Hvorfor er demonstrerende på universiteter iført keffieyh og masker?
Jamie Glazov
Mens demonstrationerne for Hamas fejer hen over U.S. univeristetserne er der dukket et pudsigt fænomen op. Et stort antal af de demonstrerende er ikke kun iført keffiyeh, men også COVID masker. Hvorfor nu det?
At være iført keffiyeh er der ikke noget mystisk ved. De demonstrerende kommer tydeligt med en holdning til solidaritet med islaisk jihad og især med Hamas terror. Men COVID maskerne føjer noget ekstra til. Nogle af de som har masker på hævder de gør det for at “være sikre” - i det som de tror er en fortsættende COVID “pandemi.” Andre har imidlertid postuleret at det er for at de demonstrerende kan skjule deres identitet.
I begge disse ræsonnementer kan der være mulige elementer af sandhed, men nedenunder disse lag foregår der noget langt mere grundlæggende - og det involverer en magtfuld impuls der er grundlaget for selve den venstreorienterede utopi.
Vi burde refletere over den måde som Maos Kultur Revolution i Kina indførte unisex, seksualiserende tøj på sine borgere. Tyrannen fik dette gennemført som en hensynsløs krig mod forskel på kønnene og individualiteten i “lighedens” navn- Og denne krig involverer et kalkuleret angreb på muligheder for private attraktioner, følelser og begær.
Den centrale målestok for virkeligheden her er, at unisex/deseksualiserende tøj tilfredsstiller venstreorienteredes morbide fastholdelse af påtvungen lighed. Det er yderst vigtigt, i deres verden, at udslette såvel fysiske og følelsesmæssige forskelle og attraktioner mellem mennesker. I Utopiens slutresultat skal mennesker alle være replikanter af hinanden, og være nidkære for ‘sagen’ den revolutionære stat og til dens alviden der administrerer “lighed” og “social retfærdighed.”
Det er således ingen overraskelse af venstreorienterede i Vesten er fortryllet af Maos sociale omformnings eksperiment. Jeg har dokumenteret dette i min bog United in Hate, hvor jeg påviser hvordan rejsende der rejste for at tilbede ved alteret for Moas killing fields nærmest blev ekstatisk lykkelige over at se unisex tøjet.
Lad os se på et par eksempler:
Den amerikanske venstreorienterede akademiker Orville Schell tilbad Kinas påtvungne tøjmode fra det øjeblik han så det. I sin bog, In the People’s Republic, lovpriste han “de sækkelignende uniformlignende tunikaer” og skrev fuld af beundring om hvordan "spørgsmålet om en persons krop er omstridt i Kina.”
Schell var begejstret over at fysisk fremtoning blev underkuet i intime relationer. Han skrev at kineserne var
lykkedes med grundlæggende at ændre holdningen til ‘tiltrækning’ ved helt enkelt at erstatte nogle af disse revolutionære kendetegn frem for de fysiske, hvilket spiller en vigtig rolle i frierier i Vesten.
Schell betonede også positivt at “holdningen med at spille ‘kostbar’ eller overdrive “jalousi for at vinde nogens kærlighed ikke synes at antage sådan en prominent rolle.”
Den amerikanske skuespiler Shirley MacLaine sluttede sig til Schell i at være dybt fascineret, forelsket i Kinas totalitære puritanisme. Som med alle venstreorienterede ville hun helt sikkert have betragtet enhver restriktion på kvinders fremtoning eller seksuelle impulser i hendes eget samfund som patriarkalsk og kapitalistisk undertrykkelse, men for det kinesiske folk var stranguleringen af ureguleret kærlighed og sex noget helt storslået i hendes øjne,. I hendes bog You Can Get There, skriver hun::
Jeg kunne se, at i Kina kunne man glemme sex. Der var ingen kommerciel udnyttelse af sex for at sælge sæbe, parfume, læskedrikke, eller biler. Unisex uniformerne deseksualiserede også, og på en interessant måde fik det dig til mere at være koncentreret om individets karakter, uanet hendes eller hans fysiske fortrin, eller mangel på samme....Kvinder havde kun lidt brug for eller ønske om sådanne overfladiske ting som udfordrende tøj og make-up, børn elskede at arbejde og havde tillid til sig selv. Relationer forekom fri for jalousi og utroskab fordi monogami var landets lov og knap nogen afveg fra kursen....Det var et kæmpespring mod fremtiden.
For den franske venstreorienterede Claudie Broyelle, var annulleringen af “den private kærlighed" imidlertid en af de vigtigste elementer i Maos revolution. I hendes bog Women’s Liberation in China, betonede hun med fryd hvordan kærlighed i Kina nu blev udtrykt ikke gennem personlig og selvisk kapitalistisk måder, men kun gennem “forpligtelse til revolutionen.”
Broyelle betonede med ægte satisfaktion at et godt udseende ikke længere var vigtigt for kinesiske kvinder. Ulig det seksualiserede billede af kvinder i Vesten, pralede hun med hvordan der i Kina var et andet kvindebillede:
På murplakater, i aviser på scenegulve, overalt. Det er billedet af en arbejder eller en bonde, med et beslutsomt ansigtsudtryk og klædt meget enkelt....Man kan se hende arbejde, studere eller tage del i en demonstration.
Schell, MacLaine, og Broyelle fortalte, naturligvis, aldrig om de brutale sandheder der ellers stirrede dem lige i øjnene. De vovede ikke at spørge: Hvordan kunne jalousi dog forekomme, eller utroskab blive praktiseret i et samfund, hvor privatlivet ikke eksisterer og med troløshed ville du blive placeret i en koncentrationslejr, i bedste fald, og i værste blive henrettet?
Hvad nu hvis en borger i Kina valgte ikke at glemme alt om sex og hans mangel på glemsomhed blev åbenbar? Og hvad om en mand eller en kvinde er iført klæder der ikke understreger hans eller hendes seksualitet? Hvad ville ske med dem? Det forekommer helt naturligt, hvorfor disse venstreorienterede aldrig stillede sådanne spørgsmål - og hvorfor de aldrig besøgte en kinesisk koncentrationslejr for st undersøge hvem der var indsat der, hvordan de led og hvorfor.
Længslen mod totalitær puritanisme der blev bevidnet blandt venstreorienterede i Maos Kina betyder ikke, selvfølgelig, at venstreorienterede er aseksuelle. Tværtimod er mange af dem særdeles seksuelt promiskuøse og lidenskabeligt aktive i at fremme promiskuitet. Emnet her er hvilken sag tjenes. Kvinders “seksuelle selvbestemmelsesret” er for eksempel brændende støttet af venstreorienterede hvis det gør det anvendeligt i deres krig mod egne demokratiske kapitalistiske samfund - og det kan skade den jødisk-kristne tradition. Men hvis et totalitært modstridende samfund hæmmer kvinders rettigheder i denne kontekst, så støtter de venstreorienterede hefigt den undertrykkelse, da man typisk tilbeder det særlige tyranni der er på tale, og med fryd byder den trussel den udgør mod deres eget samfund velkommen - det samfund de hader og ønsker af smadre.
Det er vigtigt at huske på, at for cirka 50 år siden førte terrorgruppen Weather Underground ikke kun krig mod det amerikanske samfund gennem vold og optøjer, men opmuntrede også til promiskuitet - samtidig med forbud mod privat kærlighed — i deres egne rækker. Dette medførte en besynderlig genkomst af seksuel promiskuitet, der blev forstærket (samtidig med privat kærlighed blev forbudt) i dystopiske romaner som We, 1984, and Brave New World. Alt dette er præcist, hvorfor den radikale venstrefløj og Sharia støtterne afskyr Valentine’s Day — da den dag er tilegnet kærlighed mellem mand og kvinde, et bånd der på farlig vis truer det totalitære
Og på denne vis begynder vi at kunne forstå hvorfor, ligesom tendens mod totalitær puritanisme spillede en central rolle i venstrefløjens solidaritet med Maos Kina (og med andre kommustiske regimer), og således tjener det også som et vigtigt komponent i venstrefløjens nuværende romance med Islam — som i det selvssmme øjeblik involverer universiteternes pro-Hamas demonstranterne der bøjer sig for Allah.
Faktisk kan man finde Maos unisex tøjstilsregler som parallel i Islams krav om formløs tildækninger - der skal bæres af både mænd og kvinder. Den kollektive “uniform” symboliserer underkastelse til en "højere enhed” og annullerer individuel udtryksform, fælles fysisk tiltrækning og privat forbindelse og affektion. Og således er det klart hvordan COVID ansigtstildækningen passer perfekt som fod i hose med denne matrix af totalitarisme.
Således, ligesom hos Orville Schell, Claudie Broyelle, og Shirley MacLaine der var så fortryllet af at indføre Mao tøjstilen der forsøgte at deseksualisere kinesiske borgere, er det også med den nye generation af venstreorienterede der højtideligt bøjer sig for den islamiske hijab niqab og burka - og for “pandemimasken.”
Den islamiske og COVID tildækningerne ligesom Mao uniformen tiltrækker venstreorienterede ved ikke kun at knægte individualitet og personlige forbindelser, men også ved hvordan de ser på mennesker der er tvunget til at bære dem på tyrannisk vis. I en længsel efter at lade sig underkaste et totalitær system hvor selv deres egne valg vil blive dem nægtet er venstreorienterede altid draget af totalitære enhed hvor de kan miste sig selv. Og det er i denne forvredne paradigme at disse fortabte individer - der lider under en voldsom fremmedgørende følelse - endelig føler sig forbundet til noget. Endelig har de et tilioldssted.
Som jeg dokumenterer i United in Hate — og i mit værk Jihadist Psychopath — forklarer alle disse kræfter hvorfor venstreorienterede i dag er på Sharia tilhængerne side, de der forfølger og slår kvinder ihjel, kvinder der vover ikke at være iført hijab.
Det er helt sikkert soleklart hvorfor venstreorienterede feminister i særlig grad så upåvirket vender ryggen til myrdede muslimske piger såsom Aqsa Parvez og Mahsa Amini — og hjerteløst ignorerer, f.eks., lidelsen hos iranske kvinder og piger, der fængsles, voldtages fordi de ikke tildækker sig på islamisk vis.
Og derfor er det sådan set ikke et mysterium hvad der gennemsyrer U:S campuses i dag. Venstrefløjen fortsætter blot sin Maoistiske kulturrevolution og dermed pligtskyldigt adlyder Sharia regler og “pandemi sikkerhed” som man hylder med en ‘hellig’ pligtfølelse.
Pro-Hamas demonstranterne på campus i dag bærer ikke ansigtsmasker fordi de ønsker at “være sikre.” Det er og har altid været noget bagvedliggende. De bøjer sig for det totalitære. At tilbede foran alteret for Sharia og for COVID kulten er en fremragende blanding for disse sande troende; det er noget der skal nydes, I deres glødende had mod mennesker, og i deres umættelige begær efter kontrol over hvem og hvad mennesket er, fører disse selvudnævnte sociale forsonere i vor tid krig mod det som gør vi er mennesker - og mod deres eget selvhad
Det venstreorienterede forehavende har altid været et dødsønske - en selvmorderisk odyssey for at finde beskyttelse fra ens eget uønskede selv og i den proces søge dække i et kollektivt totsalitært hele. Og det er i denne despotiske sump de finder deres mening med livet og en følelse af at høre til et sted.
Det vi i dag er vidner til på universiteter er blot det næste logiske kapitel i den skræmmende progressive fortælling. De pro-Hamas demonstrerende er blot ved at finindstille deres rejse og deres masker viser ganske enkelt hvor succesrige - og ildevarslende - at de opnår deres afskyelige mål med selvudslettelse. T
Jamie Glazov holds a Ph.D. in History with a specialty in Russian, U.S., and Canadian foreign policy. He is the editor of Frontpage Magazine, the author of the critically acclaimed and bestselling, United in Hate and Jihadist Psychopath, and the host of the web TV show The Glazov Gang. His new book is Barack Obama’s True Legacy: How He Transformed America. Follow him on Twitter: @JamieGlazov and GETTR: @JGlazov - and contact him at jamieglazov11@gmail.com.
Image via Pexels.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar