mandag den 27. april 2015

Ejendomsrettigheder. Mange, mange tak

Ejendomsrettigheder. Mange, mange tak!



I denne tid har jeg tænkt over, hvor taknemmelig vi burde være for at vore forfædre gav os: Ejendomsrettigheder.


Mennesker knytter ofte disse rettigheder sammen med grådighed og selviskhed, men de er dog selve grundlaget for vor velstand. Alt går galt når ressourcerne bliver noget fælles.
Før de første immigranter. Pilgrims, kunne holde den første Thanksgiving sultede de. Skønt de havde arvet ideerne om individualisme og ejendomsret fra de engelske og hollandske handelsselskaber forsøgte de sig med ‘kommunisme’ da de ankom til Den Nye Verden. De erklærede at hver familie skulle have hver deres lige andel af mad, uanset hvor meget de arbejdede.


Resultatet var katastrofalt. Guvernør William Bradford skrev, “Der blevet stjålet meget, både nat og dag.” Samme plan i Jamestown bidrog til sult, direkte kannibalisme og at halvdelen af befolkningen døde.


Derfor besluttede Bradford, at familierne i stedet skulle have deres egne private jordlodder. Det fik hurtigt gjort en ende på lidelsen. Bradford skrev at folket nu “villigt gik i marken.”


Snart efter var der så meget føde at Pilgrims og indianere kunne fejre Thanksgiving. Der er intet som konkurrence og egeninteresse der kan få det bedste frem i mennesker.


For de første bosættere begyndte ejendomsrettigheder som et ikke stramt defineret system med “tomahawk rettigheder” til jord der blev anvist ved at man lavede hak i de træer der var om jorden, eller “majs rettigheder” ved at man såede majs. Hurtigt lavede man så kontrakter, udfyldte skøder og derpå kom advokater der kunne afgøre tvister beboerne imellem. Ejendomsretten fik ikke gjort ende på alle konflikter, men den skabte et bedre system for afgørelse af uoverenstemmelser end fysiske konfrontationer.
Thanks, property rights!


Ved at vide at man virkelig har ejendomsretten bliver det meget lettere at tilså, passe, investere og opnå velstand. Regnskovene i Brasilien ødelægges i dag fordi ingen rigtig ejer dem. Shovhuggere fjerner så mange træer de kan fordi de ved at hvis de ikke gør det træder andre til. Der er ingen der har nogen særlig god grund til at lade træer stå eller plante nye til senere brug, dog har der på det seneste været nogle private grupper der har købt parceller i Amazonas for at beskytte træerne.


Oceanerne betragtes som vores fælles, og de er vanskelige at privatisere. I årevis har mangel på ejerskab ført til overfiskning. Arter vil uddø, dersom de ikke behandles som ejendom. Nu er der så nogle få steder der sælger fiskerettigheder til private grupper af fiskere. Canada har privatiseret sit Stillehavs Fiskerii, og har reddet hellefisken fra udryddelse. Da fiskerne nu kontrollerer fiskerettighederne, sørger de for at bevare fiskeriet.


Tænk på det når du sætter dig til middagsbordet. Vi spiser tonsvis af mad, men ingen bekymrer sig om at det skulle slippe op. Vi ved at der vil være rigeligt, da mennesker tjener på det.


Som økonomen Henry George fra det 19. århundrede sagde: “Både mennesker og høge æder kyllinger - men jo flere høge, des færre kyllinger, jo flere mennesker, des flere kyllinger.”


Trist nok troede selv Henry George ikke fuldt og fast på privat ejendomsret. Han mente jorden ikke skulle være ejet af nogen, da der jo ikke kan skabes mere jord. Havde han kunnet se, hvor elendigt de alment ejede regnskove behandles ville han måske have skiftet holdning.


Hernando de Soto (den samtidige peruvianske økonom, ikke den spanske conquistador) skrev om at helt tydeligt defineret ejendomsret tilskynder til vækst i udviklingslandene. Steder hvor ejendomsretten står uklar - det meste af Den Tredje Verden - lider under dette.




“Cirka 4 milliarder mennesker har faktisk bygget deres hus og deres forretningen udenom lovsystemet,” fortalte de Soto mig. “Det hele er ret så tilfældigt og uorganiseret på grund af mangel på lovregulering, definitionen på hvem der ejer hvad. Fordi de ikke har adresser (lovligt anerkendte) kan de ikke få kredit.”


Uden ‘gerninger’ kan de ikke indgå tillidskontrakter. Økonomisk aktivitet kan ikke lovligt beskyttes, i stedet må de gå på det sorte marked, eller “det grå marked” i en slags juridisk limbo. På steder som Tanzania, siger de Soto, er 90% af økonomien ikke reguleret af loven.


Så mennesker udbygger ikke deres huse eller forretninger. Folk forbliver fattige.


Lad os være glade for ejendomsrettighederne og håbe at din familie aldrig vil skulle erfare den økonomiske erfaring som næsten slog Pilgrims ihjel.


John Stossel is host of “Stossel” on Fox News and author of “No They Can’t! Why Government Fails, but Individuals Succeed.”



Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails