Patrice Lewis
Jeg genlæste fornylig en bog med titlen "Et År med Bibelsk Levevis" af A.J. Jacobs der er en verdslig agnostiker og jøde fra New York, der -- af ren og skær nysgerrighed, fremfor religiøs overtalelse -- besluttede ikke kun at læse Bibelen men leve efter den det bedst han kunne. Han skriver om sit årlange eksperiment med at leve 'bibelsk.'
Bogen er fyldt med hans fortolkninger af forskellige passager. Jeg blev slået af hans analyse af 3. Mosebog 19:10 "Heller ikke maa du holde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingaard; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!" Ideen med at lade noget være tilbage var altså at give den fattige noget at indsamle.
Vi er alle bekendte med det mest berømte bibelske eksempel på det gode der følger med dette, nemlig den trofaste og flittige Rut, hvis indsamling førte til at blev gift med Boaz. Efterkommeren af dette forhold omfattede Kong David, Jesus' forfader.
Derfor er indsamling en vigtig del af den bibelske historie. "Ideen om indsamling er en af mine favoritter i Bibelen," skriver Jacobs. "Sådan foregår det: Når du høster din mark, så indsaml ikke hele afgrøden. Efterlad hjørnerne uhøstede således, at det der bliver tilovers - indsamlingen - kan blive samlet op af den fattige. Det er en smuk og omsorgsfuld regel ....det er blevet kaldt det første velfærdssystem."
Det som slog mig med Jacob's observation - nemlig at indsamlingen er Guds form for velfærd - er at den adskiller sig på to store måder fra dagens velfærd.
For det første, er det at efterlade noget der kan indsamles, en frivillig handling. Du kan være en stinkende rig landejer og høste hele afgrøden til dig selv, men så må du også være forberedt på at det har nogle konsekvenser, nemlig Guds mishag.
Men ingen regeringsembedsmænd truede landmændene i Det Gamle Testamente med sværd og krævede at dem at de skulle efterlade hjørnerne af deres marker uhøstede. Landbesidderne blev ikke truet med bøder eller fængsel eller konfiskation af bureaukrater. Landbesidderne blev betragtet som retfærdige hvis de fulgte Guds edikt, men det var ikke nogen jordisk regerings 'snagehoveders' opgave at være efter dem hvis de valgte at ignorere budet.
For det andet så var denne form for velfærd med det formål at forsyne den fattige som ikke ville sulte, det var faktisk ikke gratis. Folket skulle bevæge sig derud, som Rut gjorde, og bøje ryggen i den varme sol mens de samlede korn op. Det blev aldrig forventet at landbesidderen skulle levere 'indsamlingen' til den fattige i en fint indpakket kurv.
Med andre ord, hvis den fattige ønskede føde, så måtte de arbejde for den - ligesom alle andre. Ligesom de betalte arbejdere på marken. Ligesom landbesidderen der ofte gik sammen med sine arbejdere på marken.
Og disse to pointer adskiller Bibelens velfærd fra dagens velfærd. Bibelsk velfærd var frivilligt givet af den velstående og den som havde muligheden for de som var villige til at arbejde for den.
I dag bliver penge til velfærd under tvang fjernet fra de som som arbejder og ofte givet til de som ikke vil arbejde. Ikke fordi de ikke kan, men fordi de ikke vil. Og uvillighed til at arbejde belønnes og subsidieres af en overforbrugende og bugnende regering der stjæler penge fra sine borgere som fra løbet af en revolver. Dette system skaber millioner af mennesker, der tragisk nok, aldrig lærer hvordan man arbejder.
Før nu alle de progressive falder over mig, så vil jeg håbe de har læst 2. Tessalonikerbrevet 3:10 -"Derfor slog vi den regel fast, mens vi endnu var hos jer: »Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have noget at spise.« Forskellen mellem de som ikke kan arbejde og de som ikke vil arbejde er meget klar. Vi kender alle nogen der er syg, handicappet, for gammel, ikke har evne til at arbejde for sin føde. Ingen person med et sundt sind har noget imod at vise barmhjertighed og hjælpe de som ikke er i stand til at hjælpe sig selv.
I dagens økonomiske situation er der masser af mennesker der midlertidigt er nede og som ville kunne få gavn af noget 'indsamling.' Med dette er mennesker der forstår at 'indsamling' kræver arbejde, og de tager imod muligheden for at bytte arbejde med deres daglige brød.
Jeg kender er par sidst i 50'erne. Som så mange andre i denne økonomi har manden mistet sit arbejde og hans hustru klynger sig til sit lavtlønsarbejde. Naturligvis har de flittigt søgt efter nyt arbejde ved at fremhæve deres imponerende erfaring og evner. Men i mellemtiden, for at holde krop og sjæl intakt, fjerner de ukrudt. Jo, gennem den varme sommer er disse mennesker på knæ og hænder i andre folks haver og gårdspladser og fjerner ukrudt. "Hvor er deres værdighed?" kunne du måske spørge. Jeg vil fortælle dig hvor deres værdighed er: Den er deres hænder og knæ. Disse mennesker beder ikke om håndsrækninger fra regeringen. De gør hvad der kræves for at holde sig flydende i en elendig økonomi.
Ligesom Rut.
Men vort nuværende velfærdssystem har skabt en hel multigenerations afhængig klasse der faktisk har noget imod det når de bliver bedt om at arbejde. De protesterer med at de er ofre, at det er uværdigt at foretage manuelt arbejde; at de burde få deres (færdigpakkede, færdiglavede, mikrobølgeklare) mad i en fint indpakket gavekurv.
I mellemtiden bliver de hårdtarbejdende arbejdere beskattet endnu mere mens de uden arbejde slår mave. Vi bliver benævnt ufølsomme og kyniske når vi klager over at nogle velfærdsmodtagere kan spise bøf og hummer, men de som giver velfærden spiser makaroni og ost.
Jeg tror ikke Gud godkender "lovligt" røveri for at give føde til en afhængig klasse der burde sørge for sig selv. Den medfølelse som Gud kræver vi viser den fattige er blevet forvrænget og misfortolket til et punkt hvor ingen må have noget imod det massive 'bedrag' uden samtidig at blive benævnt - koldhjertet og kynisk.
Den tragiske del ved dagens velfærdssystem er at den lader mennesker gå i en fælde med endeløs afhængighed. Mine venner der bruger deres tid på deres knæ og hænder med at trække ukrudt op er villige til at gøre det fordi de ikke ønsker at gå i fælden. De forstår også forskellen mellem midlertidig hjælp og endeløs afhængighed.
Men der er nu hele generationer af velfærdsmodtagere - ligesom de nyttige idioter der bifalder systemet - der ikke kan eller ikke vil indse den forskel. Og det er de kombinerede indsatser af de som stjæler for at give velfærd, og de som lever for at indsamle den, der vil være med til et eventuelt kollaps af vor land.
Når det indtræffer, da vil der virkelig være bruge for 'at sanke aks.'
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar