torsdag den 28. juli 2011

Oslo Myterne - kamp mod allerede døde!


Jo mere jeg ser på Oslo massakren des mere slår det mig, hvor arkaisk det hele er. Drabsmanden omtaler sig selv hædrende som en ædel forsvarer af en Vestlig verden, der ikke længere eksisterer, og faktisk ikke har eksisteret siden 1. Verdenskrig smadrede den. Han er en slags fascist, der tror på myten om en Gylden Tid, der skal genskabes, og forfængeligt ser han sig selv som medlem af en elite udvalgt af historien til at forsvare det mytiske Vesten. 


Han betragter sig selv som en kriger der bekæmper to fjender: "Marxismen" og "Islam." Det havde han ikke behøvet bekymre sig om: De døde begge for et stykke tid siden.


Førstnævnte blev effektivt udslettet i Den Kolde Krig med Sovjetimperiets nederlag. Jovist er der helt sikkert Marxister rundt omkring, og endog kommunister, men de er ikke længere en verdensomspændende massebevægelse, der udfordrer Vesten i den materialistiske dialektivs navn. Deres nutidige krigere er de intellektuelle, ikke arbejderne, og de er ofte maskeret som liberale eller moderate, end åbenlyst venstrefløjsrevolutionære. Det er fordi der netop ikke er et marked for Revolutionær Marxisme, som Van Jones kan forklare dig.


Den anden, "Islam" har været hendøende i århundreder. Faktisk er alle de lande der kalder sig "islamiske" forfejlede stater, hvis borgere sulter, hvis industrier er generationer bagud de nuværende i Vesten, og hvis talentmasse af unge mennesker er yderst ivrige, nærmest desperate, efter at bo og arbejde i vantro lande.


Jovist, er der helt sikkert masser af morderiske jihadister rundt omkring, men skønt de arbejder hårdt på at slå os ihjel (typisk ved at sprænge sig i luften i stedet, eller sætte deres undertøj i flammer), er de allermest effektive mod deres medmuslimer. Selv udenfor den "Muslimske Verden" - som præsident Obama kaldte den under hans uheldige tale i Cairo i 2009, - kan den  hårde kerne af pro-jihad, 'lad os skabe et nyt Kalifat' skare, kun se elendighed hos de medtroende der er pakket ind i ghettoer, og tvunget til leve et elendigt liv under den modbydelige Sharia.   


Anders Breiviks dæmoner drev ham ikke til at angribe muslimer, skønt der kan have været nogle blandt hans ofre; hans målgruppe var hans eget folk, de han kaldte "forrædere" for at have forrådt det mytiske Vesten til de mytiske globale kræfter af Islam og Marxisme. Noget af en bizar forestilling: En kamp til døden blandt og indenfor tre opbrugte styrker, der allerede var døde.


Denne arkaiske mytologi er ikke kun Breiviks: Marxisterne og de radikale islamister går også ind for den lige så ivrigt. Marxisterne omfavner myten om klassekampen i en vestlig verden der ikke længere er kapitalistisk, og hvor der ikke er nogen arbejderklasse. Jihadisterne omfavner sagen 'hellig krig' (det er vel næppe tilfældigt kunne Marxisterne vel sige, at jihadister havde travlt med at påtage sig ansvaret for kaos i de første timer) mod en Vestlig verden beskrevet som kristen og islamofobisk. Også det er et arkaisk levn fra fortiden, et levn der forlængst er død og begravet, især i Europa. 

Den Gamle Verden er verdslig og helt sikkert blandt sin elite mere anti-semitisk og anti-kristen, end den er er anti-muslim. Se blot på de gennemført afskyelige bemærkninger af den norske ambassadør om Israel EFTER massakren, hvori han viste større "forståelse" for palæstinenserne der dræber jøder end for en norsk massakre på landsmænd.


Således er det fuldt ud forståeligt at nogle har svaret på den norske massemorder med deres egne myter, begyndende med eventyret om at Breivik er toppen af et stort isbjerg, der omfatter ikke kun afstumpede potentielle drabsmænd, men også skribenter og politikere. Således fremtryller de endnu en fantasisynsagtig massebevægelse - en enorm konspiration med utallige tilhængere, nogle i de skjulte, andre offentlige.

Der er ikke en sådan bevægelse. Jo, der er skingrende skøre mennesker der mener de er krigere i en stor kataklysmisk kamp om Dommedag (og hvis du ønsker en flot forskning og analyse af det enorme opbud af sådanne overbevisninger, og deres rædsels effekter i århundredernes løb, så skaf dig et eksemplar af Richard Landes "Himlen på Jorden,") Men jeg tvivler på er der er tilstrækkeligt af dem til at kunne udgøre mere end en håndfuld Tempelriddere, og slet ikke en moden organiseret politisk bevægelse.
Heaven on Earth: The Varieties of the Millennial Experience
Vi gennemlever et revolutionært øjeblik over hele verden. Den verden vi kendte og troede vi forstod er borte, og vi aner ikke, hvor vi er på vej hen. Det kan ikke undre, at kaos øver indflydelse på ordentlig tankegang, og mytologi erstatter den sunde fornuft.

UPDATE:  Tak til Instapundit for citat og link. Hvad skulle vi gøre uden ham?

Author Photo


http://pajamasmedia.com/michaelledeen/2011/07/26/the-myths-of-oslo/

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails