Privatiser rub og stub
Markedet er udmærket til nogle ting vil folk sige, men andre aktiviteter er alt for vigtige til at blive overladt til markedet. Eller for komplicerede. Eller for fundamentale for vort demokrati.
Jeg siger PRIVATISER DET HELE!
For nogle vil det lyde ufølsomt, kynisk - men fiaskoen ved ikke at privatisere tjenesteydelser, at lade dem være op til regeringen, det er det som dræber og gør mennesker fattige. Der er intet medfølende ved det.
Tag f.eks. organ donationer.
Regler, regulativer forbyder det at købe og sælge organer, og markedet fungerer ikke på det område. Desperate patienter må vente, og håbe at nogen giver af ren og skær generøsitet, at nogen dør - lige på det rigtige tidspunkt - og af hospitalets personale lader deres sag komme helt i top af ventelisten.
I USA er der 100000 mennesker på venteliste for en nyre. Nyrer udgør op til 80% af organmanglen. Vi har to nyrer, men har kun brug for den ene. Donorer kunne redde mange liv, men ikke tilstrækkeligt mange vælger at donere. Som kontrast, så er der i Iran ofte en venteliste på villige donorer. Det er fordi, i Iran er det lovligt at sælge organer. Det er dog yderst sjældent at Iran gør noget rigtigt.
Folk køber, og sælger alligevel stadig organer selvom det er ulovligt, men som det ofte er tilfældet så skaber det sorte marked rædsler der sandsynligvis ikke ville forekomme dersom folk åbenlyst kunne handle. Derfor får vi overskrifter som “Pige smuglet ind i Storbritannien for at få sine ‘organer høstet’” og “Kinesisk dreng på 6 år, har fået fjernet sine øjne. De skal sælges på det sorte transplantationmarked.”
Det er helt sikkert bedre om udveksling af organer - som med alle andre udvekslinger - finder sted på frivillig basis.
Bioetikeren Sigrid Fry-Revere, grundlægger af Center for Etiske Løsninger, drog til Iran for at møde sælgere og købere af organer.
På mit TV-progam fortalte hun om mennesker som “en lærling der havde brug for penge for at åbne sin egen butik ....Den har han nu. Han gav sin nyre til en 15 årig pige, der går i skole og har det fint. Han er regelmæssigt i kontakt med hendes mor, fordi det giver ham en opmuntring at høre at pigne har det godt.”
Fry-Revere siger handel med organer i Iran er nærmest som adoption i USA: De to parter kan beslutte at de kan besøge hinanden for bedre at lære hinanden at kende. Til andre tider er donationen anonym. Begge løsninger er langt bedre end at bortføre og fjerne øjnene på en 6 årig.
I Amerika lader vi folk sælge blod. Og sæd. Og æg. Hvorfor ikke nyrer? Hvorfor krymper politikerne sig over ideen om et lovligt marked? Fry-Revere siger, “Jeg tror det blot er gamle vaner der er yderst vanskelige at lægge fra sig.”
Der er alle mulige slags services som mennesker mener markedet ikke kan håndtere. Muligvis har de en slags mental blokering. Præsident Obama siger, at uden regeringen, kan vi ikke slukke brande. Men næsten halvdelen af de mennesker regeringen betaler for at slukke ildebrande arbejder for private udbydere. Ofte kommer de til branden langt hurtigere.
Byen Sandy Springs, Georgia, udliciterede de fleste af sine serviceopgaver. Beboerne blev overrasket over at erfare at gaderne blev rengjort hurtigere, og trafiklysene blev synkroniserede. Det er ikke fordi de gode gamle regeringsarbejdere er dovne - de har blot ikke samme incitament til at finde på bedre løsninger. De har regnet med at de aldrig ville miste deres arbejde hvis de blot gjorde som de altid har gjort.
Der er visse ting der bør udføres af regeringen: Domstole, overvågning af forurening, og grænsebeskyttelse. Men næsten alt andet burde overlades til private aktører.
Regeringen giver ofte garantier på papir og løfter i taler. Men regeringen leverer sjældent. Private virksomheder udførte et brillant stykke Internet arbejde for præsident Obamas valgkampagne. Men når det drejer sig om websitet for hans sundhedsforsikring, lod præsidenten regeringen klare det. Vi kender resultatet (en katastrofe). .
Markedet er overhovedet ikke perfekt, men det tillader en verden hvor kløgt belønnes og slendrian straffes, en verden hvor flere mennesker tager risici og er innovative. Det er en verden hvor mennesker stortrives.
Nogen trives i stedet for at vente - og dør undertiden - mens de håber regeringen med tiden vil gøre det rigtige.
John Stossel is a longtime award-winning broadcast journalist who hosts "Stossel" on the Fox Business Network. His newest book is "No, They Can't: Why Government Fails, but Individuals Succeed." To find out more about John Stossel, visit the Creators Syndicate webpage.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar