En ny Civil War i USA?

Den næste 'Civil War' i Amerika

Phyllis Chesler

Hver af præsidentkandidaterne og de der støtter dem kæmper for Amerikas sjæl. De har hver især et helt forskelligt anderledes syn på verden; hver især står som repræsentanter for en helt anderledes kultur. De lytter til forskellig musik, ser forskellige film, læser forskellige medier. De kommer hver især kun sammen med andre der mener som dem selv. De taler ikke med dem de er uenige med og, hvis de gør, er det ofte med en del vrede og foragt.

Jeg har levet i begge verdener. De gør jeg stadig. Der er godhjertede mennesker på begge fløje af den brede kløft. Ikke destomindre er deres værdigrundlag og deres smag forskellige. Den ene verden er et hektisk og voldsomt bysamfund, hvor man kan føre et helt anonymt liv eller vælge at stræbe opad mod stjernerne. Den anden verden er Den Lille By's, hvor alle ved alt om hinanden, man beder sammen, man hjælper hinanden når der er nødsituationer, man deltager sammen i det borgerlige brandvæsen og sædvanligvis melder man sig til hæren.

Nu kommer der måske noget øjenåbnende for dig: Rent psykologisk kan folk kan bo i en storby selvom de bor i en Lille By og omvendt. Det Demokratiske Partikonvent havde musik på programmet af den berømte Stevie Wonder; af Jennifer Hudson, der ligesom senator Obama, er en hastig og ny stjerne, der har vundet en Academy pris for hendes birolle i Dreamgirls; Melissa Etheridge; Sheryl Crow; den meget populære soulsanger, John Legend, der optrådte to gange, den ene alene og den anden med Will.i.am, medlem af funk/hip-hop gruppen, The Black Eyed Peas. Robert Moore, et medlem af Sioux stammens stammeråd sang en traditionel, dog ikke traditionel version af nationalhymnen.

Hele konventet, især den sidste aften da Obama talte, var at sammenligne med en rockkoncert. Det er det, måske især for de unge, der får folk til at blive opstemt, det er det der synes ægte. Berømmelse, "det spektakulære", optræden og populær musik er selve det der har betydning, det man kender og som medfører respekt.

Ved det Republikanske Partikonvent var der kun meget lidt musik. Jeg selv hørte, og så kun en ung kristen rocksanger. Der var måske mere musik, men jeg hørte det ikke. Måske besluttede republikanerne at holde fokus på selve talerne og ikke så meget på underholdningen. RNC websitet har ingen opgørelse over musikunderholdning måske af hensyn til orkanen Gustav.

Imidlertid valgte, de formodede antifeministiske, republikanere en kvinde som deres vicepræsidentkandidat. Det er ikke noget de Demokratiske feminister er glade for, for til til trods for Palin's oratoriske gaver og hendes charme er hun jo en feminist - fra en "anden verden," en hvor feminister er gift, tror på Gud, er for militæret, er for våbenloven, er for amerikansk energiuafhængighed og er imod statslig indblanding, imod skatter, imod jihad og imod fri abort. Det frygtes også at Palin måske er for censur. Hendes syn på kvinders økonomiske rettigheder er endnu ikke helt klargjort.

Idag har Demokraterne meddelt at de vil ansætte en deling af "kvindelige erstatninger," med Senator Clinton fra New York, Guvernør Janet Napolitano fra Arizona, og Guvernør Kathryn Sibelius fra Kansas for at holde fokus væk fra Guvernør Palin, og således håber man at kunne stjæle opmærksomheden fra vælgerne i svingstaterne.

Det lyder akkurat som en side fra min bog "Woman's Inhumanity to Woman."

De undrer mig, hvorfor mænd ikke har det så godt med at angribe en kvinde i offentlighed? På den politiske scene gør de det hele tiden, dog sædvanligvis bag lukkede døre - undtagen hvis kvinden er Senator Clinton. Hvor er det ironisk, at Senator Obama nu må vende sig til hende for hjælp.

Efter min mening ville præsident Amadinejad virkelig få nogle formidable modstandere i Senator McCain og Guvernør Palin, der forstår at vi er i krig og at den krig skal vindes. Ulig Senator Obama vil jeg vædde på, at de ikke betragter terroristerne som "afvigere fra den islamiske tro" (Obama sagde dette i et interview med O'Reilly), men snarere vil sige det uden omsvøb. Når det drejer sig om dette, (enten der er en "god" og "fredelig" form for Islam eller ikke), står og falder vor Republik.

For nu at være rimelig: Uanset, hvad kan de jo altid praktisere det de prædiker, (Clinton, slap fri fra sine forskellige seksuelle overgreb), man må give Demokraterne den kredit at de fordømmer racisme, sexisme, homofobi og fattigdom: de støtter kvindernes ret til forplantning, herunder fødselskontrol og ikke afholdenhed fra sex under uddannelse, lige løn for lige arbejde, mere statsstyring og afhængighed af oversøisk olie. Det forekommer som om de er imod militærmagt og især krigen i Irak.

Det er ikke lige det der er det Republikanske Partis platform. Republikanerne taler om soldaterne og om den islamiske fundamentalistiske terrorisme og om farerne ved at forsone sig med sådanne terrorister.

Som jeg sagde: Der er kulturforskelle, verdener fra hinanden. McCain har sagt, at han ønsker at samarbejde med enhver, "Republikanere, Demokrater og de Uafhængige." Jeg er ikke sikker på at Obama har sat fokus på præcis dette endnu, men han har sagt, at han vil vil forsøge at få samtaler og samarbejde med Amerikas fjender.

I 2000, da præsident Bush vandt (andre siger "da Bush stjal") valget blev Demokraterne rasende, nogle siger "afsindige." Dette vanvid er vokset. Hvis McCain vinder, forudser jeg at den kulturelle krig vil ikke kun blive intensiveret men vil være indledningen til den næste Civil War i Amerika.

Hvad tror du der vil ske når den ene part vinder og den anden taber? Vil de blå eller røde stater have et ønske om at træde ud af unionen? Vil der blive mere vold og drabelige konfrontationer når modsatrettede ideer og holdninger tørner mod hinanden?

Allesammen: Jeg er i seng med feber og bekæmper en infektion og kan ikke gøre yderligere rede for dette emne lige nu. Jeg håber mine læsere selv vil kunne udfylde de uklare punkter, og så gøre mig opmærksom på, hvad jeg har overset.

Amerika - delt??

Sarah Palin og det delte Amerika

Thomas Lifson

Venstreorienterede har længe klaget over, at der er to nationer i Amerika. Det gør de ret i, men på en måde som de aldrig havde tænkt sig. Det er ikke adskillelsens i rige og fattige der meget snart vil betyde alvorlige problemer for venstrefløjen. Sarah palins udnævnelse som vicepræsidentkandidat afslører den dybe kulturkløft mellem mellemklasse Amerika og de venstreorienterede der har overtaget uddannelsessystemet, meiderne og kulturen i vort land.

Meddelelsen om at Palin var Senator McCains valg medførte direkte hånlatter i nyhedsbureauerne over hele landet, en næsten enig opinion sagde, at hun ville blive en katastrofe for McCain. For de personer der mener om dem selv at de er sofistikerede verdensborgere og føler en vis stolthed ved at frelse verden ved at købe CO2 kvoter, er en kvinde der har født 5 børn simpelthen uantagelig. Læg hertil at hun går på elgjagt, at hendes mand er mester i snescooterkørsel og at hun har en 17 årig gravid datter, og straks kommer fraserne "white trash" og "trailer trash" på læberne.

Et desperat kapløb er under opsejling hvor de venstreorienterede medier farer omkring for at fremstille Sarah Palin som en farlig, religøs fanatiker og en naiv bondeknold, for offentligheden, en slags primitiv fra de mørke skove fuldstændig ude at stand til at klare det krævende job som præsident som vil komme til at overgå hende, hvis John McCain udånder lige efter sin indsættelse. I aften vil Guvernør Palin få lejlighed til at tale direkte til det amerikanske folk og takket været den massive kritik hun har fået er der ingen tvivl om, at hun vil få en enorm tilhørerskare.

Hun besidder den sjældneste kvalitet: Ægthed. Medierne og de elitære kan ikke begribe, hvad det er. Det er noget der går hen over hovederne på dem. Selv ikke hvis de benyttede radar ville de opfange det.. Hendes mangesidede facetter - skønheddronning, elgjæger, mor, medlem af Assembly of God Church, en ihærdig reformator af korrupt politik kan måske forvirre de sofistikerede, men den almindelige amerikaner kan se, at de hele passer fint sammen og de vil kunne anerkende en person som de selv kender og elsker.

Tænk på Marge Gunderson, politichefen fra Brainerd, Minnesota, i den Oscar vindende film Fargo hun blev betragtet som en latterlig person af de fine i New York og Hollywood, med sin midtvestlige dræven (som Sarah Palin), den sjove hat og den kiksede mand. Ja, lige netop den slags kvinde der muligvis kører snescooter sammen med manden. Alligevel lykkedes det Marge Gunderson at løse mordgåden trods latterliggørelse fra de store Chefer i den Store By (Minneapolis) og hun vandt biografpublikummets hjerter. Amerikanerne elsker at deres heltinder er snusfornuftige og modige.

Sarah Palin er den ultimative gennemamerikanske pige, smuk men ikke glamorøs, magtfuld men uden at være krukket, snusfornuftig og med viljestyrke, en reformator der taler lige ud af posen mens andre søger skjul som var de på gyngende grund. Ligesom Ronald Reagan kan hun trænge igennem på TV-skærmen og ind i folks sind og hjerter. Vi kan genkende hende som en af os.

Venstrefløjen indhyllet i kunstighed og falskhed er ved at blive vanvittige på grund af det. Hendes opførsel forekommer dem bizar, uforklarlig. I deres hjerner er hun en katastrofe og glædesstrålende spørger de, hvornår mon McCain fyrer hende? Samtidig med at de er ved at gå i panik fordi de kan se den fornyede energi hos Grand Old Party (Republikanerne) og Barack Obama's fiasko med at opnå det 10 til 15 % forspring ovenpå konventet der var forventet efter hans tale i det mangemillion dollars græske tempel og med det massive fyrværkeri på Invesco Field for blot en uge siden. De der planlagde den klassiske Græske teaterscene havde aldrig regnet med muligheden af, at der dumpede en deus ex machina ned ved navn Sarah.

Så nu kaster de latterlige, beskyldninger der kan rettes mod dem selv (som fantasien om at Palin ikke var mor til babyen Trig og dækkede over sin datter) og kan ikke forstå at de preller af på en mor der snart skal blive bedstemor samtidig med at hun tager sig af sin baby med Downs syndrom. De betrager åbenbart offentligheden som fjolser der kan manipuleres og er klar over at med MSM nyhedsformidlingen kan de sælge næsten hvadsomhelst. De forvandlede Ken Starr fra at være en ihærdig anklager til en sexfikseret fanatiker, ikke sandt? Chicago Annenberg Challenge vedbliver at være ukendt for det store flertal af vælgere.

Sarah Palin der tog et opgør med korrupte politikere der havde magten i hendes stat kan vise sig at være mere hård at knække end en kokosnød. Hun vil ikke blot finde sig i at holde den plads andre har givet hende. Hun ved hvad der er vigtigt og rigtigt og siger ligeud af posen hvad hun mener. Når man er tro mod de grundlæggende pricipper i forfatningen og landets historie og betragter sig som ansvarlig overfor Gud, da bliver en i forvejen stålsat vilje endnu stærkere. Hvis du så samtidig er begavet med hjerne, skønhed, energi, godt helbred og karisma da kan det vise sig at du vil kunne få indført ægte reformer.

Republikanerne er begejstrede for det de kan betragte hos Sarah Palin. Reformivrige Republikanerne, med en yngre generation som ledere, ville kunne så forhindre at venstrefløjen kommer til magten i mere end en generation. Den dygtige Bobby Jindal, der er ved at reformere Louisianna som Palin gjorde med Alaska afventer valget i 2012 og håber på vicepræsidentposten med Sarah som sin chef, hvis McCain vinder valget. Nu har Republikanerne førertrøjen når det drejer sig om forandring.

På trods af at Grand Old Party er blevet afskrevet som et håbløst parti af politiske insidere og af medierne er partiet ved at forny sig indefra selv under pibekoncerten fra oppositionen. De samme hovne typer der ler ad Sarah Palin som trailer trash kategoriserede Ronald Reagan som en elskelig dumrian når de var venlige, stavede hans navn Ray-Gun, og var skamfulde over at han havde fået sin uddannnelse på Eureka College og ikke hos Ivy League universiteterne, når han skulle repræsentere Amerika rundt omkring i verden.

Ronald Reagan var fløjtende ligeglad med den kulturelle, litterære og jorunalistiske elites foragt. Han talte nemlig hen over hovedet på dem og direkte til det amerikanske folk. Han forandrede verden.

Det kan vise sig, at vi i Sarah Palin måske vil få den samme mulighed for at forandre verden. Alles øjne hviler på hende.

http://www.americanthinker.com/2008/09/sarah_palin_and_the_two_americ.html

Thomas Lifson is the editor and publisher of American Thinker.

Flere jødiske flygtninge end palæstinensere

Lad os huske de glemte jøder

Daniel Brainich

Uddrivelsen af jøderne i Mellemøsten fra deres oprindelige hjemsteder i den arabiske verden har længe været en af historiens mindre anerkendte tragedier. Men takket været adskillige vigtige dele af fremsatte love vil denne historiske fejl måske snart blive rettet.

Senatet er for tiden ved at overveje en vigtig lov, der vil henlede opmærksomheden på den skæbne at næsten en million jøder blev tvunget til at flygte i den arabiske verden i det tyvende århundrede. Loven forsøger at henlede større international opmærksomhed på disse glemte flygtninge og at skabe grundlaget for en fred i mellemøsten baseret på gensidig anerkendelse og hensyntagen til historiens kendsgerninger.

I det tyvende århundrede blev alle de oldgamle, og betragtelige i størrelse, jødiske samfund i næsten ethvert arabisk land næsten fuldstændig ødelagt. Undertrykkende og rascistiske arabiske regimer, sammen med en storstilet antijødisk pøbelvold blev ansvarlige for terroren mod, og uddrivelsen af næste en million oprindelige jøder i hele regionen. Mens dette tragiske kapitel i historien er forblevet relativt ukendt og skjult - begravet af dets udøvere og ignoreret af det internationale samfund - vil den nye lovgivning forsøge at bringe denne glemte exodus frem i lyset på verdens skuepladsen.

I 2007 introducerede et antal Senatorer og Kongresmedlemmer resolutioner i såvel Huset som Senatet som de håbede ville give ligevægt til den skæve og modsatrettede tendens der er på at fokusere på de palæstinensiske flygtninge samtidig med, at man ignorer de jødiske flygtninge. Resolution 185 i Huset blev vedtaget ensstemmigt i april 2008, mens Senatets Resoluton 85 er under overvejelse af Senate Committe on Foreign Relations.

Som en tværpolitisk bestræbelse er Resolution 85 fremført af Senatorerne Frank Lautenberg (D. NJ), Norm Coleman (R-MN), Richar Durbin (D-IL), Trent Lott (R-MS), Joe Lieberman (D-CT), og Ron Wyden (D-OR). Loven henleder opmærksomheden på de overlagte overgreb på menneskerettighederne der overgik den jødiske minoritet i den arabiske verden i løbet af det tyvende århundrede og bekræfter, at sammenhængen med en omfattende fred i Mellemøsten er afhængig af "en anerkendelse af og en omgørelse af den uddrivelse der fandt sted i de århundredegamle jødiske samfund i Mellemøsten, Nordafrika og i den Persiske Golf."

Til det formål giver loven instruktioner til repræsentanterne i USA's regering og i alle internationale råd om at sikre "at enhver tydelig henvisning til den krævede løsning når det drejer sig om de palæstinensiske flygtninge" skal modsvares "af en lignende klar beslutning der drejer sig om jødiske, kristne og andre flygtninge." De der står inde for loven håber at en utvetydig anerkendelse af historien vil bane vejen mod en retfærdig og varig fred.

Gina Waldman, formand for JIMENA (De oprindelige jøder Mellemøsten og Nordafrika), sagde: "Det er typisk, at når spørgsmålet om flygtninge i Mellemøsten rejses da tænker de fleste kun på palæstinenserne."

Skønt antallet jødiske flygtninge er større i antal end palæstinenserne da nævnes de aldrig. Anderkendelse af de jødiske flygtning er en vigtig bestanddel af Mellemøst fredsprocessen og viser en afbalanceret tilgang til problemet fra USA's side.

"Enhver knægtelse af vore rettigheder vil være en benægtelse af jødernes historie i de arabiske lande," sagde Waldman. "Resolution 185 gik ensstemmingt gennem Huset på grund af den overvældende støtte jødiske organisationer i hele landet gav. Vi glæder os til at få samme støtte når Senatet skal bestemme sig."

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=0347A3DF-C0A6-476E-A366-DC3A330819D6

De Andres Liv og din frihed

Frihedstanker

Jonathan Strong

Jeg skriver dette lige efter jeg har set den tyske film "Das Leben der Anderen", der vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Den beskriver de aktiviteter som STASI, det østtyske hemmelige politi benyttede i deres søgen efter og overvågning af hundredetusindvis af østtyskere, der mente man, udgjorde en "risiko" eller "trussel" mod Staten eller "fællesskabet."

Denne film mindede mig om, hvor velsignet vi, hvor priviligerede vi er, at vi lever i frihed. Hvor let er det ikke at glemme at friheden ikke er normen, det er snarere undtagelsen. Vor fredelige overdragelse af magten fra det ene parti til det andet hver 4. år uden vold eller blodsudgydelse er bemærkelsesværdigt set i lyset af menneskehedens historie. Selvom vi her i Vesten så langt fra er fuldkomne da er vi dog en undtagelse fra den verden der kontrolleres af staten, af undertrykkelse, af "planlægning" i almenvellets interesse. Overvej for eksempel, hvordan Rusland er sunket tilbage mod tyranniet og "statskontrol".

Fra 'De Andres Liv'

Hvordan kan det være, at sådanne handlinger i "almenvellets interesse" så ofte fører til tyranni og undertrykkelse af det enkelte individ? Jeg tror til en vis grad at Karl Marx og måske endog Lenin gjorde, hvad de kunne ud fra den overbevisning, at de handlede i "folket" eller "proletariatets" interesse. Det var de ubøjelige få, der holdt fast ved "individualismens" grundtanke der forhindrede at socialismen bredte sig overalt på kloden.

Hvordan kan det være, at individualisme medfører frihed mens kollektivisme altid medfører tyranni og autoritarisme? En grund er at alt kan retfærdiggøres i "almenvellets" gode navn. Rettigheder kan nedtrampes, liv kan udslettes og man ser bort fra den enkeltes værdighed. Når indvidets rettigheder sættes over Statens eller kollektivets, og endog flertallets, da kan rettighederne, livet og værdigheden hos individet ikke blot forkastes overlagt. Derfor må standhaftighed fastholdes for at vogte mod flertalstyranniet.

Krigen mod terror bringer virkeligt frihedsrettighederne i fare under dække af "sikkerheden", det fælles gode og statsansvaret. Newt Gingrich har advaret om, at Amerika ville forkaste friheden hurtigere end man kan forestille sig i tilfælde af, at en by blev ramt af en beskidt bombe eller gennem atomar terrorisme. Jeg frygter han har så inderligt ret. Individualismen er således kollektivismen langt overlegent over Statens rettigheder og magtbeføjelser til at underlægge individet: Selve essensen i Magna Carta, Menneskerettighederne, og Uafhængighedserklæringen.

Jeg kan kun anbefale "Das Keben der Anderesn" som en påmindelse om, hvor skrøbelig friheden er. Hvor er vi dog en undtagelse. Lad os ikke glemme at frihed ikke er en ufravigelig tilstand i menneskehedens historie. Den må og skal bevares og fastholdes ved om nødvendigt blodsudgydelse, gennem standhaftighed, gennem intellektet og også kunsten. Frihed er ideologiernes triumfator og kan også føre til brug af vold - en tragisk, men meget åbenbar sandhed.

Hvad truer vor frihed nu? Helt sikkert, radikal Islam og Jihad, ikke blot fra terroristerne selv, men også vor egen overreaktion overfor dette i "almenvellets interesse" og sikkerhed.

Statsplanlægning og kontrol i alle sine afskygninger er en forkrympning af vor frihed. Måske er den alvorligste trussel mod frihed i dag statslige tiltag og indblanding for at kontrollere økonomien, handlemåder, og det frie valg i miljøets eller klimaforandringens hellige navn. Jeg vil benytter ikke de ord overfladisk eller tilfældigt. Overvej kun det antal områder i dit liv hvor 'miljøtiltag' berører dig: Din bil, dit hus - opvarmning af dette, afkøling af det, at bygge det, at isolere det, din vaskemaskine, maden du køber hos købmanden, de elpærer du benytter, dit fladskærmsfjernsyn, når du flyver på ferie og selvfølgelig din pengepung og din skat.

Hvor langt skal vi nå før vi siger til regeringerne, "hertil og ikke længere"? Jeg kan ikke forestille mig befolkningerne i noget Vestlig land samler sig om at sige de ord lige nu og det gør mig ærligt talt bange. Har vi underlagt os "barneplejerstaten" i en sådan grad at autoritarismens indførelse kun er et spørgsmål om tid? Overvej om ikke denne tilpasning og underkastelse mon ikke kun er et spørgsmål om tid. Regeringernes magt bliver ikke indskrænket medmindre de bliver tvunget til det. Det er uhyrer der vil fortsætte med at vokse, udvikle sig og dirigere ethvert område i økonomien, politikken og de sociale sider af vort liv, medmindre enkeltindivider øver et modtryk.

Vi kan øve dette modtryk uden brug af vold, ved stemmeboksen og det skal vi gøre. Hvornår var det nu at vor civilisation sidste gang øvede et modtryk? Skete det under Reagan? Under Thatcher? Det er virkeligt svært at tro eftersom regeringens indflydelse aldrig er ophørt med at vokse lige siden 1980'erne og Reagan og Thatcher "revolutionerne."

Vær opmærksom og kæmp for friheden. Læg pres på regeringen, eller uhyret vil fortsætte med at fortære og dirigere endnu flere sider af vort liv og ligeledes de andres.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.784/pub_detail.asp

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Jonathan D. Strong graduated from the Michigan State University College of Law. He is a member of the Florida bar and currently resides in a suburb of Toronto, Ontario. E-mail: strongconservative@gmail.com.

Udkæmpe den rigtige krig

Udkæmpe den rigtige krig

Joseph Puder

Vesten står overfor en risikabel overvejelse vedrørende Iran. Den ligner den situation der eksisterede i mellemkrigstidens demokratier og Hitler's Nazi Tyskland.

Af frygt for endnu et blodbad som i 1. Verdenskrig valgte Frankrig og England, at forsone sig med Hitler fremfor at bekæmpe ham, inden han blev for stærk.

Krigsomkostningerne i vor moderne tid er gigantiske i såvel menneskeliv, som økonomisk tilbagegang og miljømæssige skader. De individuelle og kollektive tragedier der følger med krig er hjerteskærende. Der er imidlertid tidspunkter, hvor det at udkæmpe en krig mod et totalitært regime der hylder en dødskultur er uundgåelig, og det er at foretrække at den udkæmpes hellere før end senere. Omkostningerne i menneskeliv alene vil kunne bevise dette.

Lad os for eksempel se på Tjekkoslovaktiet i 1938. Havde de vestlige demokratier konfronteret Hitler militært fremfor at forlige sig med ham ved at overlade det tjekkiske område til ham ville millioner af liv være blevet sparet og Holocaust ville være forhindret. I 1938 var den Tjekkiske hær stærk og professionel og den tyske Wehrmacht's brug af Blietzkrieg taktikken i de bakkede og skovklædte områder der udgør grænseområdet mellem de to lande ville ikke have kunnet lade sig gøre og ville medføre et katastrofalt nederlag. Yderligere var de tjekkiske fæstningsværker langs grænsen til Tyskland meget solide og velbyggede og ville have givet de tjekkiske forsvarere en afgørende fordel.

Frankrig havde underskrevet en aftale med tjekkerne om at ville støtte, hvis Tjekkoslovakiet blev angrebet. Sovjetunionen gav ligeledes tjekkerne et løfte om hjælp under et angreb. Hitler vidste imidlertid at de allierede demokratier ikke ville begynde en krig om Tjekkoslovakiet. Internationalt kaos i forhold til Sovjetunionen og fredsbestræbelserne i forbindelse med Frankrig overlod det til tjekkerne at stå op imod nazisterne på egen hånd. Alligevel var tjekkerne stærke nok til at modstå et naziangreb.

Nazi-Tyskland besluttede sig derfor til at benytte "salami taktikken" - ved at skære Tjekkoslovakiet op i små stykker. Først drejede det sig om det tysktalende Sudetenland. Den britiske premierminister Neville Chamberlaim fløj til München, Tyskland for at forhandle med Hitler. Hitler der havde gjort sine hensigter åbenbare - jødespørgsmålet og Europa - i Mein Kampf var beslutsom - skønt han snedigt afgav løfter der tydede på det modsatte overfor Chamberlain. Ønsketænkning snarere en ægte realitetssans vandt her og førte til, at Chamberlain kom retur fra München og troede at han havde opnået et gennembrud med Hitler og at Hitler's underskrift på det stykke papir han holdt i hånden var, som han som berømmeligt erklærede bevis på at "Jeg har bragt fred i vor tid." I denne forhandlingsproces "fred i vor tid" havde Chamberlain solgt det tjekkiske demokrati og overladt det til Hitler at overtage landets stærke hær og våbenindustrier for at kunne benytte dem mod de vestlige allierede.

Havde Neville Chamberlain og Edouard Daladier, den franske præsident, valgt den militære mulighed i stedet for forsoningens på Tjekkoslovatkiets bekostning, og sendt en symbolsk styrke til den tjekkiske grænse da ville Hitler's magtovertagelse af Tjekkoslovakiet være mislykkedes og sandsynligvis ville et statskup udført af Wehrmacht have forhindret Hitler's storhedsvanvidsdrømme og Holocaust.

Skønt der kun var få sådanne historiske fortilfælde i 1938 så har vi dem dog at tage ved lære af i dag. Vi ved, at Mahmoud Ahmedinejad, ligesom Hitler, har en drøm om et triumferende Islamisk Iran. Han har erklæret sin hensigt om "at udslette Israel fra verdenskortet," på samme måde som Hitler fremkom med sin hensigtserklæring om at udslette jøderne i Europa. Og vi ved at Irans Ahmadinejad, ligesom Hitler, lytter opmærksomt til antikrigs stemningen i de førende amerikanske medier, i det Demokratiske Parti og til typer som Pat Buchanan og tror, at USA og de andre vestlige demokratier har mistet "viljen til at kæmpe" og at USA er en "papirtiger."

Der er en slags de'javu i luften. Iran, trodser på den mest arrogante måde, det internationale samfund ved at fortsætte med sin jagt på at skaffe sig atomvåben ligesom Hitler gjorde med sin foragt for Versailles Traktaten, der begrænsede Tysklands hær til blot at bestå af 100000 mand, og ingen tanks eller luftvåben, kun seks større skibe og ingen undervandsbåde. De Vestlige magter, herunder også USA, er beskæftiget i nytteløse forhandlinger med Iran idet de er fuldt ud klar over, at Mullahregimet i Teheran ikke vil lade sig afskrække af ineffektive sanktioner eller lade sig påvirke af økonomiske begrænsninger. Totalitære regimer, som Hitler's Tyskland og Ahmadinejad's Iran tænker ikke på at forbedre de økonomiske forhold for deres befolkning, eller at højne levestandarden som et resultat af forøget handel med udlandet og investeringer i Iran.

Hvis Iran skulle få atomvåben vil det straks benytte dem mod det jødiske Israel, derpå mod Europa og endeligt mod den "Store Satan (USA) på omtrent samme måde som Hitler's Tyskland planlagde sine angreb. Iran har gradvist øget rækkevidden af sine missiler og nu er dets Shibab raketter i stand til at ramme overalt i Israel og muligvis også mange steder i Europa. Ligesom Hitler's Tyskland (i tilfældet med Østrig og Sudetenland) benytter Iran de shiittiske befolkninger i de arabiske gulf stater og i Libanon til at underminere det provestlige styre i Libanon og hos regeringerne i Golfstaterne. Iran er involveret i irak og Afghanistan og er i fuld gang med at dræbe amerikanske soldater enten direkte eller indirekte så godt som ustraffet. Endelig er Irans støtte til den islamistiske anti-amerikanske terrorisme en hovedtrussel for sikkerheden hjemme i USA.

Det er åbenbart, hvorfor det radikale islamiske styre i Teheran betragter USA som "en papirtiger." Khomeinis diktatur besatte den amerikanske ambassade i Teheran og holdt 52 amerikanske diplomater som gidsler i mere end et år. Jimmy Carter's gengældelses raid mod Iran var( ligesom hele hans præsidentskab) en katastrofe. Ligene af de forkullede amerikanske kommandosoldater blev udstillet på parade i Teherans gader. Iranske agenter angreb amerikanske tjenstegørende militærpersoner i Europa og nu her i de seneste år i Irak; 241 amerikanske marinere og 19 militærpersoner i Saudiarabien (Khobar Towers) blev myrdet af Irans forlængede arm Hezb'allah. USA har et, ikke afgjort, problem at gøre op med det islamiske teokrati i Teheran, men endnu er der ikke gjort noget ved det.

Den spanskfødte filosof George Santayana bemærkede at, "De som glemmer historien er dømt til at gentage den." Det 20. århundredes historie lærer os at man ikke kan indgå kompromisser med ondskab. Iran's Ahmadinejad tror, at man kan fremskynde Mahdi'ens genkomst - den eskatologiske Shiitiske Messias - gennem Hellig Krig mod de vantro. Senator John McCain satte ord på Amerikas dilemma meget kortfattet ved at sige, "Det eneste der er værre end en krig mod Iran er et Iran med atomvåben." For at redde menneskeliv og den internationale økonomi ville det være bedre at angribe Iran før det opnår besiddelse af atomvåben.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=1B87A432-73CF-4715-A710-74178CBCBF4C

Højdespringer i hykleri

PRELUTSKY

Obama gik før han kravlede

Burt Prelutsky

Barack Obama insisterede på, at han ville blive den præsidentkandidat der ville bringe os sammen og få os til at glemme raceforskellene i dette præsidentkapløb. Pudsigt som det har udviklet sig. Jeg tror han har glemt at nævne sin store plan for sine nærmeste og kæreste.

Lad os først se lidt på hans hustru Michelle. Hvis hun er, som man siger, hans bedre halvdel, ja, så vil jeg nødigt se den anden halvdel. Hvad sker der egentlig med Demokraterne? Det er slemt nok, at de bliver ved med at stille 'uhyggelige' kandidater op til præsidentvalget, men prøv at se på deres opfattelser af førstedamer. Hillary Clinton, Teresa Heinz-Kerry og så Michelle Obama, ja alle tre minder mig om heksene i "Macbeth", dog uden deres evner udi kogekunsten. Ligeså skrækkelig de to første damer er da når det drejer sig om bitterhed og frækhed da kan de slet ikke måle sig med fru Obama, selvom den ene af dem så absolut vil gøre et forsøg.

Først skulle vi høre på at Michelle indrømmer at hun aldrig har været stolt over at være amerikaner indtil hendes ægtemand blev tvunget til at smide håndklædet i ringen. Så her fornylig hørte jeg, denne velgører udi handlekraft, holde en tale, hvor hun beklagede at hun og Barack måtte tilbagebetale deres studielån. Syv år på Ivy League universiteter og så kan denne kvinde stadig ikke stave til ordet taknemmelig. Et skyldbebyrdet hvidt samfund gjorde det muligt for hende at komme på Princeton og Harvard, hvilket uundgåeligt har medført, at hun har et job, der giver adskillige hundrede tusinder dollars om året i gage, og så tillader denne hetære sig at beklage sig over at hun skal tilbagebetale et lån.

Det andet eksempel på uduelighed med tæt forbindelse til Obama er præsten Jeremiah Wright. I over 20 år sad familien Obama i halunkens kirke og inviterede ham hjem og alligevel har de aldrig hørt ham udtale et enkelt ord de var uenig i. Da vi andre så blev opmærksomme på nogle af disse ord, afviste Obama det som taget ud af en sammenhæng. Jeg spørger mig selv igen og igen, hvilken særlig sammenhæng kunne retfærdiggøres ved at sige, 'at Amerika fortjener sin forbandede skæbne, at 11.09. var helt vores egen skyld og at vor regering har 'opfundet' AIDS som en metode til at udrydde de sorte. ' Er det nødvendigt at sige, jeg simpelthen ikke kan komme på et fornuftigt svar. Obama har ikke engang prøvet.

I en tale, som tåber, erklærede på samme niveau som Gettysburg Adress (Abraham Lincoln), var det han mandede sig op til blot at beklage sin præst ved at sige, at fordi Wright er fra en anden generation, ja, så er det noget vi allesammen burde vise forståelse for. Som jeg husker det, da sammenlignede han sin sorte præsts racisme med sin hvide bedstemors. Visse kynikere foreslog at denne karl, der vil bringe os alle tættere sammen, åbenbart ikke er for fin til at smide sin bedstemor ud med badevandet.

Derpå, knap seks uger senere da Wright omtrent med de samme ord gentog de samme "ude af sammenhængen" ord til NAACP og Washington press Club, da vendte hans formynder pludselig på en tallerken. Med andre ord, det var en ting at Obamas åndelige vejleder udspyede sit had mod Amerika, mod hvide og hvide kristne i særlig grad i mere en 20 år, samtidig med at Obama suttede det i sig som sovs, men noget helt andet blev det, da disse ondskabsfulde lydklip begyndte at give sig udslag i Obama's tilslutning hos vælgerne i negativ forstand. Så var Obama omgående lutter ører.... og hovsa, der røg endnu en nu ubrugelig ud med badevandet.

Øjensynlig for de sande troende i vor midte, så betyder det en fløjtende fis. For dem er Obama svaret på en bøn. For millioner af sorte vælgere er han den nye Messias.For millioner af hvide vælgere tilbyder han en nem måde at vise hvor forstående og indsigtsfulde, hvor moralsk uanstødelige, hvor højmodige de er.

Sagens kerne er, at måske for den første og eneste gang i sit liv er Geraldine Ferraro, der selv lod sig skylle ud med badevandet, helt rigtigt på den når hun sagde at Obama er i den situation han befinder sig, fordi han er sort. Mener du for eksempel, at en hvid mand, der har overværet gudstjenester i en rascistisk kirke fem gange længere end han har været i Senatet, som var venner med en ikke angrende bombekastende terrorist og som har giftet sig med en kvinde der helt åbenlyst foragter sit land, at han vil have en kinamands chance for at blive sit partis bannerfører?

Enhver der er overbevist om, at Barack Obama hører til i Det hvide Hus, undtagen som del af en turistgruppe, er de samme fjolser der faktisk tror at Jimmy Carter stadig er en frelser og at Hilary Clinton simpelthen bare er den klogeste kvinde i Amerika. Med andre ord en venstreorienteret.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080602PrelutskyCrawled.html

Aberettigheder

Aberettigheder

Pat Boone

---

Hvis det ikke var fordi der var så lidt plads, og så selvfølgelig den sørgelige forfatning hans rester er i, da ville Charles Darwin rotere som en gal i sit sarkofag. Rotere af grin, selvforståeligt.

Jeg har lige læst at dyrerettighedsaktivister i adskillige lande fører en ihærdig kampagne for at aber og chimpanser skal kunne få næsten de samme lovlige rettighder som deres formodede menneskelige efterkommere. Jo, Det Store Abe Projekt International, med hovedsæde i Atlanta, sammen med andre overbeviste elskere af menneskeaber over hele jorden, har fremført en sag i Det Europæiske Menneskerettigheds Råd i Østrig der omhandler en 28 år gammel chimpanse ved navn Mathew Hiasi Pan. De bliver opmuntret af en resolution, fremlagt for knap en måned siden, af en spansk parlaments komite, der ville giver aber, f.eks. chimpanser og gorillaer retten til liv, frihed for tvungen fangenskab og beskyttelse mod tortur.

Hvis den Spanske Ret godkender resolutionen, som det forventes, da vil Spanien blive det første land der udvider menneskerettighederne til menneskehedens nærmeste "genetiske slægtninge." Hvis Europa Retten i Østrig følger efter, vil den kunne udnævne Matthew, chimpansen, til en person, og med ret til en lovlig beskyttelse og medfølgende midler til samme. Han har allerede en advokat, Eberhart Theuer, Wien.

Og du troede vi havde problemer med illegal indvandring?

Matthew's sagfører siger han kun ønsker at hans klient skal behandles som et menneskebarn, skal erklæres som en person, og gives fire af omkring 50 rettigheder som europæerne har: Retten til liv, begrænset frihed til af bevæges sig, personlig sikkerhed og retten til at eje ejendom. Og selvfølgelig en retslig værge.

Her i landet ville der blive disket op med madkuponer, gratis helbredstjek, et kørekort, arbejdsløshedsunderstøttelse, og at han kunne lade sig registrere som vælger (Demokrat) - og måske senere ansøge om medborgerskab.

Og hvorfor ikke også søge et offentlig embede? Ifølge Yerkes National Primate Research Center ved Atlanta's Emory University, deler chimpanser 98,5% af DNA med mennesket - omtrent det samme som nogle karrierepoltikere! Det samme studium hævder at abefamilien deler mange af de samme karaktertræk med mennesket, men ikke evnen til at skrive eller vise komplekse følelser, såsom skyld og skam. Det lyder fuldstændig som noge Kongresmedlemmer, og som nogle retsinstanser, og som visse formænd for nogle af de store olieselskaber.

Selvfølgelig er der trods alt et loft over galskaben; Han kan ikke kandidere som præsident, hvis han ikke er født i landet. Arnold Schwarzenegger har været guvernør i to terminer, og det er så langt han kan komme op af fødekæden. Men nogle chimpanser har allerede være filmstjerner og Tv-darlings; for over 50 år siden var Cheetah stjerne hos Tarzen, Clint Eastwood optrådte sammen med en, og J. Fred Muggs var et kæmpehit med Dave Garaway på NBC.

Alligevel advarer nogle lovkyndige mod faren ved at giver aber samme lige lovlige rettigheder på grund af, at et dyrs rettigheder kunne komme i konflikt med, eller endog erstatte, et menneskes rettigheder i kommende retshøringer, siger USA Today. Richard Cupp ved Pepperdine Universitys School of Law har skrevet meget omfattende om dyre- versus menneskerettigheder, og siger, "Jeg vil kalde det plus på glidebanen."

Det skulle ikke undre mig....lige pludselig vil den tossede California Supreme Court, der allerede har bestemt at ægteskab ikke længere kan defineres som en pagt mellem en mand og en kvinde, hurtigt give den samme status, med alle dens fordele, til en mand og hans chimpanse, en kvinde og hendes abe, eller - Gud forbyde det - to hangorillaer!

Husværter og fretningsejere, pas på! Det kan ikke vare længe før du ikke har ret til at nægte beskæftigelse eller lejemål til menneskeaber, uanset din religøse overbevisning eller om du lider af allergi. Mange eksperter tror, at AIDS virus er muteret og stammer fra en bestemt art af afrikanske aber, så hospitalerne har meget mere at bekymre sig om, end stafylokok infektioner.

Når vi nu har nævnt - "glidebanen" - hvis primater får overdraget menneskerettigheder, hvad så med katte og hunde? Og andre kæledyr som hamstere og iguanas og slanger og fugle? Hvad nu hvis George Clooney lod sit kælesvin lægge sag an mod ham for mangel på kærlighed?

Hør her, den store humanitær Leona Helmsly efterlod ikke alene 12 millioner $ til hendes elskede hvide Malteser, Trouble, men nu viser det sig at hun øremærkede hele al sin ejendom, mellem 5-8 millarder, til en godgørende fond, der har til formål at "til hundes pleje omsorg"! Tillige krævede hun at køtere skal have status som et mennesker og gives den samme status som amerikanske borgere. Efter hendes overbevisning ville det kræve, at dyrene ville få mindre værdi, det kan der vist ikke være tvivl om.

Nu forekommer det mig, med risiko for at blive skældt ud af Matthews støtter udi juraen, at en hidtil uset løsning kunn være: Lad alle primater blive i deres naturlige omgivelser hvor de altid har trivedes og hold op med at trække dem ind det moderne samfunds kaos og forvirring! Tarzan kunne ikke klare det, og langt mindre Cheetah!

Jeg ved at det her lyder latterligt og det er det også. Ligeså latterligt som tidligere højesteretdommer Sandra Day O'Connors seriøs mente forslag om, at vi efterligne Europa med nogle af vore retspraksis og domsafgørelser. Som om vor egen unikke og værdsatte Forfatning med dens Bill of Rights ikke gav amerikanerne den bedste og ypperligste lovgivning der nogen sinde er frembragt på denne planet, og som har skabt det bedste og mest frie samfund i historien. Lære af Europa, hva'ba?

Pat Boone

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=69963