Så løfter vi Chicago
Chicago
blev grundlagt i 1833 ved Lake Michigan og hvor floder glider til
Missisippi. Beliggenheden - nær floder der går mod syd og også nær ved
en der fører mod øst -- måtte give en hurtig vækst. Der boede kun 200
mennesker i Chicago da den blev grundlagt den 12. august, men så gik det
stærkt. I 1840 boede der godt over 4000; i 1860 havde Chicago 112000
indbyggere. I løbet af byens første århundrede anså man den som det
hurtigst voksende byområde i verden.
Men
vækst har altid en pris, især i en by der ligger blot 182 meter over
havets overflade. Når det regnede, blev byen oversvømmet. Over det hele.
Chicago, indtil 1850’erne, havde ikke noget kommunalt kloaksystem.
Derfor samlede vandet sig i stadig større mængder. Hvor vand samles er
der basis for bakterieudvikling og dermed sygdomme, og det erfarede
Chicagos indbyggere hurtigt. Tyfus, dysenteri og kolera ramte byen gang
på gang. I 1854 brød en kolera ud og dræbte helt op til 6% af byens
befolkning. At klare problemet var i sig selv en kæmpeudfordring -
hvordan laver man kloakker når bygningerne allerede står der?
Løsningen: Man løfter bygningerne.
Løfte
som i at hæve dem. Hvis byen blot kunne finde på en metode til at hæve
fire- og fem (nogle højere) etagers bygninger nogle få fod, så man kunne
installere nye grundmure og samtidig udføre kloakarbejdet ville det
være perfekt. Nogle få år senere var det lige præcis det man gjorde.
Januar 1858 blev den første bygning -- en fireetagers murstensbygning
der vejede 750 tons -- placeret på 250 donkrafte og med succes løftet
mere end seks fod uden at skade bygningen.
I
løbet af det næste tiår blev det meste af det centrale Chicago løftet
på samme vis således at kloaksystemet kunne udføres. Mest imponerende er
måske hævningen af en række af bygninger på næsten 100 meter på Lake
Street -- 600 mand var beskæftiget med det i 5 dage. Et hotel, Briggs
House, havde brug for dusinvis af mænd som det kan ses på billedet og de
klarede hævningen ganske godt. I andre tilfælde måtte byen også hæve
fortovene, vejen og andre installationer der lå for lavt for at kunne
føre kloakrørene nedenunder.
I
det store og hele gik hævningen af bygningerne rigtig godt; der er
nogle få rapporter om skader. (Pudsigt nok blev mange af bygninger -
herunder Briggs House - ødelagt af Den Store Ildebrand i Chicago i
1872). Byen benyttede hævningen som en lejlighed til også at udføre
noget andet. Man fik ryddet op. Træstrukturer i bygninger som man anså
som en svagere konstruktion end mursten og jern blev renoveret -- og
træet kørt uden for byen. Undertiden hele bygninger af træ. Som Wikipedia bemærker,
var denne praksis med at sætte disse bygninger “på ruller og
flytte dem udenfor byen eller til forstæderne så almindeligt, at det
blev betragtet som ren rutine.”
Bonus fakta: Hvis du kommer til Chicago så prøv deres hvidløg og løg. Ordet “Chicago” stammer fra et oprindeligt indiansk ord, der blev oversat til fransk som “shikaawa” der med tiden blev til det vi kender i dag. “Shikaawa” betyder enten vild hvidløg eller vild løg, som der var masser af i regionen, før bosættere af europæisk herkomst slog sig ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar