Kløft mellem kønnene på global basis
Hvert år præsenterer World Economic Forum en detaljeret rapport, og laver en liste over fremskridt i verden mod lighed for kvinder. Man rangerer landene fra - bedste til værste - viser fremskridt, eller mangel på samme, i løbet af de sidste 5 år. Der er vel ikke brug for at nævne at der stadig er en enorm kløft mellem kønnene i verden, men der er dog en vis bevægelse.
Rapport for 2012 har tre ophavsmænd: Ricardo Hausman, Harvard Center for International Development; Laura Tyson, økonom hos Berkeley's Haas School of Business; og Saadia Zahidi, senior direktør fra World Economic Forum. Deres kriterier for at rangere landene er i bund og grund økonomiske: At måle fremskridt mod en ligelig fordeling af landets ressourcer mellem kvinder og mænd. De ser på lighed i den politiske magt, udannelserne og sundhedstilbud. Dette særlige forum synes ikke at se nærmere på sikkerhed, eller mangel på sammen i den offentlige sfære (eller i hjemmene); hvis de gjorde mener jeg Sydafrika ville være kommet med i top 20. 
Ifølge rapporten, “lader indekset ved med at skabe en stærk sammenhæng mellem et lands kønsadskillelse og den nationale konkurrenceevne. Fordi kvinder står for den ene halvdel af landets potentielle talentmasse, afhænger en nations konkurrenceevne i det lange løb i betragtelig grad af, hvorvidt og hvordan man uddanner og bruger landets kvinder.”
De land der ligger i top 20, hvor kvinder trives efter disse kriterier er (i rækkefølge): Island, Finland, Norge, Sverige, Irland, New Zealand, Danmark, Filippinerne (overraskende), Nicaragua, Schweiz, Nederlandende, Belgien, Tyskland, Lesotho (overraskelse) Letland, Sydafrika, Luxembourg, United Kingdom, Cuba og Østrig. Canada og USA kommer ikke i top 20, men er 21 og 22. Ikke så mange overraskelser. Se på et verdenskort, og det er åbenbart at vinderne for det meste er nordligt beliggende lande, og de fleste fra Europa eller med europæisk kultur.
De lande der ligger i bunden er heller ikke overaskende. Nedefra er rækkefølgen: Yemen, Pakistan, Tchad, Syrien, Saudiarabien, Elfenbenskysten, Marokko, Mali, Iran, Egypten, Tyrkiet, Nepal, Libanin, Jordan, Algeriet, Mauritanien, Etiopien, Benin, Guatemala og Qatar. Det overvejende flertal af disse er muslimske og nogle få afrikanske. Det overraskende her er Tyrkiet, der har mistet point siden valget af en islamisk præsident, hvilket aldrig er godt for kvinder.
Der er ingen vurdering af Afghanistan, som hvis der var, muligvis ville dele ‘æren’ med Yemen og Pakistan. Israels placering er 56 fra toppen, hvilket er en nedtur fra for 35 år siden,og afspejler det øgede antal palæstinensere og deres egne ultra-ortodokse, der ikke lever op til en livskvalitet for kvinder.
Med hensyn til USA og Canada, så lever utvivlsomt flertallet af kvinderne dér lige så gode liv som i det nordlige Europa. Men begge lande har historiske problemer med forholdene blandt deres indfødte amerikanske befolkningsgrupper, der ikke rigtig er med i udviklingsprogrammer, og så med indvandringen fra lande fra den dårligere halvdel af de lande som er på listen. Men i både Canada som i USA er der fortsættende bestræbelser og fremskridt for bedre lighed for kvinder.
Økonomisk fremgang er selvfølgelig ingen garanti for personlig lykke, men det hjælper svært på det. Imidlertid er mangel på økonomisk fremgang og tåbelige traditioner og vaner (og religiøse begrænsninger) de helt store garantier for elendighed hos kvinder. De to seneste hændelser i Afghanistan understreger dette. I den ene kom en bonde i gæld og blev tvunget til at betale låne tilbage til sin kreditor ved at overdrage sin seksårige datter til “ægteskab” med denne. Hendes skæbne ville helt klart være frygtelig.
Den anden hændelse var en teenagepige der flygtede fra sin 60 årige ægtemand der havde misbrugt hende siden hendes “ægteskab” som 8 årig. Hendes bror fik opsporet hende og smadrede hendes ansigt med en økse. Hun overlevede, men fortryder hun gjorde. Hendes familie er sådan set ligeglad med at hun er blevet misbrugt af den ægtemand der “ejede” hende.
Med sådanne standarder er der virkelig en kløft mellem kønnne. Der er også en civilisationskløft der ikke kan afvises med “det er deres kultur.”
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar