Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel fusionsenergi. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel fusionsenergi. Sortér efter dato Vis alle opslag

onsdag den 25. maj 2011

Fusionsenergi: Vort bedste og eneste håb

Fusionsenergi: Vort 1. bedste og eneste håb
Pat Boone
 
Livet er bare vidunderligt. Lige når du mener du har oplevet faktisk alt, da dukker der noget helt uventet op - "springer ud af æsken" der åbnes en dør til nye muligheder eller spændende nye udfordringer. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det.

Jeg er sanger, forfatter, forretningsmand, en helt almindelig, dog multidimensionel fyr, men jeg er helt afgjort ikke videnskabsmand. Jeg er klar over, ligesom du, at verden har et meget meget alvorligt problem når det drejer sig om vort energibehov. Vi kan ikke være afhængige af fossilt brændsel, fordi der er en begrænset forsyning, og dertil de miljømæssige problemer. Ingen kendte alternative kilder kan gøre mere, end blot kradse i den overflade. Selv kernekraft, men al dens voldsomhed, har netop demonstreret sin  mørke side.

Men det er kerne-fission. Jeg har netop lært noget om kerne-fusion.

Der er en stor forskel. Kernefusion er svaret. Den har meget større bevisligt potentiel styrke - og ingen af de negative. Lad mig forklare hvad jeg har lært. Og jeg har lært det af mennesker der virkelig kender til det.

Verdens befolkning regner man med til vokse til over 9,5 milliarder i år 2050. En stor del af denne forøgelse vil finde sted i udviklingslande. Borgerne i disse udviklingslande, sammen med de etablerede tætbefolkede nationer som Kina og Indien har en soleklar ret, og ønske om at øge deres levestandard til et niveau som Vestens. På grund af udbredelsen af Internet og den hyppige rejseaktivitet kan befolkninger ikke længere være underlagt korrupte regimer og holdes borte fra livets goder. Og moral-centrerede nationer som Amerika og Israel føler en forpligtelse til at hjælpe dem med at opnå disse goder. Det ligger dybt i vor natur? Men hvordan?
Tegning af hvordan et fusionanlæg kunne se ud

Den helt fundamentale ingrediens der skal bruges for at hjælpe menneskeheden er energi. Hvis andre nationer skal nyde vor levestandard vil det kræve energiressourcer15 gange. der svarer til det som forbruges af United States og Vesten i forhold til deres indbyggertal. I dag er beolkningen i U.S. en anelse mere end 300 millioner, eller 4,4% af verdens befolkning. Alligevel forbruger Amerika 28% af verdens energiproduktion. Så for at resten af verden skal komme blot i nærheden af vor levestandard, da må vi forøge verdens energiproduktion hele

Energiproduktionen stammer fra fossilt brændsel, der ved de fleste estimater har nået toppen af sin kapacitet. Vi vil løbe tør for olie. Derfor skal der findes en meget mre effektiv energikilde og den skal udvikles. Der er blot en realistisk kilde. Det er den direkte konversion af masse til energi baseret på Albert Einsteins lov E=MC2. Denne lov lærer os at en meget lille masse - selv et gram - kan konverteres til en energistørrelse der svarer til 2500 gallons benzin!


Så hvorfor blive ved med at bore efter energi? Energien findes lige for vor næse. Selve løsningen beskrives i Bibelens 1. vers. Det er den selvsamme skabelsesenergi, som mange videnskabsfolk beskriver som "the big bang," hvorved ubesgribelige mængder energi fremsted af solid masse - og formede universet som vi nu kender det. Gennem kernefusion.



Kan vi så udnytte det? Jovist. Er det blevet afprøvet?, Jovist. Det er den samme proces som termonukleare missiler arbejder efter. Jamen er ikke alt kernekraft farligt? Ikke nødvendigvis. Her tager vi ikke kernekraftværker der arbejder efter fissionprincippet i betragtning, de der har funktioneret i U.S. og Europa i over 50 år, og som for tiden forsyner Europa med 35% af energien. Som Japan netop har vist os, har fission nogle alvorlige bivirkninger. Den kræver omkostningskrævende, meget radioaktive brændstoffer såsom uranium og plutonium, der er yderst farlige og virkelig eftertragtet på de sorte markeder og hos terrororganisationer ...med deres dødbringende hensigter.


Fission producerer også farligt radioaktivt affald, men en halveringslivstid på 25000 år. Som vi har set ved Fukushima og Tjernobyl kan en fissionsreaktor smelte ned under visse omstændigheder, og frigive enorm radioaktivitet og endda eksplodere.

Som kontrast har fusion ingen af disse farlige bivirkninger. Der benyttes blot hydrogene isotoper fra havet som brændstof. Der produceres næsten inget langtidsholdbart radioaktivt affald. Det kan ikke gå galt og føre en til en kædereaktionseksplosion. Der er rigeligt af brændstof til at forsyne verden i millioner af år, om nødvendigt. Som en ekstra bonus, produceres der ved fusion 1000 gange mere energi per gram stof end ved fission!



Hvorfor er man så ikke gået i gang? Det burde man, og det gjorde man også - næsten. I 1980 vedtog Kongressen med overvældende flertal Magnetic Fusion Energy Engineering Act, underskrevet af præsident Carter. Målet var at have en prøvereaktor i 1995, og reaktorer der faktisk forsynede energinettet i Amerika i 2005. Hvad skete der? Absolut intet. Andre ting "dukkede op," og Loven fik aldrig midler der var høje nok til at indfri dens målsætninger. Siden da har videnskaben i praksis skubbet den til side, og den er blevet glemt af offentligheden og vore ledere.


Er der nogen andre bedre muligheder, nogen nemmere eller sikrere "bæredygtige" enerkilder? Nej. Kollektivt set, kan al solenergi, vand- bølge- bio- geotermisk- og vindenerkilder tilsammen blot producere 4% af den energi verden har brug for i 2050, til en befolkning på 9,5 milliarder.

Fusion er den eneste mulige løsning.


Hvordan kommer vi dertil? U.S. og Israel, med deres fremragende videnskabsforskere skal øjeblikkeligt igangsætte et alvorligt ment fusion udviklingsprogram, med den samme militær effektivitet og fokus som var det en krigsbestræbelse - hvilket det vel i grunden også er.


Vi kan bruge skiferolie og naturgasreserverne til at lukke hullet, og dermed købe den nødvendige tid til at bringe fusionsenergi til kommerciel udnyttelse. Hvor meget tid? Det afhænger af den finansielle understøttelse og hastighed, men det kan måske koste 25 milliarder dollars og tage op til 10 år selvom det er muligt det tager kortere tid, 

Vi lever helt sikkert på lånt tid - hvis vi ønsker at fastholde det liv vi kender, da må Amerika insistere endnu mere på at udvikle kernefusion, end vi har været med at genskabe en forfatningsmæssig regering iog en sund økonomi. Vi skal begyndet nu.


Jeg vil skrive mere om det senere, når jeg har lært mere. Men jeg er sikker på at denne kernefusion er naturens valg når det drejer sig om energi, selve Skabelsens væsen. Det er vort eneste håb.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=284793

Special offer:
Get Pat's latest book, "Questions About God – And the Answers that Could Change Your Life"
Pat Boone, descendant of the legendary pioneer Daniel Boone, has been a top-selling recording artist, the star of his own hit TV series, a movie star, a Broadway headliner, and a best-selling author in a career that has spanned half a century. During the classic rock & roll era of the 1950s, he sold more records than any artist except Elvis Presley. To learn more about Pat, please visit his website.
Se disse links: http://www.diffen.com/difference/Nuclear_Fission_vs_Nuclear_Fusion
http://www.climateminds.dk/index.php?id=830
Print
Indsendt af Olsen kl. 09.57 2 kommentarer
Etiketter: , , ,

tirsdag den 29. maj 2012

Energiopråb - Fusion er fremtiden. Del 1.


Energiopråb nr. 1

Pat Boone

For næsten præcis et år siden begyndte jeg på en række af fem artikler om “Vor Første, Bedste og Eneste Håb.” Håbet om at genskabe Amerikas økonomi gennem udviklingen af nye energikilder og services der kan benyttes med godt afkast over hele verden for at kunne tilbagebetale vor nuværende (og knopskydende) nationale gæld på 16 billioner dollars. Håb for hele menneskeheden så vi kan trives i dagens verden...og for de kommende generationer. Læs artiklerne her på synopsis:  se forneden.

Løsningen er selvfølgelig for Amerika på korrekt vis at løse vort energibehov en gang for alle ved at udvikle en faktisk uudtømmelig, miljømæssig nærmest perfekt kraftkilde. Det er ikke sol, vind eller nogen anden type af fossilt brændsel. Og den har været kendt i videnskabens verden i årtier.  



.

Jeg indledte mine artikler med at indrømme at jeg ikke er videnskabsmand. Men jeg er en bekymret borger; jeg er nysgerrig og kreativ; jeg blev født med en høj IK, og en aktiv intelligens; jeg har gjort det til min levevej at søge logiske svar på den lurende energikrise i verden. Jeg har været under oplæring og er blevet vejledt af adskillige rigtige videnskabsfolk - og jeg har fået en del ros af mange i den videnskabelige verden for at gøre meget komplekse emner forståelige for ikke-videnskabsfolk, som mig selv. (Jeg vil give nogle links i denne klumme for de som har lyst til at kontrollere hvad jeg skriver.)

Og i denne søgen efter “Energiens Hellige Gral” har der været nogle spændende lovende fremskridt!

For det første så bemærk den seneste meddelelse fra den kinesiske premierminister Wen Jiabo i dennes regeringsrapport fra 5. marts 2012 om at Kina vil holde inde med deres blinde udvidelse indenfor sol og vindkraft og koncentrere sig om kerne og hydroenergikilder. Hvorfor? Fordi sol- og vindkraft har vist sig at være altfor uforudsigelig og dyrt i brug for “kraftværker.” Kina har kalkuleret at mindre end 1% af Kinas elektriske energi kunne opnåes gennem solenergi. Ikke sandt? Kina ser på dette med realistiske øjne ... og det gør vi ikke, indtil videre.

Mens objektiv videnskabelig forskning og det frie initiativ får greb om Kina så vil disse praktiske mennesker ændre kurs ganske dramatisk. Der var færre end 300000 biler i Beijing i 2005; der er i dag over 5 millioner! Og det projekteres med at hvis alle disse biler var elektrisk drevne, så ville det kræve et areal på cirka 300 kvadratkilometer med solceller for at skaffe energi, og det kun til tre timers daglig drift, seks dage om ugen!

Forstår du forbindelsen mellem elektricitet og transport? Olie, gas og kul er det som skaber “kraften” og endog kilden til elektricitet for batterierne i køretøjerne. Og denne verden vil helt sikkert løbe tør for de kilder. I bedste fald vil det tage omkring 20 år at udvikle en ny større kilde til kraft, og længe før det vil benzin være meget dyrt at skaffe og fordele. 
 
Tokamak - Kinas fusionsreaktor

I erkendelse af det har Kina meddelt at man vil bruge 15 miliarder dollars på at påbegynde en elktrisk-bil-industri i landet. Og Renaults “Better Place” i Israel arbejder på at erstatte de flest af Israels benzinbiler med deres Renault ZE, en praktisk familiebil, elektrisk, i Honda accord størrelsen.

Ganske så alarmerende er Amerika ved at blive ‘kørt’ agterud. Vi er langsomme til at erkende at en ny energikilde skal skabes og det meget hurtigt, ikke kun for USA, men for hele verden.

Dog er løsningen ikke ny. Millioner af skolebørn har hørt svaret; de aner det bare ikke.
E=MC2 er muligvis den oftest citerede videnskabelige formel  i landet af ikke-videnskabsfolk. Mn hvad betyder det egentlig? Det betyder Masse og Energi er blot forskellig former for det samme - og kan konverteres fra den ene form til den anden. Og det betyder at en lille smule masse, eller materiale, kan konverteres til enorme mængder af energi. Det er det som kontrolleret fusionenergi handler om: Konvertere en lille mængde stof til enorme mængder energi. Klik her for at se Albert Einstein’s egne ord og høre hans stemme (MP3.)

Er dette blevet gjort før? Helt sikkert. “Vis mig det,” siger du. OK. Den 30. oktober 1961 igangsatte russerne en fusionsreaktor der generede tilstrækkeligt med energi til at kunne forsyne hele Las Vegas i over to og et halvt år. “Brændstoffet” var cirka 23 kilo hydrogen og litium isotoper.

Dette var en opfølgning på Nikita Kruschevs løfte om at vise USA en “Kuz’kina Mat” (“vi skal vise Jer”) ved FN gGeneralforsamlingen i 1960. Russerne henviste til denne begivenhed som “Tsar Bomba,” eller “kongernes bomber.” Ikke desto mindre skabte det en ubegribelig mængde energi - og bemærkelsesværdig ren i betragtning af manglen på utilsigtede restprodukter, herunder radioaktivitet.
Amerika havde allerede gjort noget lignende, i en mindre skala, i marts 1954, da man afprævede den første anvendelige “brintbombe” ved navn “Castle Bravo.” 


Uheldigvis fandt begge disse begivenheder - der altså demonstrerede at mennesket kunne mangedoble den tilgængelige kilde til energi gennem fusion af lette elementer, modsat fissionen af plutonium og tunge radioaktive elementer - sted i en militær og våbensammenhæng. Og det afsporede og forsinkede udviklingen af denne langt mere ønskværdige fusionsenergiteknik.

Fusion af lette elementer og dens evne til at tjene som en energikilde blev først forudsagt af Atkinson og Houtermans i 1929 i et skelsættende dokument udgivet i Berlin i 1929. I 1939 viste Hans Bethe hvordan fusion giver solen og stjernerne kraft og han modtog i 1967 Nobel Prisen i Fysik for sit arbejde. I 1942 havde den amerikanske fysiker Dr. Edvard Teller anmodet om akademiske drøftelser af fredelig anvendelse af fusionsenergi før Los Alamos laboratoriet var operationsklar. Så i 1950, samarbejdede de russiske fysikere Andrei Sakahrov og Igor Tamm -- hvilket førte til de første koncepter om magnetisk indespærring og tokomak, baseret på et brev sendt til den sovjettiske ledelse af en sergent i hæren Oleg Lavrentyev.

Tingene blev kompliceret til det værre med et antal “fluer i salven”: Afslutningen af 2. Verdenskrig, kommunismens hurtige opstigning og arrestationerne af Julius og Ethel Rosenborg i USA, der overdrog militære og atomvåbenhemmelighed til Sovjet. Både dr. Sakahrov og dr. Teller i Amerika fik til opgave, af deres regeringer at udvikle termonukleare våben ved anvendelsen af fission til at igangsætte fusion. Teller udviklede hurtigt Teller-Ulam Brintbomben hvis design blev benyttet i Castle Bravo prøven.

Den ekstremt produktive fusion blev skubbet til side til fordel for en ekstremt destruktive fission. Det var verdens - og civilisationens - tab.

Idet han stadig søgte en fredelig anvendelse af kernenergi foreslåg Sakahrov i 1962 brugen af lasere i det som ville blive en del af udviklingen af fusion ved navn Inertial Confinement Fusion eller ICF. Mere om det senere.

I Amerika udviklede Dr. Teller et vigtigt princip der omfatter brugen af röntgenstråler til at ramme brintmål og dermed igangsætte fusionreaktionen. Skønt han benyttede det i sit design af brintbomben så vidste han også at dette kunne være hemmeligheden til den fredelige anvendelse af kontrolleret fusion til energiproduktion. Hans opdagelser i fusion antænding førte med tiden til grundlæggelse af Lawrence Livermore National Laboratories sammen med Ernst Lawrence i 1952. 

Fra Lawrence Livermore Lab
Arbejde med fusionsudvikling fandt også sted i U.K.,men Rosenberg spionskandalen og andre intriger der omfattede den tysk/britiske videnskabsmand Klaus Fuhs forårsagede hurtigt at alt arbejde med fusion i U.K. blev “klassificeret,” og USA fulgte efter. Men Teller protesterede på det ihærdigste og skrev til sin ungarnske kollega fysikeren Leo Szilard: “Vort eneste håb er at skaffe kendsgerningerne for folket. Dette kunne hjælpe med til at overbevise enhver om at den næste krig vil være fatal (for hele menneskeheden)...og dette ansvar skal i sidste ende overføres til folket som et hele og det kan kun gøre når kendsgerninger bliver kendt.”

Det er lige præcis derfor jeg, og mine mentorer, føler at disse artikler er så livsvigtige. Hvis amerikanerne kan komme til at forstå hvor livsvigtig fusionenergi er, og de vil udøve folkets magt, så kan Amerika vinde vor fremtid. Hvis vi ikke gør det ....vil vi blive et Tredje Verdens Land.

Følg med i de næste to artikler. (kommer her på synopsis)


Pat Boone, efterkommer af den legendariske pioner Daniel Boone, har været en topsælgende sanger, stjerne i sin eget TV-serie, filmstjerne, på Boradway, og en forfatter, i en karriere der har spændt over 50 år. Under den klassiske rock & roll æra i 1950’erne solgt han flere plader end nogen anden kunster udover Elvis Presley.
To learn more about Pat, please visit his website.

http://www.wnd.com/2012/04/urgent-energy-alert-for-america-part-1/


Artiklerne i første omgang kan læses her:

Print
Indsendt af Olsen kl. 09.32 0 kommentarer
Etiketter: , , ,

torsdag den 7. juli 2011

Kernefusion: Energiens Hellige Gral del 4

Energiens Hellige Gral: Kerne fusion, del 4

Pat Boone
 

Den mytologiske Hellige Gral, sådan troede man, var det bæger som Jesus og hans 12 disciple drak påskevinen af, i værelset på 1. sal, den nat han blev forrådt. Ifølge nogle versioner af fortællingen opsamlede Josef af Arimatæa, i hvis grav Jesus blev lagt, noget af blodet der stadig dryppede fra de forfærdelige sår Jesus fik .. i det samme bæger.

Som legenden lyder, gik det bæger som altså blev kendt som Den Hellige Gral, tabt i århundreder og blev derpå genfundet af Sir Lancelot, en af Kong Arthurs riddere, sikker på at den som var i besiddelse af dette hellige værktøj ville have en særlig status og begavelse fra Gud med magt til at gøre store og vidunderlige ting for menneskeheden.

Ligeså smukt som det er, et dette en fabel. Kernefusion er virkelig. Moderne videnskab har påvist gennem grundig forskning og faktiske beviser, at omhyggeligt udviklet kernefusion er energiens Hellige Gral og kan give kraft til denne og fremtidige generationer.

Jeg er helt og aldeles overbevist om det, og det er derfor jeg ønsker, at alle der vil lytte med et åbent sind, er klar over, hvor langt vi er kommet hen mod denne storslåede kraft, hvad der har forsinket den og, hvordan vi kan komme videre med at opnå den.

I mine forrige klummer, se her: 
berørte jeg kort historien om denne gåde her i Amerika, gennem de fænomenale skelsættende arbejder ved Princeton og ved McCormack MFEE loven der lynhurtigt kom gennem Kongressen på rekordtid, og faktisk gav forhåbninger om en demonstrationsreaktor i år 2000. Men jeg har også i detaljer beskrevet modstanden, af politiske og særinteressernes grunde, fra Energiministeriet!
I 1980 skrev medlem af repræsentanternes hus McCormack en rapport til den genvalgte præsident Reagan der fastslog, "Den sværeste kamp er endnu tilbage. Der skal være forsatte bemyndigelser og fondstildelinger...det vil kræve en gevaldig målrettethed, og beslutsomhed fra vor nations side at gennemføre den 20 årige udviklingsplan for at fusion kan blive en realitet."
Men vor nye præsident stod med en enorm gæld if forbundsbudgettet, og blev presset af rådgivere til at skære i energitilskud. I december 1981 fastslog hans videnskabsrådgiver George Keyworth offentligt: "U.S. kan ikke forvente at være førende på alle videnskabelige området, det er heller ikke ønskeligt." Og den offcielle holdning hos vor regering blev "det er ikke regeringens ansvar af udføre R & D, (forskning og udvikling) og opnå energiuafhængighed. Det er den private industris ansvar."
I efteråret 1983 advarede dr. Stephen Dean Kongressen om at "U.S. ikke længere er den ubestridte leder i verden i fusionsudviklingen. USSR, Europa og Japan har betydelige landvindinger, faciliteter og momentum. Den dramatiske grad af vor fusionsfremskridt på denne tid," understregede han, "er baseret på økonomiske investeringsforpligtelser man kom med i 1970'erne." 

Men kun få var opmærksom.

Forstå nu dette! Selv med en mager finansiering med en uklart mål, da generede Princeton TFTR reaktoren i juli 1986 en rekordhøj 200 millioner grader plasmatemperatur og produceret et højdepunkt i fusionskraft på 19,7 Mw (million watt fusionsenergi). I 1987 opnåede man en rekord på 500 millioner grader! Helt forbavsende! Varme og kraft udover det begribelig...men ægte!
Reaktoren i 1989

Opmærksomheden blev afledt af andre ting - i dette land, men ikke i udlandet. Nu for tiden sættes, rutinemæssigt de største verdensrekorder i Japan. I Sydkorea. Kina, selvfølgelig har været hurtig til at se muligheden og er gået i gang med næsten ubegrænsede resssourcer. ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) mener mange er den bedste, mest logiske løsning. Den begyndte med U.S. som en 25%'s partner - men manglende økonomisk støtte har medført at U.S. blot har 9% af aktierne og bliver anset som en upålidelig partner fordi vi har været "inde og ude" adskillige gange.

Derfor fortsætter søgningen efter Den Hellige Gral. Reaktoren bygges i Frankrig af Rusland, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, og jovist Amerika. Europa betaler næsten halvdelen af omkostningen.

I løbet af 1990'erne faldt vort magnetiske fusion-budget til knap 200 millioner dollars om året. Jo, det er en stor bunke penge ... men vi har skovlet milliarder ud til mange lande der, i visse tilfælde er vore direkte fjender, og som stemmer imod os hele tiden i FN. Den finansielle støtte til fusionsforskning er i dag mindre end en tredjedel af 1977 niveauet, i inflationsjusterede dollars.

Der er modsatrettede meninger blandt videnskabsfolk, som altid, om de bedste måder at gribe tingene an på for at nå vort mål, men amerikanske og israelske forskere er i stand til at klare dem og finde en løsning på forskellene - hvis vor regering "blot ville forstå det" og forpligte sig med midler, og ikke spilde milliarder på uproduktive og endog dirkete skadelige forpligtelser. Du husker måske den berømte Superconductor Collider Center i Texas der blev skrottet et par måneder efter det blev bygget med en enorm omkostning til følge. 
One Mirror Fusion Test Facility, udviklet ved Lawrence Livermore National Labs i 1980'erne tog det over 10 år og næsten 150 millioner dollars at bygge, og det blev lukket ned samme dag som testene begyndte. Hvorfor? Mangel på midler.
En af kæmpemagneterne ved Lawrence Livermore
Mellem 1996 og 2000 anbefalede Fusion Energy Sciences Advisory Committee (FESAC) en omfattende program i Innovative Confinement Concepts for at udforske adskillige praktiske alternative veje. Der kom aldrig økonomisk støtte - og efter U.S. gentilsluttede sig ITER programmet (som en mindre medspiller) blev ICC programmet i det store og hele skrottet. Slut, dødt.

Nu er vi ved afslutningen af denne altfor korte beretningen. Fusion forskningskoordinator Tom Tamrkin mødtes med Princeton Plasma Physics Lab direktøren dr. Stewart Prager og fik at vide: "Amerika er på vej til at blive et Tredje Verdens Land i energispørgsmål...på grund af alt dette," og ast vor præsident når han rådgives om omkostningen ved at tage føringen i fusionsudviklingen har besluttet at U.S. ydmygt skulle slutte til til ITER programmet (med de 9%'s deltagelse.)

Hvorfor har alt dette stor betydning? Hvorfor skal du og jeg være bekymret? Fordi energi er hele grundlaget for fremtiden for denne verden. Fremtiden for vore børn og børnebørn afhænger af den. 

Lederen i energi bliver lederen af den frie verden og den som er i stand til at befri verden fra afhængighed af de hastigt svindende energiressourcer. Jeg tror dette skal gøre med den moralske karakter, venlighed og generøsitet som United States repræsenterer. Og vor trofaste allierede og porten til Mellemøsten Israel, med landets bevislige teknologiske og videnskabelige genier burde være en stor hjælp i at nå dette mål. Vore skæbner er knyttet sammen på mange måder.

Amerika viste vort lederskab i 2. Verdenskrig, og frelste Europa og genopbyggede Japan. Vi viste vort lederskab ved at erobre rummet og række langt ud i universet. Nu er det på tide vi viser vort lederskab og løser verdens desperate behov for evig energi .. gennem fusion. Vi kan ikke og bør ikke, overlade dette til andre med mindre værdige motiver.

Min næste artikel om fusion vil foreslå en vej frem for at genopbyge Amerika og dets globale statur, at vende vor nedtur i uddannelse og infrastruktur og at genskabe vor fortrinsstilling blandt vore tilhængere ved at udvikel den endelige fuldkomne kraftkilde, - for hele verden.

Det er for mig det ægte, Den Hellig Gral.
Pat Boone


Read more: The Holy Grail of energy: Nuclear fusion http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=306905#ixzz1PVwTOYrt
Print
Indsendt af Olsen kl. 10.44 2 kommentarer
Etiketter: , , , ,

søndag den 26. juni 2011

En kort historie om kernefusion del 3

En kort beretning om kerne fusion
Pat Boone


I løbet af de sidste uger har jeg skrevet to klummer om kernefusion. Dette er min tredje...og jeg agter at komme med flere. Selvom jeg fra begyndelsen har erklæret at jeg ikke er videnskabsmand på nogen måde, er jeg dog en intelligent, eftertænksom person med et åbent sind, der kan se at menneskeracen har alvorlige problmer, og at vi alle bare har at komme i gang med at være bekymret for at finde den bedste energikilde for vor fremtid. - hvis vi vil have en fremtid. 



Lad os virkelig begynde med begyndelsen - jeg mener "I begyndelsen skabte Gud..." Meget respekterede fysikere fortæller mig de tror på, at denne jord blev skabt (uanset hvornår) ved at der benyttedes en proces vi kender som kernefusion. Det forekommer videnskabeligt fornuftigt at en Skaber ikke ville benytte en proces der spalter atomer - hvilket er imod Naturen - men hellere en der ville kombinere, fusionere, hans byggesten - atomerne. Solen i sig selv er en monumental kernereaktor, udstrålende lys og muliggør alle former for liv på vor Planet. Og de videnskabsfolk jeg har studeret sammen med er helt og aldeles overbeviste om at vi kan finde ind til den ubegribelige kraft i stofs atomer - gennem fusion.


Jeg er så heldig at have været med i fremadskridende, meget vidende og konstruktive diskussioner mellem nogle af denne verdens førende forskere i kernefusion om hvad de, og altså ikke jeg, tror er "Naturens valg af energi."

Skønt mange nationer, herunder U.S. har støttet og udviklet kerne fission i et håb om at få den endelige kilde til rigelig og pårisbillig energi for det behov som verden har, da er vil alle, i smertelig grad, blevet klar over dens negative og meget farlige bivirkninger. I tilgift med den altid værende trussel om en atomkrig, er der affaldsprodukterne der kan forblive radioaktive i generationer og de seneste nedsmeltninger af kernereaktorer, med deres stadig ikke klargjorte konsekvenser, og så er der den udbredte instinktive fornemmelse at at noget der er så kraftfuldt og potentielt ødelæggende næsten er for voldsomt af benytte på lang sigt.


Er der mon ikke, kan der mon ikke være - et bedre alternativ? Jovist - kerne fusion.



Ingen af mine videnskabsvenner er imod fission. Faktisk citerede jeg nogle tidligere der siger at fission er helt klart den bro der kan føre os over til fusion. Men der er praktiske grunde til at fjerne os fra fission så hurtigt som muligt. Da vi opbruger alle tilgængelige fossile brændstoffer med alermerende hast, ophober vi også enorme mængder kerneaffald, men deres ødelæggende forurening. Det er ikke godt.


Nu lidt historie. I juni 1970 skrev Nobelpris vinderen dr. Glen Seaborg, dengang formand for Atomic Energy Commission, en artikel i Bulletin of the Atomist Scientist og skitserede at det første fusionsbaserede krafværk ville kunne være oppe at stå i juni 1995. Det var 10 år før præsident Carter underskrev loven Magnetic Fusion Energy Engeneering Act, (oktober 1980) der klarlagde målet, og gav mandat til finansieringen for at nå dette. Vi var på vej!


Der midt i 1970'erne gik ledende videnskabsmænd ind for udviklingen af fusion så snart som muligt. I 1976 udgav Energy Research and Development Administration, eller ERDA, forgængeren for nutidens Department of Energy, en plan med behov for finansiel hjælp og en tilsvarende tidsramme for gennemførelsen. Igen var Amerikas afhængighed af olien og skabelsen af en uudslukkelig, energikilde der var til at betale for hele verden blot et spørgsmål om tid og tilstrækkelige midler.


Det mest 'agressive' "plan V" gik ind for et budget på 600 millioner dollars om året, der ville medføre en demonstrationsreaktor i 1990. Hvor ville vor verden dog have været anderledes i dag hvis det mål var blevet godkendt og udført, ikke sandt? "Niveau V" fik 150 millioner dollars om året (i 1976 dollars) - og blev af de aktive videnskabsfolk kaldt "aldrig fusion," fordi det ikke ville være tilstrækkeligt for at finansiere den forskning der skulle til for at overvinde alle udfordringerne. Præsidenten på den tid, Jimmy Carter, blev ikke genvalg, og U.S. fusionsprogrammet har være på det samme "aldrig fusion" niveau, eller lavere i de sidste 30 år.

Den mangel på fremskridt i U.S. fusionsforskningen har betydet at vi er kommet bagefter Kina, Japan, Sydkorea og EU. På et tidspunkt var vi verdens førende. I 1974 var fusionsenergi budgettet R & D 43,4 millio9ner dollars; i 77 øget til 315,3 millioner dollars. I juli 1978 rapporterede Princeton Plasma Physics Lab at deres LargeTorus Tokamak (test fusions reaktor) afgsav temperaturer på 60 millioner grader, og dermed overgik fusion tændingstemperaturen med 44 millioner grader som der kræves for en vedholdende fusionsreaktion.

File:Soviet Union stamp 1987 CPA 5891.jpg
Frimærke fra 1987 Sovjetunionen til minde om termonuklear forskning (Tokamak)


Venner, vi står på dørtrinnet til en ny kerne fusions tidsalder!



I et interview med Walter Cronkite på "CBS Evening News," fastslog dr. Stepehn Dean, leder af Magnetic Confinement Systems Division of the U.S. Department of Energy,: "Spørgsmålet om hvorvidt fusion er brugbart fra et videnskabeligt grundlag er nu blevet besvaret."

Reaktionen var overvældende. Gennembruddet ved Princeton fusionen blev forside nyheder i aviser over hele verden.

Den formidable Charles Rangel, medlem af Repræsentanternes Hus fra New York sagde, "Dette gennembrud tvinger os til at overveje vor energi og sætte fokus på og kanalisere yderligere midler og opmærksom på denne yderst lovende og livsvigtige forskning i fusion. Løsningen af verdens energibehov er nu lige foran os."


Men ikke alle var begejstrede over gennembruddet. Nogle var oprørte over meddelelsen der ville føre til at politikerne kunne tro at fusion ville løse vore energiproblemer for hurtigt og afspore bestræbelserne på at finansiere andre nærliggende energiprojekter. Lobbyister og investorer og andre med skjulte interesser havde virkelig personlige eller måske politiske grunde til at udskyde fusion. Faktisk blev præsidenten for Princeton University, dr. William Bowen bedt om at mødes med Energiministeriet og nedtone meddelelsen.


Men dr. Bowen nægtede og meddelelsen stod ved magt. Repræsentant Mike McCormack, D-Washington, valgt efter en 20 årige videnskabelig karriere fik sin Magnetic Fusion Energy Lov gennem Kongressen på rekordtid med et rekord antal stemme. Vi  var nu ved at være klar!

En uge før han introducerede loven talte han imidlertid ved en konference i Washington, D.C. om kernesikkerhed. Viceenergiminister John Deutch nedtonede resultaterne fra Princeton og fastslog at kernekraft skal være den "aller sidste" energikilde. Han fastslog at Energiministeriet ville minimere kerneenergi .. og maksimere brugen af kul og olie!

Rep. McCormack argumenterede imod ved at fremhæve at kerne fission og kul ville være den bro der kan føre til fusion i år 2000. Hans lov ville bemyndige  konstruktionen af en test fusions reaktor i 1987, og en ægte arbejde reaktor i 2000. Det ville måske kostye 20 milliarder dollars på 20 år.


Ikke helt ubetydelige penge, men mindre end vi brugte på at komme til Månen og tilbage. Historien bliver spændende - og bekymrende - i min næste klumme.




http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=304193
Print
Indsendt af Olsen kl. 13.20 0 kommentarer
Etiketter: , , ,

tirsdag den 5. juni 2012

Energiopråb 2 - Det er poltik det hele

Energiopråb del 2

Hvorfor det går for langsomt! Politik. 

Første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/05/energioprab-fusion-er-fremtiden-del-1.html


Pat Boone 
                                

OK, nu strammer skruen til. I nu over et år har jeg Pat Boone, - ikke videnskabsforsker, blot en almindelig borger, der kan synge og læse og tænke selv - været her på dette sted, og bønfaldt mine landsmænd og kvinder om dog at se på det åbenbare, mest ønskværdige og så desperat nøvendige svar på Amerikas energibehov, og ja faktisk hele verdens. 
                        
Du spørger så, “Nuvel, Boone, hvis dette svar, denne gave fra Gud er så ‘åbenbar,’ hvorfor kaster videnskaben sig så ikke over det? Hvorfor gør videnskabsforskerne og fysikerne og selv vor Energiministerium ikke alt der der kræves til at udnytte det, i en verden der er ved at løbe tør for svar? Og hvad er så denne mirakelenergi? 

Det er kernefusion - og jeg vil besvare resten af spørgsmålet. 

Mens Den Kolde Krig blev mere og mere ildevarslende og spændingerne mellem de to supermagter i verden intensiveredes, da brugte både USA og Sovjetunionen enorme summer på at udvikle mere avancerede termonukleare våben. Frygten for den forfærdende kraft i kernevåben øgedes, og faktisk blev alt dette arbejde “klassificeret” af militæret i begge lande. Skønt den store offentlighed kun kendte lidt til det, blev der gjort fremskridt mod at tæmme ødelæggelsen ved kernekraften.

Men fysikeren Edward Tiller i dette land havde en anderledes vision. Nogle har udledt at han var insprtsationen for Kubrick’s “Dr. Strangelove,” en maniker der ønskede at en en dæmonisk ødelæggelse udløst over menneskeheden, men intet kan dog være længere fra sandheden. 
 
Peter Sellers som dr. Strangelove


Oveni hans grundlæggelse, og ledelse af Lawrence Livermore National Laboratories, støttede Teller også et laboratorium ved Princeton University for at stræbe efter ikke-militær fusionsforskning. Fremfor at stræbe efter menneskets evne, magt, til at ødelægge gennem fission - anså han kernefusion som mennesket håb om overlevelse.
 
Edward Teller i 1958 som leder af Lawrence Livermore National Laboratory

Lad mig igen betone at fission splitter atomer, selve skaberværkets grundmateriale; fusion kan kombinere elementer, frigive i virkeligheden grænseløs energi, med negativer virkninger der er nærmest lig nul. Solen selv er en kæmpe kernefusionsreaktor, der giver energi til hele Solsystemet. 

Det er en Guds gave. 

Ved Princeton var første forsøg hen mod en fredelig udnyttelse af denne forbløffende energi Project Matterhorn der blev ‘født’ fra Princeton Plasma Physics (PPPL). Plasma er det udtryk man giver materie når det opvarmes til ubegribelig høje temperaturer og kan ‘tæmmes’ så de frigiver enorme mængder energi. Og PPPL benyttede også koncepter udviklet af den russiske fysiker Sakahrov. Samtidig med at Amerika og Rusland var dødsfjender på et niveau, forsøgte et par af deres videnskabsforskere at arbejde for fred gennem videnskaben på et andet niveau. 

Det var et skræmmende, næsten umuligt mål. Men det var udviklingen af materiel og teknologi der kunne sende mennesket til at vandre på Månen også. Og det gik dog også fremad. 

I 1954 kom Teller med en mindeværdig præsentation ved “Gun Club” på Princeton University. Idet han omtalte problemerne forbundet med ustabiliteterne ved fusionsplasma ved de utrolige termonukleare temperaturer sagde han, “At forsøge af begrænse plasma med magnetiske kraftfelter er som at forsøge at holde en klump gele med gummihandsker.” Disse kommentarer stimulerede en kontrolleret-fusions gigant Lyman Spitzer, til at opfinde Stellarator tilgangen til magnetisk inddæmning - det som var nødvendigt for at bevare og målrette den ubegribelige hede fra plasma.

Princeton gjorde fremskridt!

Ved Lawrence National Laboratories, nu hjemsted for NIF projektet, var videnskabsforskere i færd med at udvikle Teller’s “magnetiske spejle,” endnu et tiltag for at forstærke og nå sollignende temperaturer.  The Magnetic Mirror Fusion Test Facility blev designet og bygget med en omkostning på over 150 millioner dollars. Det var yderst lovende, spændende .....hvad skete der så derpå? 

Intet.

Projektet blev annulleret og lukket ned af regeringen den selvsamme uge det skulle ‘gå i luften’ og forsøgene skulle begynde! Hvorfor?

Fordi, samtidig med at de meget lovende og spændende fremskridt var indledt hen mod fusionsenergi var der også indledt en frygt for kernevåben - og en voksenden “anti-atom” bevægelse spredtes på verdensplan. Begyndende midt 1950’erne efter Castle Bravo forsøget, og forstærket i forsøgene med forskellige kernevåbenafprøvninger udført af begge supermagter, belv et gigantisk politisk pres opbygget der medførte forskellige forbud med kerneforsøg begyndende i 1963.
Castle Bravo sprængningen i 1954 ved Bikiniatollen


Når først  disse aftaler var i kraft kunne USA ikke længere aktivt afprøve kernevåben over jorden. Og siden den tid, er der indført mange altafgørende forbud med kerneforsøg, herunder indledningen til START processen. (STrategic Arms Reduction Treaty)
 
Start underskrives i 1991 - George H. W. Bush og Mikhail Gorbachev


Når først en “mod hvad som helst” bevægelse får magt, så har de en tendens til at kværne alt der går den imod så alt går i stå. Skønt Europa og det Fjerne Østen i stigende grad vender sig mod kernefission for fredelige formål, så har sammenbruddet af Tjernobyl, og Three Mile Island og nu senest Fukushima givet antikernekraft styrkerne ny energi og vitalitet. 

Vor regerings svar var at lukke ned for Atomic Energy Commission, der tidligere styrede alle kerneområder, civile som militære, og i stedet skabe mindst yderligere 3 regulerende myndigheder på forskellige forsinkende, tidsforbrugende måder for at “indsamle, evaluere, vurdere og analysere energi.” Nu har Energiministeriet kernevåbenlagrenes opsyns myndighed under sin NNSA med et budget på 19 milliarder dollars ´blot for at opretholde det vi allerede har.

 
Kan du se billedet for dig?

Anti kernekraft gruppen havde succes med at skabe forhold der på effektiv vis firdoblede de omkostninger der er forbundet med kernekraft, ved at benytte domstolene, offentlige demonstrationer og krav og tilladelser - og det til et punkt hvor atommagten United States har været stået stille i de sidste 30 år. 

Sådan er det ikke gået med halvleder-- eller mobiltelefon- eller computervirksomhederne der alle er blomstret op under privates foretagsomhed og kontrol. Hvilket koncept......privat foretagsomhed, private midler og et gigantisk gode til hele menneskeheden!

Dette er den virkelige pointe med al min skriven om dette kæmpestore, livsvigtige projekt.

Hvis en regering har faktisk total kontrol, og hvis den ikke ønsker at gå frem mod et mål, ja så går den ingen steder. Denne administration har åbent og i særlig grad forpligtet sig om energi - men af den sparsomme, ineffektive og upraktiske slags. Samtidig er nye muligheder i fissionkraften, som Thorium brændstof fremfor det langt farligere Uranium og Plutonium sygnet hen fordi de private industrier er blevet hæmmet, intimideret og tøver med at støtte det.

 
Og ved du hvad? Kina har allerede ophævet sin etårige pause fra kernekraft efter Fukushima katastrofen, og planlægger at lade over 2000 Ph.D. studerende have fokus på fusionsnergi. Europa, Indien og Japan, sammen med Rusland og Kina, arbejder righoldigt med et kooperativt fusionsreaktor program - ITER - og amerikanske videnskabsforskere bønfalder om midler til at opretholde vores usle 9% til det projekt. 

Blot 9%! Dette er hvad der uheldigvis sker når en blind, politisk drevet regering har magten.
Ven, vor nations fremtid er i ubalance. EPA siger det ønsker af “korsfæste” vor olie, vor gas og kulproducenter, samtidig med at miliarder øses ud over håbløse projekter, som Solyndra og andre sol- vind- og algefantasier. Det er det rene mareridt.


Men i min tredje - og sidste - artikel om dette emne, ønsker jeg at opfordre os til at handle, i håbet om i morgen.

  

Pat Boone, descendant of the legendary pioneer Daniel Boone, has been a top-selling recording artist, the star of his own hit TV series, a movie star, a Broadway headliner, and a best-selling author in a career that has spanned half a century. During the classic rock & roll era of the 1950s, he sold more records than any artist except Elvis Presley.
http://www.wnd.com/2012/04/americas-urgent-energy-alert-part-2/




Print
Indsendt af Olsen kl. 10.34 0 kommentarer
Etiketter: , , , , ,
Abonner på: Opslag (Atom)
Related Posts with Thumbnails