Unge afholder sig fra sex, er det så dårligt?

Greg Richter

Unge voksne har ikke tilfældig sex længere, og jeg vil gerne betone at jeg endelig er en trendsætter. Da jeg var ung voksen, ugift og med religiøse grunde til at afholde mig fra sex før ægteskabet, levede jeg i cølibat. Jeg gik ikke rundt med en T-shirt med den tekst, men det dukkede af og til op i samtaler med venner og kolleger.  

Du gætter muligvis at jeg blev drillet på grund af det. Niks. Jeg fik medlidenhed af nogle. “Det er så trist,” var et direkte citat. 

Jeg vil ikke lyve og sige at jeg ikke følte jeg manglede noget, men jeg følte mig ikke som en martyr. Det var et emne mellem mig og min Gud og ragede ikke andre. (Vi er i 1980-90’erne. Jeg er nu lykkeligt gift, med alt hvad det omfatter.)

Men nye undersøgelser har fundet at jeg ikke ville have været ud af trit med fæller i dag dersom jeg var blevet født nogle få årtier senere. Grundene til manglen på løse forhold er forskellige: depression, mangel på ægte relationer, afhængighed af teknologi. Disse er negative udfordringer der bør diskuteres, men mennesker der ikke er gift og ikke dyrker sex er i sig selv ikke et problem. 

CNN’s data chef, Harry Enten, satte for nylig spotlys på dette i et segment der efterlod kollegerne storgrinende i sendetiden - påpegende at en slående del at unge voksne fortæller  - ingen seksuel aktivitet! Mediaite dækkede det her: CNN’s “wild poll” efterlader panelet storgrinende. For medieklassen - er det en punchline. For mig, er det en kulturel markør der fortjener mere end fnisen. 

Jo, det er bekymrende at depression, isolation og overtillid til skærme har erstattet de naturlige rytmer med venskab, frieri og ægteskab. Disse ‘kræfter’ fortjener seriøs granskning. Men kendsgerningen at færre mennesker ser på tilfældig sex som et ritual er ikke noget der bør beklages. Om noget, kan Amerika nærme sig - undertiden ved et uheld - et moralsk grundlag der engang krævede bevidst indsats. 

Medierne kan more sig over statistikker, men måske bør de holde ind og spørge hvorfor det sker, og hvad det betyder for næste generation. Hvis unge voksne kan finde frem til ægte tilknytning til hinanden, stærke ægteskaber og familieliv i processen så kan mindre af tilfældig sex ikke være den sociale krise nogle mener det er. 

Det kunne faktisk være den første håbefulde kulturelle tendens i lang tid. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/young_people_aren_t_having_sex_and_that_might_not_be_a_bad_thing.html

 

Svage grupper som vælgersegment - en nødvendighed for venstreorienterede

Howard J. Warner

For nogle dage siden blev vicepræsident J.D. Vance i et interview spurgt om hvorfor Democrats nærmest ser ud til at stå bag forbrydere, og blokere for anklager og være imod politiet. Han svarede (for at være venlig) at politikerne har mistet følelsen med deres vælgere. Men selvom det måske er sandt for nogles vedkommende, kom han ikke frem til den virkelige årsag.  

Da Barack Obama blev valgt som præsident indikerede han at han ønskede, på fundamental vis, at ændre Amerika. For at nå det mål ændrede han vores sundhedssystem grundlæggende, hvor mange nu erkender der mangler personlig omsorg, da vore læger er blevet ansatte på hospitaler og i store medicinske enheder,  Ved besøg hos lægen møder man ofte sygeplejersker der praktiserer, da lægerne i store træk er optaget at behandlinger der giver større vederlag end et almindeligt lægebesøg. Besøgene er hurtigere og lægen bruger meget mere tid på computeren. Regeringens indflydelse på vores sundhedssystem er vokset i 60 år (siden Medicare og Medicaid), med the Affordable Care Act der har accellereret den tendens. At opnå kontrol over sundhedssystemet var blot begyndelsen til på grundlæggende vis at forandre Amerika fra the Enlightenment til Marxism.

Som Mark Levin på fremragende vis har beskrevet i detaljer i sin bog American Marxism, accepterede vores land ikke den klassiske klassekamp i Marxismen, da vor overbevisning er at rigdom opnås ved at akkumulere velstanden gennem ejendomsretten. Men Frankfurt Skolens version af Kritisk Teori giver muligheden for at identificere undertrykte grupper udover proletariatet og bourgeoisiet. Democrats har besluttet at separere befolkningen via race og etnicitet og det er lykkedes. For at dette skal fungere skal der være en afhængig gruppe der synes at være forfordelt.

Obama er en intelligent person der forvandlede Saul Alinsky, Marx, Kritisk Teori og anarki til en lovlig politisk bevægelse. Selvom den var succesrig i hans personlige opstigning til magt, har denne holdning ikke vundet fodfæste nationalt set. (Den er blevet godt taget imod i de større byer med store minoritetsbefolkninger).) Bevægelsen hen mod radikalismen omfatter en reduktion i politiet og straffene for forbrydelser. Dette resulterer i kaos der truer de lokale fattige og minoritets befolkninger og giver dem en følelse af at være uden håb og i en desperat tilstand. Dette er kritisk for teorien. Således vil disse politiske ledere modstå ethvert forsøg på at gøre vore gader sikrere. 

Democrats forsvarer kriminalitet og skærer ned på politiet fordi det holder dem ved magten. Hvis mennesker trues er de mere villige til  at stole på de som er i “oppressor” grupperne.  Tilskyndelsen til at ændre paradigmerne dukker ikke så let op når “gratis” goder tilbydes de som har færre ressourcer. Således fører den socialistiske Mamdani i kampen om at blive borgmester i New York, en by med en stor befolkningsandel af immigranter. Kriminalitet er det kaos som Kritisk Teori har fået i gang. At sænke kriminaliteten i  Washington, D.C. ved Trumps initiativ er en trussel mod Democrat ledelsen. Naturligvis kalder oppositionen Trumps tiltag - racisme - da Kritisk Race Teori er et element i denne marxistiske holdning. 

At få ryddet op i Chicago’s southside og  west vil storgavne borgerne. Det vil påvise fiaskoen hos Democrat. Og det at få ordnet problemerne, fjerne kaos vil gøre skade på de radikales magtbase.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/here_s_why_democrats_work_so_hard_to_defend_criminals.html

 

Hvad kender BONO til Israel? 

 Michael Berenhaus

Bono burde holde sig til musik. Han omtaler at Israel søger “hævn” mod Hamas?

Netop i denne uge dukkede et par dusin Hamas terrorister frem af en tunnel med granatkastere og affyrede dem mod israelske soldater med det formål at tage flere gidsler.

Hvor svært er det at indse at Israel kæmper en krig man skal vinde? Hvorfor ulig andre lande nogensinde må Israel ikke vinde en krig efter at være blevet angrebet? 

Dette er en unik krig. Hamas har bygget over 500 kilometer tunneler, og man tillader ikke nogen af sine borgere at søge dækning for krigen i disse. Deres naboland Egypten nægter at lade gazanerne undslippe krigen mens Hamas nægter at lade dem flygte.

Alle lande plaget af krig har civile flygtninge - Ukraine, Syrien, Libanon mv. - for at lade soldaterne kæmpe mod hinanden og spare de civile. Alle undtagen Gaza. Hvorfor er der ingen der protesterer mod Egypten for ikke at være en sikker zone for civile fra Gaza?  BONO siger det palæstinensiske folk “i sandhed søger en vej mod fred og fredelig sameksistens med Israel.” Hvilke beviser har han set på dette? Ingen. Det er blevet tilbudt løsninger om land adskillige gang og har trukket sig uden at komme med modforslag. Præsident Clinton beskyldte Arafat for trække sig fra hans mest generøse aftale. 

Det palæstinensiske folk støtter Hamas. Grunden til der ikke har været valg på Vestbredden i over tyve år, er fordi Fatah Lederen Abbas, udmærket ved at Hamas ville vinde.

Hamas målsætningen går ud på ikke kun at slå de israelske jøder ihjel,men jøder over hele verden. Hvad tror BONO mon udtrykket “Globaliser Intifadaen!” betyder? Går han ind for et verdensomspændende folkedrab på jøder?

Grunden til palæstinenserne aldrig har accepteret en fredsaftale med en to-stats løsning er fordi det ville betyde at deres bestræbelser for at udslette Israel er forbi. De ønsker ikke en afslutning på konflikten der ville lade Israel overleve. 

Der er en humanitær krise i Gaza. Hvis der var ægte sult, hvorfor viser alle billeder af de sultende børn, der bliver postet at de har genetiske handicaps? Det eneste ægte foto af en udsultet var af et israelsk gidsel - et levende skelet - som Hamas pralede med! Hvem kunne støtte det?

Krigen kunne slutte i samme øjeblik hvis Hamas overgav sig og løslod gidslerne. Men Hamas bliver ved med at kæmpe. Aldrig har et militær gjort så stor skade på sit eget folk som Hamas. De kunne placere alle gazanere i deres tunneler for at beskytte dem. Deres villighed til at ofre deres egne for verdens opinionens sympati er ondskab. Undskyld, men det er altså åbenbart. 

Fjern ordet “Israel” fra beskrivelsen af krigen og situationen er som dagslyset..

Image via Pxhere.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/what_does_bono_know_about_israel.html

Iran løber tør for vand - hvordan vil folket reagere?

 

Iran er ved at løbe tør for vand

Hugh Fitzgerald

Sammen med at have fået sine kernekraftsfaciliteter, fabrikker til ballistiske missiler og sine lagre af våben ødelagt eller alvorligt skadet i den tolv dage lange krig med Israel, og endnu mere skade ved de amerikanske bomber rettet mod faciliteterne bygget under jorden inde i et bjerg ved Natanz for at udvikle A-bomber og ved Fordow og ved byen Isfahan står Iran nu med endnu en udfordring for landets eksistens. 

En alvorlig tørke der truer med at bringe forsyningen af vand til et “nul punkt” således at der ikke er vand til landbrugene og heller ikke drikkevand til de 92 millioner iranere. 

Denne katastrofe, der delvist er et resultat af Den Islamiske Republik Irans gennemført elendige håndtering af vandforsyningen og delvist skyldes den globale opvarmning der har givet en ikke forudset og fortsættende hedebølge i hele landet kan ses her: “Protester i Iran dukker op da regimets inkompetence har givet afbrydelser i vandforsyningen og svære vandkriser,” af Mansoureh Galestan, NCRI, 1. august 2025:

I denne uge nåede det iranske regimes systematiske fiasko et kritisk vendepunkt og tvang nedlukning af 13 provinser grundet mangel på strøm og en voldsom hedebølge. Denne udbredte lammelse er ikke p.g.a en naturkatastrofe, men de direkte konsekvenser af årtier med korruption og katastrofal mangel på ledelse af præstestyret. Krisen er blevet så dyster at selv hovedstaden nu er i fare, da Teheran står i en lammende vandkrise, risikerer at løbe tør for vand i løbet af nogle uger grundet den langvarige tørke og regimets mangel på handling.

En krise som selv regimet anerkender

Tyngden af katastrofen kan ikke ses bort fra da embedsfolk i præsident
Masoud Pezeshkian’s administration har været tuvnget til offentligt at indrømme fiaskoen. Aliabadi, Pezeshkian’s Minister of Power, indrømmede offentligt situationens alvor ved at slå fast; “Undtagen i Gilan og en lille del af Mazandaran, står vi med en meget svær vandsituation.” Han advsrede om “august og september bliver vanskelige,” og sætte specifikt lys på de dystre konditioner i Isfahsn, Markazi, Sistan and Baluchestan, og Khorasan provinserne.

Til yderligere bekræftelse af nødsituationen meddelte minister

Pezeshkian, at regeringen overvejede en fuldstændig ugelang nedlukning af Teheran eller en tilbagevendende lukning på en dag om ugen grundet “ubalancen i energi.” Disse indrømmelser er ikke noget der skjules, men en indrømmelse af den lange krise, der har plaget grundet regimets politik. 

Regeringen mener, at ved at erklære enten en lukning en hel uge eller en tilbagevendende lukning en dag om ugen vil borgerne blive hjemme. I løbet af de dage vil kontorbygninger ikke blive afkølet, eller lyset tændt, biler og busser vil stå stille, og der vil være mindre brug for vand når folk er indendøre i deres huse med tykke mure end hvis de rejste rundt i den stikkende hede. 

Som svar på denne systematiske krisesituation er borgerne gået på gaderne i protester, der spænder over hele byen og dermed demonstreres en forkastelse af regimets inkompetence. 

Den 30.juli i Mehrshahr, Karaj, samledes dusinvis af borgere sig udenfor det lokale elektricitetsværk for at protestere mod de konstante pludselige afbrydelser af el. I Salehiyeh, demonstrerede borgerne mod manglen på vand med et magtfuldt slogan “Ingen vand, ingen tålmodighed,” Den offentlige vrede blev levende overført til Mahmoudabad, hvor med en slående handling af civil ulydighed en frustreret borger låste hovedindgangen til elektricitets distributionskontoret, og holdt ansatte indelukket som et vidnesbyrd om borgernes udmattelse over myndighedernes mangel på handling. I Marivan, fortalte landmænd at de var ved at miste hele deres høst efter en 10 dages nedlukning af vandingsvand, og ingen i regeringen påtog sig ansvaret....

Bemærk at denne enorme vandmangel intet har at gøre med Israel, men kun udelukkende med regeringen i Iran, der er opsat på at ødelægge den jødiske stat - og har brugt - så mange penge på sit kernekraftprogram. Det fører til elendig brug af vandressourcer, fiaskoen med at finde på løsninger i tide har ført til vrede hos befolkningen. Folkets vrede på grund af regeringens uduelighed og elendige ledelse ved at bruge milliarder på kernekraftprogrammet og på militæret og støtte til sine proxy allierede - Hamas i Gaza, Hizbollah i Libanon, Houtierne i Yemen og indtil Assads fald i december til Syrien har nået et punkt, hvor det trods risici for anholdelser og fængslinger af hundred tusinder af iranere, bliver stadig flere  demonstrationer i landet. 

På dette tidspunkt er der intet regimet kan gøre ved den største krise i landets historie. Det kan ikke kæmpe mod vejret, kravet om energi til air condition er eksploderet for blot at gøre livet nogenlunde tåleligt i hjemmene og kontorerne. 

Man kunne have brugt milliarderne på at bygge flere afsaltningsanlæg ved kysterne, og fulgt Israels eksempel ved at udvikle drypvandingssystemer til præcist brug af vandet så hver plante får vand på det rigtige tidspunkt.

Israelerne har også opfundet et værktøj kaldet WaterGen, der kan få vand ud af luften. Israel har tilbudt at hjælpe iranerne med deres problemer med vand, et tilbud Iran har afvist, Regeringen vil åbenbart hellere have at deres folk lider end modtage hjælp fra de forhadte zionister. 

Om få uger, hvis der ikke kommer en ‘syndflods’ lettelse, vil tørken have nået katastrofale niveauer, og de vrede folkemængder vil træde frem, deres antal mangedobles, og de vil afvise deres uduelige herskere der har smadret både de ressourcer der er til stede og brugen af vand. Hvordan vil de gale mullaher, der er blevet besejret i krig af Israel og i fredstid af manglen på vand, og ikke aner hvordan de skal stå og gå, nu klare denne krise? 

https://www.frontpagemag.com/iran-running-out-of-water/

Svovl og ild - modsat den stille overtalelse

Svovl og ild - modsat den stille overtalelse

Patrice Lewis

OK, nu skal der indrømmes. En af min yndlingsaversioner er når mennesker forsøger at få mig til at konvertere til deres særlige udgave af Kristendommen. Hos mig fungerer det ikke. Det har det aldrig gjort. Det eneste en sådan handling får mig til er at slå hælene hårdt ned i jorden og være imod, uanset hvad den ‘forkyndende’ siger eller, hvor meget jeg kunne være enig i synspunkterne.

Jeg formoder at min holdning stammer fra min tid på college, da tilfældige mennesker jeg ikke kendte henvendte sig til mig, både på campus og udenfor, med en Bibel viftende foran mit ansigt og krævede at få at vide OM JEG HAVDE TAGET IMOD JESUS KRISTUS SOM MIN PERSONLIGE FRELSER, og på samme tid viftede de med den gode bog over mit hoved som om de truede med at banke den ned på hovedet.

Se det får dig uden tvivl til at indvie dig til en Gud, lige på stedet, ikke sandt?

For individer der overhovedet ikke er religiøse da får denne ‘teknik’ den stik modsatte effekt. Jeg er ganske sikker på at dette ikke er hvad Jesus havde i tanke for hvordan hans ord skulle spredes, fordi denne metode er helt uden for skiven.

Denne udfordring mødte jeg for nylig da en kvinde der ved jeg er kristen ikke desto mindre følte et behov for at få mig trængt op i et hjørne og så få mig konverteret - lige med det samme. Min aversion kom helt op til overfladen, og jeg fortalte hende at jeg allerede havde accepteret Jesus.

Jeg erkender at emnet er dobbeltsidig, fordi gennem Bibelen får vi at vide at vi skal evangelisere. Jeg formoder at det er metoden med evangelisering der irriterer mig. Jeg har helt ærligt intet ønske om at trænge nogen op i et hjørne. Hvad skal en kristen så gøre?

Jeg diskuterede dette med en gudfrygtig nabo for et par måneder siden og hun gav et sundt og fornuftigt råd. “Det du skal gøre, er lægge “din lige gren lige ved siden af deres krumme.” 

Da jeg bad hende forklare sagde hun at mennesker der har problemfyldte liv eller mangler en religiøs base har “krumme grene.” Deres liv kan være problemfyldt og kompliceret gennem mange ægteskaber, afhængigheder eller dårlige valg. De mangler helt sikker den fred som en tro på Gud giver.

Så når mennesker med “krumme grene” kommer for at besøge hende, så evangeliserer hun aldrig for dem i ord. Det hun gør er ganske enkelt at vise “den lige gren” med hendes familieliv ved siden af deres, slut. Hendes lysende stilfærdige eksempel og det fredfyldte lykkelige familie hun har skabt med ægtemand og børn får den besøgende til at forstumme. Den “lige gren” bliver set igen og igen - og den huskes af de som besøgte hende.  

Dermed ikke sagt hun ikke vil samtale om Gud. Men hun tager blot føringen. Hun presser ikke på. Hvis mennesker vælger ikke at gå så langt, så er det OK. Hun vil være der for dem næste gang de ønsker at høre lidt mere.

Det er ikke en proces som giver resultat her og nu, men den er virkelig effektiv. Denne kvinde er en jeg virkelig beundrer og forsøger at leve op til. Hmmm...for hun har fremvist sin “lige gren” for mig. Den teknik er altså ikke dårlig.

WND klummeskribenten Vox Day har en bog med titlen "The Irrational Atheist" hvor han argumenterer mod ateismen uden at benytte et eneste citat fra Bibelen. Det som gjorde størst indtryk var Days ræsonnementer mod at bruge Bibelen som støtte for hans holdning. For ateister er det at citere fra Bibelen som at tale græsk til dem. De forstår det ikke, de tror ikke på det, og derfor nytter det Nada at benytte den i en diskussion.

Jeg mener det er en brillant logik.

Mennesker der ikke er religiøse kan ikke “høre” hvad Bibelen fortæller dem. Jeg tror de først skal have et behov for at “se.” Hvis de kan lide det de “ser” - nemlig dit eksempel - så bliver de for at høre og læse Ordet når de er klar. Gentagelse: Når de er klar. Ikke når du er klar.

Hvis det eneste disse ikke kirkebesøgende mennesker oplever er at du trænger dem op i et hjørne og snakker som et vandfald samtidig med du kræver deres øjeblikkelige troskab til Jesus, så er sandsynligheden for at de drejer rundt på hælen og flygter rimelig stor.  

St. Francis of Assisi, cirka år 1200 sagde det så fint: “Prædik evangeliet til alle tider, og når det er nødvendigt da brug ord.”

Jeg husker også Ezra Doolittle i “My Fair Lady” der synger “Ord, ord, ord, jeg er så træt af ord....hvis du er forelsket så vis mig det.”

Mennesker bliver yderst sjældent ‘konverteret’ til din tro eller holdning hvis du banker dem i hovedet med ord - undertiden bogstaveligt. Du skal vise dem i stedet.

Jeg mener Evangeliet bedst kan spredes gennem handlinger, som barmhjertighed, anstændighed og eksemplet gennem et liv hvor man går med Gud. Du ved - du viser “din lige gren.”  Eksempel fremfor formaning.

Tænk på de mennesker der har haft mest positiv indflydelse på dit liv. Hvorfor havde de det? Trængte de dig op i et hjørne og påtvang dig deres holdning? Eller viste de et nydeligt eksempel som du så ønskede af efterligne?

Ingen bryder sig om at blive presset og ‘pressede’ omvendelser holder sjældent. Benyt ikke din “lige gren” til at slå mennesker på siden af hovedet at trænge dem op i hjørnet.

Det forekommer mig at de mest effektive ‘evangelister’ er de som viser de gennemførte forandringer i deres liv som deres tro har medført. Jeg har hørt fra mennesker der er gået fra ‘helvedes dybder’ til fuldstændig fred når de først har fundet Gud. Det er svært at forestille sig en mere “lige gren” end det. Når den “lige gren” blidt lægges ved siden at nogens “krumm gren” kan virkningen være god.

Dermed ikke sagt at alle de ‘forkyndende’ på gader og veje mangler takt og ikke er i stand til at kontrollere deres ‘mundvand.’ Der er masser der forstår, at der er belejlige tidspunkter og passende teknikker til at sprede Evangeliet.

Men at trænge mig op i et hjørne, det fungerer bare ikke. I stedet så lad ‘dit lys’ skinne for mig og mennesker ... og du kender resten. Kan findes i Mattæus 5:16. “Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de kan se jeres gode gerninger og prise jeres Fader som er i Himlene.”

Brev fra England - et land i forfald, hvor trist

 

England i forfald - hvor trist

Andrea Widburg

(Se også, “Britain accepting ‘record-breaking’ arrivals of third world foreigners” by Olivia Murray.)

En af  mine britiske venner, hendes slægt går mere end 1000 år tilbage, sendte mig for nylig en hjerteskærende e mail om et besøg hun havde aflagt i Gloucester, en lille by i det sydvestlige England. Den er værd at læse for at se hvad der foregår i the United Kingdom.

Man behøver ikke vide noget om Gloucester for at vide det oprindeligt var et romersk fort. Det er fordi “cester” i navnet kommer fra det latinske ord  “castrum,” der betyder “befæstet sted.” Gloucester var et af de første steder romerne etablerede sig helt tilbage i år 48 A.D. Stedet har spillet en signifikant rolle i britisk historie. 

I de næste tusind år skiftede Gloucester mellem romerne, kelterne, anglerne, og sakserne. Efter den normanniske erobring i 1066 spillede baroniet Gloucester en stor rolle i den voldsomme borgerkrig i det 12. århundrede mellem den kongelige normanniske familie. Baroniet valgte den vindende side og fik dermed en masse favorisering og gunst i de kommende årtier. I 1216 blev King Henry III kronet i  Gloucester Cathedral.

Gloucester Cathedral in 1905. Public domain.

Den Katedral er vidunderlig, storslået. Stedet som et helligt sted går tilbage til det syvende århundrede, og det har været et tilbedelsessted lige siden. Byggeriet af den nuværende bygning begyndte ikke længe efter Normannernes erobring, selvom det meste af de genkendelige steder på komplekset begyndte i det 13. århundrede og fortsatte i de næste adskillige hundrede år. 

Gloucester har således spillet en særlig rolle i britisk historie. Her blev uld forarbejdet i MIddelalderen. Parlamentet mødtes her i årtier cirka det 15. århundrede. Tudorer besøgte stedet ofte, og den spillede en hovedrolle i the Roundhead (Parliamentarian) sejr i Den Engelske Borgerkrig i det 17. århundrede, en sejr der førte til mange af frihedstankerne som vi amerikanere engang gik ind for. 

Efter sin opgave som en magtmedspiller i tidlig britisk historie, gled Gloucester med hæder til at være et dejligt sted at bo og på grund af stedets prægtige beliggenhed, og Katedralen, en større turistdestination. Alt i alt, et dejligt sted med historie. 

Ifølge Office for National Statistics, blev 82% af befolkningen i Gloucester født i England, dog siger det ikke særlig meget om hvor dybe deres rødder i England er. . Den ægte information ligger i data over de “etniske grupper”, der nævner at 6,5% af beboerne i Gloucester siger de er “asiatiske,” og i store træk stiger procentdelen hurtigt i sydvest England. I tilgift vokser procentdelen af de som identificerer sig som sorte også hurtigt. 

Således er Gloucester gået fra et romersk fort, til en vigtig historisk by, til et stille turiststed, med lufthavn og bankområde. Og langsomt, men støt er befolkningen ved at blive ‘udskiftet.’.

Og således kommer jeg til min vens besøg i byen:

I går var jeg i Gloucester der er en historisk by, og kunne være et virkelig godt sted at rejse til, hvis det lokale byråd brugte nogle penge på det. Man har en smuk Katedral, interessante gamle sluser med et vandvejs museum, butikker og restauranter og romerske og middelalderlige ruiner og efterladenskaber. 

Imidlertid er det en af de slags steder, hvor man altid skal se sig over skulderen, og jeg bryder mig ikke om at være der efter mørkets frembrud. 

Nuvel, nu bliver jeg vel racistisk og fordømmende: Hurtigt vurderet så er cirka halvdelen af de mennesker der går på gaderne ikke indfødte briter (det betyder så ikke de er elgante franskmænd, eller stovte islændinge. De fleste af mændende har fuldskæg og en stor del af kvinderne er iklædt sort tøj fra hoved til hæl.) Den italienske cafe ved floden som jeg plejede at holde meget af er nu ved en som hedder Mohammed og kunderne er en blanding af sub-Sahara afrikanere, irakere eller afghanere og albanere og rumænere. 

Og med hensyn til de andre mennesker i Gloucester er de opdelt ganske ligeligt blandt dem som er på randen af sindssyge, dem  som er voldsomt overvægtige, og dem som drikker masser af alkohol. Af og til kan se en person der stadig virker rimelig normal.

Efter således at have beskrevet en by som hun har besøgt med regelmæssige mellemrum i 30 år, kom min ven med yderligere kommentarer om livet i Storbritannien generelt set, og til de som husker hvordan det var før Storbritanniens ‘åbne-dør’ politik med indstrømning af muslimer fra Mellemøsten og Afrika: 

Der er så meget ved the UK der er deprimerende, og det er frustrerende konstant at få at vide at vores liv og dagligdag beriges ved diversitet og at de nyankomne har så meget at tilbyde. Jeg formoder at min reaktion er bare at klare mit liv på bedst mulige måde, og jeg er heldig at bo i det som stadig er et relativt sikkert, og behageligt sted i landet, selvom jeg er bekymret for hvor længe det kan forblive sådan. Jeg har dog stadig ikke opgivet ideen om at flytte permanent ud af landet. Jeg har intet imod at være en ‘andenklasses’ borger i et eller andet land, men jeg har voldsomme indvendinger mod at være det i mit eget! 

Historiske England var fejlbefængt, som alle lande er det, da mennesker er fyldt med fejl. Imidlertid er det landet der mere end nogen andre gav verden ideen om frihed, det kom undertiden gennem blodig krigsførelse (Magna Carta f.eks.) undertiden for at undgå blodig krigsførelse (Englands Bill of Rights f.eks.) og undertiden grundet fremragende mænd der gjorde at kulturen blev rettet til, gennem Bibelen, mænd som Adam Smith, John Locke, Thomas Hobbes og Thomas Paine. 

Det er tragisk at være vidne til landets fald. 

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/an_email_from_england_shows_how_that_country_has_declined.html

 

Er de skøre eller blot venstreorienterede? Med nogle kvinder er det svært at se forskellen

Andrea Widburg

Det var en video, der kunne ligne en parodi på en tosset kvinde. Det som gør den interessant er, at den placeres i kategorien ‘den alle steds værende venstreorienterede Karen'. Nu følger et interessant spørgsmål: Gør det at være venstreorienteret kvinder tossede, eller er tossede kvinder tiltrukket af venstreorinteret politik? Spørgsmålet lyder enkelt, men det har faktisk ganske alvorlige implikationer for det amerikanske samfund. 

Videoen, der er ganske lang, viser en kvinder der jagter en mand, fordi han har krænket hendes standarder ved at eje en raceren hun, og dermed mener hun han har ladet en eller anden ukendt, ikke elsket hund dø på et hundeinternat. Videoen er forundrende, fordi kvinden faktiske er symbolet på de kvinder der med tvang vil påføre deres ekstreme og selvretfærdige værdier på alle og enhver - og de er næsten alle, uden undtagelse, hvide kvinder med en college uddannelse. https://www.facebook.com/reel/2142867012890995

Da jeg første gang så videoen var min tanke - den kvinde er virkelig syg i sindet, et lægeligt udtryk, fremfor det mere beskrivende “tosset,” en udtryk der benyttes for ofte når man møder irriterende mennesker. Hendes monomani passer med venstreorienteredes værdier, men samtidig følte jeg at der er noget særdeles upassende, aggressivt mv. Det ser ikke ud til hun er på stoffer, så problemet er i sindet. Hun er både skræmmende på grund af sin aggression, og patetisk på grund af hendes sygdom. 

Men så viser det sig at hun ikke er en person der er sluppet ud af et asyl. I stedet arbejder hun angiveligt for Oregon Health Sciences University, der er et “offentligt forsknings universitet, der primært har fokus på sundhedsemner." Med andre ord, den perfekte venstreorienterede demografi, når man tager i betragtning at disse neurotiske, forkælede college-uddannede kvinder udgør selve kerne i dagens Democrat party:

Det der er fascinerende er opdelingen i kommentarerne til videoen, hvor nogle formoder hun er en tosset kvinder der er opslugt at tidsånden (som folk var det i 1950’erne af Mars mand feberen), hvor de fleste andre mener hun er repræsentant for tidsånden ...det vil sige, endnu en skør venstreorienteret dame.

Da jeg voksede op i Amerika, var der ikke så mange skøre mennesker. Verden havde pålagt os normalitet.

Men takket være den venstreorienterede påvirkning er “normalitet” lavet helt om. Paranoia blev en politisk bevægelse, sammen med selvretfærdighed og perversion. Nar det hensynsløst pumpes ind i mennesker, uden moralens modvægt, en anstændig, høflig opførsel, og endog en opmærksom gud, bryder bremserne sammen - og det synes at ske især for kvinder og LGBTQ+ typer.

Faktisk var det sådan jeg første gang hørte om Sean Charles Dunn, der indrømmede at han kastede en halv meter lang Subway sandwich mod en politibetjent og jeg nævnte for en ven, “Lige her før jeg får bøssevibrationer.” Derpå så jeg at Dunn was a “theater kid,” og min refleksive formodning om hans orientering synes noget mere begrundet af virkeligheden.

Men det der virkelig slog mig var at the Advocate, tidsskriftet for LGBTQ+  (grundlagt i 1967), dog uden jeg har klokkeklar information om Dunns seksualitet, ganske tydeligt ønsker at hævde han er en af deres egne:

Sean Charles Dunn, 37, der oplister sine erfaringer som en DOJ sagfører på LinkedIn, arbejdede i departementets afdeling for internationale forhold, og en kilde fra DOJ, bekræftede det for CBS News. Han blev arresteret søndag på the U Street corridor i Northwest Washington, et kvarter der hyldes for sin Black kulturelle herkomst og LGBTQ-venlige natteliv. 

For indbyggere i U Street og i D.C., hvor næsten 15% af voksne identificerer sig som LGBTQ+, og hvor den større tilstedeværelse af forbundsmyndigheder på de lokale gader er blevet en levende påmindelse om hvor hurtigt byens karakter og friheder kan komme på en prøve.

Med andre ord  the Advocate omfavner Dunn’s skøre holdninger sammen med hans identitet, uanset om Dunn tilhører LGBTQ+ kohorten eller ej.

Som samfund er det muligvis vigtigt, at vi ved, om det venstreorienterede mener gør mennesker skøre eller om skøre mennesker er tiltrukket af det venstreorienterede. Hvis førstnævnte kan det at stå op imod det hjælpe Amerika til at blive et lykkeligere, mere sundt samfund. Hvis sidstnævnte - så er det venstreorienterede ‘onde’ noget der udnytter skøre mennesker, og hvis vi behandler vanvid fremfor at kultivere det kan vi måske få mindre af det venstreorienterede.

Som begyndelsen kunne vi gøre pot til noget ægte kriminelt, ikke blot i teorien, og så skære ned på brugen af psykotropiske stoffer. Uanset hvad er slutresultatet en sejr. 

At the intersection of insanity and leftism, created using AI.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/are_they_crazy_or_are_they_just_leftist_with_some_women_it_s_hard_to_tell.html