Mexicos Revolution. Hjalp den?

Mexicos Revolution og dens følger

Allan Wall

En nation og et folk har behov for at kunne være fælles om deres historiske erfaringer, det Abramham Lincoln kaldte "erindringens mystiske akkorder." Årlige mærkedage for nationale begivenheder hjælper til at styrke en nations historiske identitet.

.

I Mexico har Revolutionsdagen den 20. november en sådan samfundsmæssig betydning.

Den Mexikanske Revolution begyndte den 20. november 1910 med et oprør mod diktatoren Porfirio Diaz, der havde været ved magten i årevis, og derpå gav afkald på magten og forlod landet i 1911.

Men Porfirio Diaz's abdikation medførte ikke en æra med fred og velstand. Så langt fra.

Francisco I Madero, der indledte revolutionen og blev præsident blev overvundet af Victoriano Huerta, der igen blev overvundet af en koalition, der efterfølgende blev opdelt i fraktioner der så igen bekrigede hinanden.

De to mest farverige revolutionsledere var Pancho Villa, "Kentauren fra Nord" og Emiliano Zapata, lederen af "Befrielseshæren fra Syd." De havde også så afgjort den største indflydelse på udformningen af den kollektive mexikanske identitet.

Pancho Villa blev slået i 1915 ved Celaya af Alvaro Obregon i det største slag under Revolutionen.

Efter Carranza/Obregon fraktionen havde triumferet over Villa/Zapata alliancen blev en ny forfatning indført under Caranza's ledelse i 1917. Den er stadig i brug, dog er der indført mange tilføjelser.

En interessant lille trivialitet er, at den Mexikanske Revolution var den første krig noget sted, hvor et fly smed en bombe mod et skib i slaget ved Topolobampo i 1913.

Udenlandske magter intervenerede også i krigen. Tyskland støttede Huerta og senere forsøgte de at få en aftale med Carranza.

USA støttede Pancho Villa, men skiftede holdning og støttede derpå Carranza. Som gengældelse igangsatte "Kentaur fra Nord" et angreb mod Columbus, New Mexico. Dette angreb medførte at Pershings Straffeekspedition gik ind i den nordlige del af Mexico, den første militære opration fra USA, der havde støtte af luftvåben i slaget. På Mexico's østkyst besatte US militær kortvarigt havnebyen Veracruz.

Den Mexikanske Revolution æres hvert år i november, og mexikanske skoler underviser i vigtigheden af den. Den er en vigtig del af den mexikanske identitet.

PRI (Institutional Revolutionary Party), der herskede i lang tid, hyldede den Mexikanske Revolution netop fordi den fraktion vandt Revolutionen, og blev organiseret som et politisk parti, der med tiden blev kendt som netop PRI.

Som titlen antyder (Institutional + Revolutionary) lyder måske det som en mærkelig modsætning. Det betyder imidlertid at, PRI opfatter sig som en arvtager af den Mexikanske Revolution og vil fortsætte med at yde bidrag til folkets kamp for retfærdighed.

Men tiden har forandret sig. PRI er ikke længere magthavende. Ydermere, i de senere år, har nogle mexikanere kritiseret Revolutionen for ikke at have levet op til det den hævdede. Fra højrefløjen er den blevet undsagt, og fra venstrefløjen for ikke at have gået langt nok.

De mexikanske revolutionære repræsenterede forskellige interesser og ideologier. Zapata's hovedkamp var at rette op på konfiskationen af privat ejendom i sin region. Når det gælder Pancho Villa, er det ikke helt klart, hvad der var hans ideologi.

Opfattelsen af Porfirio Diaz, som altid er blevet gjort nederdrægtig, er blevet noget forbedret. Hans tiltag indbefattede økonomisk udvikling, en lav kriminalitetsrate og en peso der havde samme værdi som et pund sterling.

Madero var for det meste enig i Diaz's poltik, men han mente, at den gamle diktator havde haft magten for længe. Selv i dag må mexikanske kongresmedlemmer og senatorer ikke havde flere perioder. Er det en fornuftig politik? Noge siger nej, og ønsker at ændre det. Ved at tillade, at de mexikanske lovgivere kan genvælges vil det kunne gøre dem mere ansvarlige overfor vælgerne.

Der er nogle der har gået så langt som at forkaste den Mexikanske Revolution og alt den medførte. Den mexikanske lærde Sergio Sarmiento kalder Revolutionen en "monumental fiasko" der "ødelagde et regime med fattigdom, ulighed og autoritarisme" men som også "opbyggede et andet styre med fattigdom, ulighed og autoritarisme."

I 2007 offentliggjorde Macario Schettino en bog med titlen Cien Anos de Confusion (Hundrede år med forvirring). Schettino vurderer at på trods af, at Revolutionen er blevet hædret meget, har det tyvende århundredes Mexico ikke udviklet sig videre succesfyldt fremfor andre latinamerikanske nationer, uanset om man betragter betingelsernes for økonomien, uddannelsen, sundhedssystymet eller den sociale tryghed. Med hensyn til Mexicos udvkling siger Schettino, at lignende fremskridt er sket i andre lande som ikke har oplevet en social revolution.

Som tiden går, kan man spørge om, hvor meget en sådan kritik kan ændre på det traditionelle hovedsynspunkt vedrørende den Mexikanske Revolution? Hvordan vil fremtidige generationer i Mexico betragte den æra, og hvilken lære kan man udlede for fremtiden?

Family Security Matters Contributing Editor Allan Wall is a MexiData.info columnist who resides in Mexico and teaches at a university. Allan's websiteis located athttp://www.allanwall.net/.