Omskærelse og Moses, blev han omskåret fysisk?
2. Mosebog 4:18-31 indeholder en af de der passager som mange helst vil springe over og lade som ikke er med i Bibelen. Nogle vil endog forsøge at lade som om at fortællingen ikke går ud på det der beskrives.
Min holdning, at hvis den er med, så må vi jo se på den uden at forsøge at få den til passe med vore moderne fornemmelser og følelser. Men den er godt nok besynderlig den passage.
Årsagen til det er, at lige her ved tidspunktet for at Moses vender tilbage til Egypten for at udføre det som Gud har givet ham som opgave, så fortælles der, at en nat forsøgte Gud at slå Moses ihjel. 2. Mosebog 4:24). “Men undervejs i natteherberget kom Herren imod ham og ville slå ham ihjel.” Den er svær at greje, ikke sandt?
Moses havde netop haft en lang samtale med Gud ved den brændende busk. Moses føjer sig til sidst, og accepterer Guds befaling om at drage til Egypten og føre israelitterne ud af trældommen. Han har forladt den brændende busk sammen med sin svigerfar og er på vej til Egypten for at gøre Guds vilje.
Var Zippora, Moses hustru, mørk i huden? (af Kusj slægtslinje)
Hvorfor forsøger Gud så at tage Moses’ liv, især nu da han viser lydighed? Hvorfor gå gennem alt det med den brændende busk, hvis Moses alligevel skulle slås ihjel bagefter. Har Gud ‘tabt sutten’ eller hvad?
Det ser ud til at Gud ville slå Moses ihjel, fordi han ikke var omskåret. Hændelsen sker mens Moses’ hustru Zippora og deres søn er gået til ro for natten. Da Moses så bliver udsat for Guds angreb tager Zippora en flintekniv og omskærer deres søn. Skriften siger, at hun derpå tager deres søns forhud og berører Moses fødder (King James oversættelsen) med den. “Fødder” er en hebraisk eufemisme for “de private dele” eller vore genitialer. “Da greb Zippora en skarp sten og afskar sin søns forhud og berørte hans (Moses) blusel dermed, idet hun sagde “Du er mig en blodguddom” Så lod han (Gud) ham i fred.”
Genitialierne er så ‘private’ at de ikke nævnes. Enhver israelit der læser, hører beretningen ville vide at Zippora ikke rørte ved Moses “fødder” med sønnens forhud, men derimod hans private dele. Således udførte hun en ‘stedfortræder’ omskærelse og identificerede Moses med sønnens omskærelse- Ved denne handling “lod Herren ham i fred” (4:26), og Moses fik lov at leve. Zipporas hurtige indsats (og snit) reddede Moses’ liv. Læg mærke til at Moses nu var blevet reddet fire gange af kvinder: Hans mor, søster, Faraos datter og nu hans hustru.
I betragtning af at Herren “lod ham i fred” ved Zipporas handling antydes det at Moses ikke kan have været omskåret, i det mindste ikke efter hebraisk vis, før dette tidspunkt. Måske har det haft noget at gøre med hans opvækst i Faraos hus.
Nogle bibelkyndige har formodet at grunden til at Zippora ikke også omskar Moses kunne være, at den tid der kræves for at komme sig efter ‘operationen’ ville have hindret deres rejseplaner. Når man netop er omskåret er det særdeles vanskeligt at rejse. Mit spørgsmål er, hvorfor skulle det at Moses ikke var omskåret give Gud grund til at slå ham ihjel? Hvorfor var det så vigtigt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar