Bibelen versus Hjertet
Jeg
tilbyder den uden for al tvivl mest politisk ukorrekte udtalelse af en
moderne amerikaner - faktisk af en moderne Vesterlænding: Jeg går først
til Bibelen for moralsk vejledning og visdom.
Dette
siger jeg selvom jeg ikke er kristen (jeg er jøde, en ikke-ortodoks).
Jeg siger dette selvom jeg har gået på et Ivy League Universitet,
(Columbia) hvor jeg intet lærte om Bibelen udover at den var uden
betydning, håbløs gammeldags og ofte umoralsk.
Jeg
siger dette fordi der er intet andet - hverken religiøst eller sekulært
værk - der blot nærmer sig Bibelen i udformningen af det moralske
grundlag for Vestens civilisation og derfor for næsten al moralfremgang i
verden.
Det
var denne bog der vejledte enhver af vore Grundlæggende Fædre i United
States, herunder de som er blevet omtalt som “deitister.” Det er den bog
der formede de grundlæggende værdier for ethvert amerikansk
universitet. Det er den bog, hvorfra enhver moralsk set stor amerikaner,
fra George Washington til Abraham Lincoln til Præsten (ja dette med
præst udelades næsten altid til fordel for hans verdslighed, “Dr.”)
Martin Luther King fik deres værdier.
Det
er denne bog der gav menneskeheden De Ti Bud, den største moralkodeks
nogensinde. Den fastlagde ikke blot de væsentligste moralregler for
samfundet, den meddelte af Skaberen af universet stod bag dem, kræver
dem og bedømmer menneskers anvendelse af dem.
Den gav menneskeheden den allerstørste moralregel, “Elsk din næste som dig selv!”
Den
underviste menneskeheden i det hidtil usete koncept om, at alle
mennesker er skabt lige, fordi alle mennesker - af enhver race,
etnicitet, nationalitet og det både mand som kvinde - er skabt i Guds
billede.
Den
underviste mennesker i ikke at stole på menneskehjertet (Jeremias 17:9
“Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?”) men
lade sig vejlede af morallov, selvom hjertet trækker i den modsatte
retning.
Det er denne bog der lærte menneskeheden at det at ofre mennesker er en vederstyggelighed.
Dette er bogen der af-seksualiserede Gud - den første i menneskehedens historie.
Dette
er bogen der alene tilskyndede menneskeheden til at slå ind på den
lange vej mod forbud af slaveri. Det var ikke kun Bibel-troende (som vi i
dag ville kalde “religiøse fundamentalister”) der førte til det eneste
korstog mod slaveriet, det var selve Bibelen, der tusinder af år
forinden havde lært at Gud hader slaveriet. Den lovbestemte at man ikke
kan returnere en slave til hans ejer og forbød at slaver bortførtes i De
Ti Bud. At
stjæle mennesker, bortføre var den allermest udbredte kilde til
slaveri, og “Du må ikke stjæle” var først og fremmest et forbud mod at
stjæle mennesker og så stjæle ejendom.
Det var denne bog der lærte mennesker om Jobs visdom og i Prædikerens bog, store mesterværker i visdomslitteratur.
Uden
denne bog ville der ikke have været Vestens Civilisation, eller Vestens
videnskab, eller Vestens menneskerettigheder eller
frigørelsesbevægelsen eller United States of America, det mest frie,
mest velstående, det samfund med de fleste muligheder.
I
godt over en generation har vi levet med amputation af denne etik. Vi
har fjernet os fra Bibelbaseret etik der gav liv, og vi mener vi kan
overleve uden denne jordbund. Tåber og arrogante på grænsen til
selvguddommeliggørelse mener vi kan overleve længe som et anstændigt
samfund uden at lære om Bibelen og uden at konsultere den for moralske
vejledning og visdom.
Hvis ikke fra Bibelen, hvor skulle mennesker så få deres værdier og moralnormer? Universitet? På The New York Times
ledersider? De har taget fejl ved praktisk talt enhver problemstilling
om godt og ondt i vor generation. De forhånede Ronald Reagan for at
kalde Sovjetunionen “ondskabens empirium.” Mere end nogen anden gruppe i
verden støttede Vestens intellektuelle Stalin, Mao og andre
kommunistuhyrer. De er i den grad moralsk forvirrede over en af de mest
moralsk krystalklare konflikter i vor tid - den israelsk-palæstinensiske
konflikt. Universiteterne og deres mediemedløbere har undervist en
generation af amerikanere i idiotien om at mænd og kvinder i ens. Og det
er de institutioner der lærer at Amerikas grundlæggere i bund og grund
var moralsk skamløse - sexistiske og racistiske rige hvide mænd.
Da den nuværende chefredaktør for New York Times, Jim Abramson, blev udnævnt til stillingen meddelte hun, at “I mit hjem som jeg voksede op i, erstattede The Times religion.” Det citat siger det hele om mediernes erstatning for religion og Bibelen i skabelsen af det nutidige Amerika.
Den
anden moderne erstatning for Bibelen er hjertet. Vi lever i en
Følelsernes Tidsalder, og en hel generation af amerikanere er vokset op
med at de skal konsultere deres hjerte for at afgøre rigtigt og forkert.
Hvis
du stoler på menneskehjertet kan man kun være ovenud glad for denne
udvikling. Men de af os der er vokset op med bibelsk visdom stoler ikke
på hjertet. Så når vi får at vide af næsten ethvert universitet, af
næsten alle nyhedskilder, af næsten ethvert underholdningsmedium, at
hjertet kræver det som sandsynligvis er den mest radikale forvandling
siden Vestens civlisation begyndte - omdefineringen af ægteskabet,
samfundets mest basale institution, med hensyn til køn - så kan det være
visere at stole på den bibelske forståelse af ægteskabet frem for
hjertets.
Også
mit hjerte støtte ægteskaber mellem samme køn. Men at stole alene på
hjertet er en frygtelig fejlfyldt vejledning i socialpolitik. Og det er
Bibelen der har skabt verdens mest medfølende, barmhjertige samfund.
Således er dette den store moderne kamp: Bibelen og Hjertet, versus Hjertet alene.
Dennis Prager is a nationally syndicated radio show host and creator of PragerUniversity.Com.
His new book, "Still the Best Hope: Why the World Needs American Values
to Triumph," will be published April 24 by HarperCollins.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar