Terrorist erklærede sig som 'Darwinist,' ikke 'Kristen'
Breiviks norske manifest viser, at han ikke er religiøs med nogen personlig tro
WND
 Photograph from the Facebook site of Anders Behring Breivik |
WASHINGTON – En gennemgang af Anders Behring Breivik's 1,500-siders manifest viser, at måske er mediernes hurtige karakteristik af den nordske terrorist som en "kristen" ukorrekt, ligesom det var ukorrekt at kalde Oklahoma City Bomberen Tmothy McVeigh kristen.
Breivik blev arresteret i løbet af weekenden, anklaget for ved to brutale angreb i og nær Oslo, herunder en bombe i hovedstaden der dræbte 7 og en skudblodrus ved en lejr for unge politisk interesserede på øen Utoyøa at dræbe flere end 80.
Ved at sammenholde Breiviks forskellige posteringer på Internettet har mange mediejorunalister karakteriseret terroristen - der siger han var oprørt over den multikulturalistiske politik ved Norges Arbejderparti - som en "højrefløjs, kristen fundamentalist."
Dog, mens McVeigh forkastede Gud, skriver Breivik i sit manifest at han ikke er religiøs, har tvivl om Guds eksistens, ikke beder, men antager Europas "Kristne Kultur" ligesom sin egen hedenske nordiske kultur.
Breivik hylder i stedet Charles Darwin, hvis evolutionsteorier står i kontrast top Bibelens påstande, og bekræfter: "Med hensyn til Kirken og videnskaben, er det væsentligt at videnskaben får en ominduskutabel præference fremfor den bibelske lære. Europa har altid været videnskabens vugge, og det skal altid fortsætte således. Men hensyn til mit personlige forhold til Gud, formoder jeg at jeg ikke er særlig religiøs. Jeg er først og fremmest en logisk tænkende mand. Jeg er imidlertid en støtte for et monokulturelt kristent Europa."
Discover how both totalitarianism and terrorism will wilt in the face of true freedom with "The Case for Democracy: The Power of Freedom to Overcome Tyranny and Terror."
Terroristen indrømmer også åbent at han ingen støtte for sine voldelige ideer finder hos hverken de katolske eller protestantiske kirker.
"Jeg har tillid til at det fremtidige lederskab ved et europæiske konservativt hegemoni i Europa vil sikre at den nuværende Kirke ledelse udskiftes og systemerne vil blive reformeret," skriver han. "Vi skal have et Kirke lederskab der støtter et fremtidigt Korstog med den hensigt at befri Balkan, Anatolien, og skabe tre kristne stater i Mellemøsten. Bestræbelser bør tages for at afmontere Den Protestantiske Kirke, hvis medlemmer burde konvertere tilbage til katolicismen. Den Protestantiske Kirke har engang haft en vigtig rolle, men dens oprindelige mål er blevet opnået og har bidraget til også¨at reformere Den Katolske Kirke. Europa burde have en Forenet Kirke ført an af en retfærdig og ikke-selvmordspræget Pave der er villig til at kæmpe for sine tilhængeres sikkerhed, især med hensyn til de islamiske overgreb."
Samtidig med at Breivik betragter sig som "100% kristen" udtrykker han også stolthed over sine arvemæssige rødder.
"Jeg er meget stolt af min Viking oprindelse," skriver han. "Mit navn, Breivik er et stednavn fra Nordnorge, og kan dateres tilbage til endog før Vikingetiden. Behring er er før kristent germansk navn, der stammer fra Behr, det germanske ord for Bjørn (eller 'de som er beskyttet af bjørnen')."
Og samtidig med han karakteriserer sig som "kristen" og "protestant" siger Breivik han støtter "en reformation af Protestantismen der vil føre til at den opsluges af Katolicismen."
På samme vis karakteriserede medieomtalen ofte McVeigh som en "kristen," skønt han vedholdende benægtede nogen religiøs overbevisning eller tro - men satte sin tro på videnskaben.
Breivik tilføjer, "jeg gik fra moderat agnostiker til moderat religiøs."
I et spørsmål og svar sektion i hans manifest spørger Breivik sig selv, "Hvad burde være civilisationsmæssige objektiver, hvordan ser du det perfekte Europa?
Hans svar er næppe svaret af en "kristen utopist": "'Logik, og rationalistisk tankegang (en vis grad af national Darwinisem) burde være fundamentet i vore samfund. Jeg støtter det at fremme den kollektive rationelle tankegang, men ikke nødvendigvis på et personligt plan."
Religiøs tilbedelse og studium er aldrig noteret i manifestet som del af Breiviks rutine i forberedelse af hans mission med massemord. I diskussionen om hans forberedelse til angrebet skriver han: "Det har været en langvarig proces siden jeg først besluttede af bidrage. Men er ikke sådan at jeg har været isoleret i årevis. Jeg har næsten levet et normalt liv indtil nu. Jeg har stadig en tæt forbindelse med mine venner og familie, bare ikke så nær som det plejede at være. Men hensyn til min nuværende situation, har jeg arbejdet på denne bog i nu næsten to år. Det er væsentligt af man belønner sig selv og nyder livet i denne periode. Man kan gøre ting man normalt ikke ville have gjort. Man kan i bund og grund leve et normalt liv, hvis det er det du vælger; du skal blot være ekstra forsigtig. Jeg har øvet mig på visse ritualer og meditation for at styrke min tro og overbevisning. For mig er det mest almindelige ritual at gå en lang tur mens jeg lytter til min yndlingsmusik på min iPod."
Breivik påpeger også at hans association med de kristne kulturelle værdier er af politiske hensyn fremfor religiøs forpligtelse eller tro.
"Mit valg har intet at gøre med den kendsgerning at jeg ikke er stolt af mine egne traditioner og oprindelse," forklarer han. "Mit valg er med baggrund i den rene pragmatisme. Alle europæere er i den samme båd, derfor skal vi vælge en mere moderat platform der kan appellere til et større antal europæere - helst op til 50% (realistisk op til 35%).
Breivik hævder også at være medlem af Frimurerne, som mange kristne anser som en kult.
Mere specifikt kalder han sig en Rets Ridder, og forklarer, hvad det betyder når det angår tro på Kristendommen:
"Da dette er en kulturkrig, er vor definition på at være en kristen ikke nødvendigvis noget der udgør at der kræves man har et personligt forhold til Gud eller Jesus," skriver han. "At være en kristen kan betyde mange ting. At du tror på og ønsker at beskytte Europas kristne kulturarv. Den europæiske kultruarv, vore normer (moralkodeks og sociale strukturer indbefattet), vore traditioner og vort moderne politiske systemer er baseret på Kristendommen - Protestantisme, Katolicismen, Ortodoks Kristendom, og arven fra den europæiske Oplysning (fornuften er hovedkilden og legitimiteten for myndighed). Det kræves ikke at du har et personligt forhold til Gud eller Jesus for at kæmpe for vor kristne kultruarv og den europæiske vej. På mange måder er vore moderne samfund og europæiske sekularisme et resultat af europæiske Kristendom og Oplysningen. Det er derfor væsentligt at forstå forskellen mellem en "kristent fundamentalistiske teokrati" (alt de vi ikke ønsker) og et verdsligt europæisk samfund med baggrund i vor kristne kulturarv (det vi virkelig ønsker). Så nej, du behøver ikke have et personligt forhold til Gud eller Jesus for at kæmpe for vor kristne kulturarv. Det er tilstrækkeligt at de er en kristen-agnostiker eller en kristen-ateist (en ateist der ønsker at bevare i de mindste fundamenterne for den europæiske kristne kulturarv (kristne helligdage, Jul og Påske)). PCCTS, Tempelridderne er derfor ikke en religiøs organisation, men snarere en kristen "kulturalistisk" militær orden."
Igen og igen bestræber Breivik sig på at gøre sine læsere af hans manifest klart, at han ikke er motiveret af kristen tro.
"Hvis jeg lod som om jeg er en meget religiøs person, da det ville være en løgn," siger han. "Jeg har altid været meget pragmatisk og under indflydelse af min verdslige omgivelser og miljø. Tilbage i tiden plejede jeg at tænke: 'Religion er en krykke for svage mennesker. Hvad er meningen med at tro på en højere magt, hvis man har tillid til sig selv!?Patetisk.' Måske er dette sandt i mange tilfælde. Religion er en krykke for mange svage mennesker og mange benytter religion af selvisk grunde som en kilde til at få mental styrke (at give næring til deres svage følelsesmæssige tilstand for eksempel under sygdom, ved dødsfald, fattigdom mv.) Da jeg ikke er en hykler, vil jeg sige lige ud, at dette er også min agenda. Imidlertid har jeg ikke følt noget behov for at spørge Gud om styrke, endnu."
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar