Udskylning
Lake Peigneur ligger i Louisiana, 170-249 kilometer vest for New Orleans. Hvis du besøgte stedet for 36 år siden ville du have oplevet en ferskvandssø der, hvor den var dybest var cirka 3 meter, masser af fisk. Og hvis du så var den den 20. november 1980, ville du have kunnet oplevet en 40 meter høj olieboreplatform forsvinde i en sø der næppe er dyb nok til at dække en sunken sejlbåd.
Texaco, udføre boring i Lake Peigneur, og man håbede at finde olie cirka 430 meter nede under søbunden. Vi er ikke helt sikker på hvad der skete den dag - da boreplatformen på 40 meter fuldstændig blev opslugt på kun 3 meter vand. Mest sandsynligt er det at ingeniørerne hos Texaco havde lavet en fejl. Deres bor på 0.35 meter var ikke placeret korrekt og gik en smule sidelæns og ikke direkte ned. Normalt ville det ikke have den store betydning - udover man ikke ville finde olie. Men Lake Peigneur var ikke ovenpå en oliereserve - eller i hvert fald ikke kun en oliereserve. Cirka 430 meter nede under bunden var der en saltmine som Diamond Crystal Salt Company drev. Og hullet som boreplatformen lavede førte søens vand direkte ned i minen.
Hvis man føjer salt til vand så ved man at de to ting udmærket kan blandes - saltet opløse og det ret så hurtigt. Og hvis man så gør det i stor skala som i en saltmine - og med en sø på cirka 2,5 milliarder vand som tilskud - så går det galt. Dette gælder især i dette tilfælde, fordi saltminen, og det gælder sådan set alle saltminer, benyttede saltsøjler til atstivning af loftet, mod vægten ovenfra. Da vandet så kom strømmedne ind - smeltede disse søjler og alt faldt sammen. Herunder boreplatformen på 40 meter.
Ganske hurtigt dannede der sig en strømhvirvel på overfladen af Lake Peigneur da vandet søgte ned i minen. Hvirvlen begyndte at suge alt i søen til sig med stadig større kraft. Boreplatformen forsvandt - et dusin både, hvoraf mange var pramme med lastbiler og måske mest utroligt hele 26 hektar land, herunder en hel ø.
Delcambre Canal, der før denne dag var søens adgang til Den Mexikanske Gulf ændrede kurs og førte dermed saltvand fra havet til søen. I nogle dage skabte denne omvendte strøm et vandfald på 30 meters højde - det højeste i Louisianna på den tid. Da søbunden så endelig var helt forsvundet, var også den 60 år gamle saltmine og den engang så klare ferskvandsø var nu en saltsø med en max.dybde på 30 meter.
Ganske forbløffende er det at ingen kom til skade eller døde ved Lake Peigneur katastrofen. De 55 saltminearbejdere og alle personerne på riggen og i båden var kommet bort i tide.
Bonus Fakta: Salt og olie - historien: Edwin Drake (som man mener er den første amerikaner der med succes borede efter olie (på den tid brugte man den dyre hvalolie til belysning) blev hyret til at udforske området under Titusville, Pennsylvania i 1858.
Men at lede efter olie mange meter under jordoverfladen var en ny udfordring. Drake besluttede ganske enkelt at kopiere de velkendte metoder til boring efter salt og anvendte metoden til olie. Han føjede også et støbejernsrør til for at kunne bore gennem klipper uden at der ville komme vand i boresystemet. Men denne ‘opfindelse’ blev saltboremetoden standarden for de første borerigs.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar