Israels antimissilsystem fungerer

Israel’s Iron Dome Missil forsvarssystem

Rick Moran

Palæstinensiske terrorister har affyret flere end 160 raketter mod civile mål fra fredag til søndag (marts) og såret tre civile israelere og forårsaget betydelig skade. De eskalerede raketangreb var åbenbart en gengældelse for et israelsk angreb mod en af de store kommandører af PRC (Folkets Modstands Komite) der var ved at planlægge terrorangreb ved at infiltrere gennem Sinai.

Kommandøren Zuhair al-Qaissi planlagde også, og udførte angreb gennem Sinai i august 2011 hvilket dræbte otte israelere. Tre andre terrorister blev dræbt i angrebet der gik forud for en storm af raketter fra PRC der ramte adskillige byer i det sydlige Israel. IDF (Israel Defence Force) svarede igen med luftangreb mod rakaffyringssteder og terroristlejre.

Det kunne have været værre for israelerne om ikke deres missil forsvarssystem kaldet “Iron Dome” havde “opfanget 90% af raketterne. Det israelsk designende og bygget i Israel af Rafael Advanced Defense System, Iron Dome kan se ud til at være en “afgørende faktor,” ifølge nogle analytikere når det først er opstillet langs den sydlige grænse.

Forleden søndag blev det rapporteret at Israel havde informeret Egypten om at man ville holde inde med luftangreb ved midnat. Hamas har også gået ind på en våbenhvile, skønt PRC ikke har indikeret at overholde aftalen. Det betyder næppe noget. Skønt angrebet blev udført af PRC og en anden terror gruppe, den palæstinensiske afdeling af Islamisk Jihad, så tror israelerne at Hamas stod bag angrebene, eller i det mindste, ikke gjorde noget for at forhindre dem.

Iron Dome har en usædvanlig historie. Det har kun taget tre år fra design til fuldføresle - yderst sjældent blandt komplekse våbensystemer. Sporingssystemet blev udviklet af Elta, et israelsk forsvarsvirksomhed mens computer softwaren blev udviklet af det israelsek firma Prest Systems. Jagtraketten blev bygget af Rafael.

Det er et under rent teknologisk og kan faktisk afgøre om en raket er en trussel mod et befolkningscenter eller om det vil slå ned et sted hvor det ingen alvorlig skade medfører. CNN beskirver systemet:

Første gang anvendt i april 2011 har Iron Dome systemet som mål raketter på vej ind, og  som det identificerer som mulige trusler mod bycentre og derpå affyres en jagtraket der ødelægger dem i luften.

Hvert batteri er udstyret med et system der kan kalkulere det forventede nedslagssted og derpå prioritere målene ifølge de forud definerede ml. Batteriet har også en radar kontrolleret affyringsenhed der benyttes til at identificere målene og en bærbar missilaffyringsmulighed.

Dette var den første virkelige prøve i kamp for Iron Dome, og det bestod med bravour. Jerusalem Post rapporterer af Iron Dome opfangede ialt 27 raketter med 90% succes, Det anvendes for tiden omkring tre af de større byer i syd: Ashdod, Ashkelon, Beersheba. Systemet er yderst mobilt og det forventet at når engang alle batterier er opstillet da vil Israel være i stand til at opfange ethvert missil affyret fra Gaza.

.

“Det allervigtigste spørgsmål er hvordan ville Iron Dome påvirke beslutningerne hos Hamas’ ledere og deres iranske støtter,” sagde Dore Gold, den israelske ambassadør til United States. Mens Hamas’ raketter er rettet hovedsageligt mod civile mål for at terrorisere den israelske hjemmefront, så er et sekundært og ligeså vigtigt mål at ramme strategiske steder i fremtiden,” tilføjede han. Gold påpegede også, at ved at eliminere terroristerne evne til at ramme strategiske mål, så vil det tvinge dem til at overveje hvilken slags raketter de ville skulle anskaffe sig i fremtiden.

Den almindeligste raket i terroristernes arsenal er Qassam - en lille, upræcis projektilagtigt raket hvis største fordel er at den er forholdsvis let at transportere. Der er adskillige varianter af det våben og dets rækkevidde er begrænset til mellem 10 til 20 kilometer. Hamas har også et russisk designet Grad raketsystem der er monteret på lastvogne, hvilket er købt fra Iran.
Iron Dome kan opfange alle disse raketter.

Et fjerde Iron Dome batteri er forventet klar senere i år med 5 ekstra batterier der skal opstilles i 2013. En israelsk forsvarsmebedsmand fortalte CNN at det kræver 13 batterier af dække grænsen til Gaza. Systemet  var delvist betalt af US regeringen, der gav Israel 205 millioner dollars til at udvikle og afprøve systemet. Endnu 200 millioner dollars er blevet godkendt af Kongressen til flere batterier.

Israel havde brug for at Iron Dome fungerede udover det forventede i de sidste dage fordi PRC og dets Islamisk Jihad allierede følte det nødvendig at svare på de angreb der slog al-Qassi ud. Det angreb afslører en mindre ændring i Israels forsvarsdoktrin, ifølge YNet News. Mens Israel altid har forbeholdt sig ret til at foretage forebyggende handlinger mod terrorister, så er den form for målrettet drab resultatet af terrorangrebet sidste august der dræbte otte israelere. Israelerne havde tilsynelandende en mulighed for at slå al-Qassi ihjel den gang, men besluttede ikke at gøre det fordi de vidste der ville kommen en bølge af gengældelsesraketangreb mod civile.

Bilen al-Qassi befandt sig i

Når først Israels efterretningstjenester kom under vejrs med planen blev det besluttet at fjerne al-Qassi, tords det næsten helt sikkert ville medføre gengældelse med raketter mod israelske civile mål.

Israel har altid være betænkelig ved at åbne sin flanke i Sinai. Mens Hosni Mubarak var ved magten patruljerede den egyptiske hær grænseområderne, der er tyndt befolket med beduiner.
Men med Mubaraks fald kom muligheden for terroristerne, der nu hele tiden søger at infiltrere gennem Sinai. Den egyptiske hær vender nu det blinde øje til disse infiltrationer, hvilket får hjælp af de lokale beduier, der kender grænseområdet godt, og mod betaling, hjælper terroristerne.


Svaret på terroristernes raketbølge fra det israelske luftvåben har fået den sædvanlige skævvredne omtale i medierne, der kun har haft fokus på det mindste sår hos palæstinensiske civilie mens man har nedtonet - eller slet ikke nævnt - den regn af raketter der konstant affyres mod den jødiske stat.  Ikke omtalt i medierne var de 45 raketangreb fra terroristerne siden 1. januar 2012. Det antal omfatter ikke de dusinvis af angreb der er udført i den senere tid.

Terroristerne har øget deres rakangreb i de sidste måneder. Der var 14 angreb i januar, men 28 i februar. Og før raketbølgen der begyndte i fredags var der allerede affyret fem raketter i tre angreb siden begyndelsen af måneden (marts). Det var først da terrroristerne affyrede næsten 40 raketter efter anslaget mod al-Qassi af IDF svarede igen. Et første luftangreb fredag eliminerede 11 terrorister, nogle af dem var i færd med at affyre raketter. Siden da har IDF benyttet dorner for at opsøge terrorister der er i færd med af affrye raketter.

Tilsyneladende ønsker ingen af parterne en eskalering som skulle nå den konfrontation dr fandt sted for tre år siden da israelske fly hamrede løs på Hamas’ politiske og militære mål i “Operation Cast Lead.” Derfor synes volden af være på retur - lige nu.

Men med det helt afprøvede og fungerende Iron Dome raketforsvarssystem vil truslen fra terroristerne mod de civile være stærkt svækket. Hvordan dette forandrer den strategiske situation vil medvirke til de politiske og diplomatiske tiltag fra begge sider i de kommende år.

Rick Moran

Rick Moran is blog editor of The American Thinker, and Chicago editor of PJ Media.His personal blog is Right Wing Nuthouse.

http://frontpagemag.com/2012/03/12/game-changer-israels-iron-dome-missile-defense-system/2/

Balloner over Nordkorea - vil det gavne?

Sydkorea vil nedkaste filmen 'The Interview' over Nordkorea via balloner        

Rick Moran                

                               

Det kan se ud til at i det mindste nogle nordkoreanere kan komme til at se filmen, “The Interview” da Sydkorea planlægger at kaste kopier af filmen ned over Nordkorea via balloner.         

AP:

En sydkoreansk aktivist sagde onsdag at han ville opsende balloner med DVD’er af Sonys “The Interview” over Nordkorea for at forsøge at få nedbrudt personlighedskulten der er bygget op om diktator Kim Jong Un.

Komedien der handler om et mordforsøg på Kim har været centrum for spændingen mellem Nordkorea og USA, med Washington der beskylder Pyongyang for at udføre hacker angreb mod Sony Entertainment. Pyonyang benægter dette og har svoret at gøre gengæld.-

Aktivisten Park Sang-hak har sagt han vil begynde at kaste 100000 Dvd’er og Usb-stick med filmen via ballon over Nordkorea og begynde i slutningen af januar. Park er en afhopper fra Nordkorea og siger han er i partnerskab med den U.S. baserede ikke-profit organisation Human Rights Foundation, der betaler for Dvd’erne og Usb’erne med filmen der får koreanske undertekster.

Park sagde at fondsmedlemmer planlægger at besøge Sydkorea cirka 20. januar for at overdrage Dvd’erne og Usb’erne, og at han om fondsmedlemmerne vil forsøge at sende den første sending balloner op, dersom vejret tillader det.

“Nordkoreas eneherskende ledelse vil gå i stykker hvis idoliseringen af Kim får skrammer,” sagde Park i telefonen.

Hvis forsøget udføres forventes det at vække vrede i Nordkorea, der har udtrykt harme over filmen. I oktober måned åbnede landet ild mod en gigantisk ballon der medførte anti-Pyongyang brochurer over grænsen ved sydkoreanske aktivister, hvilket førte til en skududveksling med sydkoreanske tropper.

Det er ikke helt klart, hvor effektiv planen vil blive, da kun et lille antal almindelige nordkoreanere menes at eje computere eller Dvd-afspillere. Mange nordkoreaner vil muligvis ikke turde risikere at se filmen da de ved at de vil få alvorlige problemer hvis det opdages. At eje en computer kræver tilladelse fra regeringen og omkostningerne løber op til så meget som tre måneders løn for en gennemsnitsarbejder, ifølge sydkoreanske analytikere.

Ikke alle støtter opsendelsen af balloner over Nordkorea, med liberale og bosiddende i grænseområderne i Sydkorea der opfordrer aktivister til at lade være. Nordkorea har i lang tid krævet at Sydkorea standser aktivister, men Seoul nægter, idet man henviser til ytringsfrihed.

Park sagde ballonopsendelsen vil blive udført i dyb hemmelighed - og at man sætte mere fart på i marts måned, hvor han forventer at vindretningen er mere gunstig. .

Aktivisterne ‘kæmper mod vindmøller.’ En sølle film - eller endog adskillige - vil ikke være i stand til at modstå den massive og vedholdende propaganda fra Nordkoreas regering for at hindre at landets borgere ikke forbliver Kim-tilbedende robotter. Samfundet er ledet benhårdt og borgere der finder filmen vil blive overdraget til myndighederne, ligesom selvfølgelig de som ser den.

At gøre et paranoidt regime vredt kunne føre til en voldelig reaktion. Hvem ved hvad Kim mener er nok til at indlede en krig? Måske ville det i dette tilfælde være bedre ikke at prikke til bjørnen med en pind.

Thomas Lifson tilføjer:

Jeg er stærkt uenig med Rick Moran, og faktisk har jeg skrevet om taktikken med balloner da den første beretning om hacking dukkede op. Rick tager helt fejl om virkningerne af en sådan film. Jeg har læst en masse om Nordkorea, herunder beretninger fra afhoppere. Regimet er meget sårbart overfor drillerier der punkterer det billede man søger at fastholde af ‘den fede knægt’ som en ægte leder. Han har masser af ting der går ham imod, herunder hans unge alder, i et land der er stadig er under stærk indflydelse af Konfucianismen, trods årtier med den officielle kommunisme.

Jovist vil nogle sikker aflevere Usb-stickene, men blot at gøre det er risikabelt, fordi de da kan være under mistanke for at have set filmen. Faktisk indikerer rapporter fra afhoppere om at en masse mennesker allerede har videomaskiner og ser videoer der er smuglet eller kastet ind i Nordkorea, hvilket er noget der virkelig har ændre den offentlige mening, især forståelsen af, at folket i Sydkorea ikke sulter som deres regime hævder, men i stedet ejer biler, aircondition, og rigeligt med elektroniske dimser, alt sammen noget der skildres i de soap-operaer, nyhedsrapporter og andre programmer der smugles ind.

Sydkoreanere ved udmærket godt hvad de har gang i, og nordkoreanerne ved at hvis de påbegynder en krig vil de få læsterlige smæk. De er jo ikke kugleskøre religiøse fanatikere, de er de rene gangstere. .

http://www.americanthinker.com/blog/2015/01/south_korea_to_drop_the_interview_in_north_korea_via_balloons.html#ixzz3NeUIHA5a

 

Russiske officerer dør - hvad er det tegn på?

RICK MORAN  

Hvor alvorlige er de russiske tab i Ukraine krigen? På 36 dage i kampen om Iwo Jima mistede knap 7000 marinere livet.

I de forløbne 20 dage af kampene i Ukraine vurderes US. efterretningsvæsen at russerne har mistet mindst lige så mange soldater.

7,000 russiske døde er et konservativt estimat. Hvis det blot er nogenlunde rigtigt så svarer det til, på 20 dage, antallet af amerikanske døde i de 20 års krig i Irak og Afghanistan tilsammen. 

Der har ikke været nogen større slag i Ukraine med hundreder af tanks og titusind tropper. Det er en skyggekrig med russerne der hensynsløst bomber større beboelsesområder og affyrer artilleri og raketter ind de større byer med det bevidste formål at ramme de civile og dermed ukrainernes kampvilje. Ukraines hær bruger ‘slå til og væk’ guerilla taktikken og det har betydet et frygteligt dødstal for de russisk tropper - og ikke mindst deres moral.

AP Photo/Vadim Ghirda

Det er meget vel årsagen til at mindst 15 russiske højere officerer - herunder en generalløjtnant og tre generalmajorer angiveligt er blevet dræbt allerede. Troppernes moral/kampvilje er så lav at russiske topofficerer skal tættere på frontlinjen - i visse tilfælde efter ordre af Putiin - ifølge Pentagon.

New York Times:

“Tab som disse påvirker moralen og kampviljen især da disse soldater ikke forstår hvorfor de er i krig.”! sagde Evelyn Farkas, Pentagon embedsperson for Rusland og Ukraine under Obama administrationen. “Den overordnede observans på situationen daler. Nogen skal tage føringen, nogen skal skyde.”

Men, tilføjede hun, “det er blot landstyrkerne.” med de russiske landstyrker i modgang har hr. Putin i stadig højere grad fokus på himlen for at angribe ukrainske byer, beboelseskvarterer, hospitaler og endog skoler. Luftbombardementerne har hjulpet til at camnouflere det russiske militærs ringe præstation på landjorden. Præsident Volodymyr Zelensky sagde i denne uge, at cirka 1300 ukrainske soldater er blevet dræbt i krigen.

Pentagon siger at med en tabsrate på 10% herunder sårede, i en enkelt enhed gør at denne er ubrugelig i kamp. Hvis man lægger 7000 døde til de anslåede 14-21000 sårede har det russiske militær nået smertegrænsen for at kunne kæmpe.

Dog er det det høje antal topofficerer der burde give alarm for russerne. I tilgift med de fire generaler har der være fem oberster og tre obestløjtnanter blandt de dræbte, sammen med adskillige majorer og kaptajner. I en hær som den russiske er gode dedikerede officer det som udgør forskellen på sejr og nederlag. 

To amerikanske militæreksperter sagde at mange russiske generaler taler i ikke sikrede telefoner og radioer. I mindst et tilfælde, sagde de, at ukrainerrne indkredsede en generals telefonopkald, angreb det sted han befandt sig dræbte ham og hans stab.

Hvis de russiske dødstal fortsætter med at øges, viI den type organisationer (i Rusland) der gjorde opmærksom på antal døde og sårede tropper i Sovjets invasion af Afghanistan, endnu engang måske være af betydning.

Der er ingen borgerlige protester der vil kunne lave om på Putins måde  at tænke på. Anti-krigs protesterende arresteres og får lange fængselsdomme. Putin kunne meget vel gøre hvad som helst - herunder skyde protesterende på gaderne - for at give ham frie hænder i Ukraine.

https://pjmedia.com/news-and-politics/rick-moran/2022/03/23/russian-casualties-in-ukraine-include-at-least-15-field-commanders-n1583565

"Hvide med blå øjne er skyld i finanskrisen"

Rick Moran

Brasiliens venstreorienterede præsident Luiz Inácio Lula Da Silva - af de fleste blot omtalt som "Lula" - stod ved siden af den britiske premierminister Gordon Brown ved en pressekonference og gav os en lektion i en tredje verdens ortodoksi:

Brasiliens præsiden Luiz Inácio Lula da Silva beskyldte i tirsdag "hvide mennesker med blå øjne" for den globale økonomiske krise og sagde det var forkasteligt at sorte og oprindelige folk skulle betale for de hvides fejltagelser.

Ved en fælles pressekonference i Brasilia sammen med Gordon Brown, Storbritanniens premierminister fortalte hr. Lula da Silva journalisterne: "Denne krise er forårsaget af den ufornuftige opførsel hos hvide mennesker med blå øjne, der før krisen bildte os ind at de vidste alt og nu demonstrerer at de ved ingenting."

Han tilføjede: "Jeg kender ingen sorte eller indfødte bankfolk så jeg kan kun sige (det er forkert) at denne del af menneskeheden skal holdes som gidsler og kommer til at betale for krisen."

Hr. Brown ville holde distancen til hr. Lula da Silva's bemærkninger. "Jeg vil ikke lægge skylden på nogen individer." sagde han.

Jeg er sikker på hr. Brown drog et lettelsens suk da han indså at han har brune øjne og ikke blå. Kun Gud kan vide hvilke rædsler den latinamerikanske venstresocialist ville have haft på lager hvis den britiske PM faktisk havde blå øjne. Ingen tvivl om der der ville være opført en eller anden skueproces og måske endda en offentlig piskning. Det er en skam Lula ikke kommer så meget omkring. Hvis han gjorde da ville han vide at der er mange afro-amerikanske bankfolk i Amerika og at masser af farvede folk arbejder i finanssektoren i Storbritannien. Tilsyneladende syntes hr. Brown ikke det var passende at nævne det overfor sin vært.

Lula advarede de samme blåøjede hvide djævle mod at foretage protektionistisk handelsaftaler når det drejer sig om handel:

"Jeg sammenligner protektionisme med stoffer," sagde han. "Hvorfor benytter mennesker stoffer? Fordi de er i krise og mener at stoffet vil hjælpe dem. Men stoffets virkning forsvinder hurtigt."

Jeg giver latinamerikanske venstrefløjsidioter med sjove navne skylden for stofproblemerne. Det giver ligeså meget mening som at give skylden for finanskrisen på nogen race og en bestemt øjenfarve.

http://www.americanthinker.com/blog/2009/03/white_people_with_blue_eyes_ca.htm

Andre artikler af Rick Moran ved klik.

En verdensberømt pædofil død, 50 år gammel

Michael Jackson, den verdensberømte pædofil, død som 50 årig

Rick Moran

Nu ikke tale dårligt om de døde siger du?

Man må godt tale dårligt om de døde, hvis de har gjort noget "dårligt" mens de var i live. Der er vist ikke noget mere "dårligt" end at foulempe et barn.

Til de som siger Michael Jackson ikke blev dømt for seksuel misbrug af mindreårige, vil jeg blot stille det enkle spørgsmål: Ville du lade din teenager eller dit før-teenager barn tilbringe en nat i Jackson hjem uden opsyn?

Ja, ikke sandt.

Måske, hvis man er ivrig efter udgyde en sådan ære over ens søn, så ønsker du også, at benytte dit barn for at opnå en gigantisk betaling, som nogle forældre tilsyneladende i årenes løb gjorde med deres børn ved, at tillade dem at blive med Jackson, og derefter få betaling for at holde mund om misbruget.

Når det drejer sig om Jacksons indflydelse på verden så siger det noget ganske forfærdeligt om os alle, at så mange kunne blive hengivne fans af denne mand med så lidt talent. Som barn med "The Jackson Five," havde Michael en pæn lille stemme og var meget sød når han rystede sine hofter som en voksen (sekulariseringen af børn på Michaels alder mens han optrådte med sine brødre er tilegnet en artikel for sig). Men som voksen var Jacksons stemme - OK til pop, men så heller ikke mere - den var tynd som et halmstrå med en irriternde falsk vibrato og et hvinende "hiccup" som formodentlig gjorde de kvindelige fans skøre.

Hans "dans" var unik, men meget ensidig. Jeg finder det utroligt, at nogle vil kunne sammenligne ham med folk med ægte talent som Gene Kelly eller Fred Astaire. Det behøves ikke nævnt, at de to giganter ikke behøvede at gribe sig i skridtet på scenen for at ophidse deres fans.

Gregiry Hines var en formidabel danser. Næsten alle Motown kunstnere fra 60-. 70'erne var gode sangere. Michael Jackson ,den totale underholdningspakke, var en god showman, men næppe noget jordskælvsagtigt talent. De hyldester der nu hældes over ham i dag er en fascinerende øvelse i ønsketænktning - måske enda bedragerisk tænkning. At udnævne nogen til "King of Pop" og ytre sig svulstigt om, hvordan hans talent har haft indflydelse på verdens musik er en kæmpemisforståelse. Det var ikke Jacksons "talent" der gav inspiration til fremtidige popartister, men snarere hans "stil" - en fuldstændig anderledes gang suppe. Den var helt igennem original, men værdig til den slags saligprisninger vi læser og hører om idag? Næppe.

Han var altså ikke "uden talent," men en performer med begrænsede evner der gennem dygtig marketing, en udnyttelse af trends (såsom at producere videoer der når langt videre end koncertoptagelser ,der var standard dengang hos MTV) og en ekcentrisk personlighed, nåede toppen i verdens popmusik på præcis det rigtige tidspunkt.

En sammenligning med Elvis Presley er brugbar her. Presley var også performer med begrænsede evner, men Amerika var klar lige på det tidspunkt i historien da hans chokerende enestående stil (og det at han havde Tom Parker, en mand der var i tiden, som manager) medførte den usædvanlige succes. Elvis var også en fremragende showmand, og hans senere karriere blev støttet loyalt af hens aldrende kvindelige fans der aldrig blev trætte af at se ham vride de gamle favoritter på en scene i Las Vegas.

Måske er det selve popmusikkens natur i dag at ophøje disse performere til uanede højder, som det ikke var muligt med ægte talenter som Sinatra, Garland, Sammy Davis Jr., og andre hvis popstil vil holde for evigt - selv lang tid efter deres fans er borte. Jeg siger dette ikke som en hån, fordi jeg nød virkelig Thriller, Billie Jean og Beat It sammen med anden popmusik fra vor tid. Skønt begrænset med deres artistiske succes så har performere som Jackson afspejlet deres tid ganske fuldkomment som al god popmusik gør. Men det betyder ikke, at vi skal sætte Jackson op på en kunstnerisk piedestal. Så langt fra.

Jeg har medfølelse med Jacksons familie. At miste en bror eller en søn er altid en tragedie. Men jeg sympatiserer ikke med Jacksons forrykte fans. At lade sig opsluge i en andens liv, en der med vilje manipulerer med følelserne er en form for narcissisme. Jeg vil nok som de fleste beklage Jacksons bortgang da jeg har mange ikoner fra min ungdom der har forladt os. Farrah Fawcett, der også døde i går, frembringner den samme længsel i mit hjerte efter at vende tilbage til min sørgmodige erindring om tider der var mere simple, da man havde mindre ansvar og jeg havde en optimisme og en tillid til at hele verden lå for mine fødder og jeg blot skulle samle den op.

Hvor ville jeg dog ønske at medierne ikke gik i selvsving over Jacksons død. Andre langt vigtigere historier som Iran, sundhedsreform, og Obama administrationens fortsatte indblanding i vort liv får langt mindre omtale. Det at dække Jackson betyder et kæmpepublikum så man kan næppe klandre medierne for at forsøge at tjende på det. De ville trods alt være tossede hvis de ikke forsøge at malke historien til sidste dråbe.

Om 100 år, vil historikerne så være forundrede over populariteten hos mennesker som Jackson? Forhåbningsvis på det tidspunkt vil vi være vokset fra den tilbøjelighed vi har til at sætte mennesker op på en bjergtop og tilbede hver bevægelse de foretager.

Andre artikler af Rick Moran ved klik

Så bor dog efter olie for pokker!

‘Kom i gang med at bore, ja kom dog i gang’? Næ, næppe det

På det tidspunkt den første dråbe olie kommer på markedet, fra Obamas meddelelse onsdag, vil der være gået flere år siden han besad embedet.

Rick Moran

Alt man behøver at vide om præsident Obamas følelser vedrørende fossile energiressourcer blev udstillet ved Andrews Air Force Basen onsdag, da han triumferende meddelte, at forbundsregeringen nu åbner op for store havområder hvor der kan bores udenfor kysterne.

Der stod så vor præsident, og entusiastisk redegjorde han i detaljer for sin plan om at gøre os uafhængige af energi, foran en af de allermest dødsensfarlige krigsmaskiner som mennesket har fostret - F-18 Hornet. Men dette fly var anderledes. Sammen med bevæbningerne, der ville kunne sætte Allahs frygt i vore fjender og en tophastighed to 2 gange lydens - så var dette en "Grøn" F-18 Hornet. Så vidt vi kan regne ud flyver den på en blanding af jetbrændstof og bønnespirer, eller måske broccoli. Se det er et rigtigt våben for vor tid - moderne, dødbringende og politisk korrekt.

Se, hvis de nu kan finde en lesbisk eller en kænsskiftet minoritets kvinde som pilot for den, så ville det være så lækkert.

Jeg er sikker på at Flyvevåbnet ikke ville ofre præstationen for at være miljømæssigt med på noderne, eller vil de? Lad det nu ligge. Vor præsident havde nyheder at fremføre. Han lyder for hele verden som en der netop har fået "en vej til Damaskus" oplevelse om energi. Barack Obama priste det at bore udenfor kysterne efter olie, og gav ordre om at omfattende områder af tidligere helt uberørte havområder skulle åbnes for udnyttelse af de grådige og altid begærlige olieselskaber.

Eller hvis du er en af Obamas småskøre grønne tilhængere, så gav Obama startskuddet for den største udvidelse af energireserverne i historien. Eller gjorde han nu også det?

Hvad Obama giver med den ene hånd, tager han med den anden, sådan er det faktisk. Nogle aftaler der allerede var sat i gang er blevet annulleret mens kæmpemæssige depoter af olie og naturgas stadig findes ude i havet, herunder hele Stillehavs kystlinjen fra Mexicos grænse til Canada. I tilgift, for at udvide boringerne i den østlige del af Den Mexikanske Gulf, skal præsidenten have autorisation af Kongressen. Dette ville have været et knips med fingrene da benzinprisen var 4 dollars, men det er langt mindre sandsynligt idag.

Andre aftaler der havde været godkendt i Alaska er også blev annulleret for yderligere miljømæssige undersøgelser. Selvfølgelig skulle præsidenten slet ikke nævne Arctic National Wildlife Refuge - et 'helligt' sted, hvor caribou (rensdyr) kalve fødes - og som kunne have givet ligeså mange tønder olie tilsammen som alle de områder som præsidenten har åbnet op for som boresteder. Den langsomme godkendelsesproces garanterer at jeg vil være på pension og kun kan frem og tilbage til min lille købmand her i Streator, Illinois ved at ride på et æsel før der er en dråbe olie på markedet fra boringerne på Østkysten.

Hvad er så meningen med denne meget velkomne, men når det viser sig kun halvvejs metode til at udvide vore hjemlige olieproduktion? Bemærk ordet "Bore" i næsten enhver overskrift i medierne om denne historie. Præsidenten sender det signal til det amerianske folk, at han har lyttet til deres råb om "bor, baby, bor" og har nesværdiget sig til at svare til gunst for kravet. Borgerne vil synes bedre om ham på grund af det, trods den kendsgerning at det ikke vil forøge tilstrømningen af hjemlig olie før præsidenten har forladt embedet og kan betragtes som en ældre statsmand. Måske vil han være valgt til verdens præsident derude i fremtiden, men hvis vi stadig er i Afghanistan, da vil jeg vædde på det ikke sker.

Så er der oveni alle hans politiske små julelege: Noget lokkemad - og derpå hurtig skift - for at få republikanere ombord på hans "klimaforandrings" lyntog. Da der stadig er GOP (medlemmer af Republikanerne) i Senatet der faktisk ønsker at blive sluset ind i denne gennemskuelige 'dummepeterleg,' og stemmer for en eller anden form for cap and trade lov (handel med CO2-kvoter) er sandsynligheden for at han kan høvle tilstrækkeligt af Republikanerne til at undgå en filibuster om hans energi lov, nu ret gode.

Selvfølgelig vil det kræve en forfinet intelligens at gå ind for at udvide produktionen af fossile energikilder mens man samtidig vedtager en lov der vil ødelægge de foretagender er skal have ansvaret for at producere samme energi, Men Kongressen gør noget sådant hele tiden - den nationale sundhedsreformlov er det nyeste eksempel - så hvis du mener der ikke er en helt tydelig uoverensstemmelse, ja så har du valgt at tænke som en politiker.

For Republikanerne er denne meddelelse slet ikke gode nyheder. De vil med stor rette kritisere forslaget for at være for lidt og for at komme for sent. Men hvem lægger mærke til detaljerne? Præsidenten vil kunne komme tilbage og pege på at GOP er "obstruktive" og hykleriske for ikke at bakke op om hans ideer. "De ville så gerne bore, og når jeg giver dem lov til det, er de alligevel imod mig," vil præsidenten sige. Han benytter denne form for falsk overdrivelse med stort held, som det blev kunne ses i hans klager over at GOP ikke kom med alternativer til sundhedsreformen når der trods det alligevel var tre forskellige planer i Kongressens forslagsboks der blot lå og samlede støv da Demokraterne nægtede endog bare at læse dem.

Mindretalslederen John Boehner var åbenbart med på præsidentens spil ved at lyde endnu mere irriteret, end han plejer.

Tiden er forlængst overskredet for denne administration til at forsøge at forsinke amerikansk energi produktion ved vore kyster og begynde at lytte til det amerikanske folk der gerne ser en "overordnet" strategi til at producere mere amerikansk energi og skabe flere jobs....

Republikanerne lytter til det amerikanske folk og er kommet med en bedre løsning - Den Amerikanske Energi Lov - der vil sænke priserne på benzin, forøge amerikansk energiproduktion, fremme nye rene og bæredygtige energikilder, og opmuntre til større effektivitet og påpasselighed.

Ligesom Republikanernes forsøg med sundhedsreformen er deres energi lov blevet syltet på bunden af lovgivningshoben i månedsvis. Ingen tvivl om at præsidenten og Demokraterne vil anklage Republikanerne for ikke at komme med alternativer og forsøge at presse miljø- og skattelove igennem Senatet. På dette område står Republikanerne ikke samlet som de gjorde med sundhedsreformen, da adskillige senatorer samarbejder med Demorkaterne for at få en kompromislov. Om de vil mere succes, end de Republikanere der flokkedes om Finansformanden Max Baucus og i ugevis forsøgte at få vedtaget en sundhedsreform lov er et åbent spørgsmål.

Mens præsidentens allierede på venstrefløjen gnider i deres hænder i glæde over denne "tilnærmelse" mod midten og over de Republikanere der er mere villigt indstillede på at stemme for cap and trade, så behøver de ikke bekymre sig. Der er tilstrækkeligt med huller i dette forslag om at bore udenfor kysterne til at det kan erklæres en miljømæssig risikofyldt affære, og en rengøringshold burde sendes afsted for at rydde op i det rod han har formået at efterlade med dette forslag.

Rick Moran is PJM Chicago editor; his own blog is Right Wing Nut House.

Kan man holde af kunsteren og hade hans politik? Pete Seeger mindeord

Er det muligt at elske kunstneren, men hade hans politik?

Rick Moran

           

Den kommunistiske aktivist og trobadour Pete Seeger er død. Hvor højrefløjen dog har udøst en masse gift, og venstrefløjen en masse hæder og helgenkåring over ham. Det er ganske forudsigeligt, med nogle få undtagelser også fuldstændigt banalt.            

At gøre Seeger’s død til endnu et kultursammenstød forekommer på sæt og vis trættende, ligesom to gamle boksere der kommer ud af deres ringhjørner til den 12. omgang. Forslåede, blodige, det eneste de har tilbage er deres instinkt om at ødelægge hinanden. Uanset hvilken kunstart, de kunne besidde, så er denne forsvundet lang tid før klokken ringede til sidste omgang.

Skal vi virkelig reducere alt i Amerika til et højre versus venstre Harmagedon? Man kunne længes efter en mere nuanceret, mindre automatipilotagtig analyse af mennesker som Peter Seeger. Faktisk har der aldrig været nogen som Pete Seeger, og fremtidige historikere vil udviske de fleste af de kedelige. giftige angreb mod hans minde -- ligesom de enøjede hyldestsange der hvidvasker hans hadfyldte politik -- og se på h e l e hans liv og så derpå give en bedømmelse af hvad han har bidraget med til det amerikanske samfund.

Hvad helt præcist var så de bidrag? Konservative bliver skingre når de taler om “social retfærdighed,” fordi, ærlig talt, det er et emne der ikke falder godt i tråd med vor stærke sider. Det lader formode at ikke alt i Amerika altid har været perfekt eller nødvendigvist “godt,” hvilket er imod vor undertiden noget eventyrfyldte fortælling om amerikansk historie.

               

Men Seeger og hans kommunist allierede betragtede “social retfærdighed” som en metode til at få indflydelse på ledelsen af Amerika. Det som i sandhed bør bemærkes er at trods alle deres anstrengelser i den henseende, ja så mislykkedes det. Deres kampagner for at opnå borgerrettigheder, miljølovgivning og få afsluttet Vietnam Krigen lykkedes til en vis grad. Men kommunistpartiet kan knap findes i Amerika i dag, fordi gennemsnitsborgeren har forkastet det i de sidste 8 årtier.

Det er rigtigt. og sådan set meget passende at Seeger’s kommunistiske fortid er en del af mindeordene om ham. Men skal det være på bekostning af hans helhjertede beslutning om at redde den amerikanske folk-tradition fra udryddelse? Den mand brugte mere end 70 år på at rejse landet rundt, finde sange, sømandsviser, arbejdersange, sange om katastrofer, sange om kærlighed, sange om krig og fred, sange om uretfærdigheder, og sange der blot var morsomme. Tusinder af sange. der var del at Appalachernes sangtraditioner, i Mississippi Deltaet, Det Gamle Vesten, minesamfundene i bjergene - fra hav til hav knoklede Seeger, til tider i nærmest dyb stilhed, men med stor kærlighed for at bevare denne værdifulde Americana arv.

The Smithsonian kunne ikke have gjort det lige så godt. Vi kan så se tilbage, med rædsel, på noget af hans aktivisme, irettesætte ham for hans støtte til Stalin og Mao (at sige han støttede Hitler, fordi han gik ind for Nazi-Sovjet Pagten er at gå alt for langt). Men hvis vi undersøger hans militiante indstilling i forhold til konteksten i tiderne, da dukker et helt andet billede op.

Seeger og hans hobo rejsekammerat Woody Guthrie ((læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2012/12/protestsanger-helt-uden-appel-woody.html sang ved arbejderdemonstrationer i 1930’erne. Dette var en tid, hvor fabrikkerne stadig ansat slyngler og undertiden samarbejdede med det lokale politi for fysisk at angribe de strejkende og fagforeningelderne. “Which side are you on, boys? Which side are you on?” sang de. Udmærker spørgsmål til os i dag. Hvilken siden ville du have stillet dig på?

De sang den samme sang i 1950’erne før Martin Luther King Jr., før Rosa Parks, før firhedsmarcherne og før Bull Connor og hans hunde. Den musikalske forkæmper for borgerrettighederne, Pete Seeger, og derefter folksangere som Joan Baez og Peter, Paul & Mary, spillede en stor rolle i forandringen af kulturen.

Historien har vist de havde ret, og uanset hvad du kunne mene om Præsident Barack Obama, så er vi på mindre end en menneskealder gået fra at benægte de sorte ret til at sidde i stormagasinets cafeteria, til at en sort præsident sidder i Det Ovala Værelse. For de som har en vis alder, forekommer denne transformation nærmest magisk og på en måde ubegribelig.

Havde Seeger ikke en pointe med at synge om og agitere for miljølovgivning på et tidspunkt da Hudson River var så forurenet at den stank fremfor at flyde? Seeger skabte en miljøorganisation for at redde floden før Rachel Carson’s Silent Spring. Tog han fejl?

Sagen er, at Seeger oftest stod på den rigtige side, uanset om han var en hedensk kommunist eller ej. Det er absolut nødvendigt at kritisere ham hvor en kritik af rimelig. Men før skal du separere Seeger’s musik fra hans sociale aktivisme - en aktivisme der helt sikkert i hans yngre år gik i den helt rigtige retning.

På det seneste er hans anto-kapitalisme, anti-erhvervslivs tordning blevet noget trættende. Og han antog hvert eneste forvrøvlede argument om diversitet og multikulturen. Måske var dette uundgåeligt når man ser på hans svindende indflydelse på venstrefløjen og som han forsøgte at bevare relevant.

Howard Husock’s har gjort sig nogle tanker om oprindelserne til Seeger’s aktivisme: 

Den forandring Pete Seeger indledte med “Where Have All the Flowers Gone?” kan ses som kulminationen på en proces der blev igangsat årtier tidligere, i 1935, da Communist Party meddelte sin strategi om en “folkefront” for at pakke denne ind, så den passede meget ‘kønnere’ med de amerikanske traditioner.

“Kommunismen er det 20. århundredes amerikanisme,” proklamerede Earl Bowder, generalsekretær for American Communist Party. Eller som skribenten V. J. Jerome udtrykte det med titlen til en tale til Partiet konvent i 1951, “Lad os benytte Kulturens Våben.” Det var Pete Seeger’s geni (han var med i partiet fra 1942) der skulle indse at sangene der ikke var copyright på og de forskellige musikstile i landdistrikterne i Syden, både hos hvide som sorte, kunne anvendes til redskaber i politik.

Er det sådan vi burde se på Seegers indsatser for at gøre folk music populært og for alle? Som del af en master kommunistisk plan? Er der slet ikke plads til Seegers passion for musikken, og lige så vigtigt, for de mennesker som musikken handler om?

Folkemusik traditionen er i bund og grund en musikalsk social historie om Amerika. Den er til tider ikke særlig køn. Det var livet i Amerika for sorte, kvinder, hispanics, irere slaver, eller næsten enhver anden nyankommen heller ikke. Lyt til de almindelige menneskers ‘stemmer’ i Page Smith’s vidunderlige People’s History of the United States i 8. bind.

Jovist, de taler om brutal undertrykkelse, men også om hele tiden at have et håb og visheden om at de kan forbedre deres liv. Dette er et Amerika som konservative kan gå ind for - trods en masse vorter- Og Seeger gav gennem sin musik stemme til mange af de uden stemme og skammede de ud som vitterligt bør udskammes.

Hans var med sit liv yderst konsekvent. Men hvad siger det om os når vi bedømmer det liv udelukkende på den kendsgerning at vi nærmest voldeligt er uenig med hans politik?

Hvis en menneske har mange forskellige facetter, lag, skal vi så, når tiden kommer til at dømme ham, fjerne facaden lag efter lag og bedømme ham med hele hans forundrende kompleksitet og modsætning? Eller går vi ud af det ene spor og erklærer ham en fiasko på grund af hans politiske tro?

Når det drejer sig om Seeger, så kan du elske kunstneren, men afsky hans politik. Rick Moran

http://pjmedia.com/blog/is-it-possible-to-love-the-artist-but-hate-his-politics/?singlepage=true

 

Argentinas Milei tugter med realiteter ved Davos

Robert Spencer  Argentinas præsidentJavier Milei bliver ved med at holde de socialistiske internationalister i forsvarsposititon, og hvor er det dejligt at betragte.

 

Siden han indtog præsidentposten i december 2023 har Milei givet verden - og især the United States — en dristig lektion i det muliges kunst. Venstrefløjen har gjort sit allerbedste i årevis for at lokke verden til at acceptere ideen om at en stadig ekspansion af regeringer var uundgåelig og ikke kunne imødegås. På blot lidt over et år i embedet har Milei med glæde fået den holdning til at implodere, ved drastisk at reducere i regeringen og genskabe noget der kan ligne økonomisk stabilitet til Argentina, der i alt for mange år har været et venstrefløjens fallitbo. 

Milei har givet Trump støtter et tydeligt eksempel der kan peges på hver gang venstreorienterede hævder at forbundsregeirngen er for stor til at der kan skæres ned på dens spild, og skal stoppes i at blive endnu større. Og ved the World Economic Forums årlige møde i Davos sidste uge, fortsætter han med at lade løgnene fra venstrrefløjen ramme dem selv i ansigtet.  

Rick Moran rapporterede fredag om Mileis indledende forkastelse af wokeism ved Davos, og bedste del var, at Milei var så langt fra færdig.. Fox News rapporterede lørdag at Milei lagde endnu mere pres på den venstreorienterede elite ved at pege på “woke ideologiens mentale virus” og mere i samme stil. Han “krediterede de fundamentale værdier i Vestens civilisation, som respekt for liv og frihed, ytringsfrihed og religionsfrihed for at Den industrielle Revolution kunne finde sted, den som løftede 90% af verdens befolkning ud af fattigdom” .Så hamrede han løs på wokeismen som en sygdom det vil smadre alt vi har kært i Vesten.” Og jo, han gjorde det med sætninger som ville få dig til at ønske at du havde været til stede, og kunne betragte ansigterne på de selvudnævnte moralens overherrer blandt publikum. 

Milei sagde om wokeness: “Dette er den store epidemi i vor tid der skal helbredes. Dette er den cancer vi skal af med. Denne ideologi har koloniseret verdens vigtigste institutioner - fra de politiske partier og regeringer i Vestens nationer til global ledelse, endog NGOer, universiteter og medier.” Han tilføjede: “Vestens civilisation - endog mennesket - vil ikke være i stand til at vende tilbage til fremskridtets sti som vor pionerånd kræver det. Det er absolut nødvendigt at nedbryde disse ideologiske lænker, hvis vi ønsker at gå frem mod en ny gylden tidsalder.” En Gylden Tidsalder. Nu hvor er det vi har hørt det før - i sidste uge?

Argentinas præsident gik direkte mod en af venstrefløjens mest hyldede fantasier ved at sige at, “forsøge at påtvinge forestillingen om at kvinder er mænd og mænd er kvinder er ganske enkelt selvbedragerisk. Og de siger intet om når en mand klædt som en kvinde slår sin modstander ihjel i bokseringen, eller når en mandlig fange hævder at være en kvinde og ender med seksuelt at begå overgreb i fængslet.” At forveksle dem med sund fornuft: Det er kryptonit for venstreorienterede fra Buenos Aires til Geneve. 

Besluttet på at lukke ned for den venstreorienterede parade, bragte Milei endog det homoseksuelle par i Georgia der seksuelt misbrugte deres adopterede børn, idet han siger: “Jeg siger det direkte når jeg siger misbrug. Dette er ingen eufemisme, fordi i sine mest ekstreme former er kønsideologi, helt klart misbrug af børn. De er pædofile.” Sådan. Og den kendsgerning at så få mennesker vover at kalde dem præcis det er en indikation af vor tids svære skade..

Milei gik direkte efter strube på venstrefløjen idet han fortsætter: “Sunde børn bliver irreversibelt skadet gennem hormon behandlinger og lemlæstelse,som om et 5 årigt barn kunne gå med til sådanne ting, og skulle deres familie ikke være enig vil der altid være statsansatte der står klar til at træde gunstigt til og som de kalder det ‘i barnets bedste interesser.’”

Milei gav de utvivlsomt oprørte venstreorienterede et glimt ind il fremtiden som de havde skabt, idet han siger: “Først nu er vi begyndt at se effekterne af en generation der har lemlæstet deres legemer, opmuntret af en kultur af seksuel relativisme, og disse mennesker har brugt hele deres liv på psykiatrisk behandling for at klare det som de har gjort ved sig selv. Alligevel er der ingen der tør tale om disse udfordringer. Ikke kun det, men det store flertal har også været underkastet det vildledende selvbedrag fra en lille minoritet.” Jo, men det er ved at vende som Mileis tale indikerer.  

"Tro mig” konkluderede Milei, “de skandaløse eksperimenter i denne kriminelle ideologis navn vil blive fordømt og sammenlignet med de mørkeste perioder i vor historie." 

Ligesom skolebørn i dag undervises i de rædselsvækkende handlinger tilbage i tiden da mennesker blev brændt fordi man mente de var hekse. således vil fremtidige skolebørn være skrækslagne over den kendsgerning at i vor tidsalders absurditet, smadrede eliten utallige liv ved at insistere på at mænd kunne være kvinder og kvinder være mænd, og tvang så mange mennesker som de kunne til at være med på den galej.

Javier Milei vil blive husket som en af dem, der begyndte at føre denne vildfarne verden tilbage til fornuften. .

https://www.frontpagemag.com/argentinas-milei-keeps-walloping-davos-leftists-with-reality/