Filmen Rumrejsen 2001 og finansieringen af den
I foråret 1968 blev sci-fi fans i the United States, og senere hele verden, gjort opmærksom på en film der fik varig indvirkning på filmhistorien.
Filmproducenten Stanley Kubrick og forfatteren Arthur C. Clarke's samarbejde om 2001: A Space Odyssey, var det der blev talt om hos biografgængerne. Hvis du ikke kender filmen, vil jeg ikke ødelægge den for dig (dog er den 50+ år gammel nu, så du burde have set den), for filmen er virkelig blevet anset som en af de allerbedste film nogensinde.
Men dengang, 1968, var det ikke noget mange var enige om - masser af publikum forlod biograferne, forvirrede og noget utilfredse.
Den berømte filmkritiker Roger Ebert opsummerede deres erfaring og var ikke enig med de som ikke brød sig om filmen.,Hans begejstrede anmeldelse af filmen lod forstå: “To ud af tre der ser den vil sige til dig - den er for lang, eller for vanskelig, eller værst af alt blot science fiction. Faktisk er det en smuk lignelse om menneskets natur. Måske er det menneskets natur ikke at ønske at kende for meget til menneskets natur.”
Det er ret dybsindigt - “en smuk lignelse om menneskets natur.” Det er også sandt. Men det er også sandt at 2001 er, i bund og grund en film om fremmede livsformer der interagerer med menneskeheden. Og med det formål fokuserede Kubrick på et problem for det virkelige liv.
Kubrick begyndte at arbejde på filmen i maj 1964, det tog altså fire år at færdiggøre den. Hans mål var at gøre sci-fi til noget mainstream, noget faktisk alle kunne forholde sig til. Han lader meget kontant formode, at vi mennesker ikke er alene i universet og selvom sci-fi fans af alle aldre regelmæssigt har diskuteret sådanne muligheder kom disse overvejelser og samtaler sjældent videre. Det håbede Kubrick at kunne lave om på - han ville igangsætte en samtale om menneskets plads i universet. Men få måneder inde i arbejdet filmen truede virkeligheden med at stille sig i vejen.
Den 28. november 1964 var NASAs Mariner 4, et rumfartøj designet til at flyve til Mars og tage billeder af overfladen sendt afsted. Mariner 4 skulle sådan set ikke komme særlig tæt på overfladen - tættest ville være under 10000 kilometer. NASA forventede i bedste fald grynede billeder, ikke særlig detaljerige billeder fra en af vore nærmeste planeter, (Det bedste billede her foroven) Men Kubrick frygtede det værste: At Mariner 4 ville opdage intelligent liv. Og da det ville være virkelig, virkelig storartet for NASA og for den sags skyld alle andre, ville det gøre 2001: A Space Odyssey meget mindre interessant - og dermed ville den indtjene færre penge.
Hans løsning? Tegne en forsikring. Ifølge the New Yorker, "Var Kubrick så bekymret over at et alien møde kunne være nært forestående, at han søgte at tegne en forsikring hos Lloyd’s of London i tilfælde af at hans fortælling skulle blive et flop mens den blev produceret.”
Kubrick gik helt sikkert til det rigtige forsikringsselskab, Lloyd's of London er meget kendt for at forsikre de mest skøre ting.
Men denne anmodning var lidt for langt ude. The History Channel formoder at Lloyd's of London faktisk udarbejdede en police - den var blot alt, alt for dyr. Arthur C. Clarke citeres for at sige om emnet: "Hvordan juristerne lykkedes med at sammenfatte præmiesummen kan jeg ikke begribe, men tallet de nævnte var en smule astronomisk og projektet blev standset. Stanley besluttede at tage chancen med universet.” Clarke kan have taget fejl. Mental Floss fortæller at "Lloyd’s nægtede at ville tegne en forsikring, fordi de beregnede at muligheden for at finde intelligens andre steder i universet på så kort en tidsperiode i midt 1960’erne var for lille,” så Kubrick måtte klare sig uden forsikring.
Det fik ingen betydning: Mariner 4 opdagede aldrig nogen små grønne mænd. Kubrick derimod fik en gylden -- 2001: A Space Odyssey gav ham en Oscar for Best Visual Effects.
Bonus fact: Den dramatiske musik de fleste forbinder med filmen (denne) skulle såmænd ikke have været med, i det mindste ikke efter Kubricks oprindelige plan.
Kubrick hyrede komponisten Alex North til at lave filmens soundtrack, men mod færdiggørelsen af produktionen besluttede Kubrick at musikken ikke var den helt rigtige til hans vision, og i stedet brugte han et meget anderledes soundtrack bestående af eksisterende klassiske musikværker.
Du kender nok åbningsscenen til 2001 med den berømte fanfare fra Also sprach Zarathustra, en timelang komposition af den tyske komponist Richard Strauss - første gang opført i 1896. Men Kubrick glemte at fortælle North om dette, og ifølge både History og Mental Floss fandt North først ud af det da han overværede premieren på filmen. North var langt fra tilfreds, for at sige det meget mildt. I sidste ende udgav han sit eget soundtrack. Han ventede blot nogle år - til 2001.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar