Var Benjamin - Jakobs søn - varulv?

Stuart Halper

Længe før den jødiske tegneserieforfatter Stan Lee gav Bruce Banner evne til at forvandle sig til den hærgende Hulk, ejede en ældgammel israelit lignende ukontrollerbare evner. Det er i det mindste hvad nogle bibel kommentatorer for århundreder siden har vurderet..

Da 1. Mosebog (Genesis) var nær ved at blive færdig samlede patriarken Jakob sine sønner og udgød velsignelser for fremtiden over dem. Nogle af Jakobs påkaldelser er ganske ligetil. Juda skal fremstå som leder af familien og får at vide “Juda, dig skal dine brødre prise, din hånd griber dine fjender i nakken, dine brødre vil hylde dig.” Asher? “Ashers føde er kraftig og god, han byder kongelige retter.”

Josef, den betroede i Faraos Egypten: ”Din fars velsignelser overgår de ældgamle bjerges velsignelser, de evige højes herlighed.”

Så er der Jakob ved Josefs lillebror, den yngste Benjamin. Jakob erklærer at ”Benjamin er en rovgrisk ulv. Om morgenen æder han rovet, om aftenen deler han byttet.”

For Rabbi Ephraim ben Shimshon, en af Tosafisterne, og blandt de anerkendte Talmud kommentatorer fra Middelalderen, synes denne udtalelse at afsløre Benjamins overnaturlige evner. Men som med Banners figur (Hulk) der så let aktiveres var de svære at holde under kontrol. Som Rabbi Ephraim skrev: “Benjamin var en ulv på rov. undertiden på jagt efter mennesker, så længe han var med sin far kunne han stole på lægehjælp, og dermed forvandlede han sig ikke til en ulv.” De glubende rovdyrlignende tilbøjeligheder kunne , med andre ord, styres - af og til.

Hvis man nu spekulerer over sandsynligheden af sådanne kræfter delte Rabbi Ephraim datidens videnskab: “Der er en type ulv, der kaldes loup-garou (varulv), hvilket er en person der forvandler sig til ulv.” skrev han. Hvis man skulle møde en sådan skabning så husk “løsningen for at klare denne ulv når den kommer ind i et hus, og en person skræmmes af den, da bør personen tage et brændende stykke træ og svinge med det, og han vil ikke blive skadet.”

Rabbi Ephraim føjede til, at det sandsynligvis var Benjamins vanskeligt kontrollerbare tilbøjelighed, der slog hans mor Rakel ihjel, da han kom ud af hendes skød. Bibelen fortæller os i beskrivelsen af Benjamins fødsel, "lige før Rakel udåndede – for det kostede hende livet – gav hun ham navnet Ben-Oni; (min smertes søn) men hans far kaldte ham Benjamin.”

Og hvorfra stammer så denne evne til at forvandle sig til en skabning der indgyder frygt? Ja, den store tyske lærde fra det 13. århundrede Eleazar af Worms mener “de mennesker der forvandler sig til ulve blev skabt som sådan fra den sjette skabelsesdag, og vender ikke tilbage til deres tidligere væren før de har fortæret blodet af en mand eller kvinde.” 

Som den lærde fra den tid David Shyovitz har  påpeget var denne opførsel af Benjamin og hans ‘kræfter’ ikke kun af videnskabelig interesse i Middelalderen. Den var også teologisk meget vigtig i jødiske-kristne argumenter. Trods alt, ligger der to fysiske transformationer bag selve kernen i Middelalderens kristen teologi, (Inkarnationen) legemliggørelsen, hvor Gud formodes at blive menneske, i skikkelse af Jesus og Eukaristien, (Nadveren, Det Sidste Aftensmåltid) hvor maden bliver til Gud. 

Derfor argumenterede den kristne tænker, walisisk fødte Giraldus Cambrensis: “Det kan ikke bestrides, men må troes med den mest sikre tro, at den guddommelige natur antog menneskelig natur til verdens frelse; mens vi i det foreliggende tilfælde, ved ikke mindre et mirakel, opdager, at den menneskelige natur på Guds befaling, for at udvise sin magt og retfærdige dom, antog en ulvs natur.”

Med andre ord, ligesom mennesker kan vise sig som en ulv, kan Jesus transformere sin fysiske fremtræden som en guddommelig. Varulv, argumenterede den kristne Giraldus støttende deres religions åndelige hovedpunkter. 

Man kan forestille sig at det at tro på Benjamin kunne forvandle sig til en varulv gav jøderne, ikke en kilde til frygt men en kilde til tro. Også vi, kunne jøder forsikre sig om, har i vor tradition nogen der både er menneske og mere end det. Dog ikke Jesus. I stedet - “pas på Benjamin,” kan man forestille sig ville være en advarsel til deres kristne korsfarere og naboer - hvis I bliver ved med at angribe os, vil vi, som Benjamin, bide igen. 

https://www.tabletmag.com/sections/belief/articles/hungry-wolf-benjamin-werewolf