Trump, handel og hundrede år med fred
Det amerikanske folk er i de sidste 28 år blevet vurderet som narhoveder. Siden kommunismen fald i 1989 tillod vi os at blive udnyttet - militært, økonomisk. Det arbejdende folk i dette land har betalt en særdeles høj pris for denne tåbelighed.
Det gav en vis mening tilbage under Den Kolde krig, da vi havde brug for en verdensomspændende alliance mod truslen fra Sovjetunionen. Men da USSR var fortid, nægtede vi at handle i egen interesse, vi var ubetænksomme med et ønske om at fremme globaliseringsprojektet. Globalisering var vejen til fred i verden ifølge filosofiske tænkere som the Bushes, the Clintons og Obama. Den amerikanske arbejders velfærd blev ofret på dette alter- denne højere sag.
Valget af Donald Trump ændrede alt dette. Det globale projekt blev dømt ‘ude’ og America First ‘inde.’ Verden lagde hurtigt mærke til det.
Den første til at reagere var SydKorea. Landets spektakulære og tilsyneladende nærmes umulige transformation fra et tilbagestående land til et land i 1. klasse, økonomisk som magtmæssigt var muliggjort ved den frie handelspolitik som the United States stod bag, bakket op af the U.S. Navy's garanti om frihandel i verden. Sydkoreanerne er afhængige af Amerika og de ved det. De indgik hurtigt en handelsaftale med Trump, KORUS, der er blevet fuldt implementeret. Det bedste for Sydkorea er at vi i fremtiden sammen finder den gavnlig.
Næste i rækken var Mexico, endnu en økonomi afhængig af handel med Amerika, og med den politiske ledelse smerteligt klar over den kendsgerning. Efter hans valg midt 2018, lod den kommende præsident Andrés Manuel López-Obrador sin forgænger vide, at hvis en aftale kunne indgås med amerikanerne ville han underskrive den når han trådte til. Aftalen blev forhandlet og ratificeret for seks måneder siden. The USMCA er ikke en ‘lækkerbidsken’ for Mexico som NAFTA. Men den er fair, og det var den bedste aftale Mexico kunne få.
Canada under primadonna P.M. Justin Trudeau, troede sådan set at de kunne stå imod denne nye handelsoverenskomst. Men meget snart stod de overfor kendsgerningen, at de kan ikke fungere økonomisk uden for amerikansk indflydelse. Ikke længe efter mexicanere bøjede canadierne sig og underskrev også the USMCA. De havde faktisk intet andet valg.
Japan's Premierminister Abe betragtede alt dette og kom til en logisk konklusion. Fire af hans lands største handelspartnere - the U.S., SydKorea, Mexico, og Canada — var nu med i en amerkansk ledet handelsblok. Japans anden store handelspartner er Kina. Abe havde intet andet valg. Han måtte se at få den bedste aftale muligt med amerikanerne, og den greb han i september. Han havde intet andet alternativ.
Med valget af Boris Johnson i the U.K. vil den tætte cirkel af Amerikas nærmeste allierede snart være fuldendt. Den kommende handelsaftale med the United States er Storbritanniens bedste, og eneste håb om bedre økonomiske tider. Overgangen vil blive smertefuld for nogle sektorer i britisk økonomi. De har et helt specielt forhold til os, og vi vil give dem de bedste betingelser vi kan, i overensstemmelse med vore egne interesser. De bringer ting med til bordet som ingen andre kan - såsom en flåde med to moderne hangarskibe.
Føj Australien og New Zealand til, og alle de maritime regioner i verden kan befinde sig fint og trygt under den amerikanske paraply. Central- og Sydamerika er også inkluderet, som junior partnere. Indien er en venligsindet allieret sammen med det meste af Sydøst Asien. Hollænderne og danskerne vil slutte sig til i rette tid.
Alt dette efterlader Kina ude i kulden, sammen med Rusland. Men nu er kineserne ved at komme til fornuft. Rusland kan sådan set ikke hjælpe dem. De har brug for en ny fundamental forståelse med the United States. Den proces er nu officielt undervejs. Vore to lande er ved begyndelsen af en lang og besværlig vej. Som Lao-Tse said, en rejse på tusind miles begynder med det første skridt, og det skridt er nu taget.
Præsident Trump har haft succes i alle disse forhandlinger, fordi han forstår kunsten at forhandle. Han vinder, fordi han forstår at the United States er så fuldt den mest magfulde stat i verden, og under hans ledelse endnu mere dominerende. Han spiller sine kort klogt, han har den bedste ‘hånd’ og han er den første præsident siden Reagan der fuldt ud forstår at benytte sit lands styrke til hans eget lands og i sidste ende verdens fordel.
Amerikansk samarbejde, engagement med Kina er nøglen til et fredeligt 21. århundrede. Det er en svær pille at sluge for mange, men præsident Trump skaber en ny verdens orden, grundlagt på geopolitisk realitet og fælles gavnlig handel. Det vil være en verden med fred.
Som Den Gode Bog siger - ‘velsignet er de som stifter fred.’
Fritz Pettyjohn lifted much of this analysis from Peter Zeihan, author of the uncannily predictive The Accidental Superpower (2014), and The Absent Superpower (2017). Zeihan's latest, Disunited Nations, is slated for publication in March 2020. He blogs at ReaganProject.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar