Islamisk fascisme: Nazi forbindelsen
Mange mennesker køber den præmis at angrebet den 11. september på World Trade Center var resultatet af fejlslået udenrigspolitik i USA. Andre tror, at de islamistiske terrorangreb begyndte i 1970- 1980- eller 1990’erne som resultatet af noget vi, som land, har gjort, og som har fremprovokeret sådanne angreb.
Når vi står overfor en fjende er det en stor hjælp at vide, hvad der motiverer ham. USA og Vesten har brug for helt realistisk at se på de ægte motiver bag islamiske terrorister for korrekt at konfrontere dem. Jeg vil vise at Islamisk Jihad ikke er motiveret af nogen specifik politik fra USA eller Vesten, men i stedet i det store og hele er motiveret af et fanatisk, besat had til jøderne, og at Islamisk Jihad var, og fortsætter med at være, under stærk indflydelse af nazister.
Trods de almindelige fejlopfattelser blev den moderne Islamiske Fascisme ikke ‘født’ i 1960’erne, men i 1930’erne. Dens fremspiring var ikke inspireret af fiaskoen med Nasserismen i Egypten, men af Nazismen i Tyskland, og før 1951 var alle dens kampagner rettet, ikke mod Vestens kolonialisme, men mod jøderne.
Det var Det Muslimske Broderskab grundlagt i Cairo i 1928 der oprettede Islamisk Jihad som en massebevægelse. Betydningen af Det Muslimske Broderskab for Islamisk Fascisme er at sammenligne med Bolsjevik Partiets på Kommunismen: Den var, og forbliver til i dag, det ideologiske referencepunkt og selve den organisatoriske kerne for alle senere islamist grupper, herunder Al Queda og Hamas.
Mens britisk kolonipolitik bidrog til fremkomsten af islamisk radikalisme, så var Broderskabets jihad ikke rettet direkte mod briterne, men fokuserede næsten udelukkende på Zionismen og jøderne.
Medlemstallet af Broderskabet voksede fra 800 i 1936 til over 20000 i 1938. På de to år udførte Broderskabet en stor kampagne i Egypten, og den var mod jøderne ikke de britiske besættere. Denne kampagne mod jøderne, der sent i 1930’erne der gjorde Broderskabet til en massebevægelse bestående af islamiske jihadister blev igangsat af et oprør i Palæstina rettet mod den jødiske immigration fra Europa og Rusland. Den kampagne blev igangsat af Stormuftien af Jerusalem, Haj Muhammed Amin al-Husseini.
Al-Husseini var i ekstrem grad imponeret af Adolf Hitler og hans anti-jødiske retorik. I 1941 besøgte han Hitler i Berlin. Han var så tryllebundet af Hitler og Nazisterne og deres planer om at udslette jøderne at han besluttede at blive i Berlin. Han boede der fra 1941- 1945, og rekrutterede muslimer i Europa til Waffen-SS. Han var meget tæt på Hitler. Husseinis bedste venner var Heinrich Himmler og Adolf Eichmann.
Han overbeviste Hitler om at han ville være i stand til at overtale sin muslimske brødre i den arabiske verden om at udføre udslettelsen af jøderne i mellemøsten, præcis som Nazisterne gjorde i Europa.
November 1943 som værdsættelse af det arbejde al-Husseini udførte i udslettelsen af jøder skrev Himmler følgende telegram til ham:
"Til Stormuftien: Den National Socialistiske bevægelse for Stortyskland har, siden dets oprettelse, i sit flag indskrevet kampen mod verdens Jødedom. Det har derfor med særlig sympati fulgt med hos frihedselskende araberes kamp, især i Palæstina mod de jødiske indtrængere. I anerkendelse af denne fjende, og af den fælles kamp mod den ligger det faste grundlag for den naturlige alliance der eksisterer mellem det National Socialistiske Stortyskland og de frihedselskende muslimer i hele verden. I denne ånd sender jeg Dem på årsdagen for den berygtede Balfour deklaration mine hjerteligste hilsener og ønsker om succes i Deres kamp til den endelige sejr. Underskrevet Reichsführer S.S. Heinrich Himmler."
I sine memoirer efter krigen bemærkede Al-Husseini at “Vor fundamentale grund til at samarbejde med Tyskland var en fri hånd til at udslette enhver og sidste jøde fra Palæstina og den arabiske verden. Jeg bad Hitler om en eksplicit foranstaltning for at give os lov til at løse det jødiske problem på en måde der passede til vor nationale og racemæssige forhåbninger og i overensstemmelse med de videnskabelige metoder som Tyskland benyttede i behandlingen af deres jøder,” Svaret jeg fik fra Führeren var: ‘Jøderne er dine.’”
Det Muslimske Broderskab organiserede massedemonstrationer i egyptiske byer sent i 1930’erne under slogans som “Ned med Jøderne,” Jøderne ud af Egypten og Palæstina,” og des lignende. Brochurer der gik ind for boykot af jødiske varer og jødiske butikker og Broderskabets avis Al-Nadhir, havde regelmæssigt klummer om “Faren for Egypten fra Jøderne.”
Broderskabets kampagne mod jøderne i 1936-1938 perioden benyttede ikke kun Nazi taktik, men også betragtelige Nazi midler. Som den respekterede norske historiker Brynjar Lia opsummerede i sin beskrivelse af Det Muslimske Broderskab, “Dokumenter der er tilbageholdt i Wilhelm Stellbogens lejlighed, der var leder af det Tyske Nyheds Bureau i Cairo, vises at før 1939 modtog Det Muslimske Broderskab finansielle subsidier fra den Tyske Delegation i Cairo. Stellbogen var midlet i overførslen af disse fonde fra Nazi regimet til Det Muslimske Broderskab.”
Fra august 1938 og helt til afslutningen af 2. Verdenskrig modtog Amin Al-Husseini finansiel og militær assistance og forsyninger fra Nazi Tyskland og fra det fascistiske Italien, som han sendte til Egypten og Palæstina. Fra Berlin spillede al-Husseini en betydelig rolle i inter-arabisk politik.
På samme tidspunkt blev Det Muslimske Broderskab den første organisation til at gå ind for, i moderne tider, den arkaiske ide med et krigerisk og en voldelig jihad og dødskultur. I 1938 udgav Hassan al-Banna, Broderskabets karismatiske grundlægger sit koncept med Jihad i en artikel med titlen “Dødens Industri.” Han skrev: “Til en nation der perfektionerer dødens industri og som ved hvordan man dør ædelmodigt giver Allah stolt liv i denne verden, og evig nåde i den næste verden.”
Dette slogan blev med stor begejstring taget op af “Guds Tropper,” som Broderskabet var begyndt at kalde sig selv. Mens de holdt demonstrationer sent i 1930’erne i Cairo og marcherede på fascistisk vis så sang de: “Vi er ikke bange for døden, vi begærer den. Lad os dø for at sone Islam.”
Dødskulten der blev et kendetegn for den moderne Islamiske Fascisme var tæt knyttet til had til jøder lige fra begyndelsen. Denne holdning udsprang ikke kun fra indflydelsen fra Nazismen, men havde også direkte forbindelse til islamiske kilder.
For det første så betragtede de islamiske jihadister, og det gør de stadig til i dag Palæstina (der omfatter nutidens Israel) for at være et islamisk territorium (Dar al-Islam), hvor ifølge Koranen der ikke må være en eneste jødisk landsby, og da slet ikke en stat. I bedste fald skulle landet i deres øjne være helt fri for jøder (Judenrein); i det mindste skulle jøderne henvises til en undermenneskestatus (dhimmi) og leve under Sharia Lov. Eksistensen af en jødisk stat i Dar al-Islam er i modstrid med Koranens ord, hvilket er derfor muslimerne er så forhippede på at ødelægge Israel. Så længe Israel eksisterer i Dar al-Islam, kan forudsætningerne i Koranen ikke blive opfyldt. Der er masser af passager i Koran og i beretningen om Muhammad og hans erobringer der giver retfærdiggørelse for islamisterne til at slå jøderne ihjel.
I 1946, sikrede Det Muslimske Broderskab at Stormuftien der var eftersøgt som krigsforbryder af både Storbritannien og USA fik asyl og en ny bane i sit politiske liv i Egypten.
Al-Husseini havde været en nær allieret med både Det Muslimske Broderskab og Nazisterne. I tilgift med at lede de muslimske SS divisioner på Balkan under 2. Verdenskrig, så havde han personligt været ansvarlig for blokeringen af forhandlinger senere i krigen der kunne have reddet livet for tusinder af jødiske børn der blev udslette i gaskamrene.
Alt dette var velkendt i 1946 af både Storbritannien og USA. Ikke desto mindre valgte de begge at undlade retsforfølgelse af al-Husseini for at undgå at skade relationerne med den arabiske verden. Frankrig der havde Al-Husseini bosiddende lod ham med vilje gå på opfordring af Den Arabiske Liga.
For mange i den arabiske verden blev amnestien for denne prominente islamist der havde brugt årevis på at udbrede Nazi propaganda til araberne set som en anerkendelse af hans gerninger. Araberne begyndte at betragte Al-Husseinis fortid med stolthed frem for med foragt. Undsluppne og eftersøgte nazikriminelle strømmede nu ind i den arabiske verden hvor de vidste de ville få et fristed.
Det Muslimske Broderskabs ubetingede solidaritet med Al-Husseini og med hans Nazi medkæmpere nu i Mellemøsten førte til anti-jødiske optøjer over hele Egypten og Mellemøsten blot måneder efter befrielsen af Auschwitz. I 1946 krævede Jugoslavien at Amin Al-Husseini skulle udleveres fra Egypten for ‘Krigsforbrydelser mod Menneskeheden.’ Den egyptiske regering nægtede.
Efter krigen benyttede Al-Husseini sin nyligt lærte Nazi metodologi til at implementere sin vision om et Mellemøsten renset for jøder. Tro på en verdensomfattende jødisk konspiration er emigreret fra Tyskland til Mellemøsten, hvor den har overlevet og er blomstret op.
Et særligt slående eksempel om dets stadige indflydelse er det charter der blev vedtaget i 1988 af Det Muslimske Broderskab i Palæstina, nu kendt som Hamas, I sit charter forekommer følgende sprogbrug: Hamas definerer sig selv som “spydhovedet og avantgarden i kampen mod verdens Zionismen.” “Jøderne” forklarer charteret, “stod bag Den Franske Revolution, og den kommunistiske revolution. De stod bag 1. Verdenskrig og 2.Verdenskrig. Der er ingen krig noget sted uden at jøderne har haft en finger med i spillet.”
I 1930’ og 1940’ernes Europa var den blotte absurditet ved de påstande som nazisterne fremførtemod jøderne noget der gjorde det vanskeligt for uddannede europæere at tage alvorligt. I den arabiske verden, når islamisterne kommer med de samme absurde påstande, så tages det dødsensalvorligt.
Vestens forståelse af Islamisk Fascisme halter bagud når man i stedet for at forstå at jødehadet i Mellemøsten havde nået epidemiske proportioner et godt stykke tid før 11. september, og at New York betragtedes som centrum for Verdens Jødedommen af islamiske jihadister, så fremmes den påstand at islamismen oprindeligt er kommet som svar på nylige amerikanske og vestlige politiske handlinger.
Da 9/11 Commission rapporten fastslog at Osama bin Ladens fortørnelser over United States kan være begyndt som en reaktion over for specifikke U.S. politikker, så har rapporten helt galt fat på historien. At forstå det virkelige motiv for Islamisk Jihad, og forklare den for det amerikanske folk er vigtigt, hvis vi på effektiv vis skal stå op imod Islamisk Fascisme.
Gary Aminoff can be reached at gaminoff@gmail.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar