Bøsseægteskab og pornografi - en sammenhæng?
Jeg havde sådan set ikke forventet at to interessante historier om bøsseægteskab skulle poppe op på een gang, men her så en af Paul Bedard fra Washington Examiner om en ny seriøs analyse af et fænomen han siger ikke kan diskuteres skånsomt: “Udsættelse for pornografi bløder op for modstand mod ægteskab mellem personer af samme køn blandt den største gruppe af Nej-sigere - heteroseksuelle mænd.”
“Vor undersøgelse lader formode at jo flere heteroseksuelle mænd, især de lavere uddannede heteroseksuelle mænd, der ser pornografi, des mere støttende bliver de af bøsseægteskab,” fortalte Indiana University Assistant Professor Paul Wright til Secrets.
Idet han forklarer analysens resultater, udgivet i Communication Research journal, sagde Wright, “Pornografi indtager en individualistisk, ikke fordømmende stillingtagen til alle former for ikke traditionel seksuel opførsel, og positive holdninger til ægteskaber mellem personer af samme køn er stærkt knyttet porno. Hvis mennesker mener at enkeltpersoner skulle bestemme over sig selv og ønske sex med en person af samme køn. så mener de også at individer skal være i stand til at bestemme om de vil giftes med en partner af samme køn.”
Han tilføjede: “Da en del af individets seksuelle holdninger stammer fra de medier de benytter, så giver det mening at de som ser pornografi vil have mere positive holdninger til bøsseægteskab.”
Dette er interessant forskning selvom man ikke direkte berører den ‘varme grød’ med bøsseægteskab. Hvis forskningen holder vand er det en meget tydelig illustration af kulturens indflydelse på de politiske holdninger. Her har du en temmelig helt klar apolitisk, fri for en dagsorden form for underholdning, skabt af mennesker der muligvis slet ikke bekymrer sig om at forfatte deres manuskript ud fra ideologiske slagord eller underforståede temaer. Imidlertid synes det ganske så udpræget at påvirke forbrugerens holdning om det meget politiserede ved bøsseægteskab.
Bedard bemærker at forskerne bag undersøgelsen nævnte populariteten af lesbisk pornografi blandt heteroseksuelle mandlige seere, og opstiller så den hypotese, at deres velbehag ved en sådan aktivitet kunne gøre dem mere modtagelige for bøsseægteskaber. Dette ville forudsætte at en del af betragternes modstand mod bøsseægteskab var med baggrund i “afstandtagen” fra samleje mellem samme køn.
Som altid med sociologiske studier er der imidlertid nogle væsentlige bekymringer - 500 heteroseksuelle mænd i løbet af seks år - og troværdigheden af svarene om noget (forbruget af pornografi) som mange ikke har det godt med at tale om.
Så er der også det ømtålelige spørgsmål om årsag og effekt: Ændrede de deltagendes holdning til sex mellem personer af samme køn sig virkelig med tiden som et direkte resultat af at bruge pornografi, eller er disse ændringer i holdning der allerede af andre årsager? Kunne vi med rette formode at de som ser rigtig meget pornografi har særdeles afslappede holdninger til seksuel troskab, og derfor er langt mindre opmærksomme på at tage et ægteskab alvorligt... ligesom man lettere forkaster de sociale og religiøse fordømmelser som man opfatter følger med?
Det traditionelle ægteskab er blevet svækket i det amerikanske samfund i lang tid før bevægelsen for sex mellem personer af samme køn virkelig kom i fremgang. Fortalere for den form for sex nævner ofte dette, samtidig med at man fremhæver, at et samfund med en så høj rate af traditionelle ægteskaber der ender i skilsmisse ikke er særlig intellektuelt troværdigt når man insisterer på “helligheden” i sådanne ægteskaber.
Det er ikke let at adskille årsagerne til en så stor forandring fra virkningerne, men hvis denne forskning overlever en nærmere kritik, kunne den kaste lys på en vigtig sandhed: Først ændrede den måde amerikanerne tænker på sex sig, og så fulgte uundgåeligt synet på ægteskabet.
For at klargøre en pointe .... i den udstrækning jeg er villig til at acceptere konklusionerne i dette studium så formoder jeg, at det ikke at støtte til bøsseægteskab svarer til ‘trivielle’ ægteskab. Det jeg mener er, at hvis en person ikke mener restriktionerne der følger med det traditionelle ægteskab - altså den påkrævede deltagelse af en mand og en kvinde - har stor moralsk værdi eller status, så er den person mere villig til at betragte det at nægte ægteskab mellem personer af samme køn som noget hykleri - overholdelse af en meningsløs tradition. Hvis det traditionelle ægteskab er noget tvungent eller noget irrelevant, hvorfor så lade parrene i sex mellem samme køn have det dårligt ved at sige til dem at den går altså ikke.
Det er mere eller mindre det spørgsmål samfundet stiller sig selv. Ville det være overraskende at erfare at regelmæssige brugere af pronografi i højere grad betragter traditionelt ægteskab som noget værd at forsvare ihærdigt på bekostning af det som rutinemæssigt portrætteres som “borgerrettighederne” hos homoseksuelle? Vil det være overraskende at erfare at fans af porno i højere grad end den store befolkning forkaster appeller til at følge traditionen og den religiøse myndighed?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar