mandag den 4. juli 2011

En soldat og hans mirakel af en hund

4. Juli Hjertevarmer: En Marinesoldat og hans mirakelhund

En herreløs mishandlet irakisk hund kommer sig efter at have gået små 100 km for at finde den U.S. Marinesoldat der havde vist ham kærlighed. 
 Elise Cooper
Da han var i Irak udviklede Marine major Brian Dennis og en herreløs irakisk hund - der kom til at hedde Nubs - et venskab der har vist sig at være for livet. Major Dennis (sammen med Kirby Larson og Mary Nethery) har efterfølgende skrevet en børnebog om hans kammerat: "Nubs: Den sande historie om en bastard, en Mariner & et Mirakel."

Dennis og hans enhed, der var en del af Border Transition Tem, blev udsendt for at hjælpe med til at optræne irakiske soldater ved en belægning 20 kilometer øst for den jordanske/syriske/irakiske grænse, og rejste mellem fortet og deres udkantsbase. Under et af disse besøg trådte Brian ud af sin Humwee, og en mellemstor hund, der ligner en Schæferhund kom hen til majoren. Nubs var førerhunden i et kobbel på mellem 12-15 hunde. Netery siger: "Det var som alfahunden mødte alfamarinesoldaten. Det har bestemt været fascinerende at betragte, hvordan det skete."

Forholdet mellem Dennis og hunden var der med det samme og tilmed meget overraskende da der kun var ringe grund til at en vild hund skulle stole på et menneske. Dennis kaldte hunden Nubs fordi en irakisk soldat havde skåret hundens øre af for at den skulle være en krigs kamphund - altså mere barsk og vagtsom. 

 
Dennis forklarer til PJM:
[Tilknytningen begyndte] ved at enheden viste Nubs venlighed. Jeg tror ikke at hunden havde oplevet nogen form for venlighed fra noget menneske eller skabning før han mødte os. Jo mere tid vort hold brugte på Nubs, des mere så det ud til han elskede os. Mellem besøgene ved grænsen (efter to til tre dage ville enheden drage bort igen til andre destinationer, og vende tilbage efter 2 til 3 uger) og jeg spekulerede hele tiden på om Nubs var OK. Hvordan havde han det mon?
Som tiden gik løb Nubs efter Brians Humwee når de drog bort, og tvang majorens chauffør til at sætte farten op for at hunden skulle give op. Grunden var at Brian ikke kunne bryde reglementet: Kæledyr er ikke tilladt i kampzoner på grund af muligheden for at dyret kunne have en sygdom, som kunne overføres til soldaten.

Under et besøg om vinteren på fortet lagde Brian mærke til,  at Nubs ikke kom for at hilse på ham. Han var udmarvet og svag af et stiksår i siden, der havde punkteret hans lunge. Brian siger:
Nogle af de lokale der ikke brød sig om os så at vi var knyttet til Nubs og vi holdt af ham, og de forsøgte at genere os. Vi fandt aldrig ud af hvem der havde gjort det. Men jeg fortalte den lokale kommandør hos irakerne, at hvis jeg fandt ud af det da ville jeg gøre det samme ved dem som de havde gjort ved Nubs.
Kirby Larson fortæller, at den muslimske kultur ikke bryder sig om hunde,  - ikke ligesom vor kultur - som det bevidnes af Major Dennis, hvor vi ønsker at beskytte, holde af og drage omsorg for vore kæle/brugsdyr.

Efter at have forsøgt at passe Nubs det bedste han havde lært, måtte Brian endnu engang drage afsted. To uger senere vendte hans enhed tilbage, og så at hunden havde det langt bedre.

Dette er den mirakuløse del af historien: Efter enheden drog afsted besluttede Nubs, at den ville være sammen med Brian og drog ud på en rejse på 100 kilometer, hvor den måtte udholde svære prøvelser. Nubs fandt Dennis.
Dennis spekulerer på:
Hunde er kloge og der er mange beretninger om at de kan opspore deres ejere eller finde vej hjem over lange afstande. Nubs vidste præcis, hvor han skulle tage hen, og derfor begyndte han at gå. Måske fulgte han Hummerens spor eller den duft køretøjerne efterlod.
Efter at være blevet genforenet med Dennis, besluttede enheden at adoptere Nubs. Dennis siger:
Nubs var en gigantisk moralsk indsprøjtning. Hunde får bare mennesker til at smile. De kan gøre din dag god og optimistisk på steder der er ret så dystre og fyldt med spændinger.
Nubs fik et Marinehalsbånd, mad og kærlighed. Uheldigvis var der ikke en lykkelig afslutning endnu: To soldater der ikke var i enheden indrapporterede Nubs. Enheden fik ordre på at "skille sig af med hunden, ellers." Idet han vidste han ikke ville miste Nubs igen lykkedes det Dennis, på to uger, at skaffe de 2000 dollars der skulle til for at bringe Nubs til San Diego, Californien. Nubs er nu for tiden hus Dennis' venner, mens han er udsendt. Det forventes at Brian bliver hjemsendt permanent i løbet af dette år.

Brian skriver i bogen:
Denne hund har hele sit liv oplevet kampe, krig og mishandling, og den skulle have et rart solrigt liv og aldrig komme til at fryse igen.
The author is a freelance writer focusing on national security issues.

http://pajamasmedia.com/blog/july-4-heartwarmer-a-marine-and-his-miracle-dog/?singlepage=true

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails