Putin's Ideologiske fantasi om russisk “Åndelighed”
Artiklen er fra 2014, men stadig fremragende præcis og lærerig (synopsis-olsen)
DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN
David Brooks har skrevet en fremragende klumme om Putins historiske mission for at genskabe Rusland på verdens scene, gendanne hvad det kan med kontrol over det der engang var Sovjetunionen (og før - Det Russiske Imperium), og ser nærmere på Ruslands påståede moralske overlegenhed over det “korrupte verdslige Vesten.”
Den sidste del var jeg ved at få helt galt i halsen, fordi deres moralske overlegenhed i så høj grad er en ren fantasi.
Ruslands “moralske overlegenhed” hviler på 3 forestillinger, som skrevet af Putins yndlings russiske filosof Ivan Ilyin (Our Task). Russisk eksceptionalisme (at det er et særligt ‘stort’ samfund). hengivenhed til den Russisk Ortodokse Tro; og troen på autokratiet (teorien om ‘Den Store Hersker.’)
Med hensyn til eksceptionalisme, så er der en pointe med, at da man kom ud af det feudale mørke, oplevede man en eksplosion i kreativitet i kunst (musik, dans, litteratur, malekunsten) i det 19. og tidligt det 20. århundrede. Men denne kreativitet var på ingen måder mere overlegen end Vestens Renæssance- Det var et eksempel på at man sluttede sig til europæisk kultur, og ikke fortsatte en middelalderlig russisk kultur.
Men hensyn til hengivenhed til Den Russisk Ortodokse Tro, så har den hengivenhed i 1000 år holdt russisk kultur under diktatorers/zarers trældom, og en medfølgende meget rig kirke der holdt generationer af bønder i slavelignende forhold og i dyb fattigdom.
Hvad moralsk overlegenhed angår var der den allestedsnærværende vold mod de livegne af deres Herrer, misbruget af kvinder, og af så at sige alle (hustruvold og seksuel traffcking er stadig vidt udbredt) og stats- og kirkeorganiserede pogromer mod Ruslands uheldige jøder?
Med hensyn til Putins stolthed over Ruslands moralske overlegenhed så er det anslået at ‘sort’ økonomi næres ved mindst 40% korruption. Alle skal have betaling. Putin selv har fire lystyachter og 58 fly, ikke lige den påpasselige og retfærdige indstilling man kunne forvente af en sådan ‘moralsk’ leder.
Transparency International, en organisation der måler omfanget af korruption i verden har Rusland som nummer 133 ud af 176 lande på deres Index for 2012 (i samme klasse med lande som Iran og Kazakhstan). Olien og gassen der satte gang i økonomien er anslået til 630 milliarder dollars i 20111, og er i vækst. En frisk rapport (Russia & India Report) anslår at halvdelen af russerne er beskæftiget i ‘skygge’ økonomien (betaler selvfølgelig ingen skat).
Ruslands “lillesøster” Ukraine, er endnu et eksempel på Slavisk moralsk overlegenhed. Lige så meget man kan sympatisere med deres heroiske forsøg på at ændre deres kulturelle valg og blive en del af Europa frem for Rusland, så har også de nogle rædselsgerninger i deres historie. Rædsler påført dem af russerne, og så de ukrainske rædselsgerninger mod deres egne minoriteter (jøderne og tatarerne).
I 1930’erne skabte Josef Stalin et folkedrabsprogram mod Ukraines velstående bønder. Han skabte en falsk hungernød, hvorunder der måske døde helt op til 5 millioner af sult, og de resterende blev tvunget til at indgå i kollektiver. Men så bød mange ukrainere med begejstring Nazisterne og Nazi folkedrabsprogrammet velkommen, og deres jødiske befolkning blev overladt til såvel Nazistiske som Ukrainske massakre.
Selvom jeg virkelig har ondt af ukrainerne i deres kamp for at befri sig for det russiske kvælergreb, er det vigtigt at vide, at som alle tidligere Sovjet stater, var landet i udpræget grad uproduktivt og landets ledelse gennemført korrupt. Deres egen skyggeøkonomi er cirka 50% af BNP, ifølge IMF. Mindst 37 milliarder dollars er forsvundet under Viktor Yanukovyhs ledelse. Han kommer helt sikkert ikke til at lide nød under sin ‘pension’ i Rusland.
Putin's favorit filosof Ilyin, hævder at, “Vesten eksporterede denne anti-Kristus virus til Rusland. Ved at have mistet vort bånd til Gud og den kristne tradition er menneskeheden blevet moralsk blind, forblændet af materialisme, irrationalisme og nihilisme.” Putins messianske fantasi om at russisk kultur er medicinen for alle verdens dårligdomme er latterlig.
Lige så meget man kan være fristet til at betragte alt dette sludder som en genfødsel af Den Kolde Krig, så vil korrektionen dukke op, hen ad vejen, om nogle få år. Ruslands ungdom rejser i hobetal, og de som bliver tilbage får meget få børn. Alkoholismen er udbredt og meget alvorlig. Forretningsverdenen er blevet træt af Rusland gangsterbefængte korruption.
Når det globale energibehov gør at man erstatter fossile energiformer med alternative systemer vil Rusland igen blive et tredjerangs land.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/putins-ideological-fantasy-of-russian-spirituality?f=must_reads#ixzz2x5wZvMeK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar