Slaven der spionerede som forræder

I sommeren 1781 ledte general George Washington the American Continental Army på en march mod Virginia. Den 29. september kom amerikanerne - med fransk støtte - i kamp med den britiske hær i det som nu er kendt som Battle of Yorktown. Til sidst fik amerikanerne succes og den 19. oktober 1781 overgav briterne sig. General Charles Cornwallis, den øverstkommanderende for de britiske styrker ved Yorktown, underskrev kapitalutionsbetingelserne, og krigen var sådan set slut -- måske til stor overraskelse for ham selv. Amerikanerne synes at besidde information der gav dem en fordel - de var nemlig i stand til at vide, hvor de britiske tropper bevægede sig hen - og det med en besynderlig præcished. Det er fordi de besad ekstra viden. Der var en spion der var i stand til at opnå den britiske ledelses tillid - en person som briterne aldrig ville mistænke da de mente han var en bortløben slave. Hans navn - James Armistead.

Man kender ikke meget til Armistead's liv som ung - han var jo slave og en sådan behøver man ikke at nedtegne noget om, hverken om hans fødsel eller opvækst. Med vi ved, at i 1781 sluttede Armistead sig - med sin herres tilladelse sig til, som Wikipedia fortæller -- til the Revolutionary Army. Armistead tjente under Marquis de Lafayette, der tildelte Armistead en vanskelig opgave - han skulle infiltrere Benedict Arnolds følge, den tidligere amerikanske general der der blev forræder og sluttede sig til briterne. Som TIME kunne fortælle, fik Armistead succes med forehavendet. “Han indledte sit arbejde ved at lade som om han var en bortløben slave, og kom ind i Arnolds lejr som en pålidelig guide, og derpå sendte han det han erfarede tilbage til Layfayette.” Arnold blev aldrig klogere.   Armistead viste sig så troværdig - eller i det mindste harmløs - at Arnold lånte ham ud til General Cornwallis. Armistead opnåede hurtigt Cornwallis tillid og dermed havde spionen adgang til den britiske hærs hemmeligheder. Ifølge  the Army's website, "på grund af hans race blev James ofte behandlet som ‘ikke eksisterende’ af de hvide officerer, og helt åbent blev der drøftet deres militære planer mens han var tilstede, han var jo uden betydning.” Det eneste Armistead skulle gøre var at overdrage sin viden til de amerikanske styrker. Det var Cornwallis der gav ham den mulighed - han anede jo intet om forholdet og han bad Armistead spionere mod Lafayette. Som TIME yderligere forklarede “ved også at blive brugt som britisk spion  “Ved også at være britisk spion (og han gav dem forkerte oplysninger) var Armistead i stand til at bevæge sig frit mellem parterne.” Og selvom det var forbundet med risiko fik den amerikanske militære ledelse viden om Cornwallis bestræbelser på at centralisere sine styrker i Yorktown og man kunne tage sine forholdsregler. Den amerikanske sejr over briterne gav dog ikke Armistead friheden, i det mindste ikke lige med det samme. Den nye nations love gjaldt frisættelse af slaver der havde tjent i i Revolution Army som soldater, men Armisteads indsatser som spion gjaldt ikke. Cirka et år senere skrev Lafayette dog et brev (se  her) hvor han anmodede om at slaven der var dobbeltagent blev en fri mand. I 1784 blev anmodningen imødekommet, takket være Lafayette. Bonus fakta: Lafayette fremstilles og hyldes som en amerikansk helt, men teknisk set var hans heltegerning i konflikt med fransk liv. Da briterne erfarede at franskmændene overvejede at støtte de oprørske amerikanere i deres kamp for uafhængighed, truede Storbritannien Frankrig med krig. Derfor forbød Frankrig Lafayette og andre at slutte sig til amerikanerne - i det mindste officielt. Lafayette endte med at slutte sig til amerikanerne alligevel og i 1779 vendte han hjem. Da han ankom til Paris satte Kong Louis XVI ham i husarrest i 8 dage for at have brudt dekretet udstedt i 1771. Som Wikipedia bemærker, var det kun for at kong Louis kunne redde ansigt, da Lafayette eller blev anset som en helt i Frankrig - også af kongen.