De 7 største 'skiderikker' blandt Forfatningens Fædre

De 7 mest utålelige af Forfatningens Fædre                                             

Hyldest til de mænd der havde modet til at befå forræderi mod verdens mest magtfulde imperium.

           

David Forsmark

               

                   

De viede alle deres “liv, formue og hellige ære” og det var mere end blot tom pral.

Founding Fathers begik forræderi mod det mest magtfulde imperium verden nogensinde havde set. Det var også deres Moderland, som mange af deres venner, familie og naboer stadig var loyale over for.

Og mens de helt sikkert, med Patrick Henrys ord, “fik mest ud af” deres forræderi så var forestillingen om at de ville etablere den mest frie og magtfulde nation i menneskehedens historie, ikke det mest sandsynlige resultat.

Derfor at udpege 7 af disse mænd som værende ‘skiderikker’ (og jeg er sikker på nogle af jer vil kunne finde på en eller to mere værdig betegnelse, som jeg burde have tænkt på) så er jeg ikke i færd med at nedgøre den holdning, at Benjamin Franklin havde ret - at de næsten helt sikkert kunne “hænge hver for sig” uanset om de hængt sammen, som han opfordrede dem til, eller ej.  

Imidlertid risikerer nogle mænd bare en anelse mere, legede med faren lidt tættere på, og var blot en smule mere hensynsløse med deres liv og formuer. Her er så 7 af dem, og på denne Uafhængigheds Dag håber jeg gør disse Founding Skiderikker retfærdighed.

7. Henry Laurens

Veteran indianerkrigeren Henry Laurens fra Cherokee kampagnen fra den franske og indianske krig var nok lidt for gammel til at tjene under Continental Army under Revolutionen, men det hindrede ham ikke i at være den eneste amerikaner der sad i fængsel i Tower of London.

Efter krigen blev Laurens en velhavende risplantageejer,  og han blev konstant valgt til medlem af South Carolina Assembly. Ligesom de flest af de revolutionære, gik Laurens ind for forsoning med Kronen, selvom han var fortaler for mere frihed for kolonisterne.

Han blev et prominent medlem af South Carolinas revolutionære regering, blev valgt til Continental Congress, og med tiden afløste han John Hancock som præsident for Revolutionens styrende råd.

Samtidig var Henry’s søn, John, ved at skabe sig et godt navn som soldat i Continental Army. John argumenterede lidenskabeligt for at slaveriet var i modstrid med den spirende nations retorik om frihed, og fik tilladelse til at tilbyde South Carolinas slaver frihed i bytte for militærtjeneste.

Han blev ihærdigt modstået af Guvernør Rutledge, der ikke var knap så intens i sit forsvar af Charleston mod briterne. Da Rutledge forsøgte at overgive sig, overtog John Laurens forsvaret af Charleston og afviste de britiske styrker.

Kort tid herefter blev han fanget af briterne og sendt til Philadelphia, netop som hans far forlod byen på en hemmelig mission for at overbevise Nederlandene om at de skulle hjælpe den amerikanske sag finansielt. Henrys diplomatiske mission lykkedes, men han blev selv fanget af briterne på sin anden rejse til Amsterdam og smidt i Tower of London og under dette steds grufulde forhold.

Med tiden blev begge Laurens befriet i fangeudveksling (Henry for Lord Cornwallis) og, ufortøvet drog John tilbage i kampen mod Redcoats, og Henry tilbage for at få penge af hollænderne. John blev dræbt i kamp sent i krigen i 1782; men hans far ærede hans principper ved at frigive 260 af deres slaver efter krigen.

 

6. Patrick Henry

“Er livet så kært eller freden så sød, at den købes for prisen af lænker og slaveri? Forbyd det, Almægtige Gud! Jeg aner ikke hvilken kurs andre vil slå ind på; men for mit vedkommende, Giv mig frihed eller giv mig Døden!”

Da Patrick Henry kom med de ord var de ikke kun et politisk sloagen, en T-shirt eller mottoet på en kofanger, det var en refleksion over en potentiel virkelighed.

Det er meget muligt at retorikeren der antændte Revolutionsflammen i en ung Thomas Jefferson måske var den mest lidenskabelige forsvarer af individets rettigheder hos Founding Fathers.

Kendsgerningen er, efter at have vundet frihedskrigen mod Kong George blev Henry involveret i Forfatnings Konventet for at holde George Washington og hans kolleger fast på deres holdning i Philadelphias, idet han frygtede en alt or magtfuld centralregering kunne blive en følge.

Henry var advokat og tjente i Virginias House of Burgesses, hvor han gik ind for at staten sluttede sig til Committees of Correspondence. Organiseret af Samuel Adams, var målet at kolonierne skulle præsentere en samlet gruppe over for Kronen.

Hans mest berømte tale, med dens udødelige sætning i uddrag foroven, var Henrys anden tale som en konsekvens af målet. I den anden introducerede han Virginia Stamp Act resolutionerne, hvis sprogbrug var så trodsigt, at det fik mange ellers sympatisk indstillede medlemmer af forsamlingen til at krympe sig, mens andre igen anklagede Henry for forræderi.

“Hvis dette er forræderi” var hans modsvar, “så lad os udnytte det.”

Dagen efter Lexington og Concord førte Henry, oberst i militsen, tropperne i det som blev kendt som “the Gunpowder Incident,” da Lord Dunmore, guvernør over Virginia, i frygt for sine egne uregerlige kolonister forsøgte at afvæbne dem med ved at overtage kommandoen over koloniens krudtlagre. Henry intervenerede og guvernøren holdt inde uden blodsudgydelser.

Henry gik ikke ind for en Forfatning der skabte en mere magtfuld forbundsregering. Faktisk drog han afsted til Philadelphia bekymret over at friheden igen var under angreb. Henry var den mest indflydelsesrige stemme i vedtagelsen af Bill of Rights - der, men der måske ikke var brug for den under Washingtons administration helt sikkert tjente som et bolværk mod anslag fra mange andres side sidenhen.

5. Alexander Hamilton

Alexander Hamilton kan meget vel have tabt den mest berømte duel i amerikansk historie, men i det mindste dukkende han dog op til den. Det må da betyde noget.

Uanset hvad Hamilton eventuelt kunne mangle, så var mod ikke på listen. Ulig moderne politikere der bliver fanget i kompromitterende stillinger med kvinder, så benyttede Hamilton, ulig sin kollega fra New York Eliot Sptizer, ikke sin hustru som menneskeligt skjold. Han stod alene, og indrømmede hvad han havde gjort, dog med upassende og lidet flatterende detaljer.

Af alle Founderne kan Hamilton meget vel have været den der har ‘rejst’ længst for at nå succesens tinde. Født udenfor ægteskabet og overladt til sig selv fra sit 11. år, fik Hamiltons fremragende egenskaber andre til at stole på ham og investere i hans fremtid.

Mens han gik på King’s College udgav Hamilton artikler til fordel for Revolutionen, og forlod derpå King’s Collegefor at slutte sig til militsen. Han steg hurtigt gennem graderne og blev med tiden en del af George Washingtons stab. Skønt han var involveret i alt fra diplomati til spioneri til strategisk planlægning bønfaldt Hamilton Washington gennem hele krigen om en chance for at vende tilbage til slagmarken som kommandør. Hans mentor indfriede denne bøn ved krigens afslutning og Hamilton tjente igen med hæder.

Samtidig med han tjente i krigen og var med i Washingtons kabinet, grundlagde Hamilton Bank of New York. Han blev den første finansminister og kæmpede med typer som Thomas Jefferson i oprettelsen af en ægte national økonomi - i særlig grad nationaliseringen af den gæld der var påført staterne ved Revolutionskrigen.

Han grundlagde United States Mønt, Kystvagten og var effektiv i sin kommando af, og udvikling af U.S. Army under quasi-krigen med Frankrig.

Uheldigvis, selv med alt dette, så fik den mand der betragtedes som den mest vovemodige af Founderne stadig tid til at have et skandaleforhold til Maria Reynold, der for en stund afsluttede hans liv i offentligheden.

Han var aldrig en forenende person, og derfor bliver Hamiltons eftermæle stadig debatteret, med nogle der er sikker på vi ville leve i et libertariansk paradis i dag, om ikke for hans nederdrægtige centraliserede bank; mens Pat Buchanan-typer, er lige så sikre på at dersom vi have antaget hans teorier om afgifter og protektionisme mere seriøst så ville vi være hovedproducenten af alle verdens varer i dag.

Hvis nogen Founder fulgte mottoet “Vær stor eller gå hjem,” så var det Alexander Hamilton. Om han dog blot havde været en bedre skytte....

 

4. Benjamin Franklin

Blot at opliste Benjamin Franklin bedrifter på videnskabens områder, på politik, på litteratur , filosofi, journalistik eller diplomati ville kræve mere plads end denne klumme tillader. Men den kendsgerning at han var den amerikanske Leonardo Da Vinci - og så lidt til - er ikke det der gør ham til en krigerisk person.

I en tidsalder, hvor vi bliver bombarderet med reklamer der spørger os om alderen har sløvet os, og som tilbyder os testetoron erstatninger så overvej dette: Som 70 årig, hvilket var betragteligt højere end flertallets gennemsnitsalder påtog Benjamin Franklin sig ikke alene den besværlige rejse over havet til Frankrig for at forhandle den militærallliance der skulle redde Revolutioen, han havde tilstrækkeligt med tid til at nyde det, så det i den grad irriterede John Adams puritane fornemmelser.  

Franklin var næsten lige så indflydelsesrig i skabelsen af den amerikanske karakter som Washington var i at skabe, hvordan den skulle regeres. Hans observationer og præcise sætninger præger stadig det amerikanske leksikon i dag. Langt fra de vidtløftige offentlige ytringer og mange af de offentlige taler på den tid, fremturede Franklin med brillante, dog jordnære, fyldt af  vid og visdom udsagn, der stammede fra de arbejderklasse rødder han forblev hos med stolthed ægte hos uanset, hvor langt oppe han nåede i den sociale stratosfære.

Selv når han prædikede enhed blandt kolonier og uafhængighed fra Kronen, var Franklin yderst populær i England - og også hos England bitreste fjende, Frankrig. Da han var på sin mission i Frankrig, allieret med det svækkede United States, lykkedes det Franklin af afslutte diskriminationen mod ikke-katolikker hos den franske regering - jeg formoder i hans fritid.

For at det lykkedes med så at sige alt han satte sig for eller beskæftigede sig med, og at  gøre det i næsten alle hans 84 år, så må Ben få lov til at føje en mere til sine titler - den at være en ægte ‘kriger.’

3. John Paul Jones

“Jeg er endog ikke begyndt at slås endnu!” kan være den næstbedste ‘skiderik’ sætning fra Revolutionskrigen, men da han kom med den så John Paul Jones bogstaveligt talt ind i en bredside af kanonløb fra britiske slagskibe.  

I hans første kommandoopgave som kaptajn på den 21 kanoners slup Providence, pågreb Jones ikke færre end 16 britiske fartøjer. Senere angreb Jones faktisk en britisk kystby, hvilket rystede fjenden voldsomt. Derpå, selvfølgelig er der hans comeback sejr som kaptajn på Bonhomme Richard efter at være blevet tilbudt at overgive sig, hvilket så førte til hans uødelige trodsige svar.

Selvom Continental Army nu knap fejede den mægtige Royal Navy bort fra oceanerne så var den en vigtig faktor i at gøre krigen mod kolonisterne altfor kostbar for briterne til at fortsætte.

Der skulle gå næsten 200 år før en anden mand steg op fra de lavere rækker for at føre kommandoen over et amerikansk krigsskib i krig (min ven, afdøde Lt. Command Henry Dale); men John Paul Jones er mere end blot en krigshelt.

Nogle kan måske være overrasket over at se ham på listen over Founding Fathers, men John Paul Jones er helt sikkert grundlæggeren af United States Navy. Uheldigvis blev Continental Navy opløst efter krigen - trods Jones’ inderlige opfordring til at overveje, at en flådestyrke ville kunne afværge fremtidig aggression - men Jones er dog at betragte som inspiratoren til United States Navy, uden hvilken den unge nation ikke ville have haft midler til at udstille sin magt i en fjendtlig verden.

2. Samuel Adams

Af alle Founders af Den Amerikanske Revolution var Samuel Adams måske den mest revolutionære. Og ikke andet så for den kendsgerning af han revolutionsiver og taktik mod Loyalisterne under revolutionen har fået nogle moderne tiders liberale til at forhåne ham som intet andet end en bølle. Samuel Adams bliver kaldt et røvhul.

Det var Adams brev om at kolonierne burde samarbejde der førte til at briterne først og fremmest sendte tropper for at besætte Boston. Adams svar: At ophøre med at opfordre til samarbejde og begynde at koordinere den. Hans “korrespondence komite” og system knyttede patrioterne sammen i kolonierne og udgjorde den organisatoriske baggrund for den kommende Revolution.

Beretninger om omfanget af Sam Adams indflydelse på Boston Tea Party rangerer fra hans ildfulde taler til blot at være en tilfældig inspiration for hændelsen, og til at han iførte sig krigsmaling og til at smide tepakkerne i havnen.

“Ingen skat uden repræsentation” var det forenende tema bag megen af Adams retorik, herunder denne sætning fra hans tale mod Sugar Act:

“For hvis vor handel kan beskattes, hvorfor så ikke vore jorder? Hvorfor ikke afgrøderne af vore jorder og alt vi ejer eller bruger?”

Thomas Jefferson kaldte Samuel Adams “i sandhed Revolutionens mand.” Uanset hvor mange tropper Kong George sendte ud for at få tingene i ro, var Samuel Adams uden frygt og utrættelig i at få skabt en ny nation - jo han var en skiderik. 
 

1. George Washington

Hvis du skulle have haft nogen tvivl om, hvordan denne lille gennemgang ville slutte, så interesserer du dig åbenbart ikke nok for emnet. Jovist, vor første foundig father definerede udtrykket “skiderik.” Og du kunne endog betragte ham som en actionhelt, hvis bydende nærvær og ro under ildkamp ville være en John Wayne film værdig.

Men udover den kendsgerning af denne præsident ville have betragtet det at “lede fra baggrunden” med den største foragt, eller det antal heste der blev skudt væk under ham og den af kugler gennemhullede frakke man stadig kan se udstillet, hvilket beviser at George Washington er ikke kun nummer 1 Badass of the Founding Fathers, men muligvis i hele amerikas historie, så er der lige reaktionen fra hans samtidige.

Dette er en mand der kunne afgøre en diskussion i et værelse fyldt med de bedste og skarpeste mænd i verden men en enkel deklaration om, hvordan tingene burde være. (I det mindste havde 2 af de mænd den dristighed at omskrive Bibelen efter deres egter hoved, og alle var de i risiko for at blive hængt for at oprette en ny form for regering).

Og når du tænker på de intense skænderier mellem disse egos over, hvem der skulle være  præsidenter efter Washington, så er forestillingen om han skulle være ikke alene den eneste man kunne stemme for, men også det åbenbare - valg som leder af denne gruppe ganske forbløffende.

Uden de retoriske blomster af en Henry eller en Paine, da kunne Washington dog komme ind i et værelse fyldt med muligvis oprørske soldater, hvis retmæssige løn var blevet tilbageholdt

Og sidst, men ikke mindst, da blev næsten alt han gjorde for at påvise, hvordan en præsident burde handle og lede (i bund og grund per instinkt og fornemmelse) ganske naturligt accepteret som korrekt og ordentligt af hans tilhørere, og gav præcedens i århundreder.

I mindst 100 år efter hans død, kunne politiske diskussioner afgøres med den enkle udtalelse at “således sagde Washington.”  

“Historikeres” argumenter om, at måske en anden præsident burde være på førstepladsen over Amerikas største er blot tåbelige argumenter.

David Forsmark                                    

http://pjmedia.com/lifestyle/2012/07/04/the-7-most-badass-founding-fathers/?singlepage=true

De ægte stakkels palæstinensiske børn

Her er de virkelig stakkels palæstinensiske børn

Bernie Planck

Undskyld mig hvis altså ikke mit lommetørklæde bliver gennemvædet af tårer over de stakkels palæstinensiske børns pinsler, de børn der benyttes som kanonføde af de muslimske terrorister. Jeg kan ikke helt afgøre om de førende medier er gennemførte tåber eller blot anti-semiter, anti-zionist bastarder for at lytte til og følge med Hamas militante når man offentliggør propagandafotos som disse:

Som jeg skrev i min artikel 10 Palæstinensere dræbt for hver israeler er ubærligt, så javist bliver der dræbt palæstinensiske børn. Helt præcist 971 mellem 2000 og 2007. Men dette skyldes ikke at Israel har børn som deres mål, tværtimod passer Israel gevaldigt på med ikke at såre børn.  

Men hvorfor dør der så palæstinensiske børn i konflikten. Ganske enkelt:

Hamas lader dem være i krigszonerne med det udtrykkelige formål at blive slået ihjel således at der kan fremvise propagandafotos for verdens befolkning.

Med det de naive, tåbelige dhimmi medier ikke ønsker at offentliggøre er de ægte billeder af palæstinensiske børn, den fremtid der er med hjemmelavede sprængstoffer rettet mod Israel. 

 

Dette er stedet, hvor vor regering ønsker at sende millioner af dollars til hjælp for at genopbygge Gaza - eller er det for at genbevæbne?

---

Mosaic made with Mosaic Maker

Note

(1):

Palestinian Media Watch, Hamas benytter palæstinensere som menneskelige skjolde: Vi begærer døden som I begærer livet.

Afskrift: Hamas medlem af Palestinian Parliament, Fathi Hammad:

"For det palæstinensiske folk er døden blevet en industri som kvinder er beskæftiget i, og også alle andre i dette land: De ældre, Jihadkrigerne og børnene. Som følge heraf har palæstinensierne skabt en menneskeskjold bestående af kvinder, børn, ældre og jihadkrigerne med den zionistiske bombemaskine, som sagde de til Zionist fjenden: Vi begærer døden som I begærer livet.”

Katolsk præst halshugget i Syrien - tilskuerne jubler

Katolsk præst halshugget i Syrien mens tilskuerne jubler og tager billeder                                            

SHARONA SCHWARTZ                                                     

Den syriske katolske præst Francois Murad blev slået ihjel forrige weekend af jihadikrigere, blev halshugget ifølge det som fortælles af Catholic Online, der igen linker til en video der angiveligt skulle vise det brutale mord.

 

Som TheBlaze rapporterede forrige uge, var Murad, 49, i færd med at opføre et kloster ved Gassanieh, i det nordlige Syrien. Forrige søndag, på den kristne leders sabbat, bryder  ekstremistiske militante, der forsøger at vælte præsident Bashar Assad så ind i klosteret og pågriber Murad.  

De første rapporter angiver at Murad kan være skudt, hvorimod Catholic Online fortæller lørdag: “Vatikanet bekræfter døden ved halshugning af franciskanerfader, Francois Mura, der blev martyr ved syriske jihadister den 23. juni.”

Den katolske nyhedstjeneste citerer lokale kilder der fortæller at den radikale al-Queda forbundne Jabhat al-Nusra, eller Al-Nusra Front stod bag det barbariske drab.

I videoen lagt ud på Live Leak skulle angiveligt vise henrettelsen og de dusinvis af mænd og drenge man kan se juble mens de tre mænd kan ser siddende i baggrunden afventer deres forfærdelige skæbne.

Videoen kan ses her. ADVARSEL - meget brutal http://www.liveleak.com/view?i=ead_1372329728

Mændene halshugges metodisk en ad gangen ved at mænd holder det som ser ud som en almindelig køkkenkniv, og derefter lægges hovederne på ligenes kroppe. 

 

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/catholic-priest-beheaded-in-syria-by-al-qaeda-linked-rebels-as-men-and-children-take-pictures-and-cheer?f=must_reads#ixzz2XnzlMWsb

Europas tolerance udfordres af Islam

Europa's Tolerance Afprøves af Islam

LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET)

I 1995, begyndte herpetologer at observere frøer i USA med forskellige mutationer og genetiske defekter. Idet man havde mistanke om at det var af miljømæssige årsager, igangsatte man en årti lang forskning i pesticidernes indvirkning og andre giftstoffer der forstyrrer naturens balance.

Hvis det nu er sådan at få herpetologer kunne identificere en så farlig udvikling og finde frem til at isolere årsagen er det så vanskeligt for videnskabsforskere i sociale forhold at gøre det samme med menneskelig opførsel der forstyrrer den naturlige balance i demokratier?

En række artikler af forfatteren Soeren Kern understreger denne tendens i Europa. (Soren Kern kan også findes her på synopsis -benyt søgefeltet øverst på siden)  

Schweiz er landet der er berømt for ikke at have udkæmpet en krig i århundreder. Generationer af landets borgere har vist at de kan komme godt ud af det med alle kulturer. Uden nogen stående hær, så valgte man i stedet at lade en folkemilits stå for det nationale forsvar.

Her fornylig, for at forbedre den offentlige sikkerhed, bevæbnede man transportpolitiet da røverier og overfald på togene var steget dramatisk - forbrydelsesraten er fordoblet siden tidligt 2011. Et samfund der engang var sikkert, og med en varm glæde af fredelig sameksistens, lider nu af usikkerhed da 70% af vælgerne siger de ønsker meget mere tilstedeværelse af politiet.

I Sverige i maj måned var der i Stockholm optøjer, da hundreder af for det meste unge mennesker satte ild til biler, og kastede sten mod politiet. Uroen spredte sig til 15 andre steder i byen - mod politistationer, skoler og samfundsinstitutioner der blev sat i brand.  

I London generer ungdomsbander de forbipasserende verbalt. Deres yndlingsmål er kvinder og bøsser. Men mere aggressive bander advarer ikke-medlemmer om at komme i i bandens revir - det vil ske for egen risiko.

Ligesom herpetologer isolerede problemet til forurening som det der forstyrrede naturens balance vedrørende frøer, så er årsagen til ovennævnte forhold - det der sker i Schweiz, England, Sverige og andre steder - endnu mere åbenbar. En forurening igen er i gang - en der forstyrrer den naturlige sikkerhedsbalance i disse demokratier.

Disse lande der længe vedkendte sig Kristendommen samtidig med de bød andre religioner velkommen åbnede op for muslimsk indvandring, der har benyttet denne åbenhed mod dem. Med muslimske immigrantbefolkninger der vokser dramatisk i disse lande, er “gæsten” frækt ved at overtage rollen som “vært.”

I marts måned kunne myndighederne i Schweiz se en betragtelig forøgelse i rekruttering af jihadister og i kvinder tvunget til ægteskab. Muslimske bander havde tvunget handicappede til at konvertere til Islam og derpå sælge stoffer for dem.

Ironisk nok, mens alle indikationer viser noget andet da hævder en forskning fra regeringen at alt er helt i orden. Med 5% af befolkningen i Schweiz der nu er muslimsk, nedtoner man islam-relateret vold, og lægger ansvaret på de ‘indfødte’ for at være mere accepterende, ellers vil de blive påklistret etiketten islamofob.

En schweizisk islamisk gruppe der offentligt har erklæret dens hensigter om at indføre Sharia lov i Schweiz støttede med begejstring undersøgelsens resultater. Samtidig afviser dens kritikere rapporten som et “studium i politiske korrekthed.”

Mens regeringen lægger dæmper på islams indvirkning på samfundet er de ‘indfødte’ blevet urolige. En ny meningsundersøgelse forklarer det tydeligt: 50% af de adspurgte siger de ser Islam som en trussel, 58% siger at den ikke hører til i Vesten; to-tredjedele siger Islam er i konflikt med deres værdier.

Interessant falder den forøgede kriminelle aktivitet der begyndte tidligt i 2011 sammen med at Schweiz åbnede sine døre for en massiv strøm af muslimske immigranter der flygtede fra volden i Det Arabiske Forår.

Samtidig siger muslimerne at andre er politisk ufølsomme overfor deres “lidelser” og de kommer med skøre anklager.

De klagede til Swiss Airlines om “krænkende” reklame blot fordi man viste et fly med Schweiz’

røde og hvid flag med et kors og med ordet “Kors er Trumf” som i kortspillet. Vrede muslimer vurderede det som et “kristent slogan benyttet som en provokation og angreb på Islam.” Som kristent symbol siger de er korset “ikke længere er i overensstemmelse med nutidens multikulturelle Schweitz.”

Alligevel bygger de moskeer i Schweiz med kupler og minareter der er Islams symboler.

Islamiske grupper fortæller om deres intention om at oprette deres eget parlament i Schweiz baseret på Sharia. Dette er en bestræbelse for at få Sharia “indført i teltet” således vil jurisdiktionen forstærkes, først som et “parallelt” lovsystem, men med tiden vil det erstatte schweizisk lov. 

Med de meste generøse immigrationslove i verden tiltrækker Sverige hundredtusinder af muslimer - der nu udgør 5% af landets befolkning.

Med tilbud om gratis husly og velfærdsgoder er de elendigt uddannede immigranter der ikke kan tale svensk hårdt presset for at finde arbejde. Mens de helt åbenlyst accepterer velfærden kritiserer de deres værter, og søger at påtvinge deres egen ikke-produktive kultur på dem.

Deres værters belønning for deres ‘generøsitet’ er oprettelsen af no-go zoner, hvor ikke muslimer er uvelkomne. I England forbyder muslimske bander ikke muslimer bare at gå forbi en moske. Hvis en blok der repræsenterer 5% af Sveriges befolkning på aggressiv vis søger at påtvinge deres kultur på værtsflertallet, da kan man kun forestille sig hvad fremtiden vil indebære når den minoritet vokser.

Det som har gjort det muligt for demokratier at overleve efter de har åbnet deres døre for immigranter er villigheden til frivilligt at assimilere sig. Fordi Islam forbyder assimilation, formoder islamister at deres religion ikke kan forenes med demokrati.  

Således bliver de muslimske immigranters mission at forvandle værts demokratistaten til en islamisk stat. En islamisk leder der fik at vide at Sverige historisk set er en kristen stat kommenterede: “Sådan har det måske været førhen....Nu er det en ny tid.”

En lignende påstand i England fik svaret: “Dette er ikke et kristent land. Til Helvedet med Kristendommen. Isa (Jesus) var Allahs budbringer...Allah er Stor! Vi kommer!”

Svenskerne fornemmer nu også at Islams trussel “ødelæg Vesten indefra” er ægte.

En radikal imam i England advarer:  "Dette er en øjenåbner for samfundet til at spørge, ‘Hvor er vi på vej hen?’ Der er et sammenstød mellem Islam og liberalt demokrati i visse områder af London.”

Denne gejstlige har ført an i konversionen af 12 britiske byer til uafhængige islamiske byenheder. Hans bravado er motiveret af en muslimsk befolkning der er blevet fordoblet, og “hvide briter” i London er for første gang en minoritet.

Ganske så utroligt lader en britisk avis formode at de som er bekymrede over den stadig større muslimske befolkning er “islamofober.”

Muslimske immigranter følger en modus operandi i indførelsen af Islam på en demokratisk stats flertal - bevis er Tysklands regerings seneste forsøg på at holde en konference om tysk-muslimske relationer for at få “moderate” muslimer til at bekæmpe islamisme.

Regeringens bekymring var den muslimske vold der er blevet vidt udbredt i lande som Sverige og Schweiz. Man forsøgte sig med ægte samtaler om problemet med de tilstedeværende muslimer der blev ‘krænkede’ over den formodning at Islam kunne være radikal. I stedet pressede de regeringen til at gøre “Islam lig med Kristendommen” i Tyskland.

Samtidig har muslimerne undgået ægte samtaler vedørende Vestens bekymringer, de har også antydet at de jo blot søgte lighed med Kristendommen. Læsere af Koranen ved den prædiker Islams overherredømme over alle andre religioner - derfor er lighed ikke aktuelt.

Et rationel ikke-muslimsk opfordring til at diskutere sådanne bekymringer nægtes af muslimer der hævder det er islamofobi

Islam har afbrudt den naturlige stabilitetsbalance hos Europas demokratier. Det er en intolerant gift der efterlader “frihedens kanariefugl i minegangen” gispende efter luft.

Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields," "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty" and "Doomsday: Iran--The Clock is Ticking." He frequently writes on foreign policy and defense issues.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/europes-tolerance-tested-by-islam?f=must_reads#ixzz2UskXp8J7