Caracas: Verdens Hovedstad i Mord
David PaulinCaracas topper nu 'hitlisten' som den hovedstad i verden der har flest mord ifølge magasinet Foreign Police. Det er en bedømmelse der vil overraske nogle få godtroende Venezula betragtere. Under Hugo Chavez's urolige tiårige styre er tallene for Venezuela's 'livskvalitet' gået ind i en nedadgående spiral - takket været det episke niveau af korruptionen og den dårlige regeringsførelse, for ikke at nævne El presidente's stadig øgede koncentration af magten i egne hænder.
Da jeg var journalist i Caracas i 1990'erne da var Bogota i Colombia verdens nr. et når det drejede sig om mord. Men i årene før Chavez's valg gik kriminalitetsraten kun opad i Venezuela og sprængte rammen som Sydamerikas 'hurtigst voksende' mordområde. Nu er Bogota overhalet - takket været Chavez's vision om det "21. århundredes socialisme." Byen med 3,2 millioner indbyggere er plaget af såvel fødevaremangel (hvem skulle tro det under landets olieindtægter) og stadig flere og flere krænkelser af menneskerettighederne.
Voldskriminaliteten har været hovedproblemet i Venezuela i årevis. Under Chavez er imidlertid "Venezuela's officielle selvmordsrate vokset med 67% -- mest grundet øget stofrelateret vold og gangstervold," bemærker Foreign Policy. Venezuela's "officielle" mordrate er 130 pr. 100000 indbyggere, men "nogle spekulerer over" at det faktiske tal nærmere er 160, igen ifølge Foreign Policy for som magasinet forklarer,
....officielle selvmordsstatistikker mangler sandsynligvis en del da de udelader fængselsrelaterede mord så vel som dødsfald som staten aldrig helt kan kategorisere nøjagtigt." I antallet er heller ikke indregnet de som døde under "tilbageholdelsesarrest," hvilket antyder at Caracas's politikorps, der allerede er kendt for deres brutalitet mod studenter der protesterer, måske fjerner beviser.
Som en opsummering har Caracas lignet en krigszone i de senere år, og det rejser det interessante spørgsmål: Hvordan kan mordraten i Venezuela nå op på raten for voldelige dødsfald i Irak? Da volden i Irak virkelig eksploderede i 2006, da var Venezuela selv en kampzone med 12557 rapporterede mordtilfælde. Det svarer til 34 mord om dagen -- eller rundt regnet svarende til antallet af liv der gik tabt ved de typiske selvmordbombeangreb i Irak, hvis befolkningstal er omtrent af samme størrelse som Venezuela's, nemlig 27 millioner.
I løbet af 2006, holdt masser af benægtende journalister og bedrevidende øje med dødstallet i Irak, og udtalte at det er en håbløst "fortabt stat." Alligevel er der ingen der fremfører lignende pessimistiske udtalelser om Chavez's arbejderparadis.
Ifølge Foreign Policy's beregninger er Venezuela's mordrate et godt stykke foran de fire andre hovedstæder der har høje mordtal (for at nævne de værste): Cape Town, Sydafrika; New Orleans; Moskva og Port Moresby, Papua Ny Guinea.
I midten af september fik Venezuela endnu et blåt øje da Human Rights Watch med base i New York udgav en 230 siders rapport: "Et årti under Chavez: Politisk intolerance og tabte muligheder for fremmelsen af menneskerettighederne i Venezuela." Krænkelserne under Chavez's styre har "undergravet journalisternes ytringsfrihed, arbejdernes frihed til at forsamles og det civile samfunds evne til at fremme menneskerettighederne i Venezuela," forklarer rapporten. Menneskerettighedsgruppens leder for Amerika, Jose Miguel Vivanco observerer:
For ti år siden gennemførte Chavez en ny forfatning der meget tydeligt kunne have forbedret menneskerettighederne i Venezuela. Men fremfor at forbedre rettigheder er hans regering lige siden gået i den modsatte retning og ofret de mest basale garantier i forfølgelsen af dens politikse agenda.
Vivanco og hans meddirektør Daniel Wilkinson fik et større 'udbytte' end de måske havde regnet noget enfoldigt med (eller som et bevis på deres indre styrke), da de frigav rapporten ved en nyhedskonference i Caracas. Ifølge en udtalelse fra menneskerettighedsgruppen,
"Vivanco og Wilkinson blev standset om natten den 18. september på deres hotel i Caracas og der blev overdraget dem et brev, der anklagede dem for regeringsfjendtlige aktiviteter. Mobiltelefoner blev konfiskeret og deres øsnke om at få lov til at kontakte deres ambassader blev dem nægtet. De blev sat i biler der kørte dem til lufthavnen og sat på et fly til Sao Paulo, Brasilien...."
Alligevel, trods sådanne bandemetoder, forbliver Chavez en person der beundres blandt de fasionable venstreorienterede elitære, sammen med berømtheder som Danny Glover, Cindy Sheehan og Naomi Cambell der baner vejen for Caracas, giver hyldelst til El Presidente og hans socialistparadis. Så, hvem mon de stiller op for til den kommende præsidentvalg?
