Kernefusion: Energiens Hellige Gral del 4

Energiens Hellige Gral: Kerne fusion, del 4

---

Pat Boone
 

Den mytologiske Hellige Gral, sådan troede man, var det bæger som Jesus og hans 12 disciple drak påskevinen af, i værelset på 1. sal, den nat han blev forrådt. Ifølge nogle versioner af fortællingen opsamlede Josef af Arimatæa, i hvis grav Jesus blev lagt, noget af blodet der stadig dryppede fra de forfærdelige sår Jesus fik .. i det samme bæger.

Som legenden lyder, gik det bæger som altså blev kendt som Den Hellige Gral, tabt i århundreder og blev derpå genfundet af Sir Lancelot, en af Kong Arthurs riddere, sikker på at den som var i besiddelse af dette hellige værktøj ville have en særlig status og begavelse fra Gud med magt til at gøre store og vidunderlige ting for menneskeheden.

Ligeså smukt som det er, et dette en fabel. Kernefusion er virkelig. Moderne videnskab har påvist gennem grundig forskning og faktiske beviser, at omhyggeligt udviklet kernefusion er energiens Hellige Gral og kan give kraft til denne og fremtidige generationer.

Jeg er helt og aldeles overbevist om det, og det er derfor jeg ønsker, at alle der vil lytte med et åbent sind, er klar over, hvor langt vi er kommet hen mod denne storslåede kraft, hvad der har forsinket den og, hvordan vi kan komme videre med at opnå den.

I mine forrige klummer, se her: 

3 -http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/06/en-kort-historie-om-kernefusion-del-3.html  - 2 -http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/06/fusion-naturens-energivalg-del-2.html  - 1-, http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/05/fusionsenergi-vort-bedste-og-eneste-hab.html -

berørte jeg kort historien om denne gåde her i Amerika, gennem de fænomenale skelsættende arbejder ved Princeton og ved McCormack MFEE loven der lynhurtigt kom gennem Kongressen på rekordtid, og faktisk gav forhåbninger om en demonstrationsreaktor i år 2000. Men jeg har også i detaljer beskrevet modstanden, af politiske og særinteressernes grunde, fra Energiministeriet!

I 1980 skrev medlem af repræsentanternes hus McCormack en rapport til den genvalgte præsident Reagan der fastslog, "Den sværeste kamp er endnu tilbage. Der skal være forsatte bemyndigelser og fondstildelinger...det vil kræve en gevaldig målrettethed, og beslutsomhed fra vor nations side at gennemføre den 20 årige udviklingsplan for at fusion kan blive en realitet."

Men vor nye præsident stod med en enorm gæld if forbundsbudgettet, og blev presset af rådgivere til at skære i energitilskud. I december 1981 fastslog hans videnskabsrådgiver George Keyworth offentligt: "U.S. kan ikke forvente at være førende på alle videnskabelige området, det er heller ikke ønskeligt." Og den offcielle holdning hos vor regering blev "det er ikke regeringens ansvar af udføre R & D, (forskning og udvikling) og opnå energiuafhængighed. Det er den private industris ansvar."

I efteråret 1983 advarede dr. Stephen Dean Kongressen om at "U.S. ikke længere er den ubestridte leder i verden i fusionsudviklingen. USSR, Europa og Japan har betydelige landvindinger, faciliteter og momentum. Den dramatiske grad af vor fusionsfremskridt på denne tid," understregede han, "er baseret på økonomiske investeringsforpligtelser man kom med i 1970'erne." 

Men kun få var opmærksom.

Forstå nu dette! Selv med en mager finansiering med en uklart mål, da generede Princeton TFTR reaktoren i juli 1986 en rekordhøj 200 millioner grader plasmatemperatur og produceret et højdepunkt i fusionskraft på 19,7 Mw (million watt fusionsenergi). I 1987 opnåede man en rekord på 500 millioner grader! Helt forbavsende! Varme og kraft udover det begribelig...men ægte!

Reaktoren i 1989

Opmærksomheden blev afledt af andre ting - i dette land, men ikke i udlandet. Nu for tiden sættes, rutinemæssigt de største verdensrekorder i Japan. I Sydkorea. Kina, selvfølgelig har været hurtig til at se muligheden og er gået i gang med næsten ubegrænsede resssourcer. ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) mener mange er den bedste, mest logiske løsning. Den begyndte med U.S. som en 25%'s partner - men manglende økonomisk støtte har medført at U.S. blot har 9% af aktierne og bliver anset som en upålidelig partner fordi vi har været "inde og ude" adskillige gange.

Derfor fortsætter søgningen efter Den Hellige Gral. Reaktoren bygges i Frankrig af Rusland, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, og jovist Amerika. Europa betaler næsten halvdelen af omkostningen.

I løbet af 1990'erne faldt vort magnetiske fusion-budget til knap 200 millioner dollars om året. Jo, det er en stor bunke penge ... men vi har skovlet milliarder ud til mange lande der, i visse tilfælde er vore direkte fjender, og som stemmer imod os hele tiden i FN. Den finansielle støtte til fusionsforskning er i dag mindre end en tredjedel af 1977 niveauet, i inflationsjusterede dollars.

Der er modsatrettede meninger blandt videnskabsfolk, som altid, om de bedste måder at gribe tingene an på for at nå vort mål, men amerikanske og israelske forskere er i stand til at klare dem og finde en løsning på forskellene - hvis vor regering "blot ville forstå det" og forpligte sig med midler, og ikke spilde milliarder på uproduktive og endog dirkete skadelige forpligtelser. Du husker måske den berømte Superconductor Collider Center i Texas der blev skrottet et par måneder efter det blev bygget med en enorm omkostning til følge. 

One Mirror Fusion Test Facility, udviklet ved Lawrence Livermore National Labs i 1980'erne tog det over 10 år og næsten 150 millioner dollars at bygge, og det blev lukket ned samme dag som testene begyndte. Hvorfor? Mangel på midler.

En af kæmpemagneterne ved Lawrence Livermore

Mellem 1996 og 2000 anbefalede Fusion Energy Sciences Advisory Committee (FESAC) en omfattende program i Innovative Confinement Concepts for at udforske adskillige praktiske alternative veje. Der kom aldrig økonomisk støtte - og efter U.S. gentilsluttede sig ITER programmet (som en mindre medspiller) blev ICC programmet i det store og hele skrottet. Slut, dødt.

Nu er vi ved afslutningen af denne altfor korte beretningen. Fusion forskningskoordinator Tom Tamrkin mødtes med Princeton Plasma Physics Lab direktøren dr. Stewart Prager og fik at vide: "Amerika er på vej til at blive et Tredje Verdens Land i energispørgsmål...på grund af alt dette," og ast vor præsident når han rådgives om omkostningen ved at tage føringen i fusionsudviklingen har besluttet at U.S. ydmygt skulle slutte til til ITER programmet (med de 9%'s deltagelse.)

Hvorfor har alt dette stor betydning? Hvorfor skal du og jeg være bekymret? Fordi energi er hele grundlaget for fremtiden for denne verden. Fremtiden for vore børn og børnebørn afhænger af den. 

Lederen i energi bliver lederen af den frie verden og den som er i stand til at befri verden fra afhængighed af de hastigt svindende energiressourcer. Jeg tror dette skal gøre med den moralske karakter, venlighed og generøsitet som United States repræsenterer. Og vor trofaste allierede og porten til Mellemøsten Israel, med landets bevislige teknologiske og videnskabelige genier burde være en stor hjælp i at nå dette mål. Vore skæbner er knyttet sammen på mange måder.

Amerika viste vort lederskab i 2. Verdenskrig, og frelste Europa og genopbyggede Japan. Vi viste vort lederskab ved at erobre rummet og række langt ud i universet. Nu er det på tide vi viser vort lederskab og løser verdens desperate behov for evig energi .. gennem fusion. Vi kan ikke og bør ikke, overlade dette til andre med mindre værdige motiver.

Min næste artikel om fusion vil foreslå en vej frem for at genopbyge Amerika og dets globale statur, at vende vor nedtur i uddannelse og infrastruktur og at genskabe vor fortrinsstilling blandt vore tilhængere ved at udvikel den endelige fuldkomne kraftkilde, - for hele verden.

Det er for mig det ægte, Den Hellig Gral.

Pat Boone

Read more: The Holy Grail of energy: Nuclear fusion http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=306905#ixzz1PVwTOYrt