Irans dødshøst af amerikanere kan fortsætte

Amerikansk blod på iranske hænder

Daniel Greenfield

“For mig er det værste, at ingen husker det,” sagde Mark Nevells sidste år på årsdagen for Hezbollahs bombning af Marine forlægningerne i Beirut.

En Mariner havde kastet sig foran en lastvogn for at forsøge at standse køretøjet. og bagefter i fem dage måtte Nevells og andre Marinere grave sig gennem ruinerne i søgen efter ligene af de mænd de havde tjent sammen med.

En af de først ankomne Marinere på stedet hørte stemmer nedenunder gruset. “Få os ud. Lad os ikke blive.”

 

Marinerne mistede flere den dag end på noget tidspunkt siden Iwo Jima og antallet af amerikanere der blev myrdet den dag af en terroristgruppe var rekordhøjt, og først den 11. september blev den rekord ‘slået.’

I Washington er mordet på 220 Marinere og den iraner, Ismail Ascari, der kørte lastbilen der var fuld af sprængstoffer som pulveriserede Marinernes barakker, sandheder der ikke er velkomne og helst skal glemmes.

Før angrebet opfangede NSA en besked fra Irans efterretningsvæsen i Teheran til Irans ambassadør i Damaskus, der gav ordre til en “bemærkelsesværdig aktion mod United States Marines.”

Mohsen Rafiqdoost, Khomeini’s livvagt der hjalp med til at oprette Irans Revolutions Garde og som var minister for Revolutions Garden under bombningerne pralede med at “både TNT og ideologien, der i en eksplosion sendte 400 officerer, NCO’er og soldater ved Marines hovedkvarteret til helvedet, var iværksat af Iran.”

Mohsen er i dag millionær og står til at få en enorm profit fra den strøm af varer der åbnes for ved Obamas svækkelse af sanktionerne overfor Iran. Han praler også med at være “far til Irans missilprogram” skønt der er så mange andre i Iran der hævder det samme, og som siger at Irans missilprogram i bund og grund er noget skidt.

Marinerne der døde ved bombningen var heldige. En anden Mariner der ikke døde så hurtigt, Oberst William R. Higgins blev fanget af Hezbollah, terrorgruppen der handlede på Irans vegne, og blev pint og plaget i månedsvis indtil hans lig blev smidt nær en moske. En ligsynsrapport afslørede at han var blevet udsultet, og led af adskillige dødelige sår. Hans ansigtshud var delvist blevet fjernet sammen med tungen og han var blevet kastreret.

 

Fred Hof, en diplomat der havde været ven med den myrdede sagde, “jeg er en af en lille håndfuld amerikanere der præcist ved. hvorledes Rich døde. Hvis jeg skulle beskrive det for dig nu - hvilket jeg ikke vil - kan jeg garantere at et bettagteligt antal mennesker i dette værelse ville blive fysisk syge.”

“Udenrigsministeriet, og ikke Forsvarsministeriet overtog sagen. Det betød diplomati ikke militær magt. Det betød ikke gengældelse, ingen sanktioner ingen redning,” skrev Robin L. Higgins hustru.

Oberst Higgins hustru og datter lagde sag an mod Iran for mordet og vandt 335 millioner dollars i indefrosne iranske værdier. Domstolen afgjorde at, “Skønt det var en grusom barbarisk handling, så var lemlæstelsen af Oberstens lig åbenbart i overensstemmelse med den Islamiske Gardes indfrielse af Irans udenrigspolitik.”

Som Higgins, blev William Francis Buckley, CIA stations chefen også fanget og tortureret i månedsvis. På udgivne videobånd fra hans Hezbollah fangevogtere var han fraværende og hans sind var knækket på grund af de rædsler hans plagede krop og sjæl var blevet udsat for.  

“De havde gjort mere end ødelægge hans krop,” sagde CIA direktør William Casey. “I mine øjne var det tydeligt at hans sind var blevet manipuleret. Det var rædselsfuldt, mddelalderligt og barbarisk.”

Imad Mughniyah var angiveligt en af hovedafhørerne af Buckley og Iran kom med budskaber, hvor man tilbød at udveksle Buckley for våben.

 

Robert Stethem,  Navy dykker, blev brutalt myrdet da Hezbollah terrorister kaprede TWA 847. De iransk støttede terrorister hvoraf den ene var Imad Mughniyah slog og bankede ham ihjel.

“De sprang op i vejret og landede med fuld kraft på hans krop. Han må have fået brækket alle ribbenene,” beskrev stewardessen Ili Derickosn. “Jeg sad 3 meter borte. Jeg kunne høre det. Jeg proppede fingrene i ørerne. Jeg vil aldrig glemme det. Jeg kunne alligevel høre det. De satte mikrofonen til hans ansigt så skrigene kunne høre til verden udenfor.”

Stethem’s skrig sammen med skrigene af de andre amerikanske ofre for Iran er endnu ikke blevet hørt i Washington.

Efter bombningen af den amerikanske ambassade i Beirut, advarede terrorgruppen, “Dette er en del af Irans revolutions kampagne mod imperialistiske mål over hele verden.”

Det kunne være fristende af forkaste alt dette som gammel historie, men terroren er aldrig ophørt. I 1996 blev soldater fra Air Force dræbt ved bombningen af Khobar Towers ved endnu en lastbilsbombe.

 

“Bombningen af Khobar Towers var planlagt, betalt og sponsoreret af senior ledelsen i Den Islamiske Republik Irans ledelse,” lød dommen i endnu en retssag fra ofrene for terrorisme mod Iran.

Præsident Clinton svarede den iranske terrorhandling med et forsonende budskab til Mohammad Khatami, endnu en nylig valgt fup reformist der spillede med på Irans præsidents spil.

“United States har ingen fjendtlige hensiger overfor Den Islamiske Republik Iran og søger at få et godt forhold med deres regering,” skrev Clinton. “For at sikre en sund grundvold for bedre relationer mellem vore lande, har vi brug for en tydelig forpligtelse fra Iran om at Iran vil sikre at afslutte iransk medvirken i terroristaktivitet.”

Iranerne forastede denne anmodning om fred og Clinton der tidligere fortalte rådgivere, “jeg ønsker ingen ubetydelige mellemveje,” faldt i hak, som han plejede at gøre når han blev konfronteret med islamisk terror.

9/11 Kommissionen fandt bevis på at hovedparten af “muskel” operatørerne der skulle terrorisere besætninger og passager “var rejst ind og ud af Iran mellem oktober 2000 og februar 2001.” Efter 11. september fløj top Al Queda folk til Iran som del af dens politik med hemmeligt at tillade Al Queda terrorister at rejse over landets grænser uden at få stemplet deres pas. Hovedpersonen i samarbejdet mellem Iran og Al Queda var igen Imad Mughniyah, der mødtes med og havde indflydelse på Osama bin Laden.

Anklagen i 1998 mod Al Queda fastslog at terroristgruppen havde “indgået i alliancer med

National Islamic Front i Sudan og med repræsentanter for Irans regering og dens tilknyttede terroristgruppe Hezbollah med det formål at samarbejde mod deres fomodede fælles fjender i Vesten, i særlig grad United States.”

Efter israelerne så endelig fik has på Mughniyah med en bombe mod hans tilholdssted, erklærede Irans Øverste Leder Ali Khamenei, “Det rene blod af martyrer som Imad Mugniyah vil give hundreder som han.”

 

Her forleden, mens de pro-Iran aktivister hos MSNBC og Huffington Post med ildhu forsvarer Obamas kernevåben udsalg, lagde Irans Udenrigsminister en krans på Mughniyahs grav og dermed svor han en ed til alt det terrorist mesterhjerne stod for.

Selv da Irans præsident Hassan Rouhani pralede med at atomaftalen betød at United States og andre verdens magter havde “overgivet sig til den stor nation Iran,” og dets sande leder Den Øverste Ali Khamenei beskrev United States som “satan” og erklærede det en fjende; så er tågen af ønsketænkning stadig tyk og indåndes af karriere diplomater i Udenrigsministeriet.

Jimmy Carter der lod Ayatollah Khomeini få magten og som fik hænderne indsmurt i blodet af iranske terror myrdede amerikanere er stået frem og har rost Obama og Kerry for at “gøre det rigtige” og advaret om at sanktioner mod Iran vil være “et ødelæggende moment.”

Alle disse rædselsvækkende terrorhandlinger fandt sted som følge af Jimmy Carters forsoning med Iran. Hvilken pris i blod skal nu udregnes for Obamas forsoning med Iran?

Hezbollah og medierne!

Hezbollah’s spiller med musklerne internationalt. Medierne bedrager sig selv.

W. Thomas Smith, Jr., Director, Counterterrorism Research Center

Der var næsten ingen omtale i Vesten’s medier, da det Franske Antiterror Korps (Direction de la Securite Exterieure) slog til mod en lejlighed i Paris, sidste måned, og anholdt 6 arabiske mænd – heraf 2 libanesere og en syrer – og tilsyneladende forhindrede en af Hezbollah planlagt kidnapning, eller mordforsøg på top internationale ledere rundt omkring i Europa.

Caroline Glick, skriver i sin klumme i Jerusalem Post:

“Dokumenter inddraget (fra den fangne Hezbollah celle) indeholdt turist kort over Paris, London, Madrid, Berlin og Rom. Disse var markeret med rødt for at vise ruter, adresser, P-pladser og ’trafikknudepunkter’ (som omtalt i det italienske Libero). Kortene angav adskillige ruter, veje til Vatikanets forskellige bagindgange.”

Ifølge Glick, rapporterede Libero også, at ‘trafikknudepunkterne’ bestyrkede tidligere efterretningsinformationer opsnappet som følge af franske efterretningsoperationer nogle dage tidligere i Beirut.

Ifølge rapporter fra denne uge har vores egen efterretningstjenestes kilder kunnet oplyse:

“Hezbollah agenter fanget i Paris havde syriske diplomatspas og var i besiddelse af diplomatpost, som højst sandsynligt var brugt som middel til at uddele materiale og meddelelser for at støtte operationsplaner i Europa. Det er bemærkelsesværdigt, at dette terrornetværk ikke var afsløret i lyset af Hezbollah generalsekretær Hassan Nasrallah’s konfrontative Ashura tale og Syriens bekymringer over Frankrig’s officielle brud med Damaskus som følge af Syriens indblanding i Libanons anliggender. De fundne dokumenter (tror vi) er en del af en fraktion af et europæisk netværk som Hezbollah er klar til at sætte i aktion.”

Hvad er Hezbollah?

Hezbollah – som jeg og andre har klargjort I tidligere artikler (såvel som I vores ugentlige CRS update) – er en global terror/hær med base i Beirut med aktive celler som opererer overalt i verden.

Hezbollah er også i besiddelse af en yderst forfinet international medielobby, som – lig terrororganisationens militære og sikkerhedsfløj – er kraftigt finansieret af Iran. Irans’ Islamiske Revolutionsgardes Råd pumper 1 milliard dollars hvert år i organisationen, (i strømme som ikke kan spores, i store kufferter fra Teheran til Damaskus, derpå køres de i varebiler over den syrisk-libanesiske grænse ind i Libanon).

