Tæt på personen Mitt Romney

Mitt Romney, tæt på personen                        

Et eksklusivt interview med Romneys tidligere kampagneleder Ben Coes                                                    
Elise Cooper                                      

Ben Coes, nu forfatter til politiske spændingsromaner, og hvis seneste bog er Coup d’Etat, var Mitt Romney’s kampagneleder under hans succesrige stræben efter at blive guvernør for Massachusetts.

Pajamas Media har interviewet Coes om Mit Romneys’ indflydelse på hans liv.

I audioversionen af Coes bog Power Down, taler Romney om hans fornøjelse ved thrillere og nogle af den tidligere guvernørs synspunkter kommer til at stå klart og tydeligt frem. Mitt Romney viser helt tydeligt sin loyalitet overfor Coes da han i et interview bemærker, “De som ikke ved det skal vide, at du hjalp mig med min succesrige kampagne som guvernør, hvilket er noget jeg aldrig vil glemme.”

Romney holder af thrillere for underholdningens skyld men også for deres underliggende budskab. Coup d’Etat indeholder et skræmmende og realistisk scenario og har også et budskab. En radikal islamist bliver valgt som præsident i Pakistan. Efter Pakistan har smidt en atombombe over Indien står Amerika overfor farerne og de udfordringer der derpå følger, og sender kommandosoldater af sted for at få fjernet det ekstremistiske regime.

Coes siger: “Romney har altid stået for et Amerika som vi er stolte af: Stærk, ikke bange for at stå fast med sine allierede og uden undskyldninger.” En læser af Coes skulle tro at han skrev disse ord som blev fremført af Romney den 3. oktober 2011:

“ Pakistan kan ikke være på begge sider i dette spil. I skal beslutte Jer for om I er med os os eller med dem.....Hvis I er med dem, vil det få en afgørende konsekvens. Hvis I er med os, så er det helt fint.”

Coes sagde han ikke er overrasket over det citat da han beskriver Romney som ....barsk og en person der kan tage imod kritik, ligesom han kan uddele kritik. Han har humor, som mange mennesker ikke kan se. Han er en af de sjoveste fyre jeg har været sammen med og tager ikke sig selv højtideligt. Han er en pragtfuld person. En historie der aldrig er blevet fortalt og som viser hvilken person han er: Julen før han stillede op som Guvernør havde en kvinde et eller andet sted i Massachusetts fundet hans telefonnummer og ringede til ham Juledag for at fortælle at hun frøs, og at hun ingen varme havde. Mitt og hans fem sønner fyldte en varevogn med træ, og kørte i to timer, og fik tændt op for kvinden, og fik stablet brændet, Det viser hans store hjerte,.

Coes føler at Romney vil blev en god præsident, fordi han udstiller en “lederholdning der vil gøre ham i stand til at få vendt økonomien i en positiv retning.” Han betragter Romney som en der ville kunne skabe arbejdspladser gennem sin forståelse for den oprivate sektor -- idet det ikke er regeringens opgave at skabe jobs, og at regeringen ikke skal hindre at den private sektor skaber jobs. For hans vedkommende “Mitt kan fjerne de betonklodser der er blevet lagt som hindringer på økonomien.”

Kan Coes strategi, hvor han orkestrerede en succesrig kampagne der fik valgt en Republikaner som guvernør i Massachusetts, en stat der kun havde 13% registrerede Republikanere i 2002, anvendes på Romneys præsidentkampagne? Kampagneleder Coes tog beslutningen om at smide den gamle drejebog ud og gå i gang med guvernørvalget som var det en marketingopgave.

De henvendte sig til vælgere som var jægere og sportsfolk, de som er for den frie våbenlov, og som støtter at der kun tales engelsk i de offentlige skoler. Denne strategi, tror han, kan anvendes når Romney bliver Republikanernes kandidat. Han forklarer

Typisk for drejebogen appelleres der under primærvalegne til de mere konservative hos Republikanerne, og hos Demokraterne den mere venstreorienterede side. Under det store valg appelleres til alle med tilknytning til partierne for at bringe folk til at forstå kandidatens holdning til problemerne.

Ville Coes så rådgive Romney til at gøre noget anderledes, hvis han var hans kampagneleder i dag?

 

Han mener ikke kampagnen bør lave noget som helst om. Vedrørende sundhedsforsikring tror han at Romney fra dag et vil lade Obamacare trække tilbage, og påpeger, at den tidligere guvernør viser integritet ved at tage kredit for det som fungerede, og tage skylden for det som ikke fungerede da han var guvernør. Hvis han var tilbage i sadlen, ville han rådgive Romney til at holde konstant fokus.....på forskellene mellem Mitt og Obamas baggrund og tilknytning til den private sektor, og giver det råd at “det er økonomien, dumrian.” Og Obama vil tabe.

Da Coes er forfatter, forretningsmand og var kampagneleder, hvad har så været mest krævende, udfordrende?

Som forretningsmand og som kampagneleder, taler resultaterne for sig selv, “beviset er den kage man får.” En succesrig forretningmand tjener en del penge; en succesrig kampagneleder vinder valg. Som forfatter, lægger du ud med fuldstændig frihed, frihed til at sige og skabe det du ønsker. På samme tid er denne frihed utroligt udfordrende. I det mindste for mig som succesrig forfatter drejer det sig ikke om hvor mange bøger jeg sælger, det handler om hvor godt du skaber denne imaginære verden, som bedømmes af læserne og så deres begejstring og reaktion på dit værk.

Romney fortalte Coes:

“Der er en autencitet i de perspektiver du bringer frem i dine bøger. Budskaberne du sender har relation til det du har gjort i dit liv, du har arbejdet for Energiministeriet, med en guvernørkampagne og som forretningsmand.”

Det er ganske åbenbart at temaet i bøgerne har være under indflydelse af Coes beundring og respekt for Mitt Romneys holdninger til Amerika. 

                                                                             

The author is a freelance writer focusing on national security issues.

http://pajamasmedia.com/blog/mitt-romney-up-close-and-personal/?singlepage=true

Læs også Romney udenrigspolitiske store tale her: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/10/mitt-romney-om-udnerigspolitik.html

Da Mexico næsten gik med i krigen

2. Amendment afholdt Mexico fra at angribe USA

Bernie Planck

Det er ikke særlig mange amerikanere der undervises i vore skoler om, at for mindre end 100 år siden kom vi næsten i krig med Mexico. (1)

På grund af spændinger mellem USA og Mexico under 1. Verdenskirg, men før US gik med i krigen, sendte Tyskland et telegram til Mexico, og lovede den mexikanske regering, at hvis dehjalp Tyskland med at angribe USA da ville Mexico få Arizona, Texas og New Mexico som bytte. (2)

Zimmermann Telegrammet: et diplomatisk forslag fra 1917 fra Det Tyske Kejserrige til Mexico om at indlede en krig mod USAPhoto Credit: National Archives of the United States

Forslaget blev forkastet af Venustiano Carranza, leder Forfatningsbevægelsen. Men ikke umiddelbart. Mexicos præsident betroede en af sine generaler den opgave at vurdere gennemførligheden af en mexikansk overtagelse af nævnte stater. Blandt andre grunde var, at selvom Tyskland hjalp militæret med at angribe USA da ville mexikanerne stå overfor at skulle besætte en velbevæbnet befolkning i deres tidligere territorier. (3)

Noget som bør erindres næste gang en venstreorienteret fortæller dig at han ikke han se, hvorfor du har brug for et våben.

Venstreorienterede i USA ville elske at 2. Amendment blev sløjfet. De har ingen brug for et velbevæbnet borgerskab til at beskytte deres friheder fordi di ikke værdsætter de friheder.

Og før nogen af mine læsere afviser den formodning at noget land ville vove at invadere USA så overvej følgende fra min artikel  Memorial Day 2010 - Why We Speak English in America:

Jeg formoder at hvis fortalte nogen i 1920’ernes Frankrig at på mindre en to åriter da ville de virkeligt besejrede tyskere diktere hvordan livet skulle leves i deres elskede Paris, ja da ville have leet af mig og anset mig for gak, gak.

I et alternativt univers, hvis Hitler kom til magten nu i stedet for 1930’erne da ville tyske tropper ikke have noget som helst problem med at gå i gåsegang i San Francisco, hvorimod Dallas ville være et problem.

---

Noter

(1):
Wikipedia, ABC Powers Conference, 1914

Den 20. maj 1914 mødtes  ABC magterne ved  Niagara Falls, Canada, for at forhandle diplomatisk for at undgå krig mellem USA og Mexico, efter øgede stpændinger over  Tampico Affæren og USA’s besættelse af Veracruz og de prpblmer der førte til Den Mexikanske Revolution.

(2):
Wikipedia, Zimmermann Telegram

"Vi har til hensigt til 1. februar at påbegynde en uindskrænket ubådskrig. Vi skal gøre dette til trods for at holde USA neutral. I tilfælde af, at det vil lykkes, foreslår vi Mexico en alliance på følgende grundlag: Lad os føre krig sammen, forhandle fred sammen, være generøs med økonomisk støtte, og en forståelse fra vor side af, at Mexico skal tilbageerobre tabt territorium i Texas, New Mexico og Arizona. En aftale i detaljer overdrages. De skal informere Præsidenten om ovenstående i allerdybeste hemmelighed ligeså snart en krigstilstand med USA er sikker, invitere Japan til øjeblikkeligt at slutte sig til, og på samme tid selv indlede forhandlinger med Japan. Ret venligst Præsidentens opmærksom på den kendsgerning at hensynløs anvendelse af vore u-både nu giver udsigt til at England bliver tvunget til at indgå på fred om få måneder.”

(3):
Wikipedia, Zimmermann Telegram - Mexicos svar
Selvom Mexico havde de militære midler for at vinde konflikten med USA og generobre de nævnte områder, da ville Mexico have svære problemer med at få tilpasset og/eller pacificeret den store velbevæbnede engelsktalende befolkning.

Vinder personen i midten altid?

Kan man lære noget af valg gennem historien?

Thomas Sowell

At være noget for alle mennesker er ikke en vinder platform

Det har været sædvane, at man har opfordret os til at “lære af historien.” Men historien får meget mindre opmærksom nu om stunder og, hvis der er en lære vi får tilbudt, så er det højst sandsynligt den lære der afspejles i meningsundersøgelser eller lektioner i politisk korrekthed.

Selv blandt de som stadig benytter historiens lære, læser nogle de lektioner meget anderledes end andre.

Radioværten Michael Medved, for eksempel, tror tilsyneladende at Republikanerne har brug for en centralistisk indstillet præsidentkandidat i 2012. Han sagde, “De fleste politiske kampe vindes ved at hælde mod centrum.” Ydermere tilføjede han: “Enhver der mener noget andet ignorerer erfaringerne fra valg gennem de sidste 50 år.”  

Men hvornår “lænede Reagan sig mod centrum” med sine to kæmpe valgsejre?

For den sags skyld, hvordan gjorde Franklin D. Roosevelt det med en rekord på fire på hinanden følgende sejre i præsidentvalg - “lænede han mod centrum”?

Der har til gengæld være en lang række af Republikanske præsidentkandidater der lænede mod centrum - og som tabte valgene. Thomas E. Dewey, for eksempel, lænede mod centrum mod Harry Truman i 1948. Og det selvom Truman var så upopulær, at ved begyndelsen af kampagnen opfordrede The New Republic  ham til ikke at stille op, og meningsmålingerne hele tiden havde Dewey i førertrøjen, så stod Truman dog helt klart for - noget - og i månedsvis kæmpede han for det han stod for.

Det viste sig tilstrækkeligt til at slå Dewey, der jo blot befandt sig i centrum. 

 

Det er yderst tvivlsomt, at de fleste mennesker der stemte på Harry Truman var enige med ham i alle de ting han stod for. Men de vidste han stod for noget, og de var tilstrækkeligt enig med ham til at lade ham fortsætte i Det Hvide Hus.

Det er på lignende måde tvivlsomt om de fleste mennesker der stemte på Ronald Reagan i hans to gigantvalgsejre var enige med ham i alle ting. Men de var tilstrækkeligt enige med ham til at lade ham erstatte Jimmy Carter, der netop stod i centrum, selvom det var et centrum præget af forvirring.

Præsident Gerald Ford, der knap og nap undgik en sjælden udfordring i hans eget parti fra Ronald Reagan, som siddende præsident, befandt sig i centrum i det store valg - og tabte til en næsten helt ukendt guvernør fra Georgia. (Jimmy Carter)

Præsident George H. W. Bush, der vandt et valg ved at fremtræde som en anden Ronald Reagan med hans “Read my lips, no new taxes” tale, blev “mildere og venligere” ‘ overfor alle undtaget skatteyderne - da han først var i embedet. Også på andre områder stillede hans sig i midten. Og tabte derpå til en ukendt guvernør (Bill Clinton).

Her i de senere år har vi yderligere to Republikanske kandidater der stillede sig i centrum - senatorerne Bob Dole i 1996 og John McCain i 2008 - og som tabte. McCain ved en mand som de fleste mennesker endog aldrig nogensinde havde hørt om blot tre år tidligere.

Michael Medved, læser imidlertid historien noget anderledes.

Ifølge ham blev Barry Goldwater​ banket sønder og sammen i 1964 valget på grund af hans stærke konservatisme. Men stod hans modstander, Lyndon Johnson​ , selv i centrum? Johnson var i det mindste ligeså langt ude på venstrefløjen som Goldwater var på højrefløjen. Goldwater fik folk til at ryste i bukserne med den facon han talte på, især om udenrigspolitik, hvor han blev fremstillet som hensynsløs.

Lige en personlig bemærkning. Jeg skrev et lille vers det år, med titlen “The Goldwater Administration:”
            Fifteen minutes of laissez-faire,
    While the Russian missiles are in the air.

Senator Goldwater var ikke tosset nok til at påbegynde en atomkrig. Men den måde han talte på kunne antyde,  at det var han.

Ronald Reagan​ ville senere blive valgt som præsident, og genvalgt, ved at indtage holdninger der i al væsentlighed lignede de som Barry Goldwater tabte stort med. Reagan var blot langt bedre til at artikulere sig om sine meninger.

Michael Medved benytter 2010 nederlaget hos Tea Party kandidaterne til Senatet, i tre stater hvor Demokraterne var sårbare, som endnu et argument mod de som ikke ønsker at stille sig i midten.

Men hos disse kandidater var det politisk uegnethed der var problemet ikke konservatismen.

Kandidaterne skulle helt sikkert række ud mod et bredt vælgerkorps. Men spørgsmålet er om de rækker ud for at fremme deres egne principper til andre eller de forsøger at være noget for alle.

— Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution. © 2011 Creators Syndicate, Inc.
http://www.nationalreview.com/articles/284358/lessons-electoral-history-thomas-sowell?pg=2

Verdens ende i 2012???

Endnu fler kalendere forudsiger Enden i 2012

Dæmonisk plan der kulminerer med Jesus 2. komme skjult selvom vi burde kunne se den?

---

* Peger the Great Seal of the United States 2012 som afslutningen af den nuværende tids og begyndelsen til en “ny tidsalder?”

Med al den hektiske opmærksomhed der er med den gamle Maya kalender der lader formode at den menneskelige civilisation i 2012 får et knæk, da ønsker en amerikansk forfatter at alle skal vide at andre kalendere forudsiger det samme, og han hævder at en dæmonisk plan for en dato for afslutningen findes så åbenlyst i U.S. Capitol og din tegnebog at du overser det.

Tom Horn en Bibel-troende kristen og forfatter til “Apollyon Rising 2012," siger han faktisk aldrig havde en interesse i Mayakalenderen, der kommer til af afslutte cirklen og som skulle  ske den 21. december 2012. Så blev han opmærksom på utallige andre kalendere og profetier spændende over mange århundreder der alle forudsiger afslutningen af den nuværende mennesketidsalder ved afslutningen af næste års vintersolhverv.

“Jeg begyndte at finde ud af, at det ikke kun var Mayaerne,” fortalte Horn WND, da han bemærkede varsler fra jødiske mystikere og ligeledes fra de gamle kinesere, hinduer, cherokee indianere og endog kunstværker blandt berømte amerikanske symboler der alle peger på den samme tidsramme.

Trods det de ikke have teleskoper var Maya folket i Centralamerika yderst omhyggelige observatører af bevægelser på himlen, med højdepunktet af deres civilisation mellem året 250 og 900 før vor tid.

Learn what pagan calendars as well as the Holy Bible itself have to say about the end of the current human age in Tom Horn's "Apollyon Rising 2012," direct from WND's Superstore.

"Maya forstod denne jævndøgns procession, i bund og grund ikke for at afslutte, men for at begynde forfra, lave om,” skulle indtræffe i december 2012 forklarede Horn.

Han siger deres profeter sammenkædede den dato, “med profetier om ro på Jorden hvorefter en ny slags menneske forekommer på Jorden, samt tilbagevenden af deres dragegud, en flyvende slange der har magt over luftens rige.”

"Aztec så det samme, en flyvende slange, Quetzalcoatl," sagde Horn og tilføjede, “deres kalender slutter i 2012.”

Han siger hinduernes Kali Yuga kalender forudsiger globale forandringer cirka år 2012 og Kinas "Book of Changes," også kendt som "I-Ching," forudsiger enden det samme år

* En tidslinjegraf skabt i 1973 baseret på Kinas Forandringernes Bog eller I-Ching, viser at grafen linje forsvinder præcis den 21. december 2012.

Horn siger at for 38 år siden, da videnskabsforskernen  Terrence og Dennis McKenna skabte en børsmarkeds graf med baggrund i “I-Ching,” da “ forsvandt tidslinjen pludselig fra grafen ind i evigheden præcis den 21. december 2012.

"Denne opdagelse er endnu mere forbavsende når man tager i betragtning at McKenn’s forskning blev offentliggjort i 1973 uafhængig af nogen viden om afslutningsdatoen i Maya kalenderen,” bemærkede Horn.

Samtidig taler Zohar, en samling af bøger i den mystiske jødiske Kabbalah, der først kom frem i Spanien i det 13. århundrede om Messias’ komme på samme tidspunkt som de andre kalendre forudsiger enden.

Den forudsiger sent 2012, “Alle verdens konger vil samles i den store by Rom, og Den Hellige Ene, vil udøse ild og hagl og meteorsten over dem til de alle er udslettede, med undtagelsen af den som endu ikke er ankommet der. Disse vil igen påbegynde andre krige. Fra den tid Mashiach (Messias) vil begynde af vise sig, og rundt om ham vil der samles mange nationer og fra Jordens alleryderste hjørner.”

Horn siger, "I betragtning af forkastelsen af Jesus af ortodokse jøder som Messias, kunne denne komme være en forkyndelse af Antikrists komme i 2012.”

Det som måske er mest fascinerende er Horns diskussion om hvad der kunne være moderen til alle konspirationsteorierne, der går helt tilbage til Bibelens 1. Mosebog, og omfatter Noa’s barnebarn Nimrod, der ikke kun byggede det berømte Babels Tårn, men er den “mægtige jæger” som de lærde mener blev tilbedt som Solguden, med navne som Osiris i Egypten og Apollo i Grækenland.

Horn siger at fra den ældste oldtid har  en plan der omfatter hedenske soldyrkere, Amerikas Grundlæggende Fædre, Frimurerne tilsyneladende været i arbejde, kulminerende i endens tid med genkomsten eller genopstandelsen af et ondt overnaturligt væsen. Denne karakter kan faktisk ses skildret som det ‘øje der ser alt’ foroven på den åbne pyramide på the Great Seal of the United States, som man kan se på bagsiden af 1 dollar sedler.

Andre har spekuleret over om øjet på toppen af pyramiden kunne være en gengivelse af Jesus Kristus da Bibelen bemærker. “Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.” Salme 118:22

Datoen for foden af pyramiden er 1776, hvilket ikke kun er året hvor uafhængighedserkllringen blev underskrevet, men også begyndelsen af en ny Maya “katun” en tidsperiode på 19.7 år. Hvis hvert af pyramidens 13 trin på the Great Seal repræsenterer en af disse tidsperioder da ville det øverste trin markere året 2012.

Den latinske frase "Novus ordo seclorum" er en del af det amerikanske segl, og kan oversættes med “tidsalderens Nye Orden,” hvilket er hvad nogle frygter er hvad mange U.S. præsidentern, herunder George Herbert Walker Bush henviser til når de benytter udtrykket “En Ny Verdens Orden.”

Andre besynderlige sammenkædninger til United States omfatter  Friesen af Amerikans Historie, et malet panorame i U.S. Capitol.

I kunstværker er indbefattet “Cortez og Montezuma ved det mexikanske Tempel,” af den italienske kunstner Constantino Brumidi.

* Montezuma vises pegende på den helligeils med en slange der omslynger den. Ifølge Aztec kalenderen forudsiges det at ilden går ud den 21. december 2012.

Der skildres den spanske opdagelsesrejsende Hernando Cortez, Mexicos erobrer, der går ind i Aztek templet i 1519. Han bydes velkommen af Kejser Montezuma II, der troede Cortez var en Gud.

"Montezuma's hånd peger direkte ned på den hellige ild, der faktisk går ud ...den 21. december 2012 ved kalenderens afslutning,” bemærker Horn.

På frisen er også skildret Aztec kalenderstenen og solguden Tonatiuh, som de hedenske præster alene i året 1487 ofrede 80000 mennesker til.

“Skjult lige for vore øjne er Guden der kræver menneskeofre,” sagde Horn.

Han siger endnu et kunstværk af stor værdi, der kan have spor til endens tid, er det berømte maleri i Capitols Rotunde med titlen, “The Apotheosis of George Washington.” Ordet “apotheosis” betyder, at guddommeliggøre eller ophøje til gudelig status, og Washington skildres som genopstanden og som værende gjort guddommelig.  

* The U.S. Capitol Rotunda skildrer "The Apotheosis of George Washington," med Amerikas første præsident der bliver glorificeret som en Gud sammen med utallige hedenske guder.

Men bemærker Horn i  "Apollyon Rising 2012":

De som tror at United States blev grundlagt på Kristendommen og besøger Capitol for første gang vil blive overrasket over den voldsomme kontrast til historisk kristen kunst om Jesu himmelfart sammenlignet med den “himmel” George Washington dukker op i, indefra Capitol kuplens/skød som Isis. Der ingen engle, men djævle og hedenske guddomme som er vigtige fra Frimureroverbevisningen. Disse omfatter Hermes, Neptun, Venus (Isis) Ceres, Minerva og Vulcan (Satan) selvfølgelig, Jupiters søn og Juno som der ofres mennesker til.

Horn siger at symbolikken i maleriet er i sammenhæng med de dybt rodfæstede forestillinger om, at særlige mennesker er udvalgt af overnaturlige kræfter, og at deres jordiske kongedømmer skabes og ledes af disse hedenske guder.

Washington var selv Frimurer, og ifølge bogen “The Age of Washington,” af George W. Nordham var præsidenten iført  fuldt Frimurerudstyr  da han nedlagde grundstenen til U.S. Capitol den 18. september 1793.

Når det kommer til bibelske henvisninger til Enden, er et centralt tema at Jesus Kristus vil komme tilbage til Jorden, og det som ofte omtales som “Det Andet Komme” for at være leder at Guds Rige. Mens Skrifterne ikke giver nogen specifik dato for “Herrens Dag” som den ofte benævnes, opfordrer de dog alle til at være klar til alle tider, fordi hans genkomst ville komme pludseligt, som “en tyv om natten,” og Jesus Kristus selv advarede og formanede om at “være klar for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forventer.” (Mattæus 24:44)

Det 24. kapitel hos Mattæus evangeliet skildrer Jesus der, besvarer apostlenes spørgsmål om tegnene på Hans komme og afslutningen på den nuværende tid, og Jesus giver en opskriftsliste på begivenheder der omfatter krige og rygter og krige, falske Kristuser, hungersnød, smitsomme sygdomme, jordskælv og stor foruroligelse, med mange troende der slås ihjel.

Jesus bemærkede, “Og dette Evanglium om Riget skal forkyndes for hele verden som et vidne for alle nationer; og så skal Enden komme.” (Mattæus 24:14).

Han sagde også: “Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det! –  da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene;” (Mattæus 24:15-16)

Denne henvisning til “Hellig Grund” får mange til at tro, at et nyt tempel til Gud skal bygges i Jerusalem for Jesu genkomst.

Nogle kristne, såsom Noel Hornor fra Good News Magazine mener 2012 varsler er et resultat af ubegrundet frygt og for stor tillid til hedenske systemer fremfor selve Bibelen.

Hornor skriver: "Jovist vil 21. december 2012 komme og gå. 22. december vil komme og Jorden vil fortsætte. Og det vil nye teorier vedrørende præcise datoer for verdens ende også. Råbet er blevet fremført af ihærdige stemmer i årtusinder, og man kan være sikker på det vil fortsætte.”

For Tom Horns vedkommende siger han at han aldrig foretrækker nogen hedensk profeti fremfor Bibelen, men han undrer sig blot over så mange forskellige civilisationer som ikke har forbindelse med hinanden der taler om Tidernes Afslutning i december 2012.

“Jeg ville ikke sige at jeg alligevel er overbevist om at 2012, blot vil være ligesom Årtusindeskiftet til 2000,” idet han henviser til  det misforståede hysteri om at verden ville gå under og da 1999 blev til 2000.

“Det er meget let at tage usædvanlige omstændigheder og så fortolke Bibel profetier, og så sker det ikke alligevel. Der var masser af grunde til at men at Hitler var Antikrist. Det var han ikke. Han var en antikrist men ikke den Antikrist.”

“Det jeg kan gøre er at gøre opmærksom på god forskning,” konkluderede Horn. “Jeg opfordrer til besindighed, og læner hen imod at 2012 ikke vil betyde noget som helst. Men i baghovedet kan jeg ikke glemme alle disse kulturer.”

Til anbefaling:

http://synopsis-olsen.blogspot.com/2010/02/2012-og-verdens-ende.html

http://synopsis-olsen.blogspot.com/2011/04/endentid-er-nr-med-irans-jne.html