Ny bog kaster lys over den mystiske Josef Stalin
I en radioudsendelse den 1. oktober 1939 talte Winston Churchill om Rusland, som “en gåde, indpakket i et mysterium, inde i et puslespil.”
Den samme kommentar er fremført om individet der begyndte som Ioseb Jughashvili og blev til Soso og Koba og til Joseph Stalin. I sin nye bog Stalin: Passage to Revolution (Princeton University Press), afdækker Ronald Grigor Suny, professor ved the University of Michigan, mysteriet, udforsker i dybden karakteren, og beviser i en klar og omhyggelig analyse af den russiske leder som ung mand, og fortæller historien om forvandlingen fra en fattig knægt fra byen Gori i Georgien på grænselandet til Det Russiske Imperium, og til en hensynsløs diktator, den mest magtfulde mand i verden.
Andre skribenter har givet deres versioner og fortolkninger af Stalin. Professor Suny advarer i denne første gennemførte forklaring om Stalins tidlige liv om, at de valg et menneske tager ikke kun går en vej alt efter forholdene eller omgivelserne. Forklaringer på Stalin burde også tage i kompleksiteten, usikkerheden, og det tilfældige valg i betragtning. Stalin udvikler sig på en helt særlig vis ved det han blev til. Mysteriet er - hvorfor en revolutionær, som man skulle formode gik ind for menneskets frigørelse, og stærk modstander af uretfærdighed endte med at være selve sindbilledet på terror og diktatur.
I denne bog på 800 sider benytter Suny en overflod af nylig tilgængelig materiale, selvom der ikke var nogen hemmelig dagbog eller indadskuende dokumenter der kunne give en ekstraordinær fortælling, er det en detaljeret beretning, godt skrevet og omfattende, om de obskure og mangfoldige lag ved Stalins tidlige liv. Kirke, skole, seminar, fredløs, i eksil, fængsel, tiltrækning af Marxismen. I tilgift placeres i denne bog den politiske, økonomiske og intellektuelle kontekst som han oplevede den da han boede i Georgien og Rusland.
Desuden giver Suny os en forfriskende og gennemarbejdet opsummering af de georgiske og russiske revolutionære bevægelser, og fører læserne gennem de indviklede trin i det ulmende Bolsheviske og Menscheviske parti deres uoverensstemmelser i doktriner og praksis, om personerne og afskygningerne i de socialistiske grupper efter de blev opsplittet i 1903, partiets natur og fortælling, og spørgsmål om, hvorvidt de socialistiske partier skulle engagere sig i parlamentsvalg, brugen af vold, og taktikker for at få en succesrig revolution. Med tanke på de triste erfaringer for afvigere i Sovjetunionen, er det fascinerende at genkalde sig de ophedede, ofte splittende fraktioner, hvorledes man i mikrodetaljer førte debatten og i kontroverserne hos de revolutionære aktivister med stærke egoer og meninger før 1918. Selv Vladimir Lenin fik aldrig fuld kontrol over hans Bolshevik bevægelse i Det Russiske Socialdemokratiske Arbejder Parti.
Stalin siges at være født i Gori, Georgien den 9. december 1879, selvom Suny lader antyde at der er nogen diskussion om det faktiske dato. Han var søn af en skomager en svag mand der ofte var beruset, brutal, der slog ham, en stærk religiøs, stædig mor der gav sin søn øgenavnet Soso, og ønskede han skulle være græsk-katolsk præst. Stalin fik kopper som barn der gav hans ansigt ar, og led også under en skade der havde forkortet hans venstre arm. Ved kirkens skole i Gori blev han behandlet som mindreværdig, men alligevel deltog han i aktiviteter, han var en ihærdig læsehest og digter og havde et musisk talent. Han havde en gruppe af venner, men hans relation til disse, som kendetegnet for hele hans liv, var mest afhængig af om han kunne udnytte dem. Han lærte russisk, selvom han altid talte med georgisk accent. Han var en hengiven Ortodoks kristen, og georgisk nationalist.
På religions læreanstalten i Tiflis som han gik på i 1894 var han en konkurrencepræget person, en bryder der elskede at slås og synge, en romantisk og patriotisk poet. Han fortsatte sit studium af russisk, begyndte at læse sociologi og politisk økonomi, inklusive Engels og Karl Kautskys illegale bøger. Han gik til hemmelige arbejder møder. Han forsøgte at balancere mellem georgisk kultur og officiel russisk kultur. Han talte om proletariatets dyder, mod og stålsathed, og benyttede det sprog som almindelige mennesker forstod. Han var altid iført almindeligt simpelt tøj. Han blev smidt ud af læreanstalten i maj 1899, det er ikke klart om det var fordi han læste marxistisk propaganda. Selvom han var under uddannelse som præst interesserede Kirken ham ikke. Han forkastede først sin mors religion og lærernes og derpå hans kammeraters georgiske nationalisme, skiftede sin hengivenhed fra æresbegreber og respekt i Georgien til den russiske tvungne magt.
Uden et diplom fra skolen arbejdede han for en tid som meteorolog, men underviste mest i Baku og St. Petersborg i arbejderkredse og organiserede massemøder for arbejdere. Han hjalp med til at organisere demonstrationer Maj dag 1901, og en strejke i Batumi. Han skrev en stadig strøm af artikler til radikale aviser og blev “revolutionens bannerfører.” Stalin genopfandt sig selv. Da han var 21 var han en professionel revolutionær, en fortaler for partisan handlinger, terrorisme og ekspropriation. Soso blev Koba, et navn taget fra hovedpersonen i en lille roman af en georgisk forfatter, Alexander Qazbege.
Koba boede ikke permanent et sted. Levede, hvor lov ikke herskede, afhængig af hjælp fra sin kreds af hjælpere, og blev en egenrådig professionel revolutionær, en semi-intellektuel med rødder i proletariatet og levede som en boheme. I sit partis undergrunds aktiviteter med arbejderne var han polemisk, talte i et simpelt sprog, og gentog til hudløshed simple ideer.
Fra de tidligste år var han fjendtlig indstillet over for eller ville bedrage og agere hensynsløst mod de han betragtede som politiske fjender, selv venner fra drengetiden som Lev Kamenev (Leo Rozenfeld) og Grigol Orjonikidze eller Stepan Shuhumian, eller de han var jaloux på, såsom Georgi Plekhanov, grundlægger af SD bevægelsen i Rusland eller Noe Zhordania, vigtig revolutionær i Georgien. Men Koba gik dog ikke med på Vladimir Lenins betegnelse om at være en “bjerg ørn.” Han havde stærke meninger, og han var dogmatisk, uvillig til kompromisser og dygtig til intriger og med en vildt overdreven mening om egen betydning. Selv i de tidligste år viste Koba de kvaliteter der førte at Lenin i sit Testament talte om Stalins rå manerer, overdreven magtudøvelse og ambitioner. Alligevel blev Stalin udnævnt til Bolshevik Central Committee.
I årene med undergrundsarbejdet blev Koba omtalt i politiets rapporter, begyndende i november 1901, og som en vigtig person i den lokale bevægelse mod regeringen. Han var altid ambitiøs, fuld af selvtillid, arrogant, foragtede intellektuelle, dogmatisk, en bitter ung mand altid hævngerrig.
Han var aktivist der hjalp hemmelige disciplinerede grupper og bevæbnede bander, han organiserede strejker i havnebyen Batumi. Han blev anklaget for at være med i et bankrøveri i Tiflis den 26. juni 1907, selvom han forsøgte at distancere sig fra røveriet. Der er tvivl om Koba var meddelagtig i røveriet. I 1905 revolutionen spillede han en mindre rolle, men han organiserede og bevæbnede Bolschevik militser over hele Georgien og der blev udført guerillaangreb mod Kosakkerne. Koba blev anholdt af zarens politi og i november 1903 idømt fængsel i Sibirien, hvorfra han dog undslap. Han fik igen en dom til Sibirien 1913-17. Suny, (forfatteren) argumenterer for han ikke var agent for Okhrana, det hemmelige politi, trods beskyldninger om at han kunne undslippe, fordi han netop var agent.
I sin udvikling mod Marxismen og den medfølgende aktivitet, begyndende fra medlemskabet i november 1901 og i Tiflis komiteen af Det Russiske Socialdemokrati var Koba, der stod side om side med Bolshevik Fløjen i SD, bekymret over et antal problemer. Det ene var sammensætningen af det revolutionære parti, om det skulle være et “Kadre” parti med disciplinerede ledere eller om det snarere skulle forsøge at indgyde “socialistisk bevidsthed” hos arbejderne og i deres organisationer, alliere sig med dem og ganske enkelt observere arbejderbevægelsen fra sidelinjen. Stalins holdning var at arbejderbevægelsen uden socialismen var et “skib uden kompas.” Lige så vigtigt var det for ham at at tale højlydt om behovet for enighed i partiet.
Om denne partiudfordring var Koba under indflydelse af Lenins værk, What Is to Be Done, der opfordrede til en stærkt centraliseret parti enhed bestående af professionelle revolutionære. Efter Lenin-Stalins overbevisning kan proletariatet kun opnå “fagforeningsmæssig bevidsthed,” således skal et parti fylde denne klasse med revolutionære bevidsthed og være dens vogter. Denne holdning holdt Koba fast ved. Koba var ingen god taler, men en god organisator, og god til at lave intriger hvor hans ideer kunne gentages med klarhed og enkelthed. Koba forstod, før Josef Goebbels værdien af glødende gentagelse af simple temaer og ideer.
Fra de tidligste år var Stalin optaget af spørgsmålet om nationalitet og krigene mellem Georgien og russiske marxister. Født i imperiets grænseland troede han at russisk kultur og samfund var mere moderne og overlegen end kulturer ude i periferien, såsom Georgien. Det var i 1906 ved den Fjerde Kongress af RSDW partiet i Stockholm at han første gang talte om udfordringen med nationalitet der skulle blive et hovedproblem. I 1913, udgav han den korte artikel “Marxismen og det nationale spørgsmål.” hans eneste betydende bidrag til Marxistisk teori, der gav ham et ry som ekspert på emnet. Efter 1917 Revolutionen blev Stalin udpeget som Kommissær for nationale forhold.
Et andet kontroversielt emne, der blev noget der splittede de revolutionære var spørgsmålet om, hvorvidt Rusland skulle være landet der igangsatte socialismens fremdrift og ville føre Europa og verden til at blive socialistisk, eller om Rusland skulle koncentrere sig om at opbygge socialismen i et land og ikke vente på en permanent revolution. Stalins holdning var tydelig. Det var muligt at stræbe efter og få et socialistisk samfund i hvert land. For ham var socialismens sejr mulig i hvert land.
Spørgsmålet står åbent? Var Stalin, diktatoren, en fortsættelse af Lenin og dennes politik eller en perversion af dem? Professor Suny hjælper med svaret gennem sin enestående gennemgang af tyrannens tidligste år. Han viser at manden, Stalin, formet af 1917, var en disciplineret, barsk, voldelig mand der skjulte sin ambition, der styrede sine følelser, en dogmatiker der ikke tvivlede. Hvis han havde empati for andre, så blev denne erstattet og benyttet som et ondskabens værktøj.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar