Har vi brug for et nyt rumkapløb?
Rick Moran
Den sidste amerikanske bemandede rumflyvning, i muligvis rigtig mange år, fandt sted i juni da Rumfærgen for sidste gang landede.
Har Amerika brug for sådanne 'højtravende' mål for at række ud og røre stjernerne?
AFP:
Amerikansk opfindsomhed og know how vil ikke kunne findes i NASA's forbenede snævertsynede bureaukrati, men den kan findes i den dynamiske risikovillighed og den foretagsomhedens ånd der ses i Amerikas privat rumvirksomheder.
http://www.americanthinker.com/blog/2011/04/do_we_need_a_new_space_race.html
(Se evt. disse artikler på synopsis)
Det var netop 50 år siden - i historiens tidsmålestok, som et blink med øjet - at Sovjetunionen slog Amerika i kapløbet om at placere et menneske i rummet. Yuri Gagarin blev det første menneske der var i kredsløb om jorden og kom sikkert tilbage - en sejr der fik det amerikanske rumprogram i omdrejninger, og gav ekstra store bestræbelser for at vinde det endelige kapløb - Mennesket på Månen.
AFP:
En efterfølger for det 30-årige Rumfærgeprogram forventes ikke officielt før 2015, men NASA chefteknologer har indrømmet at det kan tage et årti før en amerikansk rumkapsel har astronauter med igen.
Den næste generation af US Rumflyvning vil være under ledelse af den kommercielle sektor, der er blevet opmuntret af US regeringen til at søge at skabe et nyt rumfartøj og nye raketter, betalt af private virksomheder og under rådgivning af NASA eksperter.
I tilgift med at finde en efterfølger til Rumfærgerne, der blev sendt af sted første gang i 1981, spekulerer United States også på fremtiden for mennesket udforskning af rummet.
Nogle vil føre kampagne for at amerikanerne - der var de første til at gå på Månen i 1969 - kommer tilbage dertil, mens andre skubber på for at udforske Mars eller en asteroide.
Det er faktisk NASA's dilemma, mangel på retning:
United States står ikke alene nu overfor astronomiske budgetunderskud, men Den Kolde Krigs rivalisering med Sovjet er forsvundet.
"I dag siger en masse mennesker at kineserne er den nye rival, og jeg tror ikke heller ikke det er det samme," sagde Garber, der kaldte den nuværende US rumstrategi "meget famlende."
Logsdron var enig og bemærkede at Kinas første rumflyvningsmissioner med mennesker har været få og der er gået lang tid i mellem dem. Den ægte udfordring for US rumprogrammet er at man skal være enig om en vision for fremtiden.
Som det er lige nu, så er det eneste NASA kan blive enig om at eksperimenteren og udforskning ved den International Rumstation vil være hovedvægten i US rumplanerne i det næste årti.
"Vi har brug for mere politisk debat, ellers vil vi være i en tilstand af dødvande.
"Dødvande" er en passende beskrivelse af NASA i de sidste 40 år. Der har være kortsigtede mål, der har ført os ingen steder hen. Rumfærgen var gammeldags selv da den første gang blev benyttet, det tog 11 år fra design til den kunne drage af sted.
ISS rumstationen til 100 milliarder dollars er et flop der har - og aldrig vil - opfylde de løfter der var til den. Her er et link til live TV fra ISS: http://www.nasa.gov/multimedia/nasatv/index.htmlPlanerne om at komme tilbage til Månen er blevet skrottet, sammen men den tunge løfteraket og kapselen til besætningen der formodedes at skulle være systemet bag vor næste generation af bemandede flyvninger. Dette efter der er blevet brugt 3 milliarder dollars af skatteydernes penge.
Fremtiden for bemandet rumflyvning ligger i den kommercielle udforskning af rummet. Turismen vil kunne komme igang i år, men forvent at industrien vil begynde at arbejde alvorligt på andre aspekter af rumflyvning. Månen vil blive målet for minedrift efter mineraler og andre kommercielle mulige produkter. Minedrift på en asteroide efter nikkel vil blive yderst profitabelt. (Se evt. disse artikler på synopsis
NASA bruger cirka 2800 dollars for hvert pund der kommer i kredsløb. Når private virksomheder engang får det latterlige beløb ned til under 100 dollars per pund vil kun himlen være grænsen. NASA vil kunne stille faciliteter til rådighed for de private koncerner, og sørge for affyringsfaciliteter og ekspertise. Men de dage hvor NASA var den førende i bemandet rumflyvning er forbid for evigt - og det er kun til gavn for US skatteyderen.
Det gode ved alt dette er at vi ikke har brug for endnu et ruinerende omkostningskrævende rumkapløb for at vinde os fremtiden. Amerikanerne er i spidsen med den kommercielle rumindustri og kan være endnu mere konkurrencedygtig, om NASA ville være mere behjælpelig med at få disse virksomheder ud i rummet og dermed tjene penge. NASA's budget ville ikke skulle forøges for at opnå dette - jamen, sikken en ændring i politikken. Amerikansk opfindsomhed og know how vil ikke kunne findes i NASA's forbenede snævertsynede bureaukrati, men den kan findes i den dynamiske risikovillighed og den foretagsomhedens ånd der ses i Amerikas privat rumvirksomheder.
http://www.americanthinker.com/blog/2011/04/do_we_need_a_new_space_race.html
(Se evt. disse artikler på synopsis)
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar