En sejr for rige Iranske bigamister
Den store 'kærlighed' i Teheran --- med tilladelse af præsident Ahmadinejad.
Der er en voksende følelse af vrede blandt iranske kvinder. I næste uge (medio aug.) har et antal menneskerettigheds kvindegrupper aftalt at mødes foran Majlis (Parlamentet) for at demonstre mod en ny lov, der hvis den vedtages ville tillade at iranske mænd kan tage en hustru nummer to uden at den første hustru giver sin tilladelse.
Indtil nu har denne tilladelse af den første hustru været et lovkrav. Hvis den nye lov godkendes er det slut med den praksis. Alt manden skal gøre er at bevise, at han kan sørge finansielt for hustru nummer to og derpå kan han så lovligt gifte sig med hende uanset, hvor ihærdigt hans første hustru protesterer. Da iransk lov giver ret til at have fire hustruer vil det, når denne lov engang vedtages, kun være et spørgsmål om penge for enhver der ønsker at være bigamist.Sammenlignet med visse Mellemøstlige lande, herunder USA's allierede Saudiarabien, har iranske kvinder flere rettigheder. Iran har kvindelige medlemmer af parlamentet. Iranske kvinder udøver sport, går på univeristeterne i rekord stort antal (højere end mændene), og deltager i kunst og underholdningsverdenen, for blot at nævne nogel få.
I Saudiarabien må kvinder ikke køre bil, (artikel her på synopsis) undtagen under særlige omstændigheder. Har du nogensinde hørt om Zohreh Vatankhah? Hun er Irans kvindelige rallymesterkører, YOUTUBE VIDEO
Det er dog tydligt, at hvis man sammneligner med Vestlige lande da har kvindernes rettigheder meget tilbage at ønske. For eksempel er en kvindes vidneforklaring i en retssag kun af den halve værdi som en mands, og det er officielt anerkendt. Der er endog tilfælde, hvor kvinder er blevet stenet for utroskab. Hvis en kvinde forlader sin mand da mister hun med stor sandsynlighed også sine børn.
Denne nye lov, selv om den ikke vedtages, viser at kvinders rettigheder under præsident Ahmadinejad (der nægter at give hånd til en kvinde) er ved at være i tilbagegang. Dette er en modsætning til dengang Ayatollah Khatami var præsident, hvor der var en kvindelig vicepræsident.
Den nye lov giver også problemer for de dårligere stillede iranske mænd, fra fattigere kår, der øsnker at gifte sig (for første gang). De vil finde det langt vanskeligere at finde en hustru fra deres egen økonomiske klasse, fordi kvinder, der ønsker at slippe væk fra fattigdommen nu vil kunne finde en lettere udvej, ved at blive hustru nummer to til en rig mand. Så i stedet for at hjælpe den fattige, som han hele tiden siger han har til hensigt, overdrager Ahmadinejad og hans regering mere magt til de rige.
Samtidig med at de iranske kvinder vil demonstrere forsøger de at finde andre udveje for at fastholde deres rettigheder. For eksempel er en af deres bekymringer, at under en skilsmisse vil en ægtemand kunne overbevise retten om, at hun ikke skal have noget hustrubidrag. For at løse det problem forhøjer mange kvinder den kompensation de ville kunne få fra manden i skilsmissesager. Niveauet opgøres i antal af guldmønter der aftales som medgift til en brud i et aftalt ægteskab. Indtil for fem år siden var mellem 100-200 guldmønter taksten for piger fra middelklassefamilier. Nu for tiden er der beretninger fra Iran om, især Teheran, at taksten er forhøjet til 600 guldmønter. Endog 1000 er blevet nævnt.Ifølge en artikel på BBC på persisk har dette medført at alarmklokkerne ringer i den iranske regering og det af forskellige grunde. Den ene er at regeringen kan se, at ægteskabet, der har været en hellig iransk tradition, nu er "ved at blive et økonomisk projekt," som Ahmadinejad's vicepræsident Gholam Hossein Elham udtrykker det. Det har også gjort livet meget vanskeligt for nogle iranske mænd. I visse tilfælde, efter han er blevet gift, vil manden måske indse, at han og hustru simpelthen ikke kan sammen. Men han er ikke i stand til at skille sig fra hende da han ikke har råd til at tilbagebetale medgiften. Og det er noget man bare ikke kan undgå. I marts måned i år blev en mand i en skilsmissesag beordret til at købe 124000 roser til sin hustru iflg. ægteskabsaftalen. Det er selvfølgelig ikke alle der har råd til det. Så spørgsmålet er om man så ikke blot bliver i det ulykkelige ægteskab, eller vælger at komme i fængsel.
Det betyder også at ugifte mænd, der hører om sådanne beretninger, beslutter at forblive single eller udskyde ægteskab i så lang tid som muligt, indtil de har råd. Men det er selvfølgelig ikke alle der vil være single indtil de bliver ældre. Så for at løse problemet med deres romantiske længsler vælger flere unge fyre midlertidige ægteskaber, der kaldes sighe på farsi som en behagelig midlertidig løsning indtil de har råd til at gifte sig rigitigt. Sådanne ægteskaber der kan vare fra to timer til 99 år skal helliggøres af en Shiitisk gejstlig for at være anerkendt. Antallet af piger der vil indgå i sådanne ægteskaber er meget lav. Man kan endog benytte internettet for at finde en sighe.
For at løse det faldende tal at mennesker fra de fattige klasser der ønsker at blive gift har regeringen planer om en ny maximum skatte-fri grænse for de arrangerede ægteskaber. Hvis prisen er højere end lovens vil den være belagt med skat. På denne måde er det målet at forhindre par i at aftale mere end det man anser som ekstraordinært stort medgift. Ved således også at nedsætte den finansielle byrde håber Ahmadinejads regering at de iranske mænd vil være mindre bange for at blive gift. Om det vil lykkes er en helt anden sag.
Så mens verden raser mod Irans atomprogram finder de øvre klasser i Iran nye måder at blive bigamister på for at øge antallet af kvindeligt selskab hos sig. Og ligesom atomprogrammet ser det ud til at myndigheder udenfor Iran intet kan gøre for at stoppe dette. Imidlertid er alt håb ikke ude.
Der er nemlig en stor forskel her. Oppositionen i form af Irans kvinder har højst sandsynlig fået endnu mere energi til at indføre "konsekvente" og "modsvarende" sanktioner og ulig FN er de langt mere opsat på at udføre dem.
http://pajamasmedia.com/blog/a-victory-for-rich-iranian-bigamists/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar