søndag den 21. juli 2019

Nadver var det første måltid på Månen

Det første måltid på Månen 


Vi fejrer i denne tid 50 års dagen for den første månelanding/vandring. Skelsættende i menneskehedens historie. Som Neil Armstrong udtrykte det da han trådte ned på Månens overflade, "One small step for [a] man, one giant leap for mankind." Armstrong og Buzz Aldrin satte det amerikanske flag på Månen, hvor de befandt sig i 21 timer.
Hvad var det første måltid på Månen? Det vil nok overraske dig at få at vide at det var brød og vin i en højtideligholdelse af Nadveren. Mens Neil Armstrong respektfuldt så til markerede medastronaut på Apollo 11, Buzz Aldrin den utrolige begivenhed ved at fejre den Hellige Nadver - et åndeligt samvær mellem ham og Gud. Dette skete før de trådte ud af the “Eagle,” månelandingsfartøjet for at gå rundt på Månen.
I oktober udgaven 1970 af Guideposts tidskriftet fortæller Aldrin om hændelsen: “I adskillige uger før den planlagte afgang med Apollo 11 i juli 1969 havde præsten i vor kirke Dean Woodruff og jeg søgt efter at finde det rette symbol for den første månelanding.”
Buzz Aldrin var ældste i Webster Presbyterian Church i Houston området. Pastor Woodruff fortalte ham at, “Gud åbenbarer sig i dagligdagens almindelige hændelser.” Det ville inkludere brød og vin, enkeltdelene i Den Hellige Nadver, en fejring af Kristi død på vegne af os syndere.
Ideen om nadveren på Månen var Aldrins. Han skriver: “Jeg spekulerede på om det kunne være muligt at indtage nadveren på Månen, symboliserende den tanke at Gud også åbenbarede sig - nu da mennesket rakte ud i universet. For der er mange af os i NASA programmet der virkelig mener vi udfører en del af Guds evige plan for mennesket. Jeg talte med Dean om ideen...og han var entusiastisk.”
The First Meal on the Moon
Source: AP Photo/NASA
De besluttede at mens Aldrin betjente sig selv med nadveren på Månen ville kirken nede på jorden deltage på nogenlunde samme tidspunkt.
Men selvom han var ældste skulle han så have tilladelse fra kirken? Pastor Woodruff spurgte den øverste gejstlige for  the Presbyterian Church’s General Assembly og fik et hurtigt OK.
Apollo 11 landede på Månen om eftermiddagen, søndag den 20. juli 1969. Astronaut Mike Collins cirklede på det tidspunkt, med Aldrins ord “i kredsløb om Månen i kommandomodulet, uden vi kunne se det på den bælgmørke baggrund over os,” mens Armstrong og Aldrin befandt sig i landingsmodulet.
På mit radio show, talte jeg om denne meget lidt kendte historie om det første måltid på Månen med Bill Federer, historiker og forfatter. Bill sagde, “Buzz Aldrin var en så berømt astronaut at Toy Story karakteren blev opkaldt efter ham, Buzz Lightyear.”
Bill føjer til, “Før de trådte ud (på Månen) holdt de en pause. Og radioen blev tavs.”
Det var Aldrin der krævede radiotavshed ved at sige: “Houston, dette er Eagle. Dette er piloten på LM der taler. Jeg vil gerne bede om nogle få øjeblikke med radiotavshed. Jeg vil gerne invitere enhver der lytter med, uanset hvor og hvem, at tænke et øjeblik over begivenhederne i de foregående timer og vise taknemmelighed på den måde vedkommende vælger.”
Federer bemærker at tidligere da Apollo 8 var på rejse til Månen ved juletid 1968, læste besætningen op fra 1. Mosebog, “I begyndelsen skabte Gud Himlet og Jorden....” Desværre  lagde den berømte ateist Madalan Murray O’Hair sag an mod NASA for dette. Måske inspirerede søgsmålet til radiotavsheden som Aldrin ønskede.
Under alle omstændigheder fortæller Aldrin om hans plan med “at sige tak” for dette utrolige øjeblik. “For mig betød det så at indtage nadveren.” Det er meget passende, da historisk set nadveren kaldes Eukaristien - der stammer fra det græske ord for Taksigelse - i taknemmelighed over Jesus og hans offer.
Aldrin fortsætter, "I radiotavsheden åbnede jeg de små plasticpakker der indeholdt brød og vind.” Hans kirke nede på jorden havde givet ham en lille kalk. Da han hældte vinen i kalken, bemærker han. “I Månens tyngdekraft på en sjettedel af Jordens kom vinen langsomt og yndefuldt i koppen.”
Passagerne i Bibelen som Aldrin valgte at læse var ordene af Jesus fra Johannes 15:5: “Jeg er vintræet, I er grenene. Den som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre.”
Aldrin føjede til: “Det var interessant at tænke over at den første væske der blev udgydt på Månen og den første føde der blev spist var elementerne i Nadveren.”

Mens jeg skriver dette bliver jeg ved med at høre ordene af Paul Harvey, den kendte radiomand. “And now you know the rest of the story.”

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails