Woke i film ødelægger fortællingen
Da jeg for nylig rejste med fly, besluttede jeg at bruge rejsetiden på at se en af de film som flyselskabet tilbød.
Jeg valgte The Last Voyage of the Demeter, der er baseret på et kapitel i Dracula (1897), af Bram Stoker. Jeg har læst bogen for et par årtier siden, og ydermere interesserer jeg mig for den virkelige karakter Vlad III Dracula. Så hvorfor ikke se den film?
Der gik ikke lang tid før jeg blev mindet om at jeg foragter moderne film. Alle de der “woke” elementer var med i den og det underminerede fuldstændig en på andre måder god film.
Baggrund: Filmen foregår primært ombord på skibet Demeter, der er på rejse fra Rumænien til England. Uden besætningen ved det er Dracula blevet bragt ombord i en kiste. Inden længe dukker han op og begynder at terrorisere besætningen og suger blod af dem på den lange rejse.
I betragtning af historiens forudsætning (nittende århundredes Europa) består besætningen udelukkende at bomstærke hvide mænd - med undtagelse af en sort mand, en læge og uddannet på Cambridge der ikke kan få job på grund af gennemført racisme, og en tilfangetagen kvinde som Dracula har medbragt for at fortære.
Orker du gætte på hvem heltene er?
Lad os begynde med den sorte mand, Dr. Clemens. Hovedudfordringen her er, at jeg er historisk meget bevidst, og som sådan, kan jeg ikke begynde at tro at en sådan person kunne eksistere i Europa i det nittende århundre, der var gennemført homogent (dette finder sted cirka hundrede år før the Great Replacement). Således, hver gang Clemens optræder - og hver gang han åbner munden og kommer med nogle vildt anakronistiske, men "progressive" kommentarer -- blev jeg mindet under fremvisningen om, at jeg sådan set ikke så en film der skulle give en realistisk følelse, men den skinbarlige propaganda.
Til understregning af min pointe, så forestil dig det samme bare omvendt: Forestil dig du ser en film der foregår i præmoderne Afrika, og som du kunne forvente, hver eneste karakter er sort - undtagen helten, der sådan helt tilfældigt er hvid. Hvordan han dukkede op i det sæt, eller hvad han oprindelse består af - betyder altså absolut intet, han er der blot og at stille spørgsmål til det er racistisk. Ville en sådan ‘opstilling’ ikke slå dig som værende latterlig? Sådan har jeg det når jeg ser en karakter, uanset race, implanteret i et persongalleri hos en anden race, og på et tidspunkt hvor heterogeniteten ikke er begyndt -- som når jeg ser “Black Vikings.”
Denne kritik er ikke motiveret af racisme - jeg er af egyptisk herkomst (begge forældre) - men har et nærmest desperat behov for realisme.
Hvis nu Clemens gav filmen et total urealistisk indtryk, så var det dog den anden, helt sikkert ægte helt - den eneste kvinde - der virkelig fik mine øjne til at rulle.
Anna er en ung kvinde som Dracula bringer om bord for at spise hende. Da først denne rumænske bondepige undslipper (hun taler forresten et perfekt engelsk), overtager hun hele operationen mod vampyren.
Hvor resten af besætningen - alle de hvide mænd (minus Clemens) -- går i panik og ikke kan regne ud hvad de skal gøre med Dracula -- regner denne rolige og affattede kvinde det hele ud. Ikke kun det -- hun er den der benytter det svære våben og det lykkes hende endog at skyde et godt skud af mod Dracula (mens de andre skæggede stærke mænd skjuler sig og hyler hysterisk).
Selv kaptajnen, en forbitret ældre mand, der ellers forekom at udstråle visdom og ro går hurtigt i spåner og panik -- indtil denne kølige Anne beordrer ham til at tage sig sammen.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar