Er det en forbrydelse af have en overfedt barn?
Som 14 årig vejede han chokerende 225 kilo.Cassy Fiano
Mød Jerri Gray. overfladisk set er hun blot en gennemsnits enlig mor. Hun arbejder så meget hun orker for at sørge for sit barn, en dreng ved navn Alexander Draper. Undertiden har hun to eller tre jobs ad gangen for at få økonomien til at passe. Der er tusinder af enlige mødre derude der gør det bedste de har lært for at klare sig. Men Jerris’ tilfælde er en smule anderledes.
Alexander er et overvægtigt barn. Og med overvægtigt mener jeg dødeligt fed. Som 14 årig vejede han chokerende 250 kilo. Morens undskyldning var at hun måtte arbejde så meget for at sørge for ham, hvilket førte til at der hele tiden blev spist fast food. Men forklarer det eller undskylder det at hendes søn blev på størrelse med en spækhugger?
Ifølge South Carolina regeringen er svaret Nej. Alex ville blive tvangsfjernet fra sin mor. Hendes svar var at blive en flygtning. Hun flygtede til Maryland med sin søn, blev med tiden fundet, arresteret og anklaget for svigt overfor barnet, og mistede forældreretten over sin søn.
Efter Alex var blevet fjernet blev han anbragt hos et familiemedlem. Her hos sin tante har han tabt 150 kilo.
Endnu en mor, Jennifer, var her fornylig på Dr. Phil show, med sin fireårige søn Grayson. Han vejer 65 kilo. Jennifer indrømmede at hun overfodrede ham bevidst fordi hun dermed følte sig som en gode ‘forsørger.’
Forældre som Jerri og Jennifer er vel næppe sjældne, som det bevises at det rekordhøje antal af smækfede børn i Amerika og i verden. Som modsvar er der flere og flere anmodninger om at disse børn skal fjernes fra deres forældre, og anklager om misbrug af børn eller mangel på omsorg følger. Men er det egentlig en god ide? Trods alt har det at have et overvægtigt barn aldrig før været en sag om børneovergreb.
Men dødbringende fedme, såsom med Alex og Grayson er noget anderledes. Disse unge og børn som dem, vil lide under livslange lægelige problemer på grund af deres fedme. Er det derfor børnevanrøgt eller ikke, og fortjener forældrende at miste forældreretten? Ifølge både Jerri og Jennifer var deres børn fede, men ikke usunde. Er det sandt? Hvor slemt er det at være et overvægtigt barn trods alt?
Ifølge CDC er antallet af overvægtige børn tredoblet på blot en generation. 17% af alle børn og voksne kan betragtes som fede. Og effekterne af fedmen er chokerende.
Fede børn er lige med det samme i risikogruppen for hjertesygdomme (CVD). Der er to risici faktorer for CVD: Højt blodtryk og forhøjet kolesterol. I en undersøgelse, havde 70% af fede børn en af disse lidelser, og 39% havde dem begge eller flere. Disse børn er langt mere tilbøjelige til at udvikle diabetes 2, intolerance overfor glucose, og insulin resistance, såvel som knogle- og ledproblemer, astma og søvnapnø. De er i en højere risiko for at udvikle fedtleversygdomme og galdesten. En undersøgelse fandt at fede børn havde arterier der er blevet for tidligt gamle og svarede til en 45 årigs.
Lad os heller ikke glemme de psykologiske effekter. Enhver husker det fede barn i klassen. Det barn skilte sig ud og blev drillet og generet - tilfældene gav virkelig pyskologiske problemer.
Børn er langt mere i risikogruppen for at blive stigmatiseret og lide under ekstremt lavt selvværd og depression. Det kan også medføre en for tidlig pubertet.
Og dette er kun de øjeblikkelige virkninger. Hvad sker der i årenes løb?
Nuvel, børn der er fede er oftere også fede som voksne. Og fedme i voksenlivet fører til forøget risiko for en hel række sundhedsproblemer: Hjertesygdomme, slagtilfælde, type 2 diabetes, åreforkalkning, adskillige kræftsygdomme (brystkræft, tarmkræft, nyrekræft, skjoldbruskkirtelkræft, kræft i æggestokkene, prostata m.fl.) Fedme betragtes nu som den anden mest almindelige årsag til for tidlig død blandt voksne, efter rygning.
Derfor er det at være fed virkelig noget meget alvorligt for en person. Men betyder det så at forældre hvis barn er fed også udfører vanrøgt? Bør deres børn fjernes?
Det er let at forstå, hvorfor så mange vil klandre forældrene for fede børn, og at de skal miste forældreretten. Trods alt er der jo de alvorlige helbredsrisici, og hvis disse forældre dog blot ville holde op med af stopfodre deres børn med junk og få dem til at være mere aktive, så ville der jo ikke være et problem, ikke sandt? Således ræsonneres der hos de som går ind for fjernelse af børnene. Det er forældrenes skyld at barnet er fed, og fordi de intet gør for at forhindre det, så skal de miste forældreretten - af hensyn til barnet, selvfølgelig.
Se blot på Alex Draper. Da han kom væk fra sin mor tabte han 150 kilo. Ron Jones, en ernæringsekspert fra Atlanta, har nogle stærke meninger om dette emne. Han mener at barnefedme er det samme som misbrug af børn, og siger.
“Hvis du gav dit barn stoffer ville du blive hevet i retten. Men hvis du dræber dem med mad, det synes at være acceptabelt.”
The American Medical Journal har anbefalet at staten fjerner fede børn fra deres forældre. Men selvfølgelig skal børn kun fjernes i “graverende sager.” The British Medical Journal havde en lignende anbefaling, der går ud på, at hvis forældre havde fede børn og ikke gik i gang med fornuftige bestræbelser for at få barnet til at tabe sig, da burde staten fjerne dem og kalde det en “barnebeskyttelsessag.”
Et skotsk forældrepar mistede faktisk forældreretten over to af deres seks børn, efter at have modtaget advarsler og formaninger om at få reduceret børnenes vægt. Connor McCreaddie, en britisk otteårig der vejede 100 kilo blev fjernet fra sin mor indtil hun var i stand til at få ham vænnet af med fabriksfremstillet mad og fik ham til at tabe sig. Der har været lignende tilfælde i USA der ligner Jerri Grays i New York, Californien, New Mexico, Texas og selv i Canada, hvor forældre har mistet forældreretten over deres børn på grund af disses vægt. Og i hvert tilfælde er jeg sikker på det blev gjort for barnets skyld.
Men hvad med forældrenes rettigheder? Hvorfor bliver det aldrig fremført?
At tage fede børn bort fra deres forældre åbner op for en væmmelig Pandoras Æske. Jo, disse børn er i farezonen. Men hvad med forældre der ryger? Deres børn er i farezonen. Det samme gælder med forældre der drikker for meget, der kører uansvarligt, der gør nogle dumme ting.
Og hvad med børn der ender med bulimi og anoreksi? Kan vi ikke også give forældrene skylden på sæt og vis? Og hvor går grænsen? Hvor overvægtig er overvægtig, og allervigtigst, hvem skal bestemme?
Jeg ville tro at i stedet for at bruge penge på at fjerne disse børn og retsforfølge forældrene for vanrøgt af børn, burde vi tilbyde ressourcer til disse familier. Mange af disse familier kommer fra lavindkomsterne, og kender bare ikke nogen anden måde at give mad på end gennem billig, fedtholdig og kalorierig føde.
Giv dem kurser i madlavning, lad dem få en ernæringsekspert tilknyttet, og en motionstræner. Plus når du overvejer at de offentlige skoler ikke lige præcis fører an i at holde børnene fysisk aktive og give dem ordentlig næringsrig, madportioner med lavt fedtindhold, så kan man ikke udelukkende lægge skylden på forældrene.
Hvis regeringen absolut skal blande sig, så er der ingen grund til at barnet bliver fjernet. Hvis vi giver disse familier ressourcerne til at hjælpe deres børn med at tabe sig, og det så dog ikke sker, da er det helt klart for mig at der må ligge en alvorlig medicinsk årsag dertil, og ikke at barnet så blot skal fjernes fra hjemmet.
Talemåde, ‘Vejen til Helvedet er brolagt med gode intentioner,’ er det som er i spil her. De bedste personer til at opdrage et barn er deres mor og far, og fedme i barndommen er ikke umiddelbart kvalificeret til at være vanrøgt. De fleste af disse forældre, er jeg sikker på, elsker deres børn rigtig meget, og arbejder ikke bevidst aktivt på at give deres børn helbredsproblemer resten af deres liv.
Ingen forældre udfører det fuldkomne arbejde med deres børn, og hvis vi lavede en liste med de myriader af fejl forældre gør, og derpå forfølger dem for det, da ville alle forældre kunne ende i fængsel. Disse forældre har begået fejl, som alle vi andre også gør, - hvorfor får de ikke lejlighed til at forsøge sig med noget bedre?
Vi skal også huske på at ved at krydse denne grænse, det ville potentielt kunne bringe os ud på en meget yderst glat glidebane. Og selvom intentionerne selvfølgelig er for barnets bedste, da må forældrenes rettigheder komme først.
http://pajamasmedia.com/blog/is-it-a-crime-to-raise-a-morbidly-obese-child/?singlepage=true
Ingen kommentarer:
Send en kommentar