Uafhængige kilder I Libanon fortæller at de fleste af pengene går til at betale redaktører og personale i Beirut og også til at ’købe’ vestlige journalister i landet således at Hezbollah’s aktiviteter kan fremstilles som ’rene.’
Nogle af journalisterne som angiveligt er betalt af Hezbollah hævder offentligt, at de er imod terrororganisationen, dog sjældent, om aldrig beskriver de Hezbollahs operatører som terrorister: I stedet foretrækker de at beskrive Hezbolah som, enten en ’modstandsgruppe’ eller blot en ’delvisreligiøs-politisk bevægelse’.

Hvor er det en underfundig metode til at bedrage Vesten.

Dette stadig voksende bedrag virker på forskellige niveauer i Vesten’s medier – inklusive de førende medier, bloggere og chatroom entusiaster – som blot yderst sparsomt har omtalt den pågrebne Hezbollah celle i Paris.
Den måde Hezbolah’s nys dræbte leder ’doktor død’ Mughniyed, er blevet omtalt på i USA har været medvirkende til langsomt at lægge låg på dette bedrag, afsløret indenfor de sidste par uger. Imad Mughniyed, er blevet beskrevet, i nogle medier, som en ”helt” og endda en ”stor national leder.”’

MUGHNIYEH – ROCKSTJERNE??

Associated Presse, selvom de ikke er ‘købt’ af Hezbollah, gik så langt som til at give, de som opfatter Mughniyehj som var han en slags mytisk “Hellig Kriger” megen omtale.

“Årtiers efterretninger fra USA og Israel’s efterretningstjenester er gledet ud af erindringen og i stedet givet Imad Mughniyeh en slagt mytisk status i sin hjemlandsby, hvor selv hans familie kendte meget lidt til, hvad den hemmelighedsfulde Hezbollah leder foretog sig.
Efter drabet i Damaskus, forårsaget af en bilbombe, sidste uge hænger hans plakater på hver lygtepæl og hushjørne. ”Mine sympatier for ham er de samme som fansene for en berømthed, som efterstræber hans autograf”, siger Zane, 25, en af Mughniyeh’s to søstre.”

Truslen mod Amerika.

Mughniyeh er angiveligt ansvarlig for drabet på hundreder af amerikanere i løbet af 1980’erne, heraf 241 US soldater – mange af dem sov, da U.S. Marine kasernen i Beirut blev sprængt i luften i 1983 – og den brutale tortur, og mordet, på en ung amerikansk sømand under en TWA flykapring i 1985.

Hezbollhah’s ledere fortsætter dagligt offentligt med at ophidse deres tilhængere til råbene “Død over Amerika!” Offentligt retfærdiggør de selvmordbombere som legitimt middel i den fortsatte krig. Hezbollah har celler og sympatisører (som kan nære celler) i operation overalt i Amerika. Organisationens hovedsponsor og operative planlægger, Iran, er sandsynligvis tættere på at udvikle et atomvåben, end vi tidligere har formodet.

Vore kilder fortæller os, at hvis de europæiske planlagte oprationer virkelig var lige ved at skulle løbe af stablen (og det ser det ud til), da tjener kidnapningsdelen som ”en kraftig advarsel om fælles iranske/syriske forberedelser som optrapning af en mere vidtgående konflikt med USA og Israel i den nærmeste fremtid.”


http://www.familysecuritymatters.org/terrorism.php?id=1386720

En pinlig ekspræsident

Manden fra Plains, Georgia

Phyllis Chesler

Obama har præsenteret sin liste af talere på Konventet. Hans valg er hverken særlig klogt eller moralsk, der er heller ikke mange nye ansigter. Ja, jeg ved: Senator Obama skal invitere de tidligere demokratiske præsidenter, det ville være en 'forandring' hvis han ikke gjorde det. Det er jo samtidig det der er Obama's mantra. Hvad nu hvis han turde? For eksempel har Obmama inviteret Jimmy Carter, den tidligere, en periodes præsident, for at tale på åbningsaftenen ved Demokraternes Konvent.

Jimmy Carter? Ja, netop den præsident der i 1979-1980 ikke kunne finde ud af, at redde de 52 amerikanske gidsler der blev holdt tilfangetaget af Khomeini's bøller i 444 dage, den nuværende iranske præsident Ahmadinejad var en af disse unge bøller.

Jimmy Carter? Ja, netop den præsident der efter 11.09.01 fortsatte med at give Amerika skylden for det had araberne har overfor USA og som betragter Amerikas ønske om demokrati i Mellemøsten som et 'tvivlsom spørgsmål.' I et interview i 2006 i det tyske magasin Spiegel forklarede Carter hadet mod Amerika som forårsaget af Amerikas invasion af Irak og for støtten til Israel.

Spiegel: De nævnte også hadet mod USA over hele den arabiske verden, hvilket er opstået som et resultat af invasionen af irak. Under de givne omstændigheder, er det da en overraskelse at Washington's ønske om demokrati i Mellemøsten er ugleset?

Carter: "Nej, faktisk ikke, bekymringerne jeg har givet udtryk for er endog blevet værre nu hvor USA støttet og opmuntrer Israel i dets uretmæssige angreb på Libanon."

Spiegel: Men var det ikke Israel der blev angrebet først?

Carter: "Jeg mener ikke at Israel har nogen lovlig eller moralsk ret til deres massive bombninger over hele Libanon. Det der er sket, er at israel holder 10000 som fanger, så når militserne i Libanon eller Gaza tager en eller to soldater som fanger da ser israel det som en retfærdiggøresle for et angreb mod den civile befolkning i Libanon og Gaza. Nej, det synes jeg ikke er rigtigt."

Hvor skal jeg dog begynde?

