Har man fundet Merlins grav, og hvad betyder det?

 

Har arkæologer fundet Merlins grav? 

Andrea Widburg

I denne ynkelige tid er der, så trist, mange der stadig ikke ved hvem King Arthur og hans troværdige rådgiver Merlin var. Arthur var den legendariske Konge af Camelot, dette tågede britiske kongedømme, med hans ædle Riddere om det Runde Bord, og hustruen der bedrog ham med en af de samme ædle riddere. Merlin var magikeren der var Arthurs vise rådgiver og manden der skabte de symbolske ikoner i legenderne om Arthur (Det Runde Bord, sværdet i stenen, søgningen efter Den Hellige Gral mv.) Ironisk nok kom det frem i denne uge, at selvom England benægter meget af sin historie, så har arkæologien måske fundet Merlins grav.

Wokeråddenskabet har haft indflydelse på uddannelser i Storbritannien i lang tid. For næsten 20 år siden, udelod regeringens opdaterede skolepensum Winston Churchill og Adolf Hitler. I betragtning af Churchill’s kæmpe vigtighed for England i midten af det 20. århundrede, for ikke at nævne den skade Hitler var årsag til, skulle man tro at dette er grove udeladelser, men britisk historie skal bøje sig for wokismen.

Image by AI.

Selvfølgelig stopper wokismen aldrig. Således i tilgift med at klare sig uden Churchill, har the University of Nottingham (landet med Robin Hood’s sheriff) for nylig meddelt at man sløjfer ordet “Anglo-Saxon” fra deres akademiske leksikon, idet man hævder at ved den handling “dekoloniseres” fortællingen således, at the UKs historien ikke blot er et hav af hvide ansigter. Dette tillader dem at ignorere ting som det 9. århundredes skrevne historie om anglo-saksere i Storbritannien, en samling af historier der længe er blevet udråbt som “Anglo-Saxon Chronicle.”

I bestræbelsen på at “dekolonisere” har lærde også påstået at den oprindelige befolkning på de britiske øer var sort - hvilket vel er sandt dersom man accepterer at forhistoriske folkeslag havde mørk hud for ca. 12000 år siden. Naturligvis havde disse uddøde folk intet at gøre med britisk historie - hvid domineret - og ingen relation med nogen fra Afrika i dag. Den kendsgerning at 99,9% af britisk historie var med, for og om hvide mennesker er ondt og således uacceptabelt. 

Endnu en del af britisk historie som der er blevet ‘hamret’ på i lang tid er Legenden om King Arthur. Begyndende i den tidlige Middelalder begyndte forskellige kronikører at fortælle beretningen om den legendariske King Arthur, fortællinger der blev tæt vævet ind i den britiske psyke. 

I århundreder så folket på Geoffrey of Monmouth’s 12. århudedre tals Historia Regum Britanniae (Historien om Britannien s Konger), som en pålidelig kilde til bevis på Arthurs eksistens. I det samme århundrede havde Chrétien de Troyes føjet de romantiske elementer til der gjorde at fortællingen blev fastholdt i den anglo-saksiske bevidsthed Wikipedia har en hel side dedikeret til fortællinger og film med baggrund i Arthur legenderne, mange af disse skabt i vor egen livstid—og faktisk her for nylig, var Arthur og hans hof, en betragtelig del af den britiske identitet og det i århundreder. 

Teorien er at der aldrig har været en britisk konge ved navn Arthur i det 6. eller 7. århundrede. Jo, så vist er det at den æra er “en mørk tid.” I det 6. århundrede var Romerne borte fra de britiske øer, stammeherrer kæmpede om regional kontrol og nordeuropæiske plyndrere - anglere, saksere, jyder, danskere, vikinger mv. - betragtede de britiske øer som fede jagtområder. Udover nogle få udørkner, hvor munke arbejdede og opholdt sig (se f.eks.Lindisfarne), var der ikke længere nogen nedskreven beretning og der var ikke noget kongedømme stabilt nok til at man havde en sammenhængende historie.

Den nuværende teori er at der aldrig har været en King Arthur med et hofråd. I stedet repræsenteres de tidlige middelalderberetninger ved en smeltedigel af nogle få stammeledere knyttet til walisisk mytologi 

Dog viser det sig nu, at der kan have været en Arthur, eller  i det mindste en Merlin: 

Tirsdag afslørede arkæologer i Skotland bevis på den legendariske troldmands død i Drumelzier mellem det 6. og det 7. århundrede - og fundene kunne ændre den måde vi ser på beretningen om Merlin. 

Merlin skulle have været en loyal rådgiver for King Arthur inden han blev fængslet, dræbt og begravet langs floden Tweed, ifølge Vita Merlini Sylvestris (the Life of Merlin of the Forest), et manuskript fra Middelalderen om hans liv, og som kan ses på British Library.

Det mulige bevis på en grav der kunne være den historiske Merlins er at gravstedet er i midten af ingen steder meget betegnende (noget uventet i midten af ingen steder) og dateres til tidsperioden som de fleste historikere mener er den, hvor en King Arthur hvis denne har eksisteret - altså mellem det 6. og det 7. århundrede. Derfor er Arthur og Merlin måske blot tågede erindringer fra mange stamme lords. Måske var det ægte erindringer af meget specifikke stamme lords fra den tågede æra. 

Og måske er der virkelig en britisk historie der ikke burde fjernes fordi et folk uden en historie slet ikke er et folk. Det eneste der binder folk sammen er troen på de deler en fortid (uanset hudfarve) og har fælles værdier. 

https://www.americanthinker.com/blog/2024/09/have_archaeologists_found_merlin_s_grave.html