Gør Grønland Great Again?

Stephen Helgesen

Det var sommeren 2019 og præsident Trump skulle på et statsbesøg til det lille nordiske land - Danmark.

Begge parter var ved at gøre sig klar til bilaterale samtaler, men det var før præsident Trump ‘løslod’ en af sine berygtede spontane prøveballoner.

Trump sagde, at han havde en samtale med den danske statsminister, hvor han fastslår at the U.S. kunne være interesseret i at købe øen Grønland. Han sagde at konceptet blev omtalt og han ville ville være interesseret i et køb ud fra strategiske hensyn.

Det syntes den danske statsminister ikke var nogen god ide. Mette Frederiksen, statsministeren, er blevet beskrevet som at være en smule for selvbevidst fra tid til anden. 

Hun skulle som det fortælles have sagt til præsidenten i en nyhedsudsendelse “Grønland er ikke til salg. Det er ikke dansk. Grønland tilhører Grønland. Jeg håber virkelig at de ikke er seriøst ment.” 

Derpå afsluttede hun sine bemærkninger med et sidste ord. Hun kaldte Trumps forslag “absurd.” Og alle der kender Trump ved at han ikke modtager offentlig kritik af den type særlig gunstigt, især ikke når ord som absurd benytte. Trump aflyste straks besøget og kaldte statsministerens bemærkning for “næsvis.” 

 
Alle gik i kødet på Trump. Det omfattede de danske medier, de amerikanske medier, den tidligere ambassadør til Danmark, og andre der var ovenud kritiske overfor hans beslutning. Men skønt der ikke var kommet en meningsundersøgelse i Danmark, synes det klart at den danske statsminister “havde trampet i spinatbedet."  Det danske udenrigsministerium blev hurtigt sat i gang med en opblødning, ligesom det gjaldt spindoktorer i den danske regering, hvilket førte til en opfølgende mere ‘blid’ udtalelse af statsministeren der sagde hun ikke ønsker at gå ind en “strid” om ord” med præsidenten. 

The New York Times rapporterede i august 2019, at : “I Danmark, et lille land, med magtfulde naboer, er forpligtelsen til internationale alliancer en grundlæggende politik, og høflige afmålte politiske debatter er normen. Mette Frederiksen plejer af afspejle den ortodoksi, men hun har lejlighedsvis demonstreret en skarp tunge - efter danske standarder - og skepsis overfor the United States udviste hun tidligt i sin karriere da hun sammenligner amerikansk politik om kvinders reproduktive rettigheder med Saudiarabiens.” 

Musen der brølede havde gjort katten urolig og fik brug for at finde skjul i form af et par velplacerede offentlige udtalelser designet på at afvise enhver kritik af statsministerens vurderingsevne og måske hendes instinkt for at ‘skyde fra hoften’ i sin omtale af lederen af den frie verden med et trigger ord som ‘absurd.’ 

Til hendes gunst, og muligvis på opfordring af hendes udenrigsminister trak hun ikke sine ord tilbage. 

Der er mange måder, hvorpå man på diplomatisk vis kan behandle et emne af denne natur, men vi lever ikke i en hypotetisk verden. Ledere som Trump og den danske statsminister er ikke kommet til hvor de er ved at være flinke. På dansk er ordet “absurd” en pæn måde at sige, “skørt” og selvom Trumps forslag om at købe Grønland kunne lyde absurd (for dem), så var det ikke nogen tjeneste for dem selv og forholdet til Trump at sige således offentligt. 

Nu til kendsgerningerne...

Ifølge the Nordic Council of Ministers, "Er Grønland del af Kongeriget Danmark, men har udpræget og bredt selvstyre, der blev udvidet i 2009. Imidlertid omfatter dette ikke udenrigspolitik, og sikkerhedspolitik eller valutapolitik. Det har egen regering i Kongeriget Danmark."

Øens befolkningstal er cirka 60000 og er seks gange større end Tyskland. Danmark støtter Grønland med et bloktilskud der for tiden årligt svarer til $600 millioner.

Selvom Grønland teknisk set ejes af Danmark, har det været selvstyrende siden 1979.

Siden 2009, kan Grønland faktisk erklære sig selvstændig, hvis grønlænderne ønsker det, men en folkeafstemning skal der til før en sådan handling kan finde sted. .

En frisk meningsundersøgelse indikerer, at så mange som to tredjedele af grønlænderne støtter at være en selvstændig stat. 

Skulle der komme en folkeafstemning om total selvstændighed bliver det grønlændernes valg, så vil de være frie til at acceptere præsident Trumps (eller et andet lands ) tilbud.
Historien om hvordan dette skete er instruktiv. 

Ved afslutningen af første del af Napoleonskrigene i Europa i 1814 gav Kiel Traktaten fuld suverænitet over Grønland til Danmark. Øen var et territorium og ikke selvstændig, men under direkte kontrol af den danske regering. A

Denne kontrol varede ved til 1953, da Danmark omformulerede sin Forfatning og Grønland blev inkorporeret under dansk styre. I 1979 fik landet det som blev kaldt 'hjemmestyre', men danskerne fortsatte med at være leder af de udenrigspolitiske relationer, forsvaret og valutasager og lovsystemet. 

I 1941, underskrev Roosevelt administrationen en aftale med danskerne om at bygge landingsbaner og operationsbaser på øen som strategiske bolværker mod den nazistiske okkupation af Europa på dette tidspunkt var Danmark under tyske besættelse, men regeringen blev repræsenteret af en selvstændig "frit Danmark” ambassade der var i stand til at forhandle og underskrive aftalen for danskerne. Denne aftale er i dag stadig gældende.  

Grønland er en strategisk central lokation. Ethvert land der har en havn der kunne få en genvej til transport af varer til the U.S. fra Asien og operere fra en strategisk militærbase. Såvel Rusland som Kina er meget interesserede i at få en sådan ulighed. For en geopolitisk tidslinje se venligst her Clingendael Report from June 2020.

The U.S. interessen i Grønland er ikke kun geopolitisk  men også økonomisk og forsvars relateret. 

Øen har enorme reserver at naturens ressourcer som jern bly, zink, jordmineraler, uran og olie. 

The U.S. har allerede en radarstation som del af det ballistiske missil luftforsvar med tidlig advarsel. Basen ved Thule benyttes også af the U.S. Air Force Space Command og the North American Aerospace Defense Command.

Fra sammeClingendael Report:

I 2008, stemte grønlænderne for en lov om selvstyre. Denne lov gav de grønlandske myndigheder øget selvstyre herunder muligheden for at forhandle og afslutte internationale aftaler med udenlandske stater og internationale organisationer, der kun beskæftiger sig med Grønland og udelukkende drejer sig om ansvarsområder som Grønland har overtaget. Emner der direkte vedrører forsvar og sikkerhedspolitik er ikke indbefattet i selvstyreloven. Ikke desto mindre giver loven Grønland plads til af indgå aftaler med udenlandske stater herunder også Kina. 

Nationer køber fra tid til anden hinanden, så hvorfor ikke også Grønland? Store landområder i vort land blev købt af udenlandske magter. I 1803 var der Louisiana, købt af Frankrig. I 1819 var der the Florida Treaty med Spanien, og i 1867 købte USA Alaska af Rusland. Vi har endog købt De Dansk Vestindiske Øer af (nu US Virgin Islands) af Danmark i 1917 for hele $25 millioner (svarende til Kr. 1.071.204.188,5 synopsis kommentar)

For en liste over købte territorier se Wikipedia's list.

Konklusionen er at Grønland er vigtig og ikke som en del af et Matador spil. Hvis Trump virkelig er interesseret i det, som kunne være den største ejendomshandel i hans levetid forventer jeg han vil stræbe efter det på samme måde som han har tilgået mange andre ejendomshandler ved at betone aspekterne ved de fælles goder af en sådan handel. 

I tilfældet Grønland ville øen få stor gavn af at have en venlig ejer af landet med magt og midler til at gøre "Make Greenland Great," samtidig med at the  U.S. ville sikre en meget kritisk geopolitisk region af verden mod enten russernes eller kinesernes hegemoniske bestræbelser. Nu da Trump igen er præsident kunne sagen dukke op igen. 

Stephen Helgesen is a retired career U.S. diplomat who lived and worked in 30 countries for 25 years during the Reagan, G.H.W. Bush, Clinton, and G.W. Bush Administrations. He is the author of fourteen books, seven of which are on American politics and has written over 1,400 articles on politics, economics and social trends. He can be reached at: stephenhelgesen@gmail.com

Image: Pexels / Pexels License

Making Greenland Great Again? - American Thinker