Eleanor Roosevelt taler om sin mand og Holocaust
Den
19. april er det 70 års dagen for Den Jødiske Opstand i Warszawa
Ghettoen. Den dato minder mig om 1958, da Eleanor Roosevelt, enke til
den demokratiske præsident Franklin Delano Roosevelt fortalte mig om
hendes mand og Holocaust.
Vi
var begge NGO’er (Non-governmental Organization) repræsentanter ved FN
og US holdet ved FN. Hun repræsenterede American Association for the
United Nations og jeg repræsenterede American Jewish Congress.
Fordi hun var det mest kendte og ærede medlem var hun også forkvinde for NGO paraplygruppen.
Under
en af vore frokoster, lige omkring årsdagen for Warszawa Ghetto
Opstanden diskuterede vi Holocaust. Da det blev min tur til at rejse et
spørgsmål, spurgte jeg hende om, hvorfor hendes mand - som jøderne
hyldede dengang, ligeså meget som de beundrer Præsident Barack Obama nu -
aldrig beordrede de Allierede piloter til at bombe jernbanerne der
førte til og fra Nazi dødslejrene. Jeg spekulerede over om han havde
gjort det, om så ikke slagterierne ville være blevet hæmmet.
Jeg
var ikke sikker på om fru Roosevelt ville svare på en så tydelig kritik
af sin mand, men det gjrode hun. Her er hvad hun sagde:
"Jeg
rejste hele tiden problemet med præsidenten som også den britiske
premierminister Winston Churchill gjorde, både ved sine telegrammer fra
London og når han var vor gæst i Det Hvide Hus.
“Min
mands svar var altid det samme: “Ikke nu.” Han ville altid give os den
samme belæring: At vinde krigen kommer selvfølgelig først, og at bombe
de jernbanespor er ikke første prioritet for luftvåbnet. Men krigen er
ikke det eneste der beskæftiger mit sind. Jeg skal også tage vare på de
hjemlige forhold. For at få tingene gjort, skal jeg have støtte af
formændene for komiteerne i Senatet og Repræsentanternes Hus.
De
fleste af disse mænd er fra Sydstaterne og mange af dem er
anti-semitter. De bryder sig ikke om jøderne og har gjort det klart at
de ikke ønsker flere af dem i vort land. Det er årsagen til at jeg ikke
har skubbet på for at tillade større antal at jøder til at komme.
De
eneste jødiske medlemmer af Kongressen der kæmper med mig er Brooklyns
Repræsentant Emanuel Celler, Repræsentant Sol Bloom, der er jøde og
formand for House Foreign Affairs Committe der er enige med mig om
dette.
Men
jeg lover dig Eleanor, jeg lover dig, Winston, at når Huset og Senatet
vedtager den lovgivning jeg ønsker og har brug for, og jo nærmere krigen
er på et sejrrigt udfald, da skal jeg beordre bombning af de jernbaner.
Det har du mit ord på.”
Mens
fru Roosevelt talte ihukom jeg to erindringer. Den første var hvad FDR
fortalte en prominent jødiske Demokrat der opfordrede ham til at lette
restriktionerne på jøder der forsøgte at flygte fra Europa:
“Jøderne i Amerika burde vide at de er tolereret her, men heller ikke mere. Amerikanske problemer kommer først.”
Min
anden erindring var om et memo som embedsmænd i Finansministeriet, i en
bestræbelse på at imødegå den fremherskende anti-semitisme i
Udenrigsministeriet skrev i 1943. Med titlen “Denne regerings medviden
om Mord på Jøderne,” der fremhævede at, “Medmindre
der tages forebyggende træk af drastisk natur, og de tages
øjeblikkelig, da vil ingen effektiv aktion blive taget af denne regering
for at forhindre den fuldstændige udryddelse af jøderne i det tysk
kontrollerede Europa, og at denne regering for evigt vil skulle dele
ansvaret for denne udryddelse.”
Fru
Roosevelt konkluderede i sin forklaring på FDRs opførsel at: “Lige
siden jeg erfarede om Hitlers systematiske mord på jøderne, pressede jeg
min mand til at bombe jernbanerne. Det gjorde hr. Churchill også. Men
vi fik ikke succes med det.
"Trist nok døde han i 1945 da krigen var ved sin afslutning, og hans ‘senere’ blev aldrig til noget.”
Edward Bernard Glick is Professor Emeritus of Political Science, Temple University
http://www.americanthinker.com/2013/03/eleanor_roosevelt_talks_about_her_husband_and_the_holocaust.html#ixzz2OGveVhJo
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar