Reformiver, Occupy og Marxisme!

Forandring’ og Marxisme

Venstrefløjens tørst efter “forandring” er mig slående bekendt. Jeg arbejdede for Ceausescu.

Ion Mihai Pacepa

Occupy Wall Street er en u-amerikansk bevægelse igangsat af en u-amerikansk skildring af vort land.

I 2008 skildrede lederne af Det Demokratiske Parti United States som et “rådnende, racistisk, kapitalistisk rige,” ikke i stand til at yde medicinsk hjælp til de fattige, at genopbygge landets “forfaldne skoler” eller at udskifte de “de faldefærdige fabrikker der engang gav et anstændigt liv til mænd og kvinder af enhver race.  

En ung generation af amerikanere, der aldrig er blevet undervist i ægte historie i skolen blev galvaniseret af Det Demokratiske Partis ide om at “forandre” det ‘rådne’ Amerika. Cirka 80000 af dem forsamlede sig foran det nu berømte pseudo-græske tempel der skulle ligne Det Hvide Hus, opført der i Denver, og skreg op om “håb og forandring.”

Selvfølgelig ønsker mennesker overalt at deres politiske ledere vil være bedre end deres forgængere. Men “forandring” er også den rendyrklede Marxisme, der er opbygget på den dialektiske materialistiske læresætning om at kvantitative forandringer genererer kvalitative tranformationer.

I mit andet liv, da jeg var national sikkerhedsrådgiver for Kommunist Rumæniens præsident Nicolae Ceausescu, skrev jeg teksten til hans pris om “forandring.” Ceausescu lod som om at hans forgænger havde ødelagt landet og han forpligtede sig til at forandre dette. I de dage hørte jeg ‘sangen’ om forandring tusinde gange, og i dag er jeg forbløffet over dens lighed med Det Demokratiske Partis “forandring.”  

“Change” er nu også sloganet for Occupy Wall Street bevægelsen. Kapitalismen er ond og den burde udskiftes, ‘forandres.’ “Genopdag andre måder hvorpå vi kan relatere til hinanden og verden rundt om os.” “Beskat den rige! Omfordel deres rigdom.” “Besæt. Blokér. Strejk. Overtag!” “Change! Cuba er fremtiden.” Længe leve Che!” Disse er blot nogle få af de slogans og skilte der dominerer i lejrene hos Occupy Wall Street.

I dag er det ikke politisk korrekt blot at hviske ordet Marxisme. Ikke desto mindre er der en ægte og organisk forbindelse mellem Marxismen, Det Demokratiske Partis “Change” og Occupy Wall Street bevægelsens anmodninger om at forkaste (amerikansk) kapitalisme.

I sit Manifesto, fremstiller Marx “Amerika” som et “racistisk kapitalistisk land,” der har skabt “despotisme og udnyttelse,” og han opfordrer sine tilhængere til at “udslette (amerikansk) kapitalismen” ved at fravriste “gradvist al kapital fra borgerskabet.” Marx anbefaler ti “despotiske indgreb på ejendomsrettighederne,” der blev kendt som De Ti Bjælker i Kommunismen. Den første er “ophævelsen af ejendom.” De to næste er en “tung progressiv eller gradueret indkomstskat,” og “ophævelsen af alle arverettigheder.”

United States har brugt alt for mange år på at bekæmpe Marxismen, og landets frie befolkning af uafhængige igangsættere vil aldrig underlægge sig den. Dog har Marx’ Det Kommunistiske Partis Manifest holdt ud og er blevet 162 år i år, og de tilbageværende marxistister i verden synes at være opsatte på at se deres fantasi nu endelig gå i opfyldelse: Udslettelsen af amerikansk kapitalisme.

Den 6. oktober 2011 i en udsendelse på engelsk meddelte den cubanske radiostation der kalder sig “En Venlig stemme I Verden,” at Arbejdernes Verdens Parti (WWP) havde besluttet at slutte sig til Occupy Wall Street demonstrationerne “mod det kapitalistiske system og som fortaler for en socialistisk fremtid.” Radio Havanna rapporterede også af en WWP konference der skulle afholdes den 8. og 9. oktober i Bronx, New York ville debattere “fra et Marxistisk perspektiv” Amerikas nuværende økonomiske krise og dens “kamp mod racisme og imperialistiske krige.”

Den 10. oktober bar mennesker fra Arbejdernes Verdens Part (WWP) skilte der opfordrede til “Ødelæggelse af Kapitalismen” og sluttede sig til Occupy Wall Street demonstrerende. “Halshug bankerne og de rige som ikke vil opgive deres velstand,” fastslog en demonstrant. De ønsker også en garantieret lønindkomst man kan leve af, uanset om man er beskæftiget, sammen med en mimimumsløn på 20 dfollars i timen - til en begyndelse.

WWP er et Marxistisk parti der blev finansieret af Sovjets KGB i de dage, hvor jeg var i toppen af samfundet. KGB skabte WWP i 1957, med den oprindelige opgave at hjælpe Kreml til at skabe et gunstigt indtryk af 1956 Sovjet invasionen af Ungarn hos fagforeningerne og den “farvede” befolkning i United States. I 1959 fik WWP sin egen avis, Workers World med materiale fra KGB’s afdeling for misinformation og på et tidspunkt trykt i Rumænien.  

For at sløre at Moskva havde en hånd med, viste de første udgaver både Lenin og Trotsky der holdt et banner med teksten, “Farvede og hvide foren Jer og kæmp for Arbejdernes Verden.”

WWP website fastslår nu. “Vi er uafhængige Marxister” hvis “mål er solidaritet med arbejderne og de undertrykte mod dette kriminelle imperialistiske system.”

Nu for tiden har WWP et nationalt kontor i New York og 18 regionale hovedkvarterer over hele United States, adresserne kan man finde på internettet. Nu præsenterer WWP sig selv som et “nationalt Marxistisk-Leninistisk parti der fremmer socialismen, støtter arbejdskampe og lesbiske/bøsser/biskesuelle/transseksuelles frigørelse, organiserer protester og frasiger sig racisme og sexisme.”

Den 11. oktober holdt Communist Party USA (CPUSA) en national TV-konference for at diskutere “Occupy” bevægelserne og også for at bakke op om dem: “Bevægelsen afspejler en ny grad klassebevidsthed.” Ifølge deres communique begyndte CPUSA og Ungkommuniistisk Liga (YCL) at arbejde med ‘Occupy’ i Los Angeles.

“Bourgeoisiet vil ikke forsvinde uden ved voldelige metoder,” skreg en CPUSA taler ved en Occupy Los Angeles demonstration. “Nej min ven, jeg vil give to eksempler: Den Franske Revolution og den såkaldte Indiske Revolution ….Indien, et resulatat af Ghandi , er der 600 millioner mennesker der lever i yderste fattigdom....Ghandi i dag er en kræftsvulst som den herskende klasse hele tiden benytter for at vildlede os. Den Franske Revolution viste fundamentalt hvad revolutioner er. Men den var blodig …..længe leve Revolutionen. Længe leve Socialismen.”

“

Den Marxistiske præsident Hugo Chavez i Venezuela, der stadig forsøger at komme sig efter operationer, henvendte sig fornylig til  Occupy Wall Street demonstranterne gennem venzuelansk TV. “Denne bevægelse af folkelig vrede” er i vækst fordi “fattigdommen vokser, elendigheden bliver værre,” sagde han og henviste til årsagerne til protesterne i U.S. Som svar på dette brast mængderne i New York Occupy Wall Street lejren ud i glædeshyldest og hævede en gigantisk hammer og segl som tegn på sejr. Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei, der talte på statsTV, forudsagde at Occupy Wall Street bevægelsen med tiden ville vokse, “således at det kapitalistiske system ville styrte sammen.”

Husets minoritetsleder Nancy Pelosi synes at være enig. “Gud velsigne dem,” sagde hun om Occupy Wall Street Bevægelsen. “Den er ung, spontan, den er fokuseret og den vil være effektiv.” Medlem af Repræsentanternes Hus Barney Frank, minoritetsleder af Husets Financial Services Committe bød “Wall Street energien” velkommen, og udtrykte håb om at den ville blive “forvandlet til politisk aktivitet.” AFL_CIO præsident Richard Trumka lykønskede Occupy Wall Street protesterne i New York, og kom med bagels og vand. Servicearbejdernes internationale fagforening og Transportarbejdernes fagforening sluttede sig også til de demonstrerende

Tidligere zar for “grønne jobs” i Det Hvide Hus, Van Jones der trak sig efter det blev afsløret at han hørte til U.S. Kommunist partiet meddelte også sin støtte for Occupy Wall Street, som han tror er starten på et “amerikansk efterår.”

Vicepræsident Bidan gav også sin støtte til de kaosfrembringende Occupy Wall Street demonstrationer: “Kernen er det amerikanske folk der ikke mener systemet er retfærdigt.” Selv U.S. præsidenten fastslog at de protesterende “udtrykker frustrationen hos det amerikanske folk.”

Jeg har betalt med to dødsdomme - fra mit fædreland Rumænien - for det privilegium at blive en borger i dette enestående mulighedernes land, og jeg er utroligt stolt over at være amerikaner.

På den skæbnesvangre dag, den 28. juli 1978, da et U.S. militærfly bragte mig til friheden og landede i Andrews Air Force Base nær Washington D.C. var det nøjagtig tre måneder før jeg fyldte 50, og jeg har fortrudt så inderligt at jeg blev ved med at udsætte det skridt i så mange år. Glæden ved endelig at være en del af dette storslåede land blev kun overgået af glæden over blot at være i live.

Den 9. november 1989, mens jeg på TV så Berlin Muren blive revet ned da var mine øjne tårevædede. Hele verden udtrykte taknemmelig overfor United States for landets 45-år med succesrige bestræbelser for at holde frihed, demokrati, og lovbaseret frihed i live i det meste af verden.

Er mit adoptiv-land fuldkomment? Selvfølgelig ikke. Siden 1792, er valg imidlertid blevet den amerikanske måde at rette op på fortiden og forbedre fremtiden. Heldigvis har vi stadig frie valg. Sidste år i november udtrykte et overvældende flertal af amerikanere deres afsky med nogle af Kongressen medlemmer der ønskede at “forandre” Amerika og de stemte det ud af Huset.

Lad os håbe, at i november 2012 vil vælgerne genskabe amerikansk ekseptionalisme. For at det kan ske, lad os da håbe, at de kandidater der stiller op til Det Hvide Hus vil holde op med at bekæmpe hinanden, og vil begynde at holde fokus på, hvordan de ønsker at kurere vort lands nuværende økonomiske og politiske sygdomme.

Lt. Gen. Ion Mihai Pacepa is the highest official who has ever defected from the Soviet bloc. In 1989 Romanian tyrant Nicolae Ceausescu was executed at the end of a trial whose main accusations came out of Pacepa's book Red Horizons (Regnery Publishing, 1987), subsequently republished in 27 countries.

http://pjmedia.com/blog/%e2%80%98change%e2%80%99-and-marxism/?singlepage=true