Siden 1967 har palæstinensiske terrorister kapret fly, bomnbet synagoger, taget gidsler og dræbt jødiske og israelske civile; de havde påbegyndt dette lang tid før de såkaldet "bosættelses bevægelser" bosatte sig i de omtalte områder.

Lang tid før Amerika invaderede irak og Afghanistan og længe før 11.09., angreb arabiske/muslimske terrorister Amerika (og civile i Vesten) som følger:

Den 18. april 1983 sprænge en selvmordsbomber, i en bil fyldt med sprængstof, USA's ambassade i luften i Beirut, dræbte 63, heriblandt 17 amerikanere.

Den 23. oktober 1983, ved et terrorangreb sprængtes kaserner der benyttedes af USA Marine og det franske militærs hovedkvarter i Beirut, tabstal 241 marinere og 58 franske faldskærmstropper. Jeffrey Goldberg, journalist ved New Yortk Times giver Hezbollah skylden. Før 11.09. var det de mest døddbringende terrorangreb mod amerikanere.

Den 14. juni 1985, Hezbollah kaprede et TWA jetfly og tvang det til Beirut, krævede løsladelse af syv hundrede arabere i Israelske fængsler. En US Navy dykker blev dræbt og 39 amerikanere blev holdt som gidsler til den 1. juli. Goldberg rapporterede at USA giver ansvaret for de fleste aktioner, til en af Arafat's tidligere livvagter, Imad Mugniyah, også denne..

Den 5. april 1986, dræbte en bombe, sandsynligivs fremstillet af Libyen, ved en eksplosion i en natklub i Berlin 2 amerikanske soldater og sårede 230. "Libyen står bag," ifølg. Associated Press.

Den 21. december 1988, sprængte libyske terrorister Pan Am fly 103 over Lockerbie, Skotland, dræbte 270 personer, herunder nogle på landjorden.

Den 26. februar 1993, en bilbombe, fremstillet af radikale islamister sprængtes i parkeringskælderen under World Trade Center tårnene, dræbte seks og sårede mere end eet tusind. De fire dømte forbrydere blev alle knyttet sammen med den blinde ægyptiske radikale Sheik Omar Abdul Rahman, som selv blev dømt som leder af en påstået større konspiration med det formål at ødelægge FN hovedkvarteret og Lincoln og Holland tunnelerne.

Den 25. juni 1996, eksploderede en lastbil med eksplosiver udenfor Khobar Tårnene i Dharam, Saudiarabien og dræbte 19 amerikanske embedsmænd og sårede hundredevis. Iflg. Goldberg blev tidligere Arafat livvagt Mugniayh også mistænkt for at være indblandet i denne dåd. Iflg. Washington Post viste amerikanske undersøgelser dog i 1998 at sporene pegede mod iranske agenter.

Den 17. november 1997, dræbte tilhængere af Jammah Islamiyah mere end 60 turister der besøgte templet Hatshepsut i Luxor, Ægypten. Der var japanere, schweitzere, tyskere og briter blandt de døde.

Den 7. august 1998, detonerede al- Queda to bilbomber og ødelagde USA ambassaderne i Nairobi og Dar-es-Salaam samtidig. Derved dræbtes 224 og tusinder blev såret. AP rapporterer at bin Laden er den hovedmistænkte.

Den 20. oktober, 2000, bombede al-Queda angribere USS Cole mens den fik brændstof i den yeminitiske havn Aden, dræbte 70 søfolk. Igen var bin Laden den hovedmistænkte.

Den 11.09. fløj arabiske muslimer, hovedparten fra Saudiarabien og under ordre fra al-Queda to jetfly ind i World Trade Center og et tredje fly ind i Pentagon. Passagerer i et fjerde fly tvang dette til at styrte på en mark i Pensylvania.

Disse angreb skete altså lang tid før Amerika invaderede Afghanistan eller Irak.

Listen over overgreb udført mod fredelige israelske civile er endnu længere, som jeg vil opremse i en anden artikel. Det er tilstrækkeligt at sige, Carter vedholdende har været fortaler for palæstinensisk terrorisme og dæmoniseret Israels forsøg på selvforsvar.

Lad nu alt dette ligge. Lad os formode at intet af det førnævnte er sket. Men Senator Obama, der var tilsluttet Pastor Jeremiah Wright's kirke i mere end 20 år, den samme kirke som Ophrah var tilsluttet, men forlod efter tre år, har valgt en klassisk jøde-hader som åbningstaler. (Vil han også forkaste ham? Eller vil han sige at det vidste han ikke...?) Jo, jeg taler stadig om Jimmy Carter.

Carter er ikke blot en anti-zionistisk anti-semit. Han er en rigtig gammeldags jøde-hader. Den har sin rod i Kristendommen. Det er rå uforfalsket rascime.

I sen 1990'erne og lidt ind i det tyvende århundrede holdt præsident Jimmy Carter, forfatter til Palestine, Not Apartheid, en serie Bibelforelæsninger benævnt som Søndagsmorgener i Plains. Et optagelse fra en af disse forelæsninger blev udgivet som CD af Simon og Schuster. En elev ved Columbia, Michael Miller, lyttede til disse CD'ere og nedskrev dem delvist med kommnetarer. Jeg læste nogle af afskrifterne med afsky. Jeg orkede ikke at læse det hele.

Jeg har skrevet om det før. Tro mig: Carter hader jøderne af et helt hjerte og hans jødehad er baseret på en pervers måde at læse Bibelen på. Det er meget beklageligt da jeg altid har været en fortaler for jødisk-kristne alliancer. Jeg tror at Carter kun kan tale for sig selv og så den Saudi lobby der har belønnet ham så gavmildt.

Carter pisker hele tiden en hadsk stemning op mod de moderne israelske jøder ved at fortælle løgne, halve sandheder og oldgamle, fuldstændig ude af sammenhængen sandheder. For eksempel siger han, at (alle) jøder betragter (alle) kristne som "hunde" og foragter og forfølger (alle) kristne fordi de er "urene, uomskårne."

Enhver der har blot det mindste kenskab til mellemøstens realiteter vil forstå at det er muslimerne der betragter krisne som urene vantro og det er muslimerne der forfølger, tvinger til omvendelse, uddrivelse og halshugning af kristne. Palæstinensiske islamister har vanhelliget kirker og myrdet kristne. Den selvsamme israelske regering som Carter harcellerer imod i sine bibelforelæsninger har beskyttet alle religioners hellige steder. Og det er etniske arabiske muslimer der har myrdet sorte afrikanske kristne og muslimer i Darfur.

Præsident Carter præsenterer den påståede magt hos jøderne der levede under romersk besættelse på Jesu tid som en symbol for den nuværende magtstruktur der er skabt af nutidens jøder og israelske zionister. I hans forelæsninger hænger skylden for mordet på Messias på enhver jødisk gerning.

Denne mand var engang præsident i USA?

Måske er jødernes forbrydelse den at de var her først, at de er moder og fader til religiøs monoteisme. Måske burde vore efterkommere, hvadenten de er oprørske efterfølgere eller udbrydere komme ud af denne forældrenes kvælende skygge. Men en sand kristen burde ikke hade. Faktisk burde han tilgive endog de der plager ham. At dæmonisere og gøre til syndebuk et i bund og grund uskyldigt folk er så ukristeligt, at vi kunne spørge om Jimmy Carter ikke snarere er jødehader fremfor en god kristen?

http://pajamasmedia.com/phyllischesler/2008/08/20/guess-who-is-the-opening-night-speaker-at-the-dnc-the-man-from-plains-georgia/

Morderen er detektiven - Iran - Buenos Aires

Iran skal undersøge bomben i Buenos Aires

Hvorfor lader Argentina Iran undersøge 1994 bomben i Buenos Aires, en forbrydelse som Hezbollah helt sikkert begik?

Lee Smith

Den 18. juli 1994 udslettede en bilbombe Asociación Mutual Israelita Argentina (AMIA)i Buenos Aires, dræbte 85 og sårede hundreder. Der har ikke været nogen arrestationer efter næsten 20 år, de oprindelige efterforskninger gik i stå, og blev plaget af inkompetence og korruption hvilket førte Argentinas tidligere præsident, afdøde Nestor Kirchner, til at kalde sagen en “national vanære.”

Tilsyneladende er denne besked ikke sivet ind hos hans enke, nuværende præsident Cristina Kirchner, der i sidste måned meddelte at Argentina indgår partnerskab med Den Islamiske Republik Iran - landet der angiveligt er ansvarlig for terrorbomben, og som er i færd med at myrde jøder - om at oprette en uafhængig international “Sandheds Komission,” der som opgave skal undersøge beviser og anbefale hvordan man kommer videre “baseret på love og regulativer i begge lande.”

Timingen af meddelelsen (den Internationale Holocaust Dag) og måden den blev leveret på (Kirchner’s facebook side og Twitter feed) har kun føjet spot til spe. Kirchner kaldte aftalen “historisk,” og “fordi vi aldrig vil tillade at AMIA tragedien kan benyttes som en skakbrik i et spil om geopolitiske interesser langt bort,” tilføjede hun uden nogen form for ironi.

Realiteten er at formålet med aftalen er at få hele sagen begravet en gang for alle. Det er ikke en sandhedskommission, men en handel: I bytte for at Buenos Aires gav Teheran et diplomatisk kup, vil iranerne gøre deres for at hjælpe med til at redde en håbløs argentinsk økonomi, gennem investeringer og handel.

Israels Viceudenrigsminister Danny Ayalon sammenlignede skabelsen af sanhedskommiteen med “at invitere morderen til at deltage i efterforskningen af mordet.” Det er en helt rimelig vurdering. Fra begyndelsen har man ment at det iranske regime var ansvarlig for AMIA angrebet mod det jødiske samfund, ligesom det var ansvarlig for 1992 bomben af den israelske ambassade i Buenos Aires hvor 29 blev dræbt og 242 såret.

Men det var først i oktober 2006 da argentinske særanklagere officielt hævdede at det var blevet udført af et hold fra Hezbollah, herunder den afdøde chef for terrorgruppens eksterne operationsenhed, Imad Mughniyeh, der ledelse af de højeste myndigheder i Teheran. En argentinsk domstol udstedte arrestordrer på Mughniyeh og seks senior personer fra iran, blandt dem tidligere præsident Ali Rafsanjani og nyværende Forsvarsminister Ahmad Vahidi. Ifølge rapporten som særanklagerne præsenterede dommeren for samledes en gruppen med navnet Special Affairs Committe, der omfatter Den Øverste Leder Ali Khamenei og Rafsanjani, i den iranske by Mashad den 14. august for at godkende angrebet.

Læs denne om Mughniyeh på synopsis

Ahmad Vahidi

Iran har selvfølgelig længe benægtet enhver indblanding i AMIA angrebet, og dets intense diplomatiske bestræbelser for at indskrænke ansvaret synes nu endelig at have givet resultat. Fælles handelsmæssige interesser og de samme ideologiske sympatier har bragt Iran og Argentina nærmere hinanden end nogensinde før - og denne såkaldt sandhedskommite, er kun det seneste bevis på den stadig tættere alliance.

For det første er der den pragmatiske grund til Iran-Argentina forholdet. Den argentinske økonomi er i laser. Kæmpemæssig gæld til Verdensbanken og Paris Club har skåret Argentinas adgang til de internationale kreditmarkeder tilbage, og Iran under kraftig U.S. og EU sanktioner har brug for handelspartnere. “Den argentinske regering er desperat efter penge.” fortalte Pablo Kleinman mig, politisk latinamerikansk analytiker. Og med værdien af den iranske valuta i frit fald på grund af sanktionerne bliver man mere afhængig af Argentians landbrugseksport, der hjælper med at holde fødevarepriserne i Iran nede. “Argentina bejler til et antal tredje verdens lande udover Iran,” sagde Kleinman, “især energirige diktaturer som Angola og Algeriet for at de skal investere.”  

Oveni i det økonomiske samarbejde repræsenterer Iran-Argentina aftalen også udveksling af ideologiske overbevisninger. Hvor anti-semitismen engang var fremherskende for Argentians højrefløj, så er det nu en del af venstrefløjen. Og den argentinske venstrefløj, meget lig det meste af Latinamerika fortolker Irans skyggekrig mod USA og Israel som en søjle i den venstreorienterede modstand mod neo-imperialistisk hegemoni. Med andre ord: Terrorangreb mod jøder er en nødvendighed, dog undertiden beklagelig, men en fase i den progressive kamp mod Vesten. (Læs denne på synopsis)

At hælde mod venstrefløjen har vist sig at være et underfundigt træk hos Kirchners. “De havde en meget lillle støttebase, da de kom til magten i 2003,” fortalte Kleinman mig i telefonen fra Buenos Aires. “De regnede med, at hvis de fik greb om venstrefløjen så havde de en base der ville støtte dem, selvom de ikke har nogen historie om støtte til venstrefløjens kampe før de vandt præsidentposten. Men nu, er den hårde venstrefløj en søjle for denne regering og den støtter denne handel med Iran.”

Ydermere så nyder den tættere alliance, som det fortælles, imødekommenhed hos højtstående personer, mest kendt Venezuelas Hugo Chavez og den syriske præsident Bashar al-Assad. “Det var Chavez der rådgav Kirchner om at sætte fart i relationer til Iran, hvis hun ønskede at bane vejen for iranske investeringer,” sagde Kleinman. Faktisk har Cristina Kirchner selv personlig gæld til Chavez, Teherans mellemmand i Latinamerika da man mener han har doneret store summer til hendes valgkampagner.

Men noget af det mest foruroligende i disse seneste udviklinger er at Buenos Aires’ mellemmand i disse forhandlinger med Iran er en jøde der har et berømt navn i menneskerettighedskredse: Udenrigsminister Hector Timerman, søn af den respekterede journalist Jacobo Timerman, der var i fængsel og under tortur af Argentinas militærjunta sent i 1970’erne for sin kritik af regimets krænkelser af menneskerettighederne under den såkaldt Beskidte Krig mod modstandere. 

Héctor Timerman i London Feb. 5, 2013. (Justin Tallis/AFP/Getty Images)

Hans 59 årige søn, Hector, har en imponerende karriere: Timerman selv en menneskerettighedsaktivist begyndte som journalist og tjente så som Argentinas generalkonsul i New York fra 2004-2007. Sener blev han ambassadør i Washington. Han blev valgt til disse poster, hævder veteranreporteren Pepe Eliaschev, “fordi som en jøde, mente man han var præcis den rette person, der ville kunne åbne dørene til de jødiske samfun og forretningskredse i United States.”

I december en måned før der kom meddelelse om sandhedskommissionen rakte Timerman ud mod Argentinas jødiske samfund ved at forklare det åbenbare formål med at mødes med sin iranske modpart Ali Akbar Salehi i FN i september. “Det eneste formål som vi har i denne sag er at Iran udlevere de skyldige til dom,” sagde Timerman. “Der er ingen anden interesse. Regeringen og de efterladte slægtninge har samme mål, der er at finde de som er ansvarlige (for angrebet) og få en argentinsk dom mod dem.”

Ifølge journalisten Eliaschev plantede Timerman frøene til aftalen for 3 år siden, da han, kort efter at være blevet Udenrigsminister besøgte Aleppo, Syrien, for at mødes med Salehi i konsultationer sponseret af Assad. Eliaschev lagde til grund for sin rapport i den argentinske avis Peril det han beskrev som et lækket iransk dokument. Timerman benægtede historien og kaldte Eliaschev en “pseudojournalist.” “Han undsagde mig fordi han blev fanget på det forkerte ben.” fortalte Eliaschev mig i et telefoninterview. Eliaschev kendte Timermans far, Jacobo, der havde været hans redaktør en overgang, og som sin far er Hector Timerman en velkendt fortalter for menneskerettigheder og progressivismen.”

Det er interessant at forestille sig hvad hans far ville have tænkt om en menneskerettighedsfortaler der forhandler over ligene af et regime der på enhver måde har været ligeså blodigt som Argentinas militærjunta. I en Tablet profil af Timerman i 2010, forklarede han, at hans far, “på det kraftigste havde mistillid til de jøder som forbliver tavse for ikke at påkalde sig regimets vrede.”

Hans søn har imidlertid påtaget sig opgaven med at ‘sælge’ aftalen med Iran til det jødiske samfund, herunder familierne til ofrene for AMIA bomben. Meningsundersøgelser viser at mere end 80% af Argentinas 200000 medlemmer af det jødiske samfund er imod aftalen. I sidste uge afholdt Timerman et møde i Buenos Aires, hvor han afgav løfter til samfundet og forklarede at kommissionen ikke ville erstatte den igangværende undersøgelse af den argentinske regering.

“Vi forsøger at finde en metode til at sagen kan få fremskridt, en sag der er løbet i 19 år uden at være blevet løst,” sagde Timerman på en pressekonference efter mødet med samfundet og slægtninge til AMIA ofrene.

“Vi har gjort betydelige fremskridt, hvor for første gang de mistænkte irannere vil blive stillet for en argentinsk dommer.” Selvfølgelig vil de ikke det - ikke Rafsanjani, ikke Vahidi, heller ingen af de andre.

Iranerne er det lykkedes at hæmme retfærdigheden for AMIA bomben for næsten 18 år siden. Nu takket været den argentinske regering kan de ånde lettet op.

http://www.tabletmag.com/jewish-news-and-politics/123518/iran-to-investigate-jcc-bombing?all=1

Mere jødehad på vej

Lad os igen se på Hezb'allahs folkemord mod Jøder overalt

Andrew G. Bostom

Ifølge efterretningsoplysninger fra USA og Canada er den Shiitiske terrororganisation Hezb'allah, støttet af sin 'fadder' Iran, kampberedt til endnu engang til at igangsætte et giftigt angreb mod "Jødiske mål" nu langt borte fra kampskuepladsen i Mellemøsten. Selvom der ikke er noget afgørende bevis endnu der peger på et specifikt mål, er Canada og Latin Amerika på listen over mulige steder, sidstnævnte, hvor Hezb'allah i løbet af 1990'erne gennemførte to angreb nemlig Buenos Aires, og der dræbte 29 ved den Israelske ambassade og myrdede mindst 85 ved et bombeangreb på et jødisk forsamlingscenter i 1994.

Den angivelige årsag til denne fornyede jihad terror aktivitet er "hævn" for drabet i februar 2008 på Hezb'allah's mester i mord og terror Se denne artikel på Synopsis Imad Mugniyah, der blev dræbt af en bilbombe i Damaskus, Syrien.. Hezb'allah beskylder Israel for dette drab, en beskyldning der afvises af de israelske myndigheder. Imidlertid giver det et endegyldigt bevis på Hezb'allah's konstante udslettelses-jihad rettet mod Israel, en streng fastholden i såvel klassisk jihad terror og de mest afskyvækkende elementer i islamisk teologi vedrørende jøder.

Den ærværdige Shiitiske teolog al-Amili (d. 1622) skrev følgende (side 213) om jihad krig i Jami-i-Abbasi, hans skelsættende Persiske manual til Shia-lovgivning:

"Islamisk Hellig Krig mod tilhængere af andre religioner, såsom jøderne, er nødvendig uanset om de konverterer til Islam eller betaler afgiften."

Og om jødernes genstridige ondskab - skildret med de dystreste farver i Islams helligste tekster -- er definitionen beskrevet med ord. Eksempler på det arketypiske jødehad fra Koranen og hadith (traditionen om Muhammed), forstærket af de første muslimske biografier om Muhammed, inkluderer:

Koran vers der stempler jøder som ondsindede fjender af Islam (5:82); ulydige mordere af deres egne profeter, der skal lide berettigede ydmygelser (2:61), herunder for nogles vedkommende forandring til aber og svin (5:60);

• den kanoniske hadith (Sahih Muslimsk bog 026, Nummer 5432), og beretninger afgivet af tidlige muslimske biografer om Muhammed (såsom Ibn Saad, se forneden),at jøderne forårsagede Muhammed's langtrukne forfærdende død gennem forgiftning.

"Jøderne diskuterede indbyrdes om gifte og blev enige om en gift. Hun (en Khaybar jødinde, Zaynab Bint al-Harith) forgiftede geden ved at komme mere gift på dens forben. Allah's apostel tog et stykke af forbenet i munden...Allah's apostel sendte bud til Zaynab (og)...overbragte hende til de som derpå slog hende ihjel...Allah's apostel levede herefter i 3 år, hvorpå han som følge af sin smerte døde. Under hans sygdom plejede han at sige: "Jeg holdt ikke op med at mærke virkningen af den lækkerbidsken jeg indtog ved Khaybar..."

Hezb'allah's navn, "Allah's Parti" stammer fra Koranen 5:56:

"Og den der modtager Allah og hans Budbringers, og de der tror på dem som en beskytter, de skal helt sikkert tiumfere på Allah's side."

I en offentlig udtalelse fremkommet 15.16. februar 1986 understregede Hezb'allah sin uudslettelige forbindelse med Iran og Ayatollah Khomeini ("Vi adlyder ordrene fra den vise leder og retf....") og opfattede sig selv som en "nation" forbundet med muslimer over hele jorden ved "..et stærk ideologisk og politisk bånd, nemlig Islam." Som udtrykt i Koranens politiske sprog omslutter Hezb'allah's ideologi (ligesom sloganet tilknyttet partimærket, "Allah's Parti er Sikker på Sejr") mindst tre vigtige mål: At forvandle Libanon til en Sharia stat; at ødelægge Israel; at etablere en regional, dernæst en international Islamisk dominerende magt det vil sige, først regionen, derpå verden under Sharia Lov.

"...vi udgør ikke et organiseret parti i Libanon. Vi har heller ikke et nært forbundet politisk personel. Vi er en umma knyttet til muslimer i hele verden ved den sande doktrin og med religiøse forbindelse med Islam, hvis budskab Gud ønskede skulle opfyldes ved Profeternes Segl, det vil sig Muhammed. Det er derfor, at uanset, hvad der berører eller skader muslimer, i Afghanistan, Irak, Filippinerne,og alle andre steder, giver genlyd overalt i den muslimske umma, hvoraf vi er en uadskillelig del. Vor handlemåde er dikteret af lovlige principper grundlagt i lyset af en altoverskyggende politisk opfattelse der er defineret af de førende jurister (wilayat al-faqih)

Vor kultur er grundlagt på den Hellige Koran, Sunnaen og de lovbud givet af faqih, der er vor kilde til efterfølgelse (marja' al-taqlid). Vor kultur er krystal ren. Den er ikke indviklet og er tilgængelig for alle.

Ingen kan forestille sig vigtigheden af vor militære styrke da vort militærapparat ikke er adskilt fra vor overordnede sociale netværk. Hver af os er en kæmpende soldat. Og når det er nødvendigt at føre Hellig Krig (jihad), da påtager enhver af os sin opgave i kampen i overensstemmelse med Lovens påbud, og sørger for, at opgaven udføres under den ledende Jurist formynderskab.

....vor kamp (mod Israel) vil slutte når dets eksistens er tilintetgjort. Vi anerkender ingen traktat med dem, ingen våbenhvile, og ingen fredaftaler, det være sig delvis eller i enhed.

At dæmonisere jøder og Israel -- med henvisning til Koranen og Hadith -- Hezb'allah betragter således jihaden mod den "Zionistiske fjende" som en udryddelseskrig tilknyttet større konflikter: Kampen mellem den islamiske verden og den ikke-muslimske verden, og den historiske kamp mellem Islam og Judaismen.

Den højeste gejstlige autoritet hos Hezb'allah, Husayn Fadlalah har fastslået,

"Vi kan se i Koranen at jøderne er de mest agressive overfor muslimerne..på grund af deres agressive modstand til troens enhed."

Fadlallah henviser gentagne gange til anti-jødiske arketyper i Koranen, Hadith og sira: 'Den korrupte, forræderiske og agressive natur hos Jøderne; deres ry for at dræbe profeterne, som udbreder korruption på jorden; og opfattelsen af, at Jøderne er engageret i konspiratoriske bestræbelser mod den muslimske Profet.' Fadallah argumenterer endeligt for, ""Enten ødelægger vi Israel eller Israel ødelægger os." Muhammed Hassan Nasrallah, nuværende Generalsekretær hos Hezb'allah og en prot'ege af Ayatolah Khamenei, for tiden Irans højst rangerende politiske og religiøse autoritet ("Juridiske Vogter"), har gentaget disse antisemitiske ytringer og forestillinger om udryddelse med udpræget voldsomhed. Ved at påberåbe sig ret dertil gennem Islams grundtekster, har Nasrallah karakteriseret Jøderne som "børnebørn af aber og svin" og som "Allah's mest fejge og grådige skabninger." Han indarbejder disse emner i et udryddelses fjendskab mod alle Jøder, ikke kun Israelere.

"Enhver der læser i Koranen og i de hellige skrifter hos de monoteistiske religioner kan se hvad de gjorde ved profeterne, og hvilke vanvids handlinger og slagterier Jøderne har udført gennem historien...

Enhver der læser disse tekster kan ikke se nogen grund til sameksistens med dem, at holde fred med dem eller til at acceptere deres eksistens, ikke kun i Palæstina i 1948 men selv i en lille landsby i Palæstina, fordi de er en kræftsygdom, der er parate til at spredes hvert øjeblik...Der er ingen løsning på konflikten i denne region, kun ved at Israel forsvinder.

Hvis vi i hele verden ledte efter en person, mere fejg, afskyelig, svag og syg i sindet, ideologien og religionen , ville vi ikke kunne finde nogen som Jøden. Jeg siger ikke Israeleren...(Hvis)de(jøderne) alle samles i Israel vil de spare os besværet med at komme efter dem over hele kloden."

Husayn Fadlallah

Den Shiitiske jihad organisation Hezb'allah erklærer således med triumferende kådhed deres instinktive modstand mod Judaismen og Israels eksistens, derved understreges den evigvarende konflikt mellem Jøderne og Islam. At udslette Israel og terrorisere, måske endda ødelægge jødiske samfund overalt på jorden, udgør en vigtig del af Hezb'allah's Pan-Islamiske ambitioner, og dens jihad mod resten af den ikke-muslimske verden. Ubekymret ignoreres denne kendsgerning og der gives tilladelse til at steder som Toronto, Canada, eller Dearborn, Michigan bliver centrum for Hezb'allah's pengeindsamling og organiserering, det er både moralsk forkasteligt og ødelæggende for vore vigtigste grundlæggende Vestlige værdier som de udtrykkes med en sådan veltalenhed i George Washington's brev fra 1790 til det Jødiske samfund i Newport, Rhode Island.

'Borgerne i USA har ret til at rose sig af at have givet menneskeheden eksempler på en storslået og liberal politik: en politik der er værd at efterligne. Alle ejer, som ligemænd, samvittighedens frihed og borgerlige rettigheder. Det er nu ikke mere kun tolerance der er tale om, som om det var af overbærenhed hos en klasse af mennesker, at en anden skulle nyde retten til deres iboende nationale gaver. For lykkeligvis kræver Regeringen i USA, som ikke sanktionerer fanatisme, til forfølgelse ikke giver støtte, blot at de som bor under dens beskyttelse skal forsøge hver enkelt at blive gode borgere, ved at give, ved alle lejligheder, deres helhjertede støtte.

"Må børnene af Abrahams slægt, der bor i dette land fortsætte med ... at nyde den gode vilje hos de andre indbyggere; mens enhver skal sidde i sikkerhed under sin egen vinstok og figentræ, og der skal ikke være nogen der gør ham fortræd."

http://www.americanthinker.com/2008/06/renewing_hezballahs_jihad_geno.html

Andre artikler af Andrew G. Bostom ved klik