onsdag den 16. oktober 2024

Kamla Harris og ægtemanden Doug Emhoff. Par med karakterbrister

 

Karakter har betydning. Er Kamala Harris og ægtemand Dough Emhoff egnede til Det Hvide Hus?


Monica Showalter

Efter at have gjort sine børns barnepige gravid og blive anklaget for at slå en veninde så hårdt at “hun drejede rundt,” er Kamala Harris’ mand nu blevet anklaget for at være et “røvhul” i sin virksomhed, en bølle med grimt sprogbrug der behandlede kvinderne han arbejdede sammen med som skidt. 

Så meget for den milde - hensyntagende - slevudslettende person han præsenteres som af MSNBC.

Ifølge the Daily Mail:

Kamala Harris's ægtemand var “upassende i sin opførsel og kvindefjendsk” på arbejdet fortæller hans tidligere kolleger til DailyMail.com.

Advokater der arbejdede sammen med Doug Emhoff ved hans tidligere advokatkontor, Venable, siger han råbte bandeord, holdt et cocktailselskab på en time kun for mænd på kontoret, tog arbejde væk fra kvinder der ikke flirtede med ham, og tog kun unge, attraktive medarbejdere med i sin limousine til en fest. 

Et søgsmål i 2019 hævdede også der foregik sex diskrimination hos andre partnere i LA kontoret hos Emhoff. Og da han blev forlovet med Harris ansatte han en “ikke kvalificeret” deltids model som sekretær fordi hun var ung, attraktiv og venlig over for de magtfulde mænd på kontoret. 

Og hver gang slap han godt fra det, Der var en lummerheds kultur på det kontor som søgsmål fra vrede ansatte indikerer. The Daily Mail har alle de slibrige detaljer..

Man ville vel næppe have lyst til at arbejde et sådant sted, selv hvis man er mand. Og det er kun toppen at alle de andre sexistiske og udnyttende ting han gjorde andre steder end på kontoret. Han var på den vis modellen der  'genskabte opfattelsen af maskulinitet' som Jen Psaki så begejstret udtrykte det for et par uger siden. Og det kan så aldeles udmærket forklare, hvorfor hans børn med den tidligere hustru ser så plagede og elendige ud. Forestil dig hvordan en far der opfører sig sådan på kontoret kunne være derhjemme. 

Man kan med rette stille spørgsmålet, hvor meget om dette vidste Kamala Harris før og efter hun blev gift med fyren for ti år siden.

Som jeg bemærkede forleden dag har hun dækket over en masse frastødende mænd i sin karriere, den slags der ude være pariaer og helt siker udelukket for de bedste Wokester instittutioner, hvis de ting de gjorde var kendt.  

Men der er andet ved hende der lader formode at hun holder af ham og at Dougs’ værdier er hendes værdier, så da det mødte hinanden så hun en åndsbeslægtet.  

Husk at Kamala har en udskiftning hos medarbejdere på 92%. Kunne ækel opførsel have noget at gøre med det? Ligesom Doug der skreg af en kvindelig advokatpartner for at få hendes opmærksomhed for at hun skulle give ham vigtig information med “for fanden kom ud af mit kontor” og derpå pralede om det til bestyrelsen bagefter, således er Kamala kendt for at skrige af ansatte der forsøger at briefe hende for at hun kan ‘forberede sig.’ Kamla forbereder sig ikke, og når hun så klokker i det offentligt ser hun særdeles stupid ud, og så skriger hun også af de ansatte.  

Parret har helt klart en følelse af at være meget vigtige personer, og det til det punkt at de afviser information fra andre. 

Samtidig er Doug med navns nævnelse med i et søgsmål om sexovergreb fra en ansat mod en anden lummerimmer partner (hele kontoret må have haft masser af den type lumre personer), angående hans attraktive “trofæ sekretær” der hed 'Katya,' og senere hørte man ham sige at ‘alle burde have en Katya’ og dermed benyttede han kvindens navn som et synonym for lækkerbisken i stedet for hjerne. 

Kamala, der var Willie Brown's elskerinde i sin ungdom for at komme frem politisk, få biler, invitationer til fester med  the Pacific Heights kendte, og ture til Paris ville helt sikkert have forstået det. Det er det kvinder er til for - i begge deres verdener..

Stod Doug så frem i sit advokatfirma og tordnede mod at kvinderne blev forulemptet. Overhovedet ikke, da han jo selv var en del af kulturen som disse afskyelige personer stod for. 

Som Doug, støttede Kamala, som California's attorney general, sammen med sin ‘topløjtnant’ hendes leder af the Division of Law Enforcement, en mand der fulgte hende fra job til job i deres fælles karrierer, en mand ved navn Larry Wallace, der beordrede unge kvinder og at bøje sig ned og kravle under hans skrivebord for at se om hans computer var sat til, det gjorde han igen og igen, for at kunne se deres undertøj. Når de klagede blev de degraderet til ringere arbejde. Jeg skrev om det her.

Efter man måtte betale en stor sum i erstatning for sexforulempelsen der fulgte efter den uundgåelige retssag hævdede Harris at hun ikke anede noget om hvad der foregik i hendes egen afdeling..

Hun lyder lige præcis som Doug i hans firma der også fik retssager..

Det ser ud som om de er “to alen af samme stykke.” Det kan ikke undre de blev gift. Hvor interessant at de blev sjælsbeslægtede baseret på samme værdier. 

Disse historier om Doug kan forekomme uden betydning i præsidentvalget, men det er de muligvis ikke. De er et vindue der afslører de perverse, hykleriske ideer blandt de mest falske venstreorienterede. The Clintons havde et lignende forhold, altid sammen, aldrig adskilt, trods Bills serie utroskaber, ligesom kriminelle der er partnere. 

Lad os forestille os hvad denne Kamala Harris i Det Hvide Hus ville være, og gud forbyde det, om

dette par kan gøre entre i Det Ovale Værelse.


De afskyvækkende beretninger og deres depraverede kultur ville aldrig stoppe.Det er karakteren der tæller, og en god karakter har ingen af dem. 

Image: Screen shot from MSNBC video, via Twitter

https://www.americanthinker.com/blog/2024/10/so_besides_everything_else_doug_emhoff_was_reportedly_the_office_a_raising_questions_about_why_kamala_harris_married_him.html


søndag den 13. oktober 2024

Russerne er ikke de eneste med oligarker

 

Russerne er ikke de eneste med oligarker

C.P. Emanuel

Mange af os har oplevet mennesker der har opbygget et særligt narrativ som vi accepterer trods beviserne lige for øjnene af os.

Undertiden er det lettere at acceptere narrativet, men undertiden ophæver ‘udbyttet’ af relationen omkostningen ved at stå op imod kendsgerningerne. Meget ofte, kommer der en tid, hvor den barriere vi sætter op for at holde kendsgerningerne borte fra vor samvittighed, bryder sammen. Det er sædvanligvis et kritisk øjeblik

Det samme gælder for vor relation med regeringen. Vi har alle accepteret et særligt narrativ om vor regering. De mindre oplyste taler om et “demokrati.” De som hører til i borgerlige kredse tænker på regering som en “repræsentativ republik.” Som medlem af en borgerlig kreds hylder jeg genierne bag vore Founders og det fine, bemærkelsesværdige system de oprettede og som hvilede på the Constitution.

Her for nylig havde jeg en oplevelse der slog hul på min barriere. En række af fantastiske sammenfald gjorde jeg måtte gøre et stop på en tropisk bjergskråning i Thailand, og derved kunne komme til at nyde gæstfriheden hos nogle thaivenner, der fejrede en fødselsdag. Jeg mødte disse personer da jeg tidligere havde dykket med dem. Vi havde det så morsomt sammen, så den ene tur blev til fire. På den tredje tur fik jeg en invitation jeg bare måtte tage imod. 

Så jeg befandt mig på bakkeskråningen en smuk aften. Mit thai er begrænset til at kunne sige Goddag og Mange Tak, mens mine værters engelsk er brugbart. Uanset hvad,  gjorde de alt for at jeg skulle føle mig velkommen.

Der var en anden ikke-thai talende til stede, Linn, er en smuk ung kinesisk kvinde der taler bemærkelsesværdigt godt engelsk. Vi kom hurtigt i samtale, da hun er en entusiastisk dykker og stærkt charmeret af thaierne. Linn bor i Folkerepublikken Kina. Kinesere besøger ofte Thailand, men i store træk er det i grupper og de holder sig for sig selv.

På grund af hendes fremragende engelsk var Linn den første indfødte kineser jeg havde haft samtale med. Hun er kvik, godt uddannet og charmerende. Begge forsøgte vi at træde varsomt  når konversationen nærmede sig forskellene på vores respektive nationer. Jeg bemærkede imidlertid tidligt at hun ikke var det mindste i forsvarsposition for Kinas Kommunist Parti. Tværtimod syntes hun at være nærmest ligeglad. Linn opførte sig ikke på nogen måde som de mennesker jeg har kendt fra Østeuropa og Rusland i Sovjettiden.

Hun var snarere afslappet og meget frimodig, hun sagde hvad hun mente. .

På et tidspunkt i samtalen nævnte jeg min personlige erfaring med produktion i Californien under Silicon Valley hurra-dagene. Jeg fortalte om hvordan mit arbejde i 1980’erne bragte mig til forskellige virksomheder i the Bay Area der alle på det tidspunkt var som travle bikuber. Maskiner, facadeskilte og butikker med malerier sammen med huse hvor kredsløbsprint blev produceret fyldte området. Jeg forlod fremstillingsbranchen i 1991 og vendte først tilbage til området i 1997. Det jeg fandt var spøgelsesbyer. Alle butikker var borte, Alt arbejde var ført til udlandet. 

I respekt for min nye ven undgik jeg eftertænksomt at nævne Kina og i stedet pegede jeg på de amerikanske oligarker der flyttede alt det arbejde ud på ganske få år. Det er her min barriere brød sammen. 

Amerika er ikke noget demokrati, det er heller ikke en repræsentativ republik på nogen funktionel måde. Amerika er, og har været, i mindst et århundrede har vi været et Oligarki. Vi blev i historieklasser undervist i at Teddy Roosevelt kuede trusts og satte de “Robber Barrons” på plads. Naturligvis kunne de ikke blive oligarker,  fordi Amerika er en republik, ikke et oligarki. Al denne komfortable fortælling var i mit tilfælde stærk nok til at modstå en livslang af modsatrettet erfaring og lære af bøger som The Creature from Jekyll Island, eller værker af Milton Friedman


Min barriere med forbehold holdt i et halvt århundrede indtil det øjeblik med Linn, da jeg hørte mig selv lægge skylden for nedturen i amerikanske fremstillingsvirksomheder på vore oligarker - ikke på Kina. I årevis havde jeg separeret og katalogiseret kendsgerninger og kastet dem svømmende rundt om ‘barrieren’ i mit hoved. Pludselig brød barrieren sammen og de kendsgerninger skabte en skræmmende bølge der oversvømmede min samvittighed. 

I det øjeblik indså jeg at Amerikas oligarker er de som ødelægger vores valuta. Det er vores oligarker der ønsker at vores grænse, vores byer og vores nation skal kollapse. Det er vores oligarker der har installeret et senilt fjols som præsident. Det er vores oligarker der kontrollerer medierne. Det er vores oligarker der fedtede for formand Xi i San Francisco sidste år. Det er vores oligarker der sandsynligvis gav COVID som deres reaktion på en offentlighed der vovede at tænke vi kunne vælge mennesker der faktisk repræsenterer os. Det er vores oligarker der påførte verden deres “vacciner.” Kan vi stole på at det er vores oligarker der nu leder vores egen regering mod os? Faktisk har vores regering længe været som et hjælpsomt værktøj i deres hænder. 

I godt over et hundrede år har der ikke været et demokrati, eller en repræsentativ republik i  Amerika, snarere et oligarki, og det triste er vi alle ved det. Det er fablernes barrierer der blev plantet i os i vor barndom, der afholder os fra at indse det. 

Jeg ser nu tilbage på historien i det 20. århundredes rædsler med nye øjne. Prøv det og se ikke om du får et tydeligere syn på den øjeblikkelig trussel, og af den grumme virkelighed fra fortiden. 

Jeg skal helt sikkert ikke afvise at Kinas Kommunist Parti er en trussel, men kunne det være at det blot er en belejlig distraktion? En mindre skurk, måske om ikke en bøhmand? Blev den forestilling skabt af vores oligarker? Bruges den nu til at føre os på vildveje bort fra den sande, ægte, dødbringende trussel vi står over for?

Opblomstringen af fremstillingsvirksomheder i det 19. århundrede gav os øgning i velstanden som vi alle erkender. De var relativt få i antal, men mere velstand gav os den Progressive Æra og den administrative stat. 

Prototypen på en oligark “Brother Rabbit play” (ser uskadelig ud, men er snedig) var jernbanerne og the Interstate Commerce Commission, oprettet for at regulere jernbaner. Kort fortalt kom jernbanebaroner til at kontrollere ICC og benytte den som deres værktøj til at puste egne interesser op. Kan du sige CDC (Centers for Disease Control and Prevention)? Kan du sige FDA (Food and Drug Administration)? “Lad mig venligst ikke begynde på at remse mere op!”

Vor tids teknologirevolution har fostret horder af milliardærer, mange af dem har særdeles komfortable “offentlige-privat partnerskaber” med regeringen. Hen ad vejen er nogle af dem blevet mere velstående end de fleste regeringer på kloden. Få af dem synes ikke at vise udpræget loyalitet for deres nation eller deres naboer. 

Problemet er, at de personer er mennesker. De nyeste milliardærer har demonstreret en forbløffende kapacitet til at blive rige. Imidlertid, hvis de var nørder da de begyndte, så er de blot rige nørder i dag. I det amerikanske oligarksystem, skal vi desværre finde os i deres utilstrækkeligheder og deres fejl. 

Hvordan beskytter vi os selv fra mere fra deres dødbringende, kugleskøre fantasier? 

https://www.americanthinker.com/articles/2024/03/the_russians_arent_the_only_ones_with_oligarchs.html


fredag den 11. oktober 2024

Skyldes arabernes had mod Israel at det at mishandle børn er standarden i den arabiske verden?

 

Skyldes arabernes had mod Israel at det at mishandle børn er standarden i den arabiske verden?

M. Simon


To måneder efter angrebene den 7. oktober i Israel, skrev jeg at den morderiske vrede som angriberne udviste muligvis ikke er resultatet af nogen politisk motiviation, men langt mere sandsynligt var det en undertrykt vrede/vildskab grundet misbrug som børn. Som et tidligere misbrugt barn (vold) - skriver tidligere, fordi jeg har opgivet vreden - jeg kender særdeles udmærket følelserne med vrede og den nihilisme den giver. De følelsler var aldrig rettet mod min far (da han ophørte med vreden forsonedes vi) men mod ‘verden.’ Jeg burde føje til at vedholdende PTSD (navnet hvorfra vreden stammer) er genetisk. Så vidt jeg ved er alle modtagelige for den, kortvarigt, (post-trauma). Jeg formoder det findes i min familie.  

Derfor begyndte jeg at lede efter bevis. Det viser sig at der ganske mange beviser på at misbrug af børn - om det er vold eller seksuelt - er normen i den muslimske verden. Det første jeg fandt var en Reddit kommentar under overskriften “Forulempelse af børn i arabiske lande” :

Lidt om min baggrund. Jeg er 26 år og fra Saudi Arabien. 

Når jeg ser tilbage på mit liv, indser jeg hvor almindelig seksuelle overgreb er mod børn, men jeg har altid troet at det var muligvis noget jeg gjorde der tiltrak de pædofile, fordi jeg er blevet forulempet flere gange end jeg har kunnet holde tal på, eller har jeg blot været uheldig. Dog jo flere der åbner sig op for mig, des mere indser jeg at det er yderst almindeligt. Det ville ikke være en overdrivelse dersom jeg sagde, at HVER ENESTE jeg har talt med om dette kan fortælle en lignende historie. 

Islam forbyder alkohol og stoffer, der muligvis kunne give en form for udfrielse for den vrede. I stedet bliver alt rettet mod jøderne og de vantro. Det er meget belejligt hvis du ønsker at erobre verden, hvilket Islams følgere er beordret til at gøre.

Een rapport er ikke definitiv. Er der flere, andre? Er der undersøgelser? Her følger en kort liste: 

PTSD med baggrund i misbrug kan ikke afvises som en stor drivkraft i større historiske hændelser. Hitler, Marx og Stalin blev alle misbrugt som børn. At misbruget var normen i deres kultur (se f.eks. Germanic parenting) ændrer ikke den psykologiske effekt, påvirkning den havde på disse børn og deres evne til at kanalisere denne kulturelle indstilling til deres egen fordel.

Image by AI.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/09/is_arab_hatred_for_israel_a_product_of_the_child_abuse_normative_in_the_arab_world.html


tirsdag den 8. oktober 2024

Islams psykopatiske bøller

 


Islams psykopatiske bøller


Sha'i ben-Tekoa

I den seneste tid har adskillige tidligere israelske fanger hos Det Muslimske Broderskab (Hmas) i Gazastriben gået ud og offentligt fortalt i israelske medier om deres trængsler - og deres fortællinger er enslydende. Hver eneste af deres forskellige fangevogtere fremstår som bøller med psykopatiske træk. At blive bortført og derpå gidsel hos muslimer betyder langt mere end blot tab af frihed; det er lig med konstant. 24-7- mishandling, fysisk afstraffelse og psykologisk afstraffelse, og i særlig grad endeløs ydmygelse.

Israel’s YNETnews.com citerede det beriede gidsel Almog Meir vedrørende hans krænkende fangevogter: “Hvis han ikke brød sig om måden vi gik på i lejligheden ville han sige, ‘Helt fint du er oppe, nu skal du sidde i en uge og ikke bevæge dig. Hvis du går på toilettet, skal du kravle derhen. Jeg ønsker ikke du står oprejst’” Dette er bølleri for bølleriets skyld.

Almog føjede til, “De ønskede ofte blot at slå mig. Du afmonterer dine følelser fra ydmygelsen. Han ville tage denne kuglepen og binde den til din mund. I dagevis ville vi have sår i vore munde. Undertiden blev vi bundet med kæder, og skulle vaske rusten af når vi badede. Kædens lås skar os ind til benet.

Image: Terrorists used the blood of their Jewish victims to pay homage to Allah. X screen grab.

Hvad de førende medier aldrig afdækker er den religiøse dimension i den råhed som de jødiske gidsler i muslimske hænder i Gaza er udsat for hver dag. Koranen påbyder “undertrykkelse og ydmygelse” for jøder og sådan har det været i over fjorten århundreder. 

For eksempel, tidligt i muslimsk regeringsførelse ville en offentlig ceremoni have lederen af det jødiske samfund med, som regel rabbien, der skulle give tønder med mønter til Pahsaen, udgørende den årlige jezya skat, en straf for jøder der nægtede at kon vertere til Islam, og holdt fast på deres ret til at praktisere judaismen i endnu et år. Under ceremonien ville Pashaen slå rabbien i ansigtet fordi man holdt fast i at leve efter jødernes falske Tora, og ikke Koranen og for at nægte at indrømme at Islam, ikke Judaismen, er den korrekte version at Ibrahims religion. 

Sådan foregik det i det 18. århundrede i Algier, hvor jøderne blev beordret til kun at bære sorte klæder, og kun fik lov at komme ud af deres ghetto (hara på algerisk arabisk) et par dage om ugen. 

Det er en misforståelse blandt semi-uddannede at ordet Islam skulle have relation til salaam/fred (hvilket blot er den arabiske fejlagtige udtale af det hebraiske shalom). Det betyder ikke fred, men underkastelse. Islam hædrer det at underkaste sig.  Abed/slave er et respekteret navn for en muslimsk mand. Navnene Abdel og  Abdullah betyder begge “slave af gud,” for slaveri er en dyd. Allah ønsker slaver ikke frie, tænkende, uafhængige individer.

En israelsk ven der som mange andre udlændinge beundrer Amerika spurgte mig engang hvad det er der gør Amerika stor og speciel, og jeg svarede straks, “Frihed ...individets frihed som er af højeste værdi.” 

De første amerikanske revolutionære i Boston kaldte sig selv “Sons of Liberty.” I  Philadelphia, er the Liberty Bell en national skat. I New York Harbor står Statue of Liberty, - der er præcis det modsatte af underkastelse.

I 2006 stemte muslimerne i Gaza frit for Det Muslimske Broderskab (Hamas) for at det skulle være deres regering. Broderskabet er en non-nationalist organisation grundlagt i 1928 og har intet at gøre med de arabere, der nu identificerer sig som "palæstinensere." (De eneste folk i 1928 der kaldte sig “palæstinensere” var zionist jøder der genopbyggede deres folks øde land så det kunne bebos.) 

Den 7. oktober 2023 udstillede Broderskabet i Gaza sig for verden som en kult af sadistiske, sexgalninge, der som fangevogter er afhængig af dominans og underkastelse af deres fanger. Deres jødiske ofre er naturligvis, blevet voldtaget - både mænd som kvinder - når ‘trangen’ kommer over disse brutale mænd med en etik som neandertalere. 

I fangenskab plejer Det Muslimske Broderskab almindeligvis at kalde en jødisk fange “donkey” (hamr), et dyr araberne stadig bruger i Judæs og Samaria som lastdyr. 

IDF har afdækket alle slags materialer i Gaza herunder instruktioner til de som angreb den 07. oktober om at dræbe og fange ikke kun soldater, men kvinder, børn og spædbørn, hvilket reflekterer en kultur hvor der ikke gøres forskel på kombattanter og ikke-kombattanter. For dem er krig - at slå vantro ihjel - alle er gyldige mål. 

Den forpligtelse til deres jihad er en af de helt store grunde til, hvorfor 1993 Oslo Peace Process mellem Arafat og de to marxistiske israelske ledere Rabin og Peres endte i katastrofe. De to ateister forstod ikke at når Arafat afsværgede terrorisme som del af deres fredsaftale så mente den løgner det ikke, men han forstod det heller ikke. 

Ingen af disse muslimske terrorister forstår, at terrormetoden som mennesker i civiliserede samfund forstår det, er modbydelige overgreb. For dem var 09.11. noget smukt, det at massakrere tilfældige mennesker. Krig for dem er at slå fjenden ihjel, torturere fjenden, og ydmyge fjenden. Der er ingen bånd der binder dem. Den 7. oktober blev det kendt at en terrorist brugte en israelsk mobiltelefon for at ringe til sin mor og far i Gaza og juble, “Jeg har netop slået ti jøder ihjel. Er i ikke stolte af mig?” 

Vesten skal vågne op til virkeligheden af en krig mod den civiliserede menneskehed, den krig Islam fører med Israel som hovedmålet. Islam er en totalitær ideologi i samme kategori som Nazismen og Kommunismen, og ikke, helt tilfældigt er de alle tre med rod i et satanisk had mod jøder.

For 3337 år siden blev den jødiske nation født ved flugten fra Egypten, den største slaveopstand i historien. Judaismen er en religion, der fejrer den flugt hvert år i en uge. 

Den nationale jødiske fortælling inspirerede Amerikas rebeller mod Kong George III. De forbandede ham som “Farao” og da Continental Congress, den 4. juli, 1776, overdrog Thomas Jefferson, John Adams, og Benjamin Franklin arbejdet med at skabe et segl for den nye stat, var en af ideerne en scene af Moses, “stående på kysten, strækkende sin hånd ud over havet for at drukne Farao siddende i en åben stridsvogn, med krone på hovedet og et sværd i hånden mens stråler fra Ildsøjlen i skyerne når Moses, som udtryk for han handler på guddommens vegne.” 

Alle diktatorer og tyranner er sædvanligvis  religionsfanatikere, og en religion der glorificerer det at underkaste sig, hader jøderne passer til dem. .

Islamisk kultur er denne generations efterfølger af fascismen, med målet at udvide sit herredømme med de lige for tiden 56 officielt muslimske nationer til det største imperium i historien. Muslimer oversvømmer the U.K. og Europa og forbereder sig på at the USA skal have samme skæbne. 

Kun Barack Hussein Obama kender måske hvor mange millioner som svindleren Biden (sandsynligvis på Obamas instruktioner) har ladet komme ind  i landet og som er medlemmer af Det Muslimske Broderskab. 

At dømme efter de nyeste valg i Europa kan det se ud som om der endelig er ved at komme et opgør mod den ondskab som de muslimske fanatikere hos os står for. Amerikanerne bør stå op imod deres tilstedeværelse i deres land med nu flere end 3000 moskeer der finansieres fra udlandet, og som i bund og grund er udposter for globale jihad - og står for den eventuelle muslimske erobring af Amerika.

Islam er en kultur der går ind for polygami, noget ulovligt i alle 50 stater. Patriotiske borgere i nærheden af en moske kunne ønske at indgive en klage hos relevante myndigheder om, at denne institituion fostrer ulovligheder og derfor brude lukkes af en marshal eller sheriff, med lige så stor ret som at man vill ryddet et “crack house” eller et hus med et elendigt rygte..

