Kennedymordet og venstrefløjens had

Frank Rich er forkert på den: Det var ikke had der slog Kennedy ihjel, men hadet slår ordentlig tale i Amerika ihjel

Bryon Preston

I dag, 22.11. markeres 48 års dagen for mordet på præsident John F. Kennedy. Den myrdede præsidents hustru, hans efterfølger og de venstreorienterede medier har givet skylden for mordet på Dallas’ “klima af had.”

Den smædekampagne har kastet en skygge over de uskyldige indbyggere i byen - i årtier. Jeg ved det, fordi jeg voksede op i skyggen af Big D, og i skyggen at mordet på Kennedy. I årtier, efter 22.11.1963, kunne man ikke gå noget sted hen i landet og sige man var fra Dallas, og efter et stykke tid, ville Kennedys mord uundgåeligt dukke op i samtalen.

 

Frank Rich valgte at markere 48. årsdagen ved endnu en gang at smæde Dallas, og udvidede det til konservative i nutiden. Det er en klumme der burde få alle til at latterliggøre ham og tilmed afskediget; ingen der er så uansvarlig med livets kolde kendsgerninger har nogen plads i kommentatorverdenen.

Titlen fra Rich er. “Hvad dræbte JFK?” ikke “Hvem dræbte JFK?” som den burde være. Et “hvad” er langt lettere at isolere, se bort fra og angribe end et “hvem” der kunne have ubelejlige holdninger og motiver og en galskab der satte handlingen i gang.

Den iskolde kendsgerning på den dag i Dallas er denne: Uanset om Kennedy blev dræbt af en ensom snigskytte eller af en konspiration der omfattede andre, så har Dallas’ “klima” intet med det at gøre. Dallas var scenen for forbrydelsen, men ikke ansvarlig for den.

Lee Harvey Oswald​ var ikke en ledende kendt Dallas beboer. Han ville ikke have været en Tea Party mand. Lee Harvey Oswald var kommunist. Han var hoppet af til Sovjetunionen, blevet desillusioneret, og vendt tilbage. Han havde forsøgt at rejse til Cuba - forgæves. Hvis had var Oswalds motiv til at dræbe Kennedy, da boede det had i brystet på en mand hvis liv var forsplidt, som havde forkastet sit lands friheder og benyttet kugler til at skrive sig ind i historien. Lee Harvey Oswald var en Amerika-hadende venstreorienteret.

Eller alternativt, Kennedy blev dræbt af en konspiration for at hindre hans Vietnam politik eller hvad verdens Oliver Stone’r nu finder på. Du kan selvvælge. Uanset hvad, er Dallas ikke kollektivt skyldig i Kennedys død mere end Washington DC er kollektiv skyldig i Lincoln’s.

I den udstrækning at hans politik er relevant i dag tilhører Lee Harvey Oswald den samme ideologiske tråd, der senere gav os Pentagon bombemanden Bill Ayers. Den samme politiske tråd kan spores til en vis kirke i Chicago, lige til lejrene i Oakland, Los Angeles og Wall Street.

Mennesker der ‘abonnerer’ på denne tanketråd beskylder andre for deres følelse af magtesløshed. De forkaster den amerikanske frihed og fordømmer Amerika. De accepterer vold som et lovligt politisk middel. De foragter Amerika og ønsker at få landet på knæ for sat få skabt en situation, hvor de kan omfordele magten til egen fordel.

Men i dette øjeblik er jeg mindre interesseret i dem end jeg er i Frank Rich. Hans klumme viser, at i alle årtierne siden Kennedy mordet, da har venstrefløjen aldrig rigtig ændret sig. De gav Dallas skylden for Kennedys død dengang og de gav Sarah Palin og konservative skylden for det hensynsløse skyderi i Tucson sidste år. Historiens kendsgerning skifter, men smædekampagnen er den samme.

Frank Rich giver “had” skylden i begge sager, men det eneste had der udstilles er hans eget. Det forblinder ham så han ikke kan se den kendsgerning at Oswald var en mand på den yderste venstrefløj, og at Tucson skydegalningen slet ikke havde nogen særskilt ideologi.

Men mennesker på venstrefløjen som Rich foretrækker at sende en kollektiv skyld på deres politiske fjender. Uden at skubbe til den kollektive skyld hos andre har deres liv ingen mening. De kan ikke overbevise sig selv om deres over ‘overhøjhed’ uden et intenst had til andre. Og kollektiv skyld er nyttig til at intimidere.

Der er jo en grund til at Saul Alinsky har fået et så modtageligt publikum på venstrefløjen. De får energi og trivsel af had; Alinsky gav dem midlerne til at kanalisere det had mod et nyttigt endemål

Frank Richs hadfyldte tale slår civiliseret samtale i Amerika ihjel. På uærlig vis fordømmer den en hel by i generationer og lader en uskyldig kampagne tur blive til en mordtur. Den erstatter individuel ansvarlighed med kollektiv skyld, og gør det som burde være en forenende national tragedie til en fortærende partisan krydsild.  

                       
http://pjmedia.com/tatler/2011/11/22/frank-rich-is-wrong-hate-didnt-kill-kennedy-but-it-is-killing-civil-discourse-in-america/?singlepage=true