Når det drejer sig om de andre hovedstæder der ligger i toppen af mordstatistikkerne:
I den såkaldte "Regnbue Nation" Sydafrika (som den politiske elite holder af at benævne som sådan) da oplevede Cape Town en 12,7% vækst i mordraten fra 2006 til 2007. Det har gjort "lokal politikerne bekymrede, især da Sydafrika forbereder sig på at være vært ved Verdensmesterskabet i fodbold i 2010," bemærker Foreign Policy. Heldigvis er det usandsynligt at idrætsudøverne og tilskuerne vil møde volden (62 mord pr. 100000) i denne by med 3.5 millioner indbyggere for som magasinet bemærkede:
Drabene i byen finder som regel sted i forstædernes townships fremfor de mere eksklusive byområder, hvor turisterne kommer. Ifølge det Sydafrikanske Politi finder de fleste af Cape Town voldsforbrydelser sted blandt mennesker der kender hinanden, herunder en forfærdende sag sidste år i hvilken fire mænd overhældte en kvindelig bekendt med benzin og satte ild til hende.
Og så er der New Orleans, som borgmester Ray Nagin så optimistisk erklærede skulle genopbygges som en "chokolade" by efter orkanen Katrina. "New Orleans kan ikke være anderledes."
Trods borgmesterens racistisk betonede brovten er det gået ned ad bakke for New Orleans lige siden. Hvor slemt kan diskuteres. For ligesom i uorganiserede Tredje Verdens Lande er det meget vanskelig af få pålidelige statistikker om New Orleans. Foreign Policy observerer at byens mordrate: "Strækker sig fra 67 (New Orleans Police Department) til 95 (FBI) pr. 100000."
Hvorfor er New Orleans så voldelig? Idet man henviser til byens forøgede kriminaltitetsrate efter orkanen Katrina forklarer Foreign Policy, at "forhandlere af stoffer har kæmpet indbyrdes om den mindre gruppe af misbrugere, hvilket har ført til mange drab." Men magasinet giver også andre teorier for voldsstigningen. Idet der afsløres en chokerende naiv liberal verdensopfattelse nedtoner redaktørerne grundene til manglerne i New Orleans idet de hævder: "Med den knugende fattigdom, et utilstrækkeligt skolevæsen, forekomsten af offentlige udlejningsejendomme og en høj fængslingsrate har the Big Easy længe været plaget at en høj kriminalitetsrate."
Dog, som Forign policy's redaktører burde vide er slægtskabet mellem fattigdom og kriminalitet hårfin. Fattige lande er ikke nødvendigvis voldelige. For eksempel, efter den altødelæggende tyfon der oversvømmede dele af Indonesien, blev der dog ikke rapprteret om at kriminaliteten gik amok -- ingen udbredte plyndringer, ingen turister og bosættere blev voldtaget og skudt -- skønt politi og sikkerhedsstyrker var uorganiseret i ekstrem grad.
Foreign Policy's bud på, at en "høj fængslingsrate" har at gøre med New Orleans høje mordrate er særligt forundrende. Når man sætter voldelige kriminelle i fængsel da burde mordraten falde!
Så er der Moskva med en mordrate på "anslået" 9,6 pr. 100000. Det er "småting sammenlignet med Caracas eller Cape Town, men byen ligger stadig langt over andre større europæiske hovedstæder," bemærker Foreign policy. "London, Paris, Rom, Madrid, for at nævne nogle har alle rater på under 2 mord pr. 100000 i 2006."
Og så er der et interessant aspekt ved kriminaliteten i Moskva -- en kraftig forøgelse af hadsrelaterede forbrydelser. Foreign Policy skriver:
Den russiske hovedstads drabstal er faldet med 15 % i år i forhold til sidste år, men den nylige forøgelse af hadrelaterede forbrydelser -- herunder gennembankning med døden tilfølge af en Tatjikisk tømrer af en bande unge på Valentine's Dag -- antyder at dette fald måske kun er midlertidigt. Treds etnisk motiverede drab har allerede fundet sted i år, som en del af en 6 doblet forøgelse af hadsrelaterede forbrydelser begået i byen i løbet af 2007. Adskillige af mordene er blevet knyttet til ultranationalistiske skinhead grupper såsom "Spas," der dræbte 11 personer med en bombe på et multietnisk marked i den nordlige del af Moskva. Den russiske regering har endelig optrappet kampen mod problemet ved at hjælpe indvandringsgrupperne og ved at slå hårdt ned på gadebanderne. Alligevel er den fortsatte forøgelse af ekstremistiske angreb bekymrende. Og sammen med indvandrerne, journalister og andre højprofilerede mennesker i Moskva da kunne man også ønske at der var opmærksomhed på de 62 kontrakt mord der fandt sted i landet i 2005, ifølge de officielle statistikker.
I Papua, Ny Guinea var mordraten 54 pr. 100000 ifølge de officielle statistikker fra 2004. Volden har sin baggrund i bandeaktiviteter og den "udbredte" korruption hos politiet, ifølge Foreign Policy der bemærker.
Beklager, men artiklen sluttede noget pludseligt, men forhåbentligt er den interessant og tankevækkende! Kommentar af Synopsis-olsen..... i november blev fem officerer anklaget med beskyldninger der gik fra mord til vodtægt. Og i august blev byens politikvarterer sat på et tre måneders udgangsforbud grundet en forøgelse i røverier mod banker der angiveligt skulle være planlagt blandt betjente og deres medsammenskyldige. Stigende spændinger mellem kinesiske immigranter og de oprindelige indbygere er også skyld i balladen, ligesom der er rapporter om forøget aktiviet af organiserede kinesiske forbrydersyndikater.
1 kommentar:
For pokker da, hvorfor skriver ingen danske medier om en sådan undersøgelse? Fremhævningerne med Irak er slående. Chavez i Venezuela er jo ligså bindegal som slynglerne på Cuba. Det er rigtige Edens Haver.
Send en kommentar