Følelser eller moral, hvad er den bedste vejleder?

Bibelen versus Hjertet

Dennis Prager

           

Jeg tilbyder den uden for al tvivl mest politisk ukorrekte udtalelse af en moderne amerikaner - faktisk af en moderne Vesterlænding: Jeg går først til Bibelen for moralsk vejledning og visdom.

Dette siger jeg selvom jeg ikke er kristen (jeg er jøde, en ikke-ortodoks). Jeg siger dette selvom jeg har gået på et Ivy League Universitet, (Columbia) hvor jeg intet lærte om Bibelen udover at den var uden betydning, håbløs gammeldags og ofte umoralsk.                             

Jeg siger dette fordi der er intet andet - hverken religiøst eller sekulært værk - der blot nærmer sig Bibelen i udformningen af det moralske grundlag for Vestens civilisation og derfor for næsten al moralfremgang i verden.                         

                   

Det var denne bog der vejledte enhver af vore Grundlæggende Fædre i United States, herunder de som er blevet omtalt som “deitister.” Det er den bog der formede de grundlæggende værdier for ethvert amerikansk universitet. Det er den bog, hvorfra enhver moralsk set stor amerikaner, fra George Washington til Abraham Lincoln til Præsten (ja dette med præst udelades næsten altid til fordel for hans verdslighed, “Dr.”) Martin Luther King fik deres værdier.

Det er denne bog der gav menneskeheden De Ti Bud, den største moralkodeks nogensinde. Den fastlagde ikke blot de væsentligste moralregler for samfundet, den meddelte af Skaberen af universet stod bag dem, kræver dem og bedømmer menneskers anvendelse af dem.

Den gav menneskeheden den allerstørste moralregel, “Elsk din næste som dig selv!”

 

Den underviste menneskeheden i det hidtil usete koncept om, at alle mennesker er skabt lige, fordi alle mennesker - af enhver race, etnicitet, nationalitet og det både mand som kvinde - er skabt i Guds billede.

Den underviste mennesker i ikke at stole på menneskehjertet (Jeremias 17:9 “Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?”) men lade sig vejlede af morallov, selvom hjertet trækker i den modsatte retning.

Det er denne bog der lærte menneskeheden at det at ofre mennesker er en vederstyggelighed.

Dette er bogen der af-seksualiserede Gud - den første i menneskehedens historie.

Dette er bogen der alene tilskyndede menneskeheden til at slå ind på den lange vej mod forbud af slaveri. Det var ikke kun Bibel-troende (som vi i dag ville kalde “religiøse fundamentalister”) der førte til det eneste korstog mod slaveriet, det var selve Bibelen, der tusinder af år forinden havde lært at Gud hader slaveriet. Den lovbestemte at man ikke kan returnere en slave til hans ejer og forbød at slaver bortførtes i De Ti Bud. At stjæle mennesker, bortføre var den allermest udbredte kilde til slaveri, og “Du må ikke stjæle” var først og fremmest et forbud mod at stjæle mennesker og så stjæle ejendom.

Det var denne bog der lærte mennesker om Jobs visdom og i Prædikerens bog, store mesterværker i visdomslitteratur.

Uden denne bog ville der ikke have været Vestens Civilisation, eller Vestens videnskab, eller Vestens menneskerettigheder eller frigørelsesbevægelsen eller United States of America, det mest frie, mest velstående, det samfund med de fleste muligheder.

I godt over en generation har vi levet med amputation af denne etik. Vi har fjernet os fra Bibelbaseret etik der gav liv, og vi mener vi kan overleve uden denne jordbund. Tåber og arrogante på grænsen til selvguddommeliggørelse mener vi kan overleve længe som et anstændigt samfund uden at lære om Bibelen og uden at konsultere den for moralske vejledning og visdom.

Hvis ikke fra Bibelen, hvor skulle mennesker så få deres værdier og moralnormer? Universitet? På The New York Times ledersider? De har taget fejl ved praktisk talt enhver problemstilling om godt og ondt i vor generation. De forhånede Ronald Reagan for at kalde Sovjetunionen “ondskabens empirium.” Mere end nogen anden gruppe i verden støttede Vestens intellektuelle Stalin, Mao og andre kommunistuhyrer. De er i den grad moralsk forvirrede over en af de mest moralsk krystalklare konflikter i vor tid - den israelsk-palæstinensiske konflikt. Universiteterne og deres mediemedløbere har undervist en generation af amerikanere i idiotien om at mænd og kvinder i ens. Og det er de institutioner der lærer at Amerikas grundlæggere i bund og grund var moralsk skamløse - sexistiske og racistiske rige hvide mænd.

Da den nuværende chefredaktør for New York Times, Jim Abramson, blev udnævnt til stillingen meddelte hun, at “I mit hjem som jeg voksede op i, erstattede The Times religion.” Det citat siger det hele om mediernes erstatning for religion og Bibelen i skabelsen af det nutidige Amerika.

 

Den anden moderne erstatning for Bibelen er hjertet. Vi lever i en Følelsernes Tidsalder, og en hel generation af amerikanere er vokset op med at de skal konsultere deres hjerte for at afgøre rigtigt og forkert.

Hvis du stoler på menneskehjertet kan man kun være ovenud glad for denne udvikling. Men de af os der er vokset op med bibelsk visdom stoler ikke på hjertet. Så når vi får at vide af næsten ethvert universitet, af næsten alle nyhedskilder, af næsten ethvert underholdningsmedium, at hjertet kræver det som sandsynligvis er den mest radikale forvandling siden Vestens civlisation begyndte - omdefineringen af ægteskabet, samfundets mest basale institution, med hensyn til køn - så kan det være visere at stole på den bibelske forståelse af ægteskabet frem for hjertets.  

Også mit hjerte støtte ægteskaber mellem samme køn. Men at stole alene på hjertet er en frygtelig fejlfyldt vejledning i socialpolitik. Og det er Bibelen der har skabt verdens mest medfølende, barmhjertige samfund.

Således er dette den store moderne kamp: Bibelen og Hjertet, versus Hjertet alene.

 

Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com. His new book, "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph," will be published April 24 by HarperCollins.

Read more at http://www.wnd.com/2013/04/the-bible-vs-the-heart/#CViXb94dfw1XzYwT.99

Jernbanen og det moderne samfund

Jernbanen og det moderne samfund

Wes Vernon

Jernbanen og det moderne samfund

Historien har fremstillet bosættelserne i ødemarken, bjergene og prærieområderne foranlediget af de store jernbanebyggerier i det 19. århundrede som en noget blandet velsignelse.  

Jernbanebaronerne i den æra var bedrageriske og vidste, hvordan man skar nogle etiske hjørner, men de opnåede det ærværdige slutresultat, at de fik bragt vor dengang meget unge nation sammen, hvilket har gavnet os økonomisk og kulturelt lige til i dag.

Richard White har ikke noget dette “på den anden side” bedømmelse med i sin "Railroaded: The Transcontinentals and the Making of Modern America," her mener forfatteren ,at indsatsen faktisk var nationens helt store tåbelighed med den grådighed og korruption der fulgte med. Han konkluderer også at projektet i sig selv var elendigt rådgivet, spild af skatteydernes penge. 

Uanset hvad man mener om hr. Whites overordnede synspunkt kan man ikke nægte hans store viden, som man vel også burde forvente af en tidligere præsident for

Organization of American Historians, og historieprofessor ved Stanford University (hvis grundlægger Leland Standford er en synder i hr. Whites genfortælling).

Forfatteren har tilsyneladende opsporet enhver transaktion, både over og under bordet, der på nogen måde har haft forbindelse med dette projekt der formede USA, og med tiden hjalp med til dets fremkomst som en verdensmagt.

Oveni i de etiske kortslutninger var der presset for at komme hurtigt videre. Det resulterede i sjusket arbejde, hvoraf meget måtte laves om, mens de store medspillere fyldte lommerne. De sagde hele tiden til sig selv - at de fortjente det. Som forfatteren skriver: “Collis P. Huntington (en magtbastion i Central Pacific, et af de to selskaber der var med i den første transkontinentale jernbane) insisterede på at the Associates (de fire projektmagere) aldrig tilbød bestikkelser for at få officielle tjenester, og dette var en løgn; det han mente var de ikke bestak venner ....Venner gengældte tjenester.” Selvfølgelig, når korrupte er ved magten tilføjede han så “kan bestikkelse måske være den sidste og eneste metode ærlige mænd har tilbage.”

En sådan kynisme var den underliggende faktor bag skabelsen af firmaet Credit Mobilier, der (for at gøre en lang historie kort) var projektets pengemaskine (hvidvaskning i dagens sprogbrug). Den virksomhed var midlet ,hvor de dårligt skjulte ‘betalinger’ til lovgiverne gik igennem, de lovgivere der stemte for subsidier til jernbanen. Mange af de uetiske metoder der benyttedes var faktisk lovlige, dermed antydes at der var mere om “det vilde utæmmede Vesten,” end det som skildres i Hollywood B westerns.

Til sidst blev skandalen et problem ved valget i 1872,  og medlem af repræsentanternes hus fra Massachusetts Oakes Ames, der havde solgt selskabets aktier til mange af sine kolleger til ekstra lav kurs blev den person der forårsagede faldet da han blev udelukket fra Huset.

En stor del af opmærksomheden ved Credit Mobilier skandalen er rettet mod Union Pacific, der byggede den østlige halvdel af den første transkontinentale jernbane mod vest fra Omaha for at mødes med førnævnte Central Pacific, der bygge fra Øst, fra Californien. Resultatet var den berømte nagelbefæstigelse da de to projekter mødtes ved Promontory Point i Utah. 

Den sidste nagle slås i

Mange af forfatterens afsløringer har spotlyset på inkompentence delvist hos jernbanebaronerne der var knyttet til Union Pacific-Central Pacific alliancen. Hans skurke omfatter typer som Jay Cooko og Henry Villard fra Northern Pacific, sammen man banker og direktører der på en eller anden måned var knyttet til Atchison, Topeka og Santa Fe Jernbanen, og listen fortsætter.

Selv James J. Hill, selve “Imperiebyggeren” undgår ikke i dette værk at blive berørt, uanset at han byggede Great Northern Railway uden nogen direkte regeringsstøtte, og sørgede for at kun kvalitetsmaterialer blev benyttet ved bygningen. 

Northern Pacifics sporsystem

Her må man konkludere at man bliver splittet over bogen. Forskning og viden er førsteklasses. Nogle af forfatterens konklusioner er tvivlsomme.

“Problemet” fortæller han os, “er ikke om de transkontinentale med tiden viste sig at være en god ide; det er om de var en god ide, der i midten og sent i det 19. århundrede.”

Men USA havde netop tilegnet sig det enorme ødeland fra Missisippi Floden og præsident Abraham Lincoln forestillede sig en udviklet kraftfuld nation for fremtidige generationer. “Railroaded,” stiller imidlertid spørgsmål ved, hvorfor svellerne blev skabt “på et tidspunkt hvor der var så lidt brug for dem.”

Nød? Måske man også kan sige at det 20. århundredes Interstate Highway system heller ikke skulle være bygget indtil der var holdepladser, restauranter og moteller til de kørende. Transportinfrastrukturen genererer ofte økonomiske gode aktiviteter, ikke omvendt.

Senere da den industrielle revolution kom til ‘skelsår og alder’ kom der love og regulativer for at undgå fremtidige Credit Mobilier skandaler. Med underviserens erfaring kan man stille spørgsmålet: I hvilken udstrækning er det rimeligt at bedømme fortiden med nutidens øjne?

I det store og hele har hr. White givet os et fremragende reference værk om oprindelserne til jernbanerne der har hjulpet med til at lette en langt større handel i en nation i vækst.

Wes Vernon, Washington-based writer and broadcast journalist, writes a column for RenewAmerica.com and a rail-industry column for Railfan and Railroad magazine.

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/110905

Iran synes jøder er fortryllende

Iranerne synes jøder er fortryllende                                

Adam Chandler

Desværre mener de det er med sort magi

           

Gavriel Fiske rapporterer om et fænomen der fejer henover Den Islamiske Republik Iran der stammer helt tilbage fra Amerika i det 17. århundrede: Troldom!

Eller i det mindste beskyldninger om udøvelse af troldom.

Hvem kunne så disse skumle udøvere af sort magi være? Nuvel, - Jøderne.

I en tale til religiøse studerende den 20. april sagde Mehdi Taeb, der er leder af en tænketank, og anses som værende meget nær på den Øverste Leder Ali Khamenei, at jøderne er troldmænd med stor magt, der benyttet deres evner til at angribe Iran. Han bemærkede, at mens “jøderne” endnu ikke havde sluppet deres fulde styrke løs, så blev deres evner hæmmet efter de forsøgte at benytte magi til at blande sig i valgene i Iran i 2008 og 2009.

“Jøderne er nu for tiden ved at forsøge at underlægge os en uventet prøve,” sagde Taeb ifølge en oversættelse fra MEMRI (Middle East Media Research Institute).

“Som man læser i Koranen, herskede (Kong) Salomon over verden ... og Gud gav ordre til at en gruppe af troldmænd stod op imod ham. Jøderne har den allerstørste troldomskraft og de benytter dette værktøj.”

Beskyldningerne holder ikke inde med Taeb og forekommer ret hyppigt i den statsstyrede presse i Iran. Men frem for at være bekymret burde vi tage denne anklage med godt humør. Måske er vi fortryllende. Måske er det udmærket.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=cTPuLR_28dE

Iranians accuse Jews of witchcraft [ToI]

Allah Velsign Amerika! Det høres aldrig, hvorfor?

Hvorfor hører jeg ikke 'Allah velsign Amerika'?

           

Barry Farber    

Det er da besynderligt. Hvis din nye bil eller husholdningsapparat ikke fungerer så kan du levere det tilbage. Men en national politik der bogstaveligt talt kunne slå os ihjel har greb i os og man klynger sig til den med ihærdighed, skønt vi alle ved den politik er en fiasko og vi dermed selv byder katastrofen på besøg.

Jeg henviser ikke som sådan til religionen islam, kun til de i den religion der ønsker at skade os.

Det plejede at være sådan forstået at “Den uskyldige skal lide med den onde.” Der var gode tyskere og japanere i de byer vi satte i brand. Nu er det, “Den onde får et fripas af frygt for at nogle af de gode vil få deres følelser skadet hvis vi handler rationelt overfor de som søger at slå os ihjel.”    

Er vi snart ikke ved at have fået nok af den politiske korrekthed der efterlader os hjælpeløse som var vi iført professionelle håndjern? Obama opfandt ikke politisk korrekthed, men forfinede det til et et punkt, hvor danske Lutheranere anses som værende lige så tilbøjelige til at angribe os som Koran tro jihadister.

Husk frasen, “Smertelig vurdering”? Skridt 1 i denne åbenlyse og offentlige Smertelig Vurdering er at indrømme, hvilke tåber vi har været - nuvel med gode intentioner, men med ineffektive, katastrofale følger og selvmorderisk. Enhver lille bitte smule og alt af politisk korrekthed anvendt over for Islam skal smides i svovlsyre og hældes ud over Death Valley. Tænke sig at bilde sig ind at truslen er noget helt andet end det truslen helt åbenlyst er!

Husker du hvorfor Amerika internerede 110000 amerikanere af japansk oprindelse lige efter Pearl Harbor? Det var Ni’ihau hændelsen. Den japanske pilot Shigenori Nishikaici nødlandede efter at have bombet Pearl Harbor på den lille ø i Hawaiigruppen Ni’ihau. Af øens 125 indbyggere var en japaner og to hawaiianere med japanske rødder. Den omtågede pilot fortalte sine tre japanske kammerater, “Amerika er færdig. Japan er den ny magt. I skal slutte Jer til os.”  Det gjorde de så med fuld honnør. Piloten og hans tre lokale allierede tog gidsler og indførte en lille “regime” der blev forstyrret af en loyal Hawaii-amerikaner og helt, Ben Kanahele; han og hustru dræbte Nishikaichi og dermed var den “magtovertagelse” forbi. Da information om hændelsen nåede Præsident Roosevelt blev frygten bekræftet i at enhver japaner, hvor som helst faktisk havde en chance for at hjælpe Japan, og ville gøre det.

 

Amerika har siden undskyldt og betalt erstatninger til de overlevende blandt de internerede japanere. Det er med til at understrege kontrasten mellem Amerikas instinkt for selvopretholdelse dengang og nu. Den politik var baseret på en enlig hændelse der involverede tre hawaiianere af japansk herkomst. Se så på hvor mange hændelser der vælter frem nu ud af den islamiske drejebog. Vi har haft skobomberen, underbuksebomberem Times Square bomberen, undergrundsbane bomberen Fr. Hood skyderiet, Boston Marathon bomberne og så selvfølgelig 9/11 - og den kedelige liste fortsætter. Hvordan blev det amerikanske folk dog forført til at købe den fortælling af militante muslimer ikke udgør nogen større trussel end nogen andre?

FBI og New York politi holder visse moskeer under opsyn, holder øje med prædikenerne mv. Amerikanerne er rasende over denne invasion af privatlivet! Var de oprørte dengang FBI holdt skarpt øje med Little Italy under Mafia-tiden? Under nutidens regler ville de sandsynligvis blive udsendt til Det Norske Sømands Hjem i Brooklyn!

Har vi ikke fået bevist siden 9/11, hvor tolerante vi er over for de som ønsker os døde? Er vi ikke fem gange gået i krig siden 1991 for at forsvare muslimer? Vil Amerikas broderskabs priser blive udstillet ved Amerikas begravelse?

Medlem af Repræsentanternes Hus fra New York Peter King er for værdifuld til at lade gå til spilde i Kongressen. Han har hørt den larmende tavshed fra amerikas muslimer siden 9/11. Hvor er den hørbare undskyldning, indrømmelser fyldt med skam over hvad deres muslimske brødre gjorde mod Amerika og som de lover at ville fortsætte med, de uforbeholdne troskabs porklamationer? Hvor er “Allah Velsign Amerika!” udgydelserne?

Nogen i Washington ønsker Peter King klapper i. Han ønskede høringer. De gav ham een. Han ønskede flere; intet er sket!

Intet af det Kongresmedlem King, eller de der beundrer ham har i tanke, truer en eneste uskyldig muslim. Amerika er ganske god til at skelne ven fra fjende uanset nationalt tilhørsforhold.

Under 1. Verdenskrig var vor allerbedst luftpilot en tysk-amerikaner ved navn Eddie Rickenbacker. Endnu en tysk-amerikaner var yderst gavnlig og hjælpsom på vor side i 2. Verdenskrig. Navnet var - Eisenhower.

Lige for tiden er ingen uskyldig muslim i Amerika blevet intimideret. Alle os andre er rædselsslagne over at nogle af vore ord kunne fortolkes som “hadfyldt tale.” .

Efter 9/11 var der cirka en uge, hvor vi følte os frie til at sige noget, inden den politiske korrekthed fik vore taleorganer lammet. Måske Boston vil give os en ytringsfrihedslicens der holder ved. 

Jeg interviewede min russiskfødte bedstefar kort før han døde og sendte det på mit radioprogram. Tusinder af lyttere ønskede sig en kopi, mest for at høre Bessefars fyldige russisk-jiddische accent når han sagde  “God bless America. There’s no place else like America!”

 

Jeg elskede det da onklen til Bostonbombemændene, Ruslan Tsarni talte om Amerika med den samme accent og betoning som min bedstefar.

Der er ikke noget land som Amerika og blot nogle få der er tæt på. Amerika er noget særligt; de intellektuelle kalder det  “American Exceptionalism.”

Behandl ikke Amerika med “korrekthed.”

Pas godt på det.

Barry Farber is a pioneer in talk radio, first beginning his broadcast in 1960. "The Barry Farber Show" is heard weeknights 8 to 9 p.m. Eastern time. An accomplished author, Farber's latest book is "Cocktails with Molotov: An Odyssey of Unlikely Detours."       

http://www.wnd.com/2013/04/why-dont-i-hear-allah-bless-america/

Tetris Terapi og PTSD

Tetris Terapi

Videospillet Tetris, havde sin debut i Sovjetunionen i 1984. I 1989 fandtes det på Nintendo’s Game Boy. To årtier senere er spillet belvet solg i timillionvis eksemplarer - plus endnu nogle hundredmillioner til mobiltelefoner. Et populært tidsfordriv, men Tetris kan bruges til noget andet og vigtigt - noget lægeligt.

Tetris kan være et værdifuldt værktøj i behandlingen af Post Traumatisk Stress Syndrom

(“PTSD”)

.

Som omtalt i 2009 af Time har forskere fra Oxford University udført to eksperimenter for at fastslå, hvad effekten, om nogen, Tetris spillet har på at hindre flashbacks af traumatiske hændelser. I begge eksperimenter blev en gruppe af ellers sunde voksne bedt om at se på en 21 minutters lang video med traumatiske hændelser, såsom bilulykker eller kirurgi.

Typisk kunne de som så sådant indhold få flashbacklignende erindringer at det de så en uge eller to senere.

Tetris hjalp med til at dæmme op for flashbacks. I den første undersøgelse blev nogle af deltagerne bedt om at spille Tetris i blot ti munutter, en halv time efter at have set filmen. To andre grupper - kontrolgrupper - blev bedt om at spille et andet spil eller blot sidde stille. I løbet af den næste uge oplevede Tetris spillerne betydeligt færre flashbacks, end de to andre grupper. Og den gruppe der spillede et andet spil? De oplevede flere flashbacks, end de som blot sad stille og intet foretog sig.

Den anden undersøgelse gik ud på det samme, men i stedet for de tre grupper der gik i aktion 30 minutter efter ‘skrækfilmen’ så ventede man fire timer. Effekten: Den Samme. Forskerholdet mener at spillets terapeutiske karakter kunne have virkning i op til seks timer efter man har haft en traumatisk oplevelse.

Man forsker videre.

Bonus fakta: Musikken fra spillet (lyt her) er fra en russisk folkemelodi ved navn Korobeinika. Teksten til den oprindelige sang er fra et digt om en kræmmer der prutter om prisen for sine varer med en ung kvinde, som en forløber for deres kæresteri.

I digtet giver kræmmeren pigen en ring hun kan beholde så hun vil huske ham på hans rejser. Han lover at komme tilbage og gifte sig med hende - det sker aldrig. Det er dog ikke hans skyld, han bliver nemlig myrdet under rejsen tilbage.

http://nowiknow.com/tetris-therapy/

Radikale kristne versus radikale muslimer

Radikal kristendom versus radikal Islam

Trevor Thomas

Endelig fattede Bill Maher det.  Efter Boston bomberne svarede Maher, Bill Levy, leder af  Center for the Study of Hate & Extremism at California State University i San Bernardino (et storartet eksempel på absolut nødvendig reform af de højere uddannelser)

“Der er for eksempel kun en trosretning, der slår dig ihjel eller ønsker at dræbe dig, hvis du laver en karikatur af profeten. Der er kun en tro der slår dig ihjel eller ønsker du skal dræbes, hvis du frasiger dig troen.”

Sådan skal det sige. Selv en glødende ateist kan erkende forskellen mellem en religion med fred og en religion med blodtørst. Tsarnaevbrødrende er blot det seneste eksempel på den tragiske bitre frugt skabt af radikale islamister. For yderligere at betone Maher’s pointe, så overvej og sammenlign de radikale islamisters metoder med de af radikale kristne.

Hvad er så lige præcis en “radikal kristen”? Nogle kunne kalde dem “Jesus Tosser.” Eksemplerne er der masser af rundt om os, de fleste i det store og hele ikke kendt udover i deres hjembyer (hovedsageligt fordi de ikke kommer i nyhederne ved at de slår mennesker ihjel). De bygger kirker, giver mad til de fattige, helbreder de syge; de opretter børnehjem og graviditetscentre; de besøger fængsler og hjælper de underkuede; med andre ord så har de ‘solgt’ sig selv for at være hænder og fødder for Den Ene de tilbeder.

Blandt de mest populære eksempler kan nævnes mænd som afdøde Jim Elliot, der tjente og forkyndte for Quechua indianerne selvom det kostede ham livet. Utallige kristne har forsaget  Vestens civilisations behageligheder for at drage ud og opfylde deres kald til Kristus. Med andre ord eksporterer Kristendommen sit radikale budskab for at bringe liv og håb, mens det meste af Islam gør det ved at bringe død og elendighed.

http://www.youtube.com/watch?v=qs7TE_AzlME

Den radikale kristne og grundlægger af Habitat for Humanity, Millard Fuller og hans hustru Linda påbegyndte en organisation “der har hjulpet med at bygge eller reparere flere end 600000 hjem og har betjent flere end 3 millioner mennesker rundt om i verden.” Organisationen blev oprettet i 1968 og Fullers flyttede til Mbandaka, Zaire (nu Den Demokratiske Republik Congo) i 1973 for at udbrede deres mission om huse der var til at betale til udviklingslandene.

Samtidig nedbrændte muslimer i Pakistan her fornylig 200 kristne hjem på grund af en påstået blasfemisag mod Muhammad af en kristen sanitetsarbejder. Koptiske kristne lider konstant under de ‘reformer’ der finder sted i Egypten. Den koptiske minoritet bliver myrdet og kan se deres hjem, forretninger og kirker blive plyndret og nedbrændt.

Radikale kristne bygger hospitaler. Radikale muslimer søger at få dem fyldt op. Kristne har ført an i verden i omsorgen for syge og døende. Som Virginia Health Information bemærker,

"[nogle]af de første hospitaler fandtes i Oldtidens Rom i år 100 som vigtige centre for tiskadekomne, for de syge og sårede soldater. Med spredningen af Kristendommen blev hospitalerne en del af Kirkens mission og blev del af samfundet da man ikke kun tog sig af soldaterne men for alle der havde brug for det.”

Det første hospital i Nordamerika Hospital de Jesus Nazareno, (Mexico City) blev grundlagt af Cortés.  Det første hospital i USA, Pennsylvanian Hospital blev grundlagt af Kvækeren, Dr. Thomas Bond (med hjælp af Benjamin Franklin). Den katolske kirke driver over 1100 hospitaler, omsorgsfaciliteter for de langtidssyge i USA. Ydermere så viser en undersøgelse fra 2010 at de kristne hospitaler i USA er så langt de bedste.

Radikale kristne bygger skoler. Verdens første universitet, grundlagt i 1088, var Universitetet i Bologna, Italien. Det blev grundlagt for at undervise i kirkelov (kanon). Det næstældste universitet Universitetet i Paris, stod frem af katedralskolerne ved Notre-Dame og blev snart herefter et stort center for kristne ortodokse sutider. Dr. Alvin J. Schmidt påpeger i sin bog Under the Influence: How Christianity Transformed Civilization, at hvert eneste college oprettet i kolonitidens Amerika, undtagen Universitty og Pennsylvanina blev grundlagt af kristne trossamfund. Han tilføjer at lige Civil War, var 92% af de 182 colleges og universiteter i USA oprettet af en eller anden kirkeretning.

Radikale muslimer angriber unge piger der blot ønsker en uddannelse. I 2012 var Taliban styrker ansvarlig for det som er beskrevet “en bevidst handling med at forgifte skolepiger.” Flere end 150 skolepiger i det nordøstlige Afghanistan led under angrebet. “Hver dag (faktisk blot hver anden dag)  hører man om nogen der kaster syre på en piges ansigt...eller de forgifter deres drikevand” beklagede en grundlægger af en pigeskole udenfor Kabul.

Ifølge FN var der næsten 200 angreb på skoler og hospitaler i Afghanistan i 2011. Oveni angriber radikale islamister også administratorer der ikke føjer sig til deres forestillinger om hvad en ordentlig uddannelse er. Ifølge Reuteres “brasede radikale muslimer ind på en skole i Tunis .. og angreb (og næsten dræbte) dens leder efter han blokerede adgang for en teenagepige der var iført niqab.” 

Bilbomber detoneret af radikale muslimer har dræbt dusinvis i Somalia og Nigeria alene i år. Blot sidste måned dræbte muslimske selvmordsbombere i Pakistan og Syrien godt over 100. Uanset om det er bomber, ildebrande, halshugninger, øksenedhugning, forgiftning eller skyden så er listen over muslimers vold lang og ulækker.

Selvfølgelig er det rigtige kristne modsvar på sådan vold aldrig hævn. (Med hensyn til retfærdighed er det noget helt andet). Mens vi søger at være ‘salt og lys’ for de udenfor Kristendommen -- uanset om de er voldelige, apatiske, forhånende -- så skal vi aldrig glemme at Kristus kom for at frelse liv, ikke ødelægge liv. Det er derfor, at en sammenligning med radikale kristne og radikale muslimer ikke er mulig.

Trevor Grant Thomas: at the Intersection of politics, science, faith, and reason. www.trevorgrantthomas.com

http://www.americanthinker.com/2013/04/radical_christianity_vs_radical_islam.html#ixzz2RpR3MkJj