Vælgere og hunde reagerer måske ens

Pavlov's Vælgere

Carol Peracchio

Tidligt i det 20. århundrede blev Ivan Petrovich Pavlov, en russisk videnskabsmand, berømt for sin skelsættende forskning i pattedyrs fordøjelsessystem.

Samtidig med at Ivan Pavlov arbejdede med at afdække hemmelighederne i fordøjelsessystemet studerede han også, hvilke signaler der igangsatte relaterede fænomener, såsom dannelsen af spyt. Pavlov blev interesseret i at undersøge reflekserne da han så, at hunde reagerede uden en stimulering...For eksempel ringede han med en klokke når hundene skulle fodres. Hvis klokken klingede i forbindelse med deres måltid, lærte hundene af forbinde klokken lyd med mad. Efter et stykke tid ville blot det at klokken klingede få hunden til at savle.

"Pavlov's hunde" er blevet en metafor for opfattelsen af betingede reflekser, eller situationen, hvor dyr (og mennesker) lærer at forbinde en stimulering til en refleks. Pavlov's hunde savlede ved lyden af klokken. Mennesker har også betingede reflekser. Lad os sige at din kvindelige chef ofte kommer til dit skrivebord og udspørger dig. Efter nogle uger vil blot lyden af en kvindes høje hæle udenfor dit kontor være nok til at få dit hjerte til at slå hurtigere. Det er en ufrivillig reaktion.

Jeg tror at princippet med betingede reflekser kan forklare mange af den politiske venstrefløjs taktikker. Eliten i de to politiske partier, sammen med de førende medier er overbeviste om, at ved at gentage, og anvende visse ord, fraser og symboler, (stimuli) det vil fremkalde en ufrivillig reaktion hos vælgeren, der således automatisk vil stemme på en forudbestemt godkendt måde. For venstrefløjen er vi  Pavlov's hunde. 

For eksempel i sidste uge så vi en indtil nu ukendt guvernør fra Utah præsenteret i præsidentkampagnen, Jon Huntsman. Jeg lyttede til analysen af hans tale i de førende medier. Uden undtagelse fremhævede de alle, at Guvernør Huntsman havde igangsat sin kampagne på præcis samme sted som Ronald Reagan  i 1980 da han sparkede sin tur mod Det Hvide Hus i gang. 

Tilsyneladende betragter venstrefløjen denne beskedne iscenesættelse som yderst vigtig. Hvorfor mon? Så vidt jeg ved var Guvernør Huntsman ikke særlig Reagan entusiastisk før end i sidste uge. Og hans tale var det direkte modsatte af Reagans tale på det sted i 1980, som Rush Limbaugh påpegede i sit show. Så slog det mig.

Venstrefløjen tror at blot det man nævner Reagans navn (stimulering) at det vil frembringe en betinget refleks hos konservative vælgere. Sådan skulle det virke:

Politisk stimulus: Politikere siger "Reagan" adskillige gange mens de taler på samme sted som Reagan.

Politisk betingede refleks: Konservative stemmer på den nævnte politiker.

Ding, ding, ding!  Således betragter venstrefløjen den store uvaskede vælgerskare i Amerika. Vi er blot som Pavlovske pattedyr, uden tænkeevne og højere hjernefunktion, hjælpeløst reagerer vi på de politiske stimuli der sættes foran os. For Demokraterne er det at bevare magten et must - blot det at sige de rigtige ord eller vise de rigtige billeder og vælgerne vil automatisk reagere.

Jeg kan ikke bebrejde venstrefløjen for at benytte Pavlovske politiske metoder. Lad os se det i øjnene: At benytte vælgernes betingede reflekser har vist sin brugbarhed udmærket i årtier. Faktisk er det sådan at ligeså snart en Demokrats stemmetal falder, da kan man regne med vedkommende vil ringe på en af følgende klokker:

Min modstander er ligeglad med ren luft og vand.

Min modstander ønsker at fjerne kvindens ret til selv at vælge.

Min modstander vil skære ned på Social Security.

Det har altid virket udmærket. Men efter Tea Party dukkede op, er store dele af vælgerkorpset blevet afvisende overfor det uundgåelige i den politiske stimulering/betingede refleks. Venstreorienterede ringer på de samme gamle klokker, men konservative reagerer ikke som forventet. Her følger to nylige scenarier der kan illustrere fiaskoen med Pavlovsk politik:

Ding, ding, ding!

Politisk stimulus: Nancy Pelosi førte Congressional Black Caucus gennem tusinder af protesterende Tea Party medlemmer til Capitol for at få vedtaget den hadede sundhedslov.

Forudsagte betingede refleks: Vrede hvide protesterende ville smide om sig med racebetonede udbrud mod black Congress medlemmer, det hele skulle meget belejligt optages på video og derpå spilles hele tiden i nyhederne om aftenen.

Faktiske refleks: De vrede protesterende råbte blot "Ned med Loven!" (Skønt en overophedet demonstrant ved et uheld kom til at sprøjte spyt på et kongresmedlem).

Ding, ding, ding!

Politisk stimulus: Offentlige ansatte fagforeningsmedlemmer fortalte vælgerne i Wisocnson, at dersom Guvernør Wakers anti-kollektive forhandlingslov blev gennemført, da ville lærere, brandmænd og politifolk miste deres arbejde.

Forudsagte betingede refleks: Vælgerne, rædselsslagne over døden i en brand, forbrydelser og dumme børn, ville i overvældende grad bortstemme en valgt konservativ dommer og lovgivningen ville blive erklæret forfatningsstridgi i Statens Højesteret.

Faktiske refleks: Den konservative dommer blev med lethed genvalgt til embedet og lovgivningen blev opretholdt.

Det er da forbavsende at betragte venstrefløjen nu da de formodede Pavlovske vælgere er blevet ufølsomme overfor deres stimuli. Da deres sædvanlige politiske taktikker forbliver ineffektive i meningsmålingerne, bliver deres retorik og demagogi mere skinger og apokalyptisk. Lyt til Debbie Wasserman Schultz, den nye formand for Democrat National Committee:

Republikanerne har en plan for at afslutte Medicare som vi kender det. Det de ville gøre er, at de vil undtage mennesker der er yngre end 55 år i dag og bede dem, "Ved du hvad? Du må klare dig selv. Find dig en privat sundhedsforsikring på forsikringsmarkedet. Vi vil smide dig for ulvene og give forsikringsselskaberne lov til at nægte dig dækning og smide dig ud på betingelser der ikke eksisterer..."

I det tilfælde at fr. Schultz' pointe var for forfinet for Pavlovs vælgere føjede en venstreorienteret gruppe en reklame til, der fremviser en person, der ligner kongresmedlemmet Paul Ryan, smide bedstemors rullestol med alt udstyr ud fra en klippe. Se det er gennemført desperation! Det er det samme som hvis Pavlov, der forventede at hans hunde ville savle, men dog ikke gjorde det, og derpå reagerer vil hele tiden at ringe med klokken i stadig højere øredøvende decibelstyrke.

Den gode nyhed i Demokraterne stadig mere voldsomme retorik er, at den muligvis dermed uundgåeligt også bedøver deres egne vælgere. Ifølge Pavlovs forskning:

Et vigtigt princip i den betingede lærings er at en etableret betinget refleks (i hundes tilfælde at de savler) bliver mindre udpræget, hvis det som skulle igangsætte refleksen (klokken) benyttes flere gange uden at der gives belønning i form af stimulus (mad). Denne proces kaldes udryddelse.

Derfor bliv endelig ved, Demokratiske politikere! Få de klokker til at kime hele tiden, medier! Ifølge videnskaben er det muligt at Pavlovs vælgere kan komme til at uddø.

Carol Peracchio is a registered nurse.

http://www.americanthinker.com/2011/06/pavlovs_voters.html