Reformiver, Occupy og Marxisme!

Forandring’ og Marxisme

Venstrefløjens tørst efter “forandring” er mig slående bekendt. Jeg arbejdede for Ceausescu.

Ion Mihai Pacepa

Occupy Wall Street er en u-amerikansk bevægelse igangsat af en u-amerikansk skildring af vort land.

I 2008 skildrede lederne af Det Demokratiske Parti United States som et “rådnende, racistisk, kapitalistisk rige,” ikke i stand til at yde medicinsk hjælp til de fattige, at genopbygge landets “forfaldne skoler” eller at udskifte de “de faldefærdige fabrikker der engang gav et anstændigt liv til mænd og kvinder af enhver race.  

En ung generation af amerikanere, der aldrig er blevet undervist i ægte historie i skolen blev galvaniseret af Det Demokratiske Partis ide om at “forandre” det ‘rådne’ Amerika. Cirka 80000 af dem forsamlede sig foran det nu berømte pseudo-græske tempel der skulle ligne Det Hvide Hus, opført der i Denver, og skreg op om “håb og forandring.”

Selvfølgelig ønsker mennesker overalt at deres politiske ledere vil være bedre end deres forgængere. Men “forandring” er også den rendyrklede Marxisme, der er opbygget på den dialektiske materialistiske læresætning om at kvantitative forandringer genererer kvalitative tranformationer.

I mit andet liv, da jeg var national sikkerhedsrådgiver for Kommunist Rumæniens præsident Nicolae Ceausescu, skrev jeg teksten til hans pris om “forandring.” Ceausescu lod som om at hans forgænger havde ødelagt landet og han forpligtede sig til at forandre dette. I de dage hørte jeg ‘sangen’ om forandring tusinde gange, og i dag er jeg forbløffet over dens lighed med Det Demokratiske Partis “forandring.”  

“Change” er nu også sloganet for Occupy Wall Street bevægelsen. Kapitalismen er ond og den burde udskiftes, ‘forandres.’ “Genopdag andre måder hvorpå vi kan relatere til hinanden og verden rundt om os.” “Beskat den rige! Omfordel deres rigdom.” “Besæt. Blokér. Strejk. Overtag!” “Change! Cuba er fremtiden.” Længe leve Che!” Disse er blot nogle få af de slogans og skilte der dominerer i lejrene hos Occupy Wall Street.

I dag er det ikke politisk korrekt blot at hviske ordet Marxisme. Ikke desto mindre er der en ægte og organisk forbindelse mellem Marxismen, Det Demokratiske Partis “Change” og Occupy Wall Street bevægelsens anmodninger om at forkaste (amerikansk) kapitalisme.

I sit Manifesto, fremstiller Marx “Amerika” som et “racistisk kapitalistisk land,” der har skabt “despotisme og udnyttelse,” og han opfordrer sine tilhængere til at “udslette (amerikansk) kapitalismen” ved at fravriste “gradvist al kapital fra borgerskabet.” Marx anbefaler ti “despotiske indgreb på ejendomsrettighederne,” der blev kendt som De Ti Bjælker i Kommunismen. Den første er “ophævelsen af ejendom.” De to næste er en “tung progressiv eller gradueret indkomstskat,” og “ophævelsen af alle arverettigheder.”

United States har brugt alt for mange år på at bekæmpe Marxismen, og landets frie befolkning af uafhængige igangsættere vil aldrig underlægge sig den. Dog har Marx’ Det Kommunistiske Partis Manifest holdt ud og er blevet 162 år i år, og de tilbageværende marxistister i verden synes at være opsatte på at se deres fantasi nu endelig gå i opfyldelse: Udslettelsen af amerikansk kapitalisme.

Den 6. oktober 2011 i en udsendelse på engelsk meddelte den cubanske radiostation der kalder sig “En Venlig stemme I Verden,” at Arbejdernes Verdens Parti (WWP) havde besluttet at slutte sig til Occupy Wall Street demonstrationerne “mod det kapitalistiske system og som fortaler for en socialistisk fremtid.” Radio Havanna rapporterede også af en WWP konference der skulle afholdes den 8. og 9. oktober i Bronx, New York ville debattere “fra et Marxistisk perspektiv” Amerikas nuværende økonomiske krise og dens “kamp mod racisme og imperialistiske krige.”

Den 10. oktober bar mennesker fra Arbejdernes Verdens Part (WWP) skilte der opfordrede til “Ødelæggelse af Kapitalismen” og sluttede sig til Occupy Wall Street demonstrerende. “Halshug bankerne og de rige som ikke vil opgive deres velstand,” fastslog en demonstrant. De ønsker også en garantieret lønindkomst man kan leve af, uanset om man er beskæftiget, sammen med en mimimumsløn på 20 dfollars i timen - til en begyndelse.

WWP er et Marxistisk parti der blev finansieret af Sovjets KGB i de dage, hvor jeg var i toppen af samfundet. KGB skabte WWP i 1957, med den oprindelige opgave at hjælpe Kreml til at skabe et gunstigt indtryk af 1956 Sovjet invasionen af Ungarn hos fagforeningerne og den “farvede” befolkning i United States. I 1959 fik WWP sin egen avis, Workers World med materiale fra KGB’s afdeling for misinformation og på et tidspunkt trykt i Rumænien.  

For at sløre at Moskva havde en hånd med, viste de første udgaver både Lenin og Trotsky der holdt et banner med teksten, “Farvede og hvide foren Jer og kæmp for Arbejdernes Verden.”

WWP website fastslår nu. “Vi er uafhængige Marxister” hvis “mål er solidaritet med arbejderne og de undertrykte mod dette kriminelle imperialistiske system.”

Nu for tiden har WWP et nationalt kontor i New York og 18 regionale hovedkvarterer over hele United States, adresserne kan man finde på internettet. Nu præsenterer WWP sig selv som et “nationalt Marxistisk-Leninistisk parti der fremmer socialismen, støtter arbejdskampe og lesbiske/bøsser/biskesuelle/transseksuelles frigørelse, organiserer protester og frasiger sig racisme og sexisme.”

Den 11. oktober holdt Communist Party USA (CPUSA) en national TV-konference for at diskutere “Occupy” bevægelserne og også for at bakke op om dem: “Bevægelsen afspejler en ny grad klassebevidsthed.” Ifølge deres communique begyndte CPUSA og Ungkommuniistisk Liga (YCL) at arbejde med ‘Occupy’ i Los Angeles.

“Bourgeoisiet vil ikke forsvinde uden ved voldelige metoder,” skreg en CPUSA taler ved en Occupy Los Angeles demonstration. “Nej min ven, jeg vil give to eksempler: Den Franske Revolution og den såkaldte Indiske Revolution ….Indien, et resulatat af Ghandi , er der 600 millioner mennesker der lever i yderste fattigdom....Ghandi i dag er en kræftsvulst som den herskende klasse hele tiden benytter for at vildlede os. Den Franske Revolution viste fundamentalt hvad revolutioner er. Men den var blodig …..længe leve Revolutionen. Længe leve Socialismen.”

“

Den Marxistiske præsident Hugo Chavez i Venezuela, der stadig forsøger at komme sig efter operationer, henvendte sig fornylig til  Occupy Wall Street demonstranterne gennem venzuelansk TV. “Denne bevægelse af folkelig vrede” er i vækst fordi “fattigdommen vokser, elendigheden bliver værre,” sagde han og henviste til årsagerne til protesterne i U.S. Som svar på dette brast mængderne i New York Occupy Wall Street lejren ud i glædeshyldest og hævede en gigantisk hammer og segl som tegn på sejr. Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, der talte på statsTV, forudsagde at Occupy Wall Street bevægelsen med tiden ville vokse, “således at det kapitalistiske system ville styrte sammen.”

Husets minoritetsleder Nancy Pelosi synes at være enig. “Gud velsigne dem,” sagde hun om Occupy Wall Street Bevægelsen. “Den er ung, spontan, den er fokuseret og den vil være effektiv.” Medlem af Repræsentanternes Hus Barney Frank, minoritetsleder af Husets Financial Services Committe bød “Wall Street energien” velkommen, og udtrykte håb om at den ville blive “forvandlet til politisk aktivitet.” AFL_CIO præsident Richard Trumka lykønskede Occupy Wall Street protesterne i New York, og kom med bagels og vand. Servicearbejdernes internationale fagforening og Transportarbejdernes fagforening sluttede sig også til de demonstrerende

Tidligere zar for “grønne jobs” i Det Hvide Hus, Van Jones der trak sig efter det blev afsløret at han hørte til U.S. Kommunist partiet meddelte også sin støtte for Occupy Wall Street, som han tror er starten på et “amerikansk efterår.”

Vicepræsident Bidan gav også sin støtte til de kaosfrembringende Occupy Wall Street demonstrationer: “Kernen er det amerikanske folk der ikke mener systemet er retfærdigt.” Selv U.S. præsidenten fastslog at de protesterende “udtrykker frustrationen hos det amerikanske folk.”

Jeg har betalt med to dødsdomme - fra mit fædreland Rumænien - for det privilegium at blive en borger i dette enestående mulighedernes land, og jeg er utroligt stolt over at være amerikaner.

På den skæbnesvangre dag, den 28. juli 1978, da et U.S. militærfly bragte mig til friheden og landede i Andrews Air Force Base nær Washington D.C. var det nøjagtig tre måneder før jeg fyldte 50, og jeg har fortrudt så inderligt at jeg blev ved med at udsætte det skridt i så mange år. Glæden ved endelig at være en del af dette storslåede land blev kun overgået af glæden over blot at være i live.

Den 9. november 1989, mens jeg på TV så Berlin Muren blive revet ned da var mine øjne tårevædede. Hele verden udtrykte taknemmelig overfor United States for landets 45-år med succesrige bestræbelser for at holde frihed, demokrati, og lovbaseret frihed i live i det meste af verden.

Er mit adoptiv-land fuldkomment? Selvfølgelig ikke. Siden 1792, er valg imidlertid blevet den amerikanske måde at rette op på fortiden og forbedre fremtiden. Heldigvis har vi stadig frie valg. Sidste år i november udtrykte et overvældende flertal af amerikanere deres afsky med nogle af Kongressen medlemmer der ønskede at “forandre” Amerika og de stemte det ud af Huset.

Lad os håbe, at i november 2012 vil vælgerne genskabe amerikansk ekseptionalisme. For at det kan ske, lad os da håbe, at de kandidater der stiller op til Det Hvide Hus vil holde op med at bekæmpe hinanden, og vil begynde at holde fokus på, hvordan de ønsker at kurere vort lands nuværende økonomiske og politiske sygdomme.

Lt. Gen. Ion Mihai Pacepa is the highest official who has ever defected from the Soviet bloc. In 1989 Romanian tyrant Nicolae Ceausescu was executed at the end of a trial whose main accusations came out of Pacepa's book Red Horizons (Regnery Publishing, 1987), subsequently republished in 27 countries.

http://pjmedia.com/blog/%e2%80%98change%e2%80%99-and-marxism/?singlepage=true

Ateister er sommetider som muslimer

Ateister er sommetider som muslimer

Bernie Planck

Jeg kan forstå at Islam giver sine trofaste ordre på ikke at spise svinekød. Det har jeg ikke noget problem med. Det som bringer mit 'fedt' i kog er når muslimer går til det ekstreme - som de altid gør. Nogle af mine læsere kan måske huske min artikel  Offend No One, hvori jeg omtalte en sag med et uddannelseskontor i United Kingdom der nægtede at redigere digitalt i beretningen om De Tre Små Grise, fordi "brugen af grise giver nogle kultur problemer."

Hvad dette sidste sludder faktisk handler om i normal menneskelige sprogbrug er, at man er bange for at muslimerne vil gå bersærk og dræbe mennesker hvis de ser eller læser om grise. 

På sin vis er nogle ateister ligesom muslimer. Læs hvordan nogle ateistiske fjolser bliver krænket over at en del af gaden Red Hook, Brooklyn nu officielt hedder "Seven in Heaven Way." 

No God Blog, 20 Jun 2011, Seven in Heaven Street
En gruppe af brandmænd der døde 9/11 er blevet æret på forkert vis. En gade er blevet opkaldt efter dem, som uheldigvis trænger unødvendig ind på adskillelsen af Kirke og Stat.
Ved navnet “Seven in Heaven Way”, benytter gaden tragedien 911 til at legitimere Kristendommen ved at formode af Himmelen er et virkeligt sted, og at alle disse helte faktisk befinder sig der. Jeg er ikke sikker på om alle syv brandmænd var kristne, eller om de var "gode Kristne," men det er ikke relevant. Det som er vigtigt at huske på hermed er, at disse mænd døde i et religiøst angreb mod hele Amerika. De muslimske ekstremister angreb Forfatningen, ikke kun Tårnene og Pentagon. 

Hvis vi følger denne idiotiske argumentation til sin logiske slutning, så burde vi ikke længere give lov til at opkalde nogen steder eller ting ved noget religiøst navn.

Ateisterne skulle have protesteret mod at NASA kaldte deres bestræbelse på at landsætte et menneske på Månen for Apollo Programmet, hvis nu nogen ved en fejl antog at en mytisk græsk Gud hjalp med til at løfte raketterne ud i rummet. 

Måske burde ateisterne kræve at Los Angeles skifter navn på 86 gader der henviser til kristne helgener. 

Hvordan kan følgende navne i New York dog tvinge religion ned i halsen på nogen: Saint Marks Place og Saint Nicholas Avenue? 

Hvis du ikke bryder dig om at byen støtter St. Patricks Day Parade? Så lad vær at deltage. 

Burde offentlige skolelærebøger ændre navn på Planeten Jupiter til Planet 5, således at de unge ikke lokkes til at tro at den romerske gud Jupiter faktisk eksisterer? 

Jeg er ateist, men jeg spilder ikke min tid på at opføre mig som en muslim. Gade- og stednavne kan ikke der ikke lovgives om - de er blot navne. 

Er der så gadenavne der ikke burde anvendes? Jeg kan komme i tanke om en. 



Noter

De ureligiøse højre, Jeg formoder vi skal lave navne om på gader i LA.

Byen Los Angeles er en gigantisk krænkelse af Forfatningen. For det første er den opkaldt efter engle. Som Himlen er engle en del af kristen teologi. At kalde byen 'Englenes By' må være en krænkelse af adskillelsen af Kirke og Stat. Men det bliver værre. Ikke kun er den navngivet efter mytiske væsener der støttes af Kristendommen, men den har faktisk 86 gader opkaldt efter katolske helgener. 

Los Angeles Times, 18 Okt. 2003, Artist Answers Call to Portray Street Saints of L.A.

For fire år siden kiggede J. Michael Walker i de motorkørendes bibel om Los Angeles - the Thomas Guide -- da han fik øje på noget der gav ham inspiration. *Englenes By' er fyldt med gader opkaldt efter helgener. Der er velkendte navne, som San Pedro og San Fernando og San Gabriel. Der var nogle obskure - som San Jacinto og San Blas. Alt i alt var der 86. Som så mange andre kørende i L.A. har Walker sandsynligvis kørt på mange af disse gader utallige gange.  

Minimumsløn og uddannelser

Minimums løn skader de sorte mest

---

Walter E. Williams

Som om der var mere brug for bevis på minimumslønnens ødelæggende virkninger er endnu et forskningsresultat nået frem til samme konklusion. To økonomiprofessorer i arbejdsmarkedsvilkår, professor William Even (Miami University of Ohio) og David McPherson (Trinity University) udgav resultatet af en forskning for den i Washington D.C baserede Employment Policies Institute med overskriften. "Ulighed skader: Racemæssige uhensigtsmæssigheder med beskæftigelseskonsekvenser ved øgning af minimumsløn."

Under højdepunktet i det som er blevet døbt Den Store Recession, er arbejdsløshedstallet for unge voksne (16-24 år) som et hele steget til over 27%. Arbejdsløshedstallet for sorte voksne mennesker var næsten 50%, men for unge sorte var den 55%.

Selv Even og McPherson indrømmer at det ville være så let at sige at denne tragedie er en uheldig sidevirkning af recessionen, men det ville være forkert. Deres undersøgelse viser at øgninger i minimumslønnen på såvel statslige som forbundsniveau delvis skyldes arbejdsløshedskrisen for unge voksne minoriteter.

Deres undersøgelse fokuserer på 16-24 årige mandlige der er gået for tidligt ud af high-school, hvilket selvklart er en relativ uerfaren gruppe, som kommer ud på arbejdsmarkedet. Da minimumslønsloven diskriminerer den dårligst uddannede arbejder ville det ikke være overraskende at finde at 16-24-årige mandlige, gået for tidligt ud af skolen, er hovedofrene.

Blandt de hvide mandlige finder forskerne at "hver 10% øgning i stats og forbundsminimumslønnen har øget arbejdsløsheden med 2,5%, for hispanics mænd er tallet 1,2%."

"Men blandt sorte mænd i denne gruppe, har hver 20% øgning af mimimumslønnen givet en forhøjelse af arbejdsløsheden med 6,5%."

Forskerne går videre med at sige, "Virkninger er den samme selv med hensyn til antal arbejdstimer: Hver 10% øgning reducerer arbejdstimerne med 3% blandt hvide mænd, 1,7% for hispanic mænd, og 6,6% for sorte mænd."

Even og MacPherson sammenligner arbejdstabet forårsaget af højere minimumslønninger med det som er forårsaget ved recessionen og når frem til at i årene mellem 2007 og 2010, faldt beskæftigelsen for 16-24 årige sorte mænd med cirka 34300 som følge af recessionen; i den samme periode mistede cirka 26400 deres arbejde som følge af forøgelser i minimumsløn i de 50 stater og på forbundsniveau.

 

Hvorfor lider unge sorte mænd en ulig stor skade af øgninger i minimumslønninger? Even og MacPherson siger, at de er mere tilbøjelige til at være beskæftiget i jobs der ikke kræver nogen uddannelse - i virksomheder med mad og drikke. Dette er virksomheder med meget lave fortjenester og de berører derfor mere direkte af øgninger i minimumslønnen. For de 16-24 årige mænd, uden et diplom fra high-school arbejder 25% af de hvide og 31% af de sorte netop i sådanne virksomheder. Sammenholder man den diskriminerende byrde med minimumslønninger, der ikke diskuteres af forfatterne, er der ganske tydelige tegn på de uddannelsesmæssige forskelle på sorte og hvide.

Den bedste metode at sabotere chancerne for at en ung af en enlig forældre der bor i et voldeligt slumområde og som har gået på elendige skoler, kan komme videre er at gøre det ikke attraktivt for nogen arbejdsgiver at ansætte ham. Måden det kan gøres på er at pålægge arbejdsgiveren en pligt/ret til at betale en sådan person en løn der overgår hans evner.

Forestil dig at en arbejders evner er på et plan hvor kan kun kan bidrag med for 5 dollars arbejdsværdi per time hos arbejdsgiveren, men denne skal betale ham minimumslønnen på 7,25 dollars per time, plus tvungne ydelser som Social Security, arbejdsløshedskompensation og sundhedsforsikring. At ansætte en sådan arbejder ville være lig med et økonomisk tab. Hvis arbejdsgiveren kunne betale den dårligt uddannede arbejder det der svarer til hans evner, da ville denne i det mindst have et job og dermed en chance for at kunne arbejde sig op, udvikle sine evner og tjene mere i fremtiden.

Lovene  for minimumslønnen har massiv politisk støtte, herunder fra sorte politikere. Det betyder at mange unge sorte mænd permanent vil forblive en del af Amerikas underklasse med forbrydelser, stoffer og fængsel som udsigt i deres fremtid.

Walter E. Williams, Ph.D., is the John M. Olin Distinguished Professor of Economics at George Mason University in Fairfax, Va.

Read more: Minimum wage harms blacks the most http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=297249#ixzz1M3uDjNIN

3 venstreorienterede fascister i tiden!

3 venstreorienterede fascister

---

Ellis Washington

"Fascist" er et moderne ord for “kætter” og dermed brændemærkes et individ værdig til ekskommunikation fra det liberale politiske liv. For det vi kalder liberalismen - den renoverede udgave af amerikansk progressivisme - er faktisk et afkom og en manifestation af fascismen.”~ Jonah Goldberg, "Liberal Fascism," side. 2-4

Prolog

I 1700 tallet kaldte Amerika dem Loyalister, Humanister, De Oplyste, Jakobinere.

I løbet af 1880-1930’erne blev de i Amerika kaldt Darwinister, Marxister, Populister, Sekularister, Socialister, Ateister, Progressive.

Under Den Røde Svøbe i 1940-50’erne kaldte Amerika dem Socialister, Unionister, Kommunister, og Kommunist sympatisører.

I løbet af 1960’erne kaldte Amerika dem venstreorienterede, babyboomers, hippier, Yippier, Radikale, Anarkister, Kommunist Organisatorer, og de dopede LillaBle aktivister.

I løbet af 70’erne kaldte Amerika dem Black Panthers, terrorister, BH-afbrændere, bøsser, grønne anarkister, sækulariser eller blot forrædere.

Uanset hvad man kalder medlemmerne af Det Demokratiske Partis koalition er det et vedholdende krystalklart kendetegn - de som går ind for socialismen var alle fascister, eller i det mindste fascistsympatisører, og deres ‘afkom’ hersker i dag i begge partier i alle grene af regeringen - den lovgivende, den udøvende og den dømmende.

Hvad er fascisme? Fascisme er et regeringssystem under ledelse af en diktator der har den fuldstændige magt, som med tvang undertrykker opposition og kritik, styrer hele industrikomplekset, handlen mv. og omfatter en totalitær nationalisme, statssocialisme og som ofte også racisme.

.

Jeg kan ikke komme i tanke om en definition mere i modsætning til ægte konservatisme eller Amerikas jødisk-kristne traditioner end fascismen. Når propagandamedierne betegner enhver doktrinær konservativ som Reagan eller hans politik som fascistisk, da vid helt sikkert at du da er vidne til venstreorienteret fascisme ved en ondsindet propaganda hvis primære taktik er en psykologisk projektion - en forsvarsmekanisme og psykose, hvor man tilegner onde motiver eller onde gerninger, som man mener ens modstandere besidder.