Dette kunne være begyndelsen frem mod helt lovligt at erklære radikale islamiske forskrifter illegale i staterne som det var tilfældet med nazismen i efterkrigstidens Tyskland. Vi gjorde det med Mormonernes polygami og vi kan også gøre det med Islams polygami, sammen med andre forkastelig og forfatningsstridge praksis og troslærer.

Sha’i ben-Tekoa’s PHANTOM NATION: Inventing the “Palestinians” as the Obstacle to Peace is available at Amazon.com in hard cover or a Kindle ebook. His podcasts can be heard on www.phantom-nation.com.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/09/islam_s_psychopathic_bullies.html


lørdag den 5. oktober 2024

Kvinder savler over Doug Emhoff - Kamala Harris' mand

 Hvilken drømmefyr - Doug Emhoff


Olivia Rondeau

The Washington Post udgav fredag en artikel, hvor Second Gentleman Doug Emhoff bliver kaldt “et moderne tiders sexsymbol,” “fantasimand” og “ideelle partner” trods rapporter om at han gjorde barnepigen gravid da han var gift med sin eks-hustru. 

Catherine Rampell, en politisk klummeskribent ved the Post og CNN kommentator, skrev, “Gør plads, Ryan Gosling. Den moderne feminine fantasi er repræsenteret ved en mand der meget snart kan blive vor First Gentleman.”

Rampell argumenterede med, at Emhoff er “sexy” fordi han er “sikker nok i sin maskulinitet og sommetider prioriterer sin hustrus ambitioner mere end sine egne.”

Før præsident Joe Biden valgte vicepræsident Kamala Harris som sin partner i 2020 valget var Emhoff partner ved DLA Piper, rangeret som Amerikas tredjestørste advokatfirma set efter afkast i 2021 af  the Wall Street Journal

Emhoff forlod jobbet i november 2020 for at arbejde på sin rolle som Second Gentleman i Biden administrationen fortalte en talsmand til Associated Press.

Selvom han stadig blev ved juraen sagde Rampell at hans offer gjorde ham til en “steg” og afviste de tidligere affærer han har indrømmet at have haft da han var gift med filmproduceren Kerstin Emhoff. Senere begyndte han at holde kurser ved Georgetown University Law Center.

“Uanset hans tidligere ægteskabelige drama så gør det ham til den arbejdende kvindes ideal i dag: Han er en storpræsterende alfahan, men er heller ikke truet af sin hustru,” skrev klummeskribenten på the Washington Post 

Derpå henviste hun til adskillige TV shows som “Jane the Virgin,” “Younger” og “GLOW,” hvor “mandlige bejlere forsøger at vise deres værd ved at være enige om at gå bort fra deres professionelle foretagender for at prioritere deres partneres.” 

“Således den Emhoffianske ‘hustru fyr’ fantasi. Hvilket, det er der vel knap brug for at nævne er i skarp kontrast til konservatives opfattelse af mandlighed,” bemærkede Rampell. 

En anden etiket givet til the Second Gentleman var “progressivt sexsymbol” der mener er den “mest passende titel” til ham.”

Så sluttede artiklen med et kæbestød til præsident Donald J. Trumps makker i præsidentkapløbet, Sen. JD Vance (R-OH), med Rampell der siger “han puster sig op som en påfugl,” som en patriark med “tilbagestående synspunkter om køn trods det han har en professionel og veluddannet hustru.” 

“Vance har offentligt ytret sig med tilbageskuende synspunkter om køn....Og alligevel har hans hustru, Usha Vance — en brillant knalddygtig advokat - haft sin egen krævende karriere,” skrev klummeskribenten. 

Hun påpegede også at Usha Vance forlod sin stilling hos et andet prominent advokatfirma, Munger, Tolles & Olson, da hendes mand besluttede at stille op som vicepræsident i juli måned, rapporterer Bloomberg Law.

Rampell karakteriserede ikke Usha Vance’s ‘offer’ som “sexy,” men afsluttede artiklen med “Emhoff ligner en lækkerbisken”

https://www.breitbart.com/the-media/2024/08/24/wapos-rampell-doug-emhoff-is-sex-symbol-womens-fantasy-man-despite-cheating-scandal/


Related Posts with Thumbnails