Er Trumps politik om Arktisk tåbelig? 

Janet Levy

Den 22. 12. gentog præsident Trump sit ønske om at Amerika får kontrol over Grønland, ved at sige det er en “absolut nødvendighed.” Allerede næste dag sagde Grønlands premierminister Mute Egede, at den autonome ø, som er del af det danske kongedømme, ikke var til salg.

Men Trumps plan - som det var tilfældet med planen hos William H. Seward, udenrigsministeren der stod for købet af Alaska fra Rusland i 1867 - er ikke uden enorm geopolitisk for Amerika. 

Det hele handler om st opnå større amerikansk kontrol over Arktisk, hvor Rusland og Kina samarbejder for at skabe en stærk tilstedeværelse. Frygten for et sådant samarbejde vil blive større og t det vil omfatte Nordkorea og Iran er ikke ubegrundet. Mange kommentatorer tror at Rusland, Kina, Nordkorea og Iran er gået fælles i en ny Ondskabens Akse. Ifølge Merrill Matthews fra the Institute for Policy Innovation, er de i “ekspansions mode”, leder efter “meget mere land og magt” og “koordinerer deres indsats for at gavne hvert lands målsætninger.”

Image by Grok.

Den øjeblikkelige bekymring for Amerika er begrundet de Sino-Russiske bestræbelser der er blevet meget mere udpræget i det sidste tiår. Kinas nordligst beliggende punkt er 13 længdegrader fra Den Arktiske Cirkel - det er 1443 kilometer. Alligevel proklamerede Kinas præsident Xi Jinping så kækt i 2014, at Kina er “en stat nær Arktis," og iværksatte en “Arktisk strategi”  og besluttede at gøre hans land til en “polar magt.” 

Tilbage til 2024. I juli, fløj fire kinesiske og russiske strategiske bombefly for første gang fra en luftbase i det nordøstlige Rusland, fløj over Chukchi havet og Berings Strædet.

I oktober, udførte fartøjer fra Kina og Ruslands kystvagt deres første fælles patrulje ved Arktisk. Disse udfald kom efter fælles flådeøvelser i Bering Strædet i 2022 og 2023. De to lande underskrev et forståelsesmemorandum om maritim lovhåndhævelse i 2023..

Sammen med ‘forsvar’ inkluder de Sino-Russiske projekter i Arktisk videnskabelig forskning og udnyttelse af naturgas og uranium. Den russiske gaseksport til Kina er rekordhøj for tiden. Først og fremmest ønsker Kina at forstærke brug af Northern Sea Route (NSR) og  the Transpolar Sea Route (TSR) til skibstransport. Disse ruter kan skære ned på rejsetiden fra Kina til Europa med 50% eller mere. Kina kalder disse passager the Polar Silk Route (PSR), en del af landets omfattende Belt and Road Initiative (BRI).

Kina har også etableret et fodfæste i Grønland. Øen ønsker uafhængighed af Danmark, og øens autonome regering, som er økonomisk låst, har budt kinesiske investeringer velkommen, især ved minedrift efter sjælden jordlelementer. I 2023 var Kinas investeringer i Grønland $264.5 milliarder.

To nye rapporter, den ene fra U.S. Department of Defense og den anden fra Rand Corporation, sætter fokus på de Arktiske udfordringer for Amerika. The Pentagon går ind for en “overvåg og svar” holdning, ved at anvende en 3-E strategi med at forstærke de militære kapaciteter, engagere allierede og partnere, og være til stede gennem træning og udvisning af magt. Strategerne ved Rand foreslår imidlertid, en mere gennemgribende udnyttelse af forskellene mellem Rusland og Kinas mål i Arktisk. 

Det er i lyset af disse prognoser at Trumps udtalelse om Grønland skal ses - en gentagelse af en ide han fremførte under hans første periode. Som en leder der ikke holder sig tilbage med at komme med pragmatiske fordele for Amerika og adoptere en høgelignende holdning til Kina vil Trump sandsynligvis tage de nødvendige skridt for at genoprette Arktisk som en bastion for Amerika og Vesten. 

Amerikas interesse for Arktisk begyndte kort tid efter købet af Alaska. Og trods områdets iskolde isolering, Det Arktiske Hav og landet der omgiver det har der været menneskelig beboelse siden det 9. århundrede, da Vikingerne krydsede Polarcirklen, bosatte sig på Island og opdagede Grønland. I det 12. århundrede koloniserede Rusland det nordlige Sibirien og etablerede handelsstationer og ruter i det vestlige Sibirien i slutningen af det 16. århundrede. På det tidspunkt ledte europæiske opdagelsesrejsende efter naturrigdomme og en Nordvest passage til Asien gennem Arktisk. Det var først i sidste halvdel af det 19. århundrede at opdagelsen af enorme naturressourcer - guld, kul, diamanter, nikkel, kobber, olie og gas - igangsatte amerikansk, canadisk og russisk udnyttelse af regionen - i konkurrence med hinanden. 

Regionen ledes ved international lov, først og fremmest U.N. Convention on the Law of the Sea (UNCLOS). Men de otte stater i Arktisk - Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og the U.S., som alle har territoriale besiddelser i Arktisk - er medlemmer at Arktisk Råd, oprettet i 1996 for at fremme samarbejde og koordination. De er også underskrivere af en ikke-bindende aftale the 1991 Arctic Environment Protection Strategy. Kina - som Japan, Kora, Indien, Singapore, og Italien har permanent observatørstatus i Arktisk Råd - det fik de i 2013. Udover Rusland er alle Arktiske stater NATO allierede, og dermed er Amerikas rolle i regionen des mere vigtig, selvom blot 15% af Arktisk er amerikansk territorium. 

Tidligt 1940’erne blev Arktisk anerkendt som et strategisk sted for baser, landingsbaner, og kommunikationscentre. 2. Verdenskrig og den følgende Kolde Krig intensiverede konflikten og man maste på for indflydelse. Rusland, der omtaler Arktisk som sin anden prioritet, har den mest substantielle militære tilstedeværelse der. Man får 80% af sit naturgas og 20% af sin olie fra Arktisk. Man gør også hævd på skibsruten NSR, der er den mest sejlbare, en hævd U.S. har forkastet. Ruslands befolkningstal i området, længden af kystlinjen - 24140 kilomter eller 53% af havets samlede kystlinje - omfanget af den økonomiske aktivitet, og deres kernevåben depoter og anden infrastruktur gør at Rusland er massivt tilstede.

Grønland det største landområde i Arktisk vil være en levedygtig tilføjelse til Alaska som et middel for Amerika til at øge, aktivere sin tilstedeværelse i Arktisk.

Amerikanske styrker kom officielt til øen i 1940’erne. I 1946 foreslog U.S. at købe Grønland af Danmark for 100 millioner dollars i guldbarrer. Aftalen blev ikke indgået, men i 1951 tillod en aftale med Danmark, at Amerika fik særlig jurisdiktion over forsvarsområder i Grønland. I 1953 byggede Amerika  Thule Air Force Base (nu Pituffik) på øen. I 1959 blev Grønland del af the North American Aerospace Defense Command, (NORAD) en fælles canadisk og amerikansk luft- og rum sikkerhedssystem.

Interessen for øen dalede i det 20. århundrede, men er vital for Amerikas sikkerhed, for vore NATO allierede og for Vesten. I 2018. blev the U.S. Second Fleet der er ansvarlig for Nordatlanten, genetableret. Et amerikansk konsulat i Grønland blev genåbnet 2022, efter at være lukket i 1952. Som Walter Berbrick fra the U.S. Naval Institute siger “Den som sidder på Grønland vil sidde på Arktisk ...det er det vigtigste strategiske sted i Arktisk - måske i verden.” 

Bekymringer for sikkerhedsproblematikker i Arktisk er øget da Kina og Rusland er meget aktive. Man frygter at Rusland kan opnå større adgang til Kina, og dermed tillade at udvikle en militær tilstedeværelse. Canada har for nylig informeret om to nye konsulater i Arktisk, i Alaska og i Grønland. Man investerer i Arktisk sikkerhed og har integreret 5 nordiske allierede, der er NATO medlemmer. Danmark er lige så foruroliget, og forsvarsudgifterne for Grønland skal øges. 

Under den første Trump administration, underskrev the U.S. en aftale med Arktisk Råd i 2018 for at fremme regional videnskabeligt samarbejde. Det følgende år blokerede Arktisk Råd en udtalelse om “klimaforandring” der kunne have været anvendt som en undskyldning til at underminere Vestens strategiske interesser i Arktisk. 

Præsident Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus betyder at de kinesiske indtrængninger i Arktisk vil blive hindret, og de komplekse udfordringer i Arktisk vil blive bedre håndteret. Sewards køb af Alaska blev i begyndelsen kaldt “tåbelig” men blev bagefter lovprist. Det presserende behov for at stå op imod Sino-Russiske planer i Arktisk vil helt sikkert få amerikanerne til at se Trump i et meget bedre lys end man så på Seward - nu og i fremtiden. 

https://www.americanthinker.com/articles/2025/01/trump_s_arctic_policy_is_no_folly.html