Er A.I. dysterhed og dommedag?

Arthur Schaper

“Artificial Intelligence udfører snart arbejdet for mange. Vil menneskelig kreativitet blomstre eller fejle?”

“Artificial Intelligence vil skabe ubrugelige slaver. Vi skal standse disse overgreb før de begynder!” 

“A.I. vil skabe robotter! Vi er fordømte!” 

Jeg har hørt forskellige variationer af ovennævnte bekymringer om de stadig flere robotter, om væksten i kunstig intelligens, og de større bekymringer om moralske og etiske dilemmaer menneskeheden står over for når teknologisk innovation går frem - og derpå får fart på. 

Dysterheden omkring A.I er forståelig men ikke korrekt. 

Teknologisk innovation har altid være en vinderproces. Gamle jobs falder ud, men nye jobs kommer til. Nogle karrierer kan forsvinde, men nye muligheder kommer til. 

Uanset hvor sofistikeret kunstig intelligens kan være kan det ikke erstatte den menneskelige intelligens, visdom og opfindsomhed. A.I. kan forfine særlige evner for de som ønsker atopnå eller fastholde særlige felter af deres kunnen, men håndværkere vil aldrig forsvinde. 

Med særlig tak til den canadiske kommentator J.J. McCullough kan nævnes at A.I. gør det lettere at lave skabeloner og ideer, men kvaliteten af selve billederne, objekterne og ideerne der skabes er kun på overfladen, En maskine kan inspirere ikke efterligne den menneskelig ånd. Uanset de historier, de digte eller andre former for kunst der kan komme ud fra et ChatGPT vil stilen og substansen ikke være tilstrækkelig eller overgå den menneskelige ‘ånd.’ Ydermere kan Groks eller Meta AIs programmer afspejle de indre spændinger i menneskets søgen efter sted og mening i hans verden,herunder de scener han beskriver.  Selvom A.I kan generere billeder eller formulere ideer til billeder, kan den ikke skabe eller styrke kontrasterne, skyggerne og variationerne derforvandler det almindelige til noget ekstraordinært.

Selvfølgelig er der et stadig stø’rre antal kunstnere og intellektuelle der er voldsomt imod A.I. De tror at at alle kreative arbejder fortjener vurdering og ros baseret på hvor stor en indsats der ligger bag skabelsen. Her er der en fundamental fejl for de venstreorienteredes 'markedsplads'. Værdi afgøres ikke af arbejdsindsatsen, men af forbrugerens interesse. Intet værk, intet godt, ingen service har værdi i sig selv, men snarere er dets værdi med baggrund i det der skabes. Her har du så Den Østrigske Økonomis subjektive værditeori. 

Animatorer frygter at A.I. vil overflødiggøre deres jobs. A.I. kunne gøre det lettere at producere film, men fundamentale karakterer og skabeloner hos individuelle aktører, processioner og ideer vil komme fra mennesker. Den forbløffende skønhed i Walt Disney’s Snow White er stadig en rivel til Dream Works computerskabte animationer.- 

I stedet for at begrænse eller gøre det umuligt for kunstnere vil A.I. i den store offentlighed indgyde værdsættelse af kvalitet, og kunstnerne vil stræbe efter at afspejle det. Offentligheden vil få større værdsættelse af avant garde og det abstrakte. Det er en vinderposition for kunstnere.

Vi kan ikke forudsige hvor bredt og bydende menneskets opfindsomhed vil være i fremtiden. A.I har givet os en metode til at være mere kreative og hurtigere, men den kan ikke forudsige eller skabe den fremtid vi kunne tænke os og heller ikke behovet for den store offentlighed.

Mennesket med dets søgen efter kompetence, anerkendelse og mening med tilværelsen vil ikke forsvinde, men vores liv vil forbedres i søgen efter svar.

Endnu en frygt over den hurtige mekanisering og fremgangen for A.I. var at der ville blive udbredt arbejdsløshed og at regeringer og mennesker ville skulle investere i andre indkomstmuligheder.

Industrier, brancher der stod for udstyr og pleje til heste, fik en voldsom nedtur med automobilets ankomst. Dyre elskere og ride/hesteinteresserede ejer stadig heste, nyder samværet med dem. Branchen for ridning var begrænset, men den blev mere specialiseret. 

Men specialiserede karrierer/brancher beskæftiger færre mennesker. Hvad trøst er der i det? Overvej det øjeblik da bankerne skiftede til automater i 1970’erne.

Der var udbredt frygt for de automatiserede tællemaskiner. Det modsatte skete. Bankerne skiftede deres service til mere kunde relaterede ydelser. Med de øgede opsparinger har de finansielle sektorer åbnet for flere brancher og de endte med at flere mennesker blev ansat. Frie virksomheder giver kreativ ‘ødelæggelse’ men der følger altid derefter en kreativ spredning!

Tilmed er det temmelig arrogant for fagforeningsledere og venstreorienterede klogeåger at hævde “der vil ikke være jobs tilbage.” Menneskets ønsker og behov ændrer sig konstant. Steve Jobs skabte den bærbare telefon med internetforbindelse før nogen havde tænkt på det - og derfor ikke havde det i tanke. Da opfindelsen først var der, ville alle have en telefon. Innovationer skaber ofte behovet, på grund af den anvendelighed den giver forbrugeren.

Lige nu kommer der lister med jobs somt A.I. ikke kan erstatte.. Mennesker vil altid få nye beskæftigelsesmuligheder. 

Hvis A.I blev så sofistikeret at alle jobs blev overflødige så ville det betyde at A.I. kan dække alle menneskelige behov. og således eliminere bekymringer om sult og økonomi..

Vi har klaret dysterheden. Men hvad med dommen? Er vi på randen til T-800 og T-1000 (/fra Terminator filmene) der fører krig mod menneskeracen?  Hasta la vista, baby!

Vil vi opleve “Jeg Robot” blive virkelighed. En video af kinesiske ingeniører der afværger en robot prototyp der begyndte vildt at fægte med arme og ben - på voldelig — har givet anledning til bekymring. En anden artikel beskrev, hvordan et A.I. program slettede al software i en virksomhed, og dermed ødelagde produktiviteten og virksomheden konkurrencefordel. 

A. I. der kan genkende sig selv åbner op for alvorlige bekymringer. Vil det angribe os? Vil det føre krig mod os? Vi burde ikke være naive og ignorere den mulighed. Er det etiske at behandle mekaniske indretninger der tjener som vore tjenere med nogen for for foragt? Hvornår diskuterer vi robotter rettigheder og det ansvar mennesker har i forbindelse med disse kreationer (skabninger)? 

I stedet for at fokusere på tab af jobs ved A.I. burde drøftelserne fokusere på de etiske udfordringer, og vi skal grundigt overveje svarene. Ingen ønsker at møde den skæbne som Dave fik i filmen 2001: A Space Odyssey eller Epsilons i Brave New World.

Arthur Christopher Schaper is a blogger, writer, and commentator on topics both timeless and timely; political, cultural, and eternal.  A lifelong Southern California resident, Arthur currently lives in Torrance.  Follow his blogs at The State of the Union and As He Is, So Are We Ministries. 

Image: Marco Verch Professional Photographer and Speaker via Flickr, CC BY 2.0.