fredag den 15. juli 2011

Dalai Lama: 'Jeg er Marxist!'

Dalai Lama: 'Jeg er Marxist!'

Selwyn Duke

Der er ingen bedre måde at erklære sin mangel på åndelig og filosofisk dybde, end to årtier efter kommunismens fald at afsløre at du er Marxist.  

Dog er det præcis det som den buddhistiske åndelige leder Dalia Lama gjorde i en tale foran 150 kinesiske studenter ved University of Minnesota i denne måned. Journalisten Tsering Namgyal rapporterer om hændelse i Religion Dispatches og skriver, "for så vidt det drejer sig om social-politiske overbevisninger, betragter jeg mig som Marxist,' Men ikke en Leninist,' tydeliggjorde han (Lama.)

Jamen, hvilken lettelse! De dér Leninister kan jo dræbe dig. Marxisterne vil blot myrde dig.

Dette er ikke første gang Lama'en indikerer at hans sjæl er ligeså rød som de klæder han bærer. Under en forelæsning i NYC den 19. maj, krediterede den tibetanske leder "Kapitalismen," for at bringe friheder til Kina, men sagde derpå, "Jeg er dog stadig en Marxist," derpå forklarede han at Marxismen har "moraletik, hvor kapitalismen kun drejer sig om at få profit." Sikken dog en dybsindig gang tænkning her.


Jeg har sat ordet "kapitalismen" i anførselstegn, fordi det blev opfundet af en kommunist, og vi bør ikke tillade det godes fjender at definere ordvalget i debatten.

Jeg foretrækker at kalde det for det meste frie marked, for en "naturlig økonomi," da det jo er det der ganske naturligt hænder når mennesker får økonomisk firhed; de vil købe, producere, sælge og konkurrere.

Som kontrast kræver kommunismen (i den virkelige verden, ikke i et statsløst utopia som lærebøgerne fantaserer om) en stor, påtrængende, frihedskvælende regering der skal mikrostyre menneskers foretagsomhed og hæmme menneskets åndelige længsler. Og fordi Den Naturlige Økonomi giver mennesker de mest frie handlemåder (vi skal dog stadig have domstole for at kontrakter overholdes, f.eks.) da er det så ganske givet Marxismen suverænt overlegen.

Når det nu er sagt så har Den Naturlige Økonomi ikke "moraletik," sådan er det bare. Det er igen det som ganske naturligt sker når mennesket får lov til at 'sprede sine vinger. Det vil være ligeså moralsk som det gennemsnitsmenneske der handler indenfor det. Som modsætning vil Marxismen være ligeså umoralsk som de værste mennesker der handler indenfor den. Det skyldes at, mens den Naturlige Økonomi er styret af hundredmillionvis forbrugeres stemme, kaldet det frie marked, da er kommunismen styret af nogle få skrupelløse der kan klatre sig vej mod toppen i et uundgåeligt korrupt politisk system.


Marxismen er moralsk anløben, den kan ikke siges at besidde "moraletik, ligesom man heller ikke kan sige det om Den Naturlige Økonomi - i hvert fald ikke i ordets ægte betydning. Sådan er det, fordi den er ateistisk. Og moral, rigtigt forstået har noget med Gud at gøre.

Hvorfor? Fordi det vi kalder "moral" kun kan stamme fra en af to mulige kilder. Mennesket eller noget større end mennesket. Hvis det er noget udenfor, og ubetinget større end mennesket (dvs. Gud) - hvis "Den Absolutte Sandhed" eksisterer med andre ord - da kan vi sige at moral har en eksistens i sig selv, og derfor er ægte. Men hvad om, som den græske filosof Protagoras sagde, "Mennesket er midlet til alle ting?" Så eksisterer moralen faktisk ikke, ordet er således blot et overflødigt og  forvirrende, et mudrende udtryk, som vi anvender på det som er intet andet end et menneskets konsensus smag.

Trods alt, ville vi ikke sige af chokoladeis var "ond" eller "forkert" og vanilleis "god" eller "rigtig" blot fordi vi havde fundet ud af, at den store masse af menneskeheden foretrak den sidstnævnte, ikke sandt? Således er det ikke mere logisk at erklære at mord er ondt eller forkert, hvis basis for at udføre det er, at det store flertal i verden foretrækker at vi ikke dræber på en måde der har fået etikken 'uretfærdig.' Hvis, som med isen, vor holdning overfor mord blot er et spørgsmål om menneskets kollektive præference, så ligger det på samme linje: Smag og behag. Dette er, forresten, hvad troende mennesker mener når de sammenligner ateismen med umoralitet. Sekularister såsom Christopher Hitchens tager anstød af dette, men de misforstår det som ligger bag; ingen siger at en ateist ikke kan handle moralsk - blot at ateismen ikke kan, logisk set, omfatte "moral." Når det drejer sig om antireligiøse lidenskaber bortforklarer Lama dem. Således kriver Namgyal:
Den tibetanske leder svarede at Marx ikke var mod religion eller religøs filosofi som sådan, men mod religiøse institutioner der på Marx' tid var allierede med den herskende klasse i Europa. Han kom også med en interessant anekdote om sin erfaring med Mao. Han sagde at Mao havde anset Dalai Lamas sind som meget logisk, og antydede at den buddhistiske uddannelse og træning hjalp med til at skærpe sindet. Han sagde han mødtes med Mao adskillige gange, og at engang, under et møde i Beijing havde den kinesiske leder bedt ham komme og meddelt: "Dit sind er videnskab!" - en vurdering der blev fulgt af den berømte sætning - "religion er gift."
Mon ikke, med den form for smiger, man kan få Lama med på alt.

Jeg har aldrig hørt ovenstående fortolkning af Marx førhen, og jeg betvivler meget at han var en mand med blot en privat tro og ikke institutionaliseret religion. Uanset hvad, er et af de vigtigste pointer om Marx aldrig påpeget: Han var højst sandsynlig det vi i dag ville kalde mentalt syg. Bemærk han var berygtet for aldrig at vaske sig, og det er ikke udsædvanligt for mennesker der har en forkrøblende depression og andre psykologiske/åndelige problemer. Ville det være så overraskende om Marx således var 'befængt'? "Der er en fin grænse mellem geniet og vanviddet," siger man, og Marx var et klassisk eksempel på en brillant sind der blev så forvirret at det kunne fremkomme med en virkelig skadelig teori.

Når det drejer sig om Lama's sind kunne det se til at han ikke bekymrer sig særlig meget om en fortalelse der placerer ham i sindssygens rige. For nogle få år siden blev han spurgt om han tog afstand fra et meget sexfikseret billede på forsiden af et tidsskrift, og han besvarede på ægte politikervis spørgsmålet ,"Denne verden er ikke ægte, alligevel."

Ser man det?

Hvorfor er han så bekymret over hvad kineserne foretager sig i Tibet? Hvilken betydning har det, hvis kinakommunisterne undertrykker hans folk og knuser kulturen? Hallo, hvis Lama og nogle buddhist munke slæbes af sted til en kinesisk koncentrationslejr, så kan de jo bare meditere over, hvordan det hele er en illusion.

Den ægte illusion er forestillingen om Lama. En mand med en autentisk tro søger Sandheden og benægter ikke virkeligeheden, hverken den moralske eller den fysiske )"Jeg er en mand der drømte han var en orm der drømte den var en mand?!")

Virkeligheden HER, er at skønt Dalai Lama, som Gandhi, (som jeg netop har skrevet om)( se evt. denne artikel om Gandhi på synopsis)  er blot endnu en overvurderet åndelig leder fra Østen som elitære lader sig besnære af, fordi han er ganske så venstreorienteret og ikke Vestorienteret. Han burde holde sig til at spille golf med Bill Murray. 




http://www.americanthinker.com/blog/2011/06/dalai_lama_i_am_a_marxist.html

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails