Patrice Lewis
For mange år siden da vi boede i Oregon kom hele vor kvarter i ophidselse over nyheden om at en lokal havde vundet i lotto. Der gik dage, ja uger med spekulation på, hvem den mystiske vinder var. Beboerne dér i Oregon blev ringet op, der blev lavet vittigheder af slægtninge der boede langt borte som spurgte, "Er det dig?" og dermed kom der en del mistillid til spørgerens motiver.
Det viste sig så, at vinderne - et ældre ægtepar med beskedne midler efter 40 års godt ægteskab - planlagde tingene omhyggeligt før de gjorde krav på gevinsten. De havde oprettet fonde til deres børn og børnebørn, havde lagt en del tilside til velgørende formål og planlagte investeringer. Og ja, så hyrede de et firma der skulle installere et sikkerhedssystem i deres lille hjem. Først da deres planer var på plads trådte de frem for at få gevinsten.
Dette ægtepar er et sjældent eksempel på lottovindere der behandler deres nyfundne velstand med klogskab og kølighed.
Deres omhyggelige planlægning var på sin plads. I samme øjeblik de blev identificeret blev de belejret at en hoben af "venner" og "slægtninge" der nærmest kravlede ud af væggene, bad om lån, begræd deres økonomiske vanskeligheder, ønskede tjenester. Helt rutinemæssigt henviste vinderne alle ansøgeren til deres advokat. Et år efter opmærksomhedsbelejringen var døet hen, var de i stand til at fortsætte deres stille liv, ganske gevaldigt meget mere velstående, men dog stadig roligt og intakt.
Jeg ved alt dette for lokalavisen fulgte op med interviews hvert år for at se, hvordan deres liv var blevet forandret. Dette ægtepar kunne med stolthed rapportere, at deres børn og børnebørn ikke blev ødelagt af pengene, men behandlede dette uventede held med omsorg og modenhed, i modsætning til så mange sørgelige beretninger om andre vindere.
Deres omhyggelige planlægning var på sin plads. I samme øjeblik de blev identificeret blev de belejret at en hoben af "venner" og "slægtninge" der nærmest kravlede ud af væggene, bad om lån, begræd deres økonomiske vanskeligheder, ønskede tjenester. Helt rutinemæssigt henviste vinderne alle ansøgeren til deres advokat. Et år efter opmærksomhedsbelejringen var døet hen, var de i stand til at fortsætte deres stille liv, ganske gevaldigt meget mere velstående, men dog stadig roligt og intakt.
Jeg ved alt dette for lokalavisen fulgte op med interviews hvert år for at se, hvordan deres liv var blevet forandret. Dette ægtepar kunne med stolthed rapportere, at deres børn og børnebørn ikke blev ødelagt af pengene, men behandlede dette uventede held med omsorg og modenhed, i modsætning til så mange sørgelige beretninger om andre vindere.
Med andre ord benyttede dette ægtepar deres frugtbare solide fundament og ægteskab som en styrke for at sikre at de ikke blev 'ruineret' af velstanden.
Lottovindere synes at overdrive alt det de ellers er i besiddelse af. Hvis lottovinderne er stabile og modne klarer de heldet langt bedre. Hvis lottovinderene er ustabile og umodne fremstår de med ødelagte forhold og med bitterhed. Nyhederne er fyldt med sørgelige historier om vindere der brugte alle deres penge på et år eller to og derpå stod tilbage med en smadret familie og kun få venner.
Lottovindere synes at overdrive alt det de ellers er i besiddelse af. Hvis lottovinderne er stabile og modne klarer de heldet langt bedre. Hvis lottovinderene er ustabile og umodne fremstår de med ødelagte forhold og med bitterhed. Nyhederne er fyldt med sørgelige historier om vindere der brugte alle deres penge på et år eller to og derpå stod tilbage med en smadret familie og kun få venner.
Nu er det selvfølgelig kun de færreste af os der nogensinde vil stå over denne udfordring med at vinde en kæmpesum penge. Men det synes om om at det samme resultat også forekommer i kølvandet på en økonomisk nedtur. Når økonomien strammer til og bliver dårligere står mange af os med 'lommesmerter: Bagud med terminerne, overtræk på kreditkortene, telefonopringninger fra kreditorer og andre problemer med tab af arbejde.
"Det forekommer mig," bemærker Gary Foreman i The Dollar Stretcher website, "at mennesker der har levet sparsommeligt i gode tider har lært at lykke ikke kan måles i materielle ting. Derfor er deres livsstil allerede klar til de magre tider, som vi har dem nu. Henry David Thoreau sagde, "Den mand er rigest, hvis glæder er de billigste.""
"Det forekommer mig," bemærker Gary Foreman i The Dollar Stretcher website, "at mennesker der har levet sparsommeligt i gode tider har lært at lykke ikke kan måles i materielle ting. Derfor er deres livsstil allerede klar til de magre tider, som vi har dem nu. Henry David Thoreau sagde, "Den mand er rigest, hvis glæder er de billigste.""
Gary hvis professionelle karriere er blevet brugt til at hjælpe mennesker med, hvordan man kan leve sparsommeligt og ansvarligt har vel nok ret. Hvis nogen kan være stabile og lykkelige og sparsommelige i svære tider har de langt større chance for at forblive lykkelige og stabile selv under endnu vanskelige forhold.
Det trøster mig. Alle de år, hvor min mand og jeg levede tæt på (og undertiden under) fattigdomsgrænsen har forvandlet sig til et solidt fundament, der vil tjene vor familie rigtig godt under de sværere økonomiske tider vi tror ligger foran os.
Når sparsommeligheden påtvinges nogen, kan de enten bekæmpe den eller omfavne den. De kan gøre det til et levende helvede, eller de kan leve på deres kreative ressourcer og få noget godt ud af det.
Det trøster mig. Alle de år, hvor min mand og jeg levede tæt på (og undertiden under) fattigdomsgrænsen har forvandlet sig til et solidt fundament, der vil tjene vor familie rigtig godt under de sværere økonomiske tider vi tror ligger foran os.
Når sparsommeligheden påtvinges nogen, kan de enten bekæmpe den eller omfavne den. De kan gøre det til et levende helvede, eller de kan leve på deres kreative ressourcer og få noget godt ud af det.
Gennem historien har fattigdom været normen fremfor undtagelsen - fattigdom i en form vi knap kan begribe. Det er velkendt at kongerne tilbage i tiden levede med langt mindre materiel velstand og mindre fødevaresikkerhed, end selv de allerfattigste i vort land i dag. I de sidste 50 år har vi oplevet en hidtil uset mulighed for at tilegne os materielle goder, velstand og økonomisk stabilitet. Bagsiden ved det, som de gamle dage vil fortælle dig, er at vi kan blive for afhængige af at leve problemløst.
Vi har glemt de positive tinge der følger med svære tider. Som Gary foreslår vil de ikke-materielle ting - eller de burde - få en ny betydning når tingene strammer til. Vore familier, vore venner, vor tro, vor sundhed og alle de andre velsignelser vi betragter som en selvfølge i gode tider vil blive endnu mere værdsat når vort materielle liv er under stort pres.
Misforstå mig endelig ikke. Jeg vil ikke ønske for selv mine værste fjender en økonomisk krise. Men du kan bryde dig om det eller lade være, muligheden af at en depression er undervejs (som mange allerede har oplevet den), er reel, og de fleste af os har ingen erfaring i at klare den slags modgang. Når vi står overfor det uundgåelige kan vi enten rejse os op med værdighed eller falde ned i afgrunden.
Misforstå mig endelig ikke. Jeg vil ikke ønske for selv mine værste fjender en økonomisk krise. Men du kan bryde dig om det eller lade være, muligheden af at en depression er undervejs (som mange allerede har oplevet den), er reel, og de fleste af os har ingen erfaring i at klare den slags modgang. Når vi står overfor det uundgåelige kan vi enten rejse os op med værdighed eller falde ned i afgrunden.
Jeg har ingen illusioner om, at hvis/når de svære tider rammer, at vi da vil tage hinandens hænder og syng Kumbaya. Sådan gør mennesker ikke længere, i hvertfald ikke på landsplan. I stedet bliver vi stressede, vrede og bange. Den fremherskende tankegang i dagens Amerika dikterer at det er umuligt at klare svære problemer uden at give skylden til nogen. Resultatet er, at mange vil nægte at gå i gang med handlinger der kunne hjælpe dem.
Der er kun få af os der ikke er blevet negativt påvirket på den ene eller anden måde af denne store økonomisk krise. Mange har mistet hjem, arbejde og ejendele. Men kan man tage din værdighed fra dig? Kan velsignelserne ved venner og familier tages bort? Der er et gammelt mundheld der lyder, "Det som ikke kan helbredes, skal udholdes." Hvordan vi vil holde ud fortæller en masse om os.
Det stærkeste metal er lutret i ild. Den største generation blev lutret i Depressionens idhav. Hvad vil en økonomisk nedtur mon skabe?
Der er kun få af os der ikke er blevet negativt påvirket på den ene eller anden måde af denne store økonomisk krise. Mange har mistet hjem, arbejde og ejendele. Men kan man tage din værdighed fra dig? Kan velsignelserne ved venner og familier tages bort? Der er et gammelt mundheld der lyder, "Det som ikke kan helbredes, skal udholdes." Hvordan vi vil holde ud fortæller en masse om os.
Det stærkeste metal er lutret i ild. Den største generation blev lutret i Depressionens idhav. Hvad vil en økonomisk nedtur mon skabe?
Jeg ville gerne tro den vil skabe det rene guld. Men hvis det ikke sker, så må vi hellere komme i gang med at lutre os selv - lige nu.
Patrice Lewis is a freelance writer and the author of "The Home Craft Business: How to Make it Survive and Thrive." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at http://www.patricelewis.blogspot.com/.
http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=254065#ixzz1BluWsej4
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar