søndag den 16. august 2026

Gennem forbud får vi ikke en bedre verden

 

Gennem forbud får vi ikke en bedre verden

Charles Krblich


Il nous faut de l’audace, 

encore de l’audace,

toujours de l’audace!  


(Vi har brug for vovemod, endnu mere vovemod, altid vovemod!)  Georges Jacques Danton


For ikke så lang tid siden, på en lørdag, før det første snefnug dalede ned om søndagen, kom der en vejrudsigt der varslede katastrofe og som gav anledning til at New Yorks guvernør Kathy Hochul forbød “at rejse” og udsatte Steelers-Bills super Wild Card kampen til om mandagen.

 

Helt sikkert er voldsomt vejr en lovlig grund til at annullere eller udsætte begivenheder, og til med omhu at advare mod at rejse når en snestorm hærger, men et direkte rejseforbud?


Det at forbyde noget er ikke kun begrænset til det at rejse når det sner heftigt. Det er blevet til en slags tidsfordriv. Forbyde gasovne; forbyde benzindrevne generatorer; forbyde bøger; forbyde misinformation; forbyde fake news; forbyde at være bekymret for kønsskifter; forbyde forældre fra at at blive oplyst om kønsskifter; forbyde abort; forbyde forbud mod abort: forbyde benzindrevne biler og lastvogne; forbyde de som ikke er vaccinerede; forbyde de uden masker; forbyde kul; forbyde kernekraft; forbyde våben; forbyd glødepærer. 


Sådanne forbud er jo blot for at klare alle de vigtige problemer i samfundet, lyder det, men der er formodentligt mindre vigtige ting der også har brug for at blive forbudt. Det som i sandhed ville hjælpe er at forbyde grundig undervisning i at skabe egenkapital, forbyde unge i at tackle i fodbold, og så lige køre på kælk!


Hvis vi dog blot vedtog lidt flere love der forbyder de ting vi ikke kan lide og udelukker de mennesker der støtter dem, vil Utopia komme og mere behøver vi så ikke gøre. 

Du er måske enig i nogle af disse forbud og måske er du uenig med andre. Hvis du har nogen politiske holdninger vil du give nogle af disse forbud begejstret støtte, og andre direkte vrede. Den vanskeligste holdning må være at ingen af de nævnte ting bør forbydes, og mennesker skal i store træk være frie til at gøre hvad de lyster. Den holdning vækker i sandhed stor vrede hos de fleste!


Alligevel må det være ud over enhver tvivl, at hvilket som helst forbud ikke fungerer. Jeg var barn under “Just Say No” anti-narko-kampagnen. Stoffer blev forbudt, og var dog alligevel tilgængelige. Chicago forbød våben for år tilbage, og har alligevel en helt utrolig høj voldsstatistik med våben. Vi forbød det at smile, legepladser og normal personlig interaktion i lang tid for at ‘forbyde’ Covid, og vi får stadig Covid.


Ironisk er det at de rebeller der ikke overholder forbud ofte er de som hyldes i historien. Dette er sandt i både det virkelige liv og i fiktions fortællinger som alle er bekendt med. 


I det virkelige liv reproducerede de Russiske Samizdat (rebeller), ofte manuelt, stor litteratur som Doctor Zhivago og Gulag Archipelago. Meget af deres arbejde var udarbejdelse af politiske tekster og personlige udtalelser - redaktionelle klummer - der ofte kritiserede Sovjet regeringen og tilbød andre alternative løsninger på regeringens håndtering af begivenheder. Medlemmerne af Samizdat kunne se frem til strenge straffe, herunder tortur og død, hvis de blev fanget, og vi hylder deres mod i dag. 


Fra fiktionsverdenen fejrer vi de lurvede rebeller i Star Wars, vi holder med Neo for at vinde menneskehedens frihed tilbage fra maskinernes tunge åg i Matrix fortællingen, og vi har omsorg og får pligtfølelse overfor Atticus Finch da han gør det utænkelige i hans samfund og forsvarer en sort mand der er anklaget for at voldtage en hvid kvinde, fordi det er det rigtige at gøre. 


Der er så mange andre eksempler, men det som er vigtigt er at ved hvert eksempel er der love - enten nedskrevne eller ikke - der brydes i den sande liberalisme tjeneste.

 

Med Samizdat eksemplet betaltes der med ofte store personlige omkostninger, og medlemmerne af Samizdat blev hyldet som helte frem for nederdrægtige kriminelle, der spredte misinformation.

I hver fortælling er der uundgåeligt et samfund, en kultur, eller slyngel der er gennemført ond, og gennemsyret af hykleri og fordomme. Hvor som helst slynglen ønsker fuldstændig kontrol, forkastelig anarki, eller at straffe alle der ikke føjer sig, har heltene altid styrken til at følge deres samvittighed. 


Er det ikke den verden vi lever i? Begge parter ser sig selv om helte der kæmper mod den uudholdelige ondskab og hykleri hos modparten. For at citere Canadas premierminster Justin Trudeau:


De tror ikke på videnskab/fremskridt og er ofte kvindefjendske og racister. Det er en meget lille gruppe af mennesker, men det afskrækker dem ikke fra den kendsgerning at de optager noget plads. Det fører os til, som en leder og som et land at tage et valg: Vil vi tolerere disse mennesker?


Hvad er så metoderne og midlerne for ikke at tolerere nogen? At forbyde er naturligvis en af metoderne, og derpå indefryse bankkonti, angribe dem, og få rebelske ledere fængslet. Staten har ikke brug for et Gulag, hvis man på den ene side kan godkende nogle optøjer, men bruger ikke godkendte protester til at lukke ned for adgang til bank, transaktioner, arbejde og liv med blot nogle få klik. 


De sidste års tid har lært os hvor hurtigt en person kan gøres til et ‘svin’ og blive forbudt uden fortrydelse.


Dette moralske dilemma bliver der sat lys på i en af de påståede “forbudte” bøger. “Forbudt” fordi den har racistisk sprogbrug, dog kan man stadig købe den i enhver boghandel og på Amazon. Der er en karakter der er yderst disciplineret og som ofte går i rette med hovedpersonen for dennes hensynsløshed. Hun er på en mission for at forbyde hans vovemod og vildskab. Hun ønsker at “civilisere” ham. 


Det er i bund og grund det at forbyde nogen eller noget forsøger på: Ens egen forestilling om rigtig civilisation

Alligevel trives civilisationen med fejl og mangler, i den kollektive væremåde hos individer, der stræber at leve livet trods vanskeligheder og deres omstændigheder. Samizdat kopierede den store litteratur fordi den var værdifuld, og i vor “forbudte” bog, opdager vores hovedkarakter at hans ven er blevet bedraget, forrådt og vil blive sendt tilbage til slaveriet hvis vore karakter blot lader stå til. 

Således gør Huck Finn, der værdsætter sin opfattelse af frihed mere end noget andet det vi alle burde gøre når vi står over for de som vil “civilisere:” Vi bør droppe vor forstillelse og sige, “så helt i orden da, jeg går til helvede.” 


Ved at gøre det følger han sine mavefornemmelse sine instinkter og tager et af de mest vigtige moralske beslutninger i sit liv.

Hvis vi måske følger det eksempel ville vi ikke være så bekymret for, optaget af, at ‘ordne’ samfundet ved at forbyde ting som at køre på slæde, og ville til gengæld finde den tabte glæde der trives og lever i utæmmet vovemod og hensynsløshed. 


Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails