Hertugdømmet Sealands kamp for selvstændighed

Hertugdømmet Sea Land Under 2. Verdenskrig var Den Engelske Kanal og Nordsøen forståeligt nok vigtige for passager. Disse farvande der adskilte England fra Europa benyttede the United Kingdom  som en naturlig barriere, og byggede søforter til tropper og kanoner. Et af disse søforter Rough Towers, blev bygget på en sandbanke (ved navn Rough Sands) cirka 12 kilometer fra kysten. Fortet bestod af to hule rør, tårne forbundet med et dæk. Rough Towers husede mellem 150 til 300 mand gennem hele krigen og forblev i brug til 1956. Roughs Tower var et af mange søforter, men to faktorer gjorde det unikt. Den første - de andre søforter blev revet ned efter at British Navy ikke havde brug for dem længere. For det andet Rough Towers befinder sig i internationalt farvand. Disse faktorer skulle vise sig altafgørende. Mere end 10 år efter det sidste gang var i brug af militæret kom Roughs Towers til værdighed igen. Sent i 1967 besatte Major Paddy Roy Bates, der sendte pirat radio, fortet med den hensigt at sende radio derfra. Han stoppede ikke med det. Idet han indså han befandt sig i internationalt farvand gjorde Bates Rough Towers til - i det mindste efter hans mening - en suveræn nation, The Principality of Sealand, og han indsatte sig selv med titlen Prince Roy of Sealand. De næste fire år brugte Bates på at beskytte sin uafhængighed. Arbejdere gik ind på Sealands’ territoriale vande for at reparere en navigationsbøje. Bates søn, Michael mente det var en aggressiv handling ( Sealand’s website slår fast at “enheder fra Navy krænkede de territoriale vande som man hævdede var Roy of Sealand”).  Michael affyrede varselsskud mod arbejderne der uretmæssigt var kommet dertil, de flygtede. Da Michael dengang var britisk borger blev han anklaget ved en British domstol der afgjorde, at den ikke havde jurisdiktion over hændelsen fordi den var indtruffet uden for Storbritanniens territoriale grænse. Sealand bruger denne afgørelse som Bevis A i argumentation for at andre nationer har anerkendt deres suverænitet. Faktisk stolede Storbritannien selv på beslutningen for at slippe udenom at være ansvarlig for Sealands handlinger. I 1978 angreb en gruppe hollændere, hyret af tyskeren Alexander Achenbach, øen/platformen og tog Michael Bates som gidsel.  Roy Bates, med hjælp af hans lejesvende var i stand til at generobre Rough Towers, men nægtede at løslade Achenbach,  Tyskland, Østrig og Nederlandene anmodede den britiske regering om hjælp, men UK nægtede, idet man henviste til beslutningen fra 1968. Achenbach blev med tiden løsladt ifølge Sealands officielle historie for ikke at “skade Sealands gode ry.” Siden da? Ja,  Sealand eksisterer stadig, under Bates familiens styre, skønt i januar 2007, søgte de at sælge landet. (Man vil muligvis ikke acceptere Sealands egne mønter) Eller i det mindste lade hele historien om til en film.

Bonus fakta: I 1941, forsøgte en lille gruppe mennesker fra Californien og Oregon at skille sig ud fra deres stater og dannede the State of Jefferson, befindende sig i the Pacific Northwest. Deres secessions bestræbelser sluttede pludselig da, ved året slutning Japans styrker angreb the United States ved Pearl Harbor, og mange af secessionisterne gik med i krigen.