Venstreorienteret fascist nr. 1.: Gov. Beverly Perdue, D-N.C.

The Raleigh News & Observer rapporterede første gang at Perdue en Demokrat, foreslog en procedureændring i en tale i en lokal Rotary Club. “Jeg mener vi burde suspendere, måske, valg til Kongressen i to år, og blot fortælle dem at vi ingen indvendinger har overfor dem uanset hvilke beslutninger de kommer frem til, hvis blot det hjælper landet med at komme på fode,” sagde hun......”.....Vi ønsker folk der ikke bekymrer sig om det næste valg.” Talen kan læses i sin helhed her.

Forfatningen giver helt klare regler for at valg til Huset skal holdes hvert andet år ifølge Artikel 1, Sektion 2.

Venstreorientret fascist nr. 2: Peter Orszag

Peter Orszag, tidligere budgetchef under Obama, i en klumme i New Republic, citeres for at der er skabt øget “politisk polarisering” og der derfor er brug for en radikal forandring. “Hvad der derfor skal gøres? For at løse landets alvorlige problemer, skal vi reducere den skade som den lovgivende indsats gør ved at stole på mere automatisk politik og afpolitiserende kommissioner ved visse politiske beslutninger. Med andre ord, radikalt som det lyder, skal vi sætte en hængelås på vore politiske institutioner ved at gøre dem en smule mindre demokratiske.” skrev han.

I mange år har jeg skrevet at Amerikas Grundlæggede Fædre og forfatningsudformerne hadede “demokratiet” og mente det var et “pøbelvælde” - hvilket er årsagen til at U.S. Forfatningen helt bevidst er baseret på de naturlige lovprincipper i en republik.

Orszag er en typisk D.C. klon og kujon. Ligesom hele Obamas økonomiske hold (undtaget Skatteminister Tim Geithner, som Obama ikke giver lov til at træde tilbage) så han det økonomiske skib U.S. Titanic var ved at synke hurtigt og skiftede derpå skib efter Tarp I, Tarp II, QE1, QE2, (hjælpepakker til bankerne) kautionerne på Wall Street, huslånsindustrien og fagforeningerne, Solyndra skandalerne med grøn energi, fupkapitalismen og Obamacare - der som en opfølgning på mit billede tidligere er det helt synlige isbjerg som Obama bevidst styrede Amerika ind i med sin stædige, patetiske og forfejlede forsøg på at holde fast i socialismens svækkede arvegods og Den Progressive Revolution.

Den Progressive Revolution er død, ligesom Obamas politiske karriere vil dø 13 måneder fra nu.

Orszag, Obama og hele Det Demorkatiske Parti har altid hadet Forfatningen, især doktrinen om Opdelingen af Magten som forfatningskriverne indførte for at holde den ene magt fra at begive sig ind i en af de tre grene, og dermed holde dem separate og ligeværdige. At lade al magt gå til en gren af regeringen er tyranni over minoriteten.

Venstreorienteret fascist nr. 3: Præsident Barack Obama

Idet han står overfor øget modstand mod hans økonomiske forslag og faldende udsigter til at Kongressen vil vedtage andre dele af hans socialistiske agenda fortalte Præsident Obama La Raza, en spansktalende gruppe i Washington D.C. sidste år den 27. juli vedrørende immigrationsproblemet, “Jeg ville gerne arbejde uden om Kongressen.”

Oversat: Præsident Obama ønsker at omgå Forfatningen. Senere tonede Obama disse noget forræderiske udtalelser ned: “Som jeg nævnte da jeg var ved La Raza for nogle uger siden, ønsker jeg jeg havde en magisk evne, og få dette til at ske som jeg helst ser det,” han foreslog et møde med Congressional Hispanic Caucus. “Der er tider hvor - indtil nancy Pelosi er Speaker igen - jeg gerne ville arbejde udenom Kongressen.” Ymtede Obama. “Nogle mennesker ønsker af mig at jeg skal gå udenom Kongressen og forandre love af min egen vilje.” Medmindre man opfatter Obama som en tyran medgav Obama at “vi har love i bøgerne, som skal overholdes.” Men med det samme fastslog han at der er en mangfoldig af måder hvorpå disse love i bøgerne kan opretholdes. “I ved ligeså vel som alle andre at …hvordan vi overholder de love også er vigtigt.”

Oversat: I de sidste 40 år har Det Demokratiske Parti lovliggjort abort af over 50 millioner af vore fremtidige vælgere; nu er deres eneste måde at få nye vælgere at smide snavs på Forfatningen og yde amnesti til 30+ millioner illegale spansktalende indvandrere.



Epilog

Perdue, Orszag og Obama er tre tragiske eksempler på venstreorienteret fascisme i moderne tid. Siden valget af Amerikas første progressive præsident Theodore Roosevelt 1901-1909, og fremkomsten af Det Imperiale Præsidentskab og amerikansk venstreorienteret fascisme har hver Demokratisk præsident og de fleste Republikanske (undtagen, Harding, Coolidge og Reagan) i de sidste 110 år gradvist øget den Leviathanske Regerings magt, samtidig med at man har dekonstrueret kapitalismen, de naturlige love, de naturgivne rettigheder, friheden hos Vi Folket, som ingen med et rimeligt sundt fornuftigt sind ville kunne kalde andet end fascisme.

Platon udtalte det så aldeles udmærket: ‘Prisen for apati vedørende offentlige forhold - er at blive behersket af onde mænd.’

Ellis Washington is a former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He is an instructor at Spring Arbor University, the American College of Education, and the National Paralegal College. Washington is a co-host on "Joshua's Trial, a radio show of Christian conservative thought. He is a graduate of John Marshall Law School and has written extensively on constitutional law, history, politics, philosophy, critical race theory and other subjects. His latest book is "The Nuremberg Trials: Last Tragedy of the Holocaust" (2008) and law review article, "Natural Law Considerations of Juvenile Law" (2010). Visit his website, Ellis Washington

Er det at slå sin hustru tilladt i Islam?

Er det at slå sin hustru tilladt i Islam?

Bernie Planck

Der er mere end tilstrækkeligt af islamiske lærde der hævder at det slå sin hustu er tilladt i Islam, og en muslimsk leder har endog udgivet en bog der indeholder nyttige tips for formålet. Derfor kunne du måske undre dig over hvad der er formålet med denne artikel? Ved vi ikke alle allerede, at det er sandt at Islam beordrer muslimske mænd til at slå deres hustruer? 

Faktisk er der flere muslimske mænd der er bekymret over at Islam bliver kritiseret uretfærdigt på grund af denne barbariske og primitive sanktion og derfor har de skrevet artikler der forsøger at forsvare den praksis. Tag for eksempel dette grundige sludder fra answering-christianity.com:

At slå sin hustru når som helst og af hvilken som helst grund er aldrig tilladt i Islam. Der er imidlertid et forhold i det Ædle Vers 4:34 hvor Allah Den Almægtige synes at tillade at manden kan slå sin hustru, og det er efter han har givet hende to advarsler for at standse hendes dårlige opførsel og manglende troskab overfor ham. Der er imidlertid uenighed hos nogle muslimske lærede om fortolkningen af ordet "slå" i det Ædle Vers.

Javel så. Lad os undersøge Sura 4:34 og se om "forlade" din hustru (som nogle hævder) er den rigtige fortolkning. ‘De, fra hvem i frygter genstrdighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå.’

Mænd har myndigheden over kvinder, fordi Gud har sat dem som den øverste over den anden, og fordi de bruger deres velstand på at opretholde dem. Gode kvinder er lydige. De bevogter deres usete dele, fordi Gud har bevogtet dem. Med hensyn til de som i forventer ulydighed af, da forman dem og send dem i hver deres seng og slå dem. Hvis de adlyder dig, så gør intet mere ved det. Helt sikkert er Gud Ophøjet, Suveræn.

Så i stedet for ordet "slå" da beder nogle muslimer os om at tro at det ord der benyttedes for slå, "idribuhunna," også udmærket kunne betyde at forlade dem.

Men giver det nogen mening? Hvis man efter formaningerne og man har fået dem til at gå i seng alene, og de dog stadig er ulydige så skulle ægtemanden altså forlade huset? Hvis dette er den ægte betydning af Sura 4:34, så er det muligvis den mindst fulgte ordre i Koranen, for ingen muslim i hele den islamiske verden ville forlade sit hjem eller hustru hvis hun er næsvis overfor ham.

Også i den sidste sætning, "Hvis de adlyder dig, så gør intet mere ved det," betyder det ikke: Efter du har slået dem, hvis de adlyder dig så gør ikke mere, det vil altså sige hold op med at slå dem? Og hvis de ikke adlyder dig, så kan du slå dem noget mere? Giver det ikke bedre mening?

Hvis nu fortolkningen virkelig er at forlade dem, hvad betyder det så at hvis de adlyder dig så gør ikke mere? Mere hvad? Hvis de ikke adlyder, hvad mere kan du så gøre end at gå? Giver det nogensomhelst mening? 

Nej, desværre Ahmed, verset giver ingen mening hvis kommandoen er at forlade i stedet for at slå, men udmærket forsøg. 

Dette er endnu et eksempel på at muslimer siger dog de sjoveste ting.

Pøbler og våde sexdrømme med videre

Obama: Håb, forandring og sexdrømme

Ann Coulter

I første del af min nye bog - "Demonic: How the Liberal Mob Is Endangering America," viser jeg, at venstreorienterede har alle kendetegnene for pøbel psykologi.

Deres myter, slogans, krav om øjeblikkelig indgriben, deres messianske mål, deres dæmonisering af modstanderne, deres skabelse af politiske idoler og deres lejlighedvise benytten af vold - alt dette er en klassisk flokmentalitet.

Fordi pøbler er irrationelle, umodne, underlagt vilde lidenskaber og indbildninger kan man ikke ræsonnere med dem. Og de er altid farlige.

Pøbelholdningerne hos venstreorienterede som vi vil se lidt på er en mængdes manglende evne til at kunne begribe modsætninger og dens tendens til at skabe en forgabelse i et individ.

Tænk blot på endnu en skærende modsætning som fornylig blev antaget af venstreorienterede.

Umiddelbart efter Jared Loughners nedskydning i Tucson, fik amerikanerne lektioner i anstændighed og god opførsel af typer som Keith "den førende terrorgruppe i dette land er lige nu Det Republikanske Parti, Olbermann. (læs denne artikel på synopsis)

To dage efter skudhændelsen kørte New York Times en leder af tidligere Demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Paul Kanjorski, Pennsylvania, der bad så mindeligt om "en atmosfære anstændighed" for at fjerne "frygten for en voldelig konfrontation." Blot måneder tidligere havde Kanjorski sagt om den republikanske kandidat som guvernør i Florida (nu guvernør) Rick Scott: "De burde tage ham og skyde ham. Sætte ham op mod muren og skyde ham."

Men medierne henvendte sig til een mand i langt højere grad, end til andre for at diskutere hvordan retorik kan føre til vold: Al Sharpton - en person hvis retorik faktisk havde inspireret voldelige pøbler. (læs denne artikel på synopsis om Sharpton)

Oveni i det at bagvaske uskyldige mænd i Tawana Brawley 'konstruktionen' at opildne vrede pøbler udenfor Central Park joggerens voldtægtssag ved domstolen, ved at oppiske pøbler efter en bilulykke i Brooklyns Crown Heights kvarteret der dræbte en sort barn og en jødisk student blev dolket ihjel, har Sharpton som bekendt opildnet til en anti-semitisk pogrom mod en jødisk ejet tøjbutik i Harlem ved at sige, "Vi vil ikke blot stå og se til og give lov til at de flytter denne bror så en anden hvid udbytter kan udvide sin forretning."

En person der lyttede til Sharpton besluttede senere at storme butikken og begynde et skyderi, hvorved adskillige ansatte blev såret og en brand påsat der dræbte syv personer. 

Efter alt dette blev Sharpton en paria - næ, nej! I stedet for at blive fordømt, udstødt, blev han berømt, stilede op som præsident som Demokrat og Al Gore kyssede hans ring, selv efter disse begivenheder.

I januar blev Sharpton trukket frem hele tiden som en ekspert i at kommentere på civil opførsel - på NBC's "Meet the Press," NPR, CNN, og MSNBC. Som Ed Schult's fra MSNBC sagde i introduktionen af ham, "Al Sharpton er på et korstog mod hadtale i radioen."

I lyset af Sharpton historien, skulle man tro, at i lyset af skyderiet i Arizona, der som man sagde skyldtes "retorikken" at nogen i hans organisation kunne have sagt: "Boss, jeg ville holde en lav profil i de næste par uger. Vi vil bare ikke have dig på TV lige nu, fordi nogen ville kunne sige - 'Hallo, med med Freddy's? Hvad med Gavin Catos begravelse? Var du ikke den fyr der oppiskede det voldelige postyr ved retssagen om Central Park joggerens voldtægt'"

De behøver de ikke bekymre sig om. Ingen har nævnt en smule til al den uro der er fulgt efter Sharptons taler.


Som Gustave Le Bon, faderen til 'massernes psykologi'- gruppetænkning, forklarer: "En mængdes "fuldstændige mangel på kritisk ånd tillader ikke disse modsætninger."

For det andet og det mest åbenbare, da tilbeder venstreorienterede deres lederes ganske så fanatisk. FDR, JFK, Clinton, Obama - de er alle "rockstjerner" for Demokraterne. De er the Beatles, Elvis, Abraham Lincoln eller Jesus, afhængig f hvilken cliché de venstreorienterede søger. 

Næsten syv årtier efter FDR blev præsident og fem årtier efter JFK, skal vi stadig høre på venstreorienteredes messen om deres storslåethed. Som om Republikanerne krævede konstant hyldest til Calvin Coolidge. 

Jovist han er skøn!

Selv Republikanerne er tvunget til at lade som om de beundrer disse overvurderede Demokrater for at tækkes de demokratiske vælgere. Republikanerne nævner ikke Reagan nær så meget, og han var dog en langt bedre præsident.

I 1992 citerede Time Magazine, The Boomer Report redaktøren Cheryl Russell for at sige, "Hver kvinde jeg kender har seksuelle drømme om Blill Clinton." (Hvis du husker mareridtet om Bill Clinton der smider sine bukser, så tror jeg også jeg havde "seksuelle drømme.")

Da Obama så kom frem til fadet, gæt så på hvem de venstreorienterede begyndte at have sexdrømme om? Jovist den storørede, bønnestage. The New York Times' Judith Warner rapporterede: "Mange kvinder - ikke spor overraskende - drømte om at have sex med præsidenten."

Under Reagans fem første år i embedet havde de konservative ham end ikke som en af deres yndlingskonservative. Han blev angrebet fra højre gennem hele sin præsidentperiode.

Republikanerne havde helt sikker aldrig sexdrømme om Reagan - eller Coolidge, Nixon eller Bush. Det meste af tiden kan de konservative knap udstå deres ledere. De er nemlig ikke en pøbel.

Som Gustave Le Bon forklarer, "mængdernes overbevisninger antager karaktertrækkene ved blind underkastelse, voldsom intolerance, og behovet for en voldelig propaganda der er meget tæt knyttet til en religiøs indstilling."

Hvis de venstreorienterede nu måske troede på en ægte Gud, ja så ville de holde op med at skabe den endeløse strøm af mennesker som guder.

Ann Coulter's latest book is "Demonic: How the Liberal Mob Is Endangering America."

 

Read more: Obama: Hope, change and the occasional sex dream http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=308829#ixzz1OmuLkTIp

Overvejelser for velfærdsvælgeren

Talen til Velfærdsstaten

Jeffrey Folks

Præsident Obama har i den senere tid talt om det han betragter som et opsving i økonomien. "Økonomien er i vækst igen," erklærede han i sin Tale til Nationen. Ikke overraskende undlod han at nævne at i 104 på hinanden følgende uger, er flere og flere amerikanere blevet afhængige af velfærd. Eller at i de familier som modtager velfærdsydelser er fædrene blevet mere og mere uden betydning og at ungdomskriminaliteten er øget.

Men det er selvfølgelig heller ikke en kendsgerning man kan forvente at høre fra præsidenten i en Tale til Nationen, eller for den sags skyld noget andet sted. Det vi hører, igen og igen er en fantasi om at regeringen skaber jobs. Regeringen har styr på økonomien. Regeringen giver ungerne mad og sender dem lykkelige i seng. Kendsgerningerne er det direkte modsatte.

Landbrugsministeriet har netop meddelt af 43,6 millioner amerikanere nu modtager fødevaremærker.

Meget betegnende så var der i 2006, ved højdepunktet for den historiske udvidelse af økonomien under Bush lige over 20 millioner amerikanere der modtog fødevaremærker. Siden da er antallet af modtaget blevet fordoblet, med næsten hele stigningen under præsident Barack Obama. Faktisk er en af de næsten ikke omtalte historier fra de to sidste år det, at antallet af amerikanere der modtager fødevaremærker er steget hver eneste måned under Obama administrationen. Selv med den nylige nedgang i arbejdsløshedstallet fra 10-9,4% er antallet af fødevaremærkemodtagere fortsat med at stige.

Denne stigning er ikke gunstig for skatteyderen eller for velfærdsmodtageren. Forøgelsen af forbundsregeringens velfærdsforbrug er en af hovedårsagerne til det årlige budgetunderskud der nu er på samlet 1,5 billion dollars. I 2011 budgettet som Obama har overdraget Kongressen, vil der blive brugt 1,43 trillion dollars på MediCare og Medicaid, med Medicaid som den hurtigst voksende del. Næst efter forsvarsudgifterne er sundheds og pleje delen den største del af det skønnede forbrug i Obamas budget med 83,5 milliarder dollars. Boligtilskud er ikke så langt bagefter med 41,6 milliarder dollars. Og andre større omfordelingsprogrammer, såsom Earned Income Credit, (tilskud til lavtlønsområdet) optræder slet ikke i budgettet. 

Den årlige omkostning for skatteyderen til Earned Income Credit programmet, der giver et maximum på 5.666 dollars per familie er 59 milliarder dollars. Dette er en meget stor omkostning af betale især da så mange som 30% af de som gør krav på kreditten ikke har ret til den.

Det må være helt klart at Obamas omfordelingspolitik er til skade for skatteyderen. Men velfærden er heller ikke godt for velfærdsmodtageren.

Virkningen af fødevaremærker, tilskud til boliger, Medicaid og andre støtteprogrammer har været at der er skabt en permanent velfærdsklasse, der når det drejer sig om muligheder og holdninger er meget ringe udrustet til at vende tilbage til arbejde. Ikke blot det, børnene af velfærdsmødrene er lullet ind i en mentalitet der vil blive ved med at give afhængighed i generation efter generation. Og venstreorienterede politikere har ikke travlt med at gøre en ende på denne afhængighed, da velfærdssystemet beskyttertrang tjenere deres egne interesser.

Velfærdens ødelæggende effekt går langt videre end politisk afhængighed. Som Patrick Daniel Moynihan dokumenterede for lang tid siden i The Negro Family: The Case for National Action, da bidrager velfærdssystemet i høj grad til at nedbryde familien. Det Moynihan skrev i 1960 gælder den dag i dag. Jo mere velfærd som familier modtager fra regeringen des mindre brug er der for fædre til deres støtte. I det der mangler en ansvarlig faderrolle, vokser børn op i den tro at det at være 'afhængig' er ganske naturligt.

 

Tilmed peger temmelig meget på, en tæt forbindelse mellem forbrydelser og velfærd. Det er vel næppe blot en myte at mene at store boligområder der modtager tilskud er farlige områder. Statistiske kort afslører at mordsteder i byområder er koncentreret om offentlige beboelsesejendomme. I et vidneudsagn foran Senate Judiciary Committee dokumenterede Michael Tanner i 1994 forbindelsen mellem velfærd og forbrydelse. Idet han pegede på virkningerne af de mange børn født udenfor ægteskab og i faderløse familier blandt modtagere af velfærdsydelser konkluderede Tanner, at "velfærdssystemet er en medvirkende årsag til ungdomskriminalitet og vold." Velfærdssystemet medfører helt klart en omkostning for samfunder der  dermed belaster forbunds- og statsbudgettet.

 

Når det drejer sig om, hvorfor så mange amerikanere modtager fødevaremærker og andre velfærdsydelser er en af grundene, at så mange er faldet helt ud af arbejdsstyrken. Januar 2011 rapporten om jobs bekræftede at Obamas økonomiske politik ikke skaber jobs. Faktisk var det blot 36000 jobs der blev skabt, hvor man ville forvente en kvart million eller flere. De "gode nyheder" er at arbejdsløshedstallet faldt til 9%, men det er kun fordi så mange besluttede at velfærdsordningerne skal benyttes. Forvent at de  store stigninger i antallet af fødevaremærker vil fortsætte.

Måske Obama er ganske godt tilfreds med den manglende bedring af arbejdsløshedstallet vi har i Amerika nu med den mindst arbejdsstyrke i et kvart århundrede. I november (2010) var det faldet til 64,5%. Det tal omfatter ikke kun de personer der er i den arbejdsduelige alder og som er i beskæftigelse, men også de arbejdsløse der søger arbejde -- nu for tiden 16% af arbejdsstyrken. Med andre ord, har 35,5% af voksne i den arbejdsduelige alder opgivet at finde et arbejde.

Man skulle tro at disse tal ville sætte en præsident i alarmberedskab da han allerede har sparket sin genvalgskampagne i gang med en inkluderende Tale Til Nation og utallige optrædener i svingstaterne. Men Obama er blevet skolet i Chicago beskyttersystemet der gør afhængighed lig med stemmer. For en politiker som Obama, ville en driftig privat sektor nemlig betyde langt færre stemmer. Måske er det derfor han har gjort så meget for at forhindre det i at ske.

Demokraterne har en skjult interesse i at udvide antallet af amerikanere der simpelthen har givet op med at finde et arbejde. Hvorfor skulle Obama dog ønske at skabe flere jobs når det er velfærdsydelses modtagerne der er hans største fans?

http://www.americanthinker.com/2011/02/the_welfare_state_of_the_union.html

Jeffrey Folks is the author of many books and articles on